Dato for udgivelse
20 aug 2008 14:02
Gyldig til
1. januar 2012
Til
Virksomheder, der får afgiftsgodtgørelse for brændstof anvendt i personmotorkøretøjer, der anvendes til rutekørsel
Sagsnummer
08-118453
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18 eller personlig henvendelse til kommunens borgerservice eller skattecentrene
Resumé
Ophævelse pr. 1. september 2008 af afgiftsgodtgørelsen for svovlfri og -fattig dieselolie, LPG og gas, der anvendes til rutekørsel.

Efter de hidtil gældende regler i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 7, kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 5, nr. 3,  og gasafgiftslovens § 9 er der ydet fuld afgiftsgodtgørelse for svovlfri og -fattig dieselolie, LPG og gas, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel eller efter Rådets forordning nr. 684/92 anvendes til rutekørsel.

Denne afgiftsgodtgørelse er blevet ophævet ved lov nr. 524 af 17. juni 2008 (Flymoms, omvendt betalingspligt, undtagelser til energibeskatningsdirektivet m.v.).

Ophævelsen træder i kraft den 1. september 2008, jf. bekendtgørelse nr. 836 af 18. august 2008. Dette indebærer, at der ikke længere ydes afgiftsgodtgørelse for svovlfri og -fattig dieselolie, LPG og gas, der fra og med den 1. september 2008 anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel m.v. anvendes til rutekørsel.

Virksomheder, herunder taxivognmænd, der har ladet sig registrere efter momsloven ("teknisk momsregistrering") for at få godtgørelse for rutekørsel, anmodes som følge af ophævelsen af godtgørelsesordningen om at afmelde sig fra denne registrering.

Der indføres samtidig en kompensationsordning, hvor der sker kompensation for ophævelsen af afgiftsgodtgørelsen over bloktilskuddet til kommuner og regioner.

Lov nr. 524 af 17. juni 2008, der indeholder flere andre lovændringer, er tidligere blevet omtalt i SKATs nyhedsbrev af 8. juli 2008 for så vidt angår ophævelsen af afgiftsdifferentieringen for benzin udleveret fra tankstationer med dampretur.

Henvisning
Punktafgiftsvejledningen 2008-3 afsnit F.6.11