| SKM2023.220.LSR | Sagen angik, om det var med rette, at Skatterådet havde anset et skatteankenævns afgørelse for åbenbart ulovlig og som følge heraf havde ændret afgørelsen således, at værdien af optioner blev beskattet som lønindkomst på udnyttelsestidspunktet. Skatteankenævnet havde truffet afgørelse om, at aktieoptionerne skulle beskattes som det underliggende aktiv, dvs. som aktieindkomst. Landsskatteretten fandt, at der var tale om vederlagsfri tildeling af køberetter til aktier i det selskab, hvori klageren var ansat, og at der derfor skulle ske beskatning som personlig indkomst på udnyttelsestidspunktet i 2013. Skatteankenævnets afgørelse var derfor forkert. Under henvisning til, at skatteankenævnet havde begrundet afgørelsen med, at "der var tale om aktieoptioner, hvor kursen var fastsat til handelstidspunktet på tildelingstidspunktet i 2007, 2008 og 2011, og som skulle beskattes efter de almindelige regler, som medførte beskatning som aktieavance på basis af det underliggende aktiv", fandt Landsskatteretten, at skatteankenævnets afgørelse dermed var udtryk for, at de omhandlede aktieoptioner skulle beskattes som aktieindkomst, uanset om klageren slet ikke havde betalt et vederlag eller alene havde betalt et vederlag, der var under markedsprisen, for tildelingen af aktieoptionerne. Dette var utvivlsomt i strid med loven, domstolspraksis og fast praksis i Landsskatteretten. På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at skatteankenævnets afgørelse også var åbenbart ulovlig. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets afgørelse. Lønindkomst | Stadfæstelse af Skatterådets afgørelse i SKM2020.394.SR |