Skatteministeren fastsætter regler om, at visse skattepligtige personer, som ifølge lovgivningen forudsættes at give oplysningerne som nævnt i SKL § 2 i et oplysningsskema, jf. SKL § 5, i stedet modtager en årsopgørelse.

Se SKL § 8, stk. 1, nr. 2.

Bemyndigelsen efter SKL § 8, er udnyttet ved BEK nr. 1302 af 14. november 2018 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema.

Hovedregel for erhvervsdrivende - oplysningsskema

Hovedreglen er, at erhvervsdrivende modtager et oplysningsskema, og ikke en årsopgørelse. Se § 1, stk. 2, nr. 1, i BEK nr. 1302 af 14. november 2018.

Undtagelse - erhvervsdrivende modtager en årsopgørelse, hvis

  1. personen ikke er registreret med moms- eller lønsumsafgiftspligtige forhold for indkomståret.
  2. personens virksomhedsresultat udgør 25 pct. eller mindre af den samlede personlige indkomst for indkomståret.
  3. personen ikke for et tidligere indkomstår har hensat beløb på konto for opsparet overskud, som ikke er hævet, jf. VSL § 10.
  4. personen ikke for et tidligere indkomstår har hensat beløb på konjunkturudligningskontoen eller anvendt udligningsordningen for forfattere og skabende kunstnere, som ikke er hævet, jf. VSL §§ 22 b og 22 d.
  5. personen ikke er begrænset skattepligtig af indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet.

►Alle 5 betingelser skal som hovedregel være opfyldt samtidig med, at personen i øvrigt ikke må være omfattet af § 1 i BEK nr. 1302 af 14. november 2018. Se § 2, stk. 1, i BEK nr. 1302 af 14. november 2018.◄

Grundlaget for vurderingen af, om ovenstående 5 betingelser er opfyldt, er oplysningerne i personens årsopgørelse for det seneste indkomstår. Er personens forskudsopgørelse blevet ændret for det aktuelle indkomstår, er grundlaget i stedet oplysningerne i forskudsopgørelsen.

Se § 2, stk. 1-2, i BEK nr. 1302 af 14. november 2018.

Selv om alle 5 betingelser ikke er opfyldt modtager en person alligevel en årsopgørelse, hvis personen har indkomst af anparter, som beskattes efter:

Se § 2, stk. 3, i BEK nr. 1302 af 14. november 2018.

Det gælder dog ikke:

  • hvis personen har indkomst fra anpartsprojekter, hvor anparterne er anskaffet før den 12. maj 1989 og anparterne ikke vedrører investering i skibe, eller

  • hvis personen ud over indkomsten fra anpartsvirksomheden har indkomst fra anden selvstændig erhvervsvirksomhed, hvor de 5 betingelser i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, ikke er opfyldt.

I de tilfælde vil personen modtage et oplysningsskema. Se § 2, stk. 3, i BEK nr. 1302 af 14. november 2018.

►Hvis en selvstændig erhvervsdrivende efter ovennævnte regler skulle modtage en årsopgørelse, kan udlandsforhold dog betyde, at personen alligevel skal have et oplysningsskema. Se A.C.2.1.2.1.5.1.◄

Fysiske personer med udlandsforhold

►Afsnittet er flyttet til A.C.2.1.2.1.5.1.◄