åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "E.B.1.1 Pligt til at udarbejde og indsende årsregnskab" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

De fleste mindre og mellemstore virksomheder skal med virkning fra og med indkomståret 2006 ikke længere medsende skatteregnskabet (det skattemæssige årsregnskab), når selvangivelsen indsendes. Samtidig ændres kravene til det skatteregnskab, som SKAT - helt eller delvist - kan anmode virksomheden om at indsende inden 30 dage.

Store og specielle virksomheder skal fortsat indsende skatteregnskabet. Her er sket mindre ændringer.

Mindstekravsbekendtgørelsen er derfor opdelt i to bekendtgørelser, som gælder for hver sin gruppe af virksomheder:

Bekendtgørelse nr. 593 af 12. juni 2006 gælder for virksomheder mv., som fortsat skal indgive det skattemæssige årsregnskab sammen med selvangivelsen (mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder),  og bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 gælder for virksomheder m.v., som ikke skal indgive det skattemæssige årsregnskab sammen med selvangivelsen (mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder).

Bekendtgørelsen for større virksomheder indeholder stort set alene forenklinger af bestemmelserne om sambeskatning.

Som følge af forenklingerne af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder er der indført 5 supplerende regnskabsoplysninger i selvangivelsen. 

Mindstekravsbekendt-
gørelsen for mindre
virksomhederI mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder er indholdet af det skattemæssige årsregnskab, som disse virksomheder skal indgive til SKAT efter anmodning, blevet ændret. Som hidtil har virksomhederne valget mellem at udarbejde skatteregnskabet efter skattemæssige principper med tilhørende oplysninger eller at tage udgangspunkt i det driftsøkonomiske regnskab og supplere med de nødvendige skattemæssige korrektioner (konvertering) og specifikationer til regnskabet.

Udtrykket "regnskabet" i § 7, stk. 1, dækker over det regnskab, som det skattemæssige årsregnskab tager udgangspunkt i. Det kan være det driftsøkonomiske regnskab, men kan også være et regnskab efter andre principper, f.eks. regnskabet fra en fond.

Det skattemæssige årsregnskab for mindre virksomheder består - som minimum - af hovedposterne i resultatopgørelsen, balance og bevægelserne i virksomhedens egenkapital samt konvertering i hovedposter. Med "hovedposter" forstås regnskabsposter svarende til opdelingen i årsregnskabsloven.

Det skattemæssige årsregnskab skal - som hidtil - opgøres under hensyntagen til tilgodehavender og gæld, herunder vedrørende varer og tjenesteydelser.

Regnskabet med tilhørende oplysninger skal på en klar og overskuelig måde kunne danne grundlag for SKATs kontrol. 

SKAT skal kunne fortage kontrol af den selvangivne indkomst og oplysninger i tilknytning hertil. Det betyder, at det skal være muligt at kunne følge opgørelsen af indkomsten og oplysningerne til regnskabet og derfra videre til bogføringen eventuelt ved hjælp af specifikationer. Det følger af bogføringsloven, at registreringerne skal kunne opløses i enkelttransaktioner, der er dokumenteret ved bilag.   

Den skattemæssige konvertering til årsregnskabet skal udarbejdes på en sådan måde, at det er muligt at konstatere sammenhængen til det forudgående års skattemæssige opgørelser. Med "skattemæssige opgørelser" menes konvertering, specifikationer mv. eksempelvis, at oplysninger om begyndelsessaldo for afskrivningsgrundlaget det indeværende år skal kunne følges til saldoen ved udgangen af det forudgående år.

Herudover består det skattemæssige årsregnskab af oplysninger, som skal gives særskilt (specifikationer). Følgende oplysninger skal oplyses særskilt, medmindre oplysningen er givet som supplerende regnskabsoplysning i selvangivelsen:

  • Nettoomsætningen, herunder regulering af værdien af igangværende arbejder for fremmed regning (§ 12).
  • Varelager (§ 14)
  • Oplysning om nedslag for ukurans på varelager (§ 16)
  • Oplysning om en indregnet andel af indirekte produktionsomkostninger eller a conto avance af igangværende arbejder (§ 16).

Anvendes virksomhedsskatteloven, skal følgende tillige oplyses særskilt:

  • Mellemregningskontoens udvisende ved regnskabsårets udløb og indskud og hævninger i andet end kontanter (§ 20).
  • For det indkomstår, hvor en virksomhed overgår til beskatning efter virksomhedsordningens afsnit I, skal indskudskontoen og kapitalafkastgrundlaget ved indtræden oplyses særskilt (§§ 21 og 22).
  • For det indkomstår, hvor en virksomhed overgår til beskatning efter virksomhedsordningens afsnit II, skal kapitalafkastgrundlaget ved indtræden oplyses særskilt (§ 23).

Bogføringen skal i øvrigt tilrettelægges, så virksomhedens økonomi og den erhvervsdrivendes private økonomi er adskilt og med særskilte registreringer som nævnt i § 19.

Endelig består det skattemæssige årsregnskab af oplysninger, som blot skal gives til SKAT på anfordring. Det gælder dokumentation for: 

  • Tilgodehavende og gæld vedr. varer og tjenesteydelser, indskud, der ikke er indberettet, kursgevinster og -tab, andre tilgodehavender eller gæld (§ 13)
  • Igangværende arbejder for fremmed regning (§ 15)
  • Aktiver, hvorpå der foretages skattemæssig afskrivning og forskudsafskrivning ( § 17) 
  • Værdiansættelse af indskud og hævninger under virksomhedsordningen (§ 20). 
  • Afstemning af indberettede lønninger, honorarer mv. (§ 24)
  • Størrelsen af uddelinger og afstemning af indberettede uddelinger (§ 25)
  • Størrelsen af renteindtægter og -udgifter i regnskabet, og afstemning af de renter, som er indberettet (§ 26)
  • Størrelsen af kontingentindbetalinger, der indgår i regnskabet og afstemning af de kontingenter, der er indberettet (§ 27).

Anvender virksomheden et regnskabsår, der afviger fra kalenderåret, skal virksomheden på anfordring kunne vise, hvorledes de indberettede beløb, som nævnt i § 28, fordeler sig.  

Oplysninger, som kun skal oplyses på anfordring, er en del af grundlaget for skatteregnskabet. Oplysningerne behøver ikke at være indeholdt i det skatteregnskab, som SKAT anmoder om efter bekendtgørelsens § 6, medmindre SKAT udtrykkeligt ønsker, at disse oplysninger - eller enkelte heraf - indgår i skatteregnskabet, jf. § 7, stk. 2.  Følgelig vil de oplysninger, som virksomhederne kun skal give på anfordring, kunne være en del af det skattemæssige årsregnskab, jf. udtrykket "eller dele heraf" i § 6.

Bogføringsoplysninger samt specifikationer hertil Efter bekendtgørelsens § 8 skal de oplysninger, som indgår i grundlaget for det skattemæssige årsregnskab, fremgå af bogføringen eller af specifikationer i tilknytning hertil. Det gælder eksempelvis i regnskabsmaterialet, årsrapporten, specifikationer, indkomstopgørelsen, indberetninger efter skattelovgivningen m.v.

Oplysninger, der ikke længere er omfattet af det skattemæssige årsregnskab, vil efter anmodning fra SKAT kunne kræves indsendt efter SKL § 6, stk. 1, med en frist på sædvanligvis ikke under 14 dage.

Til forskel fra de oplysninger, som efter mindstekravsbekendtgørelsen kan indhentes på anfordring, stilles der ikke formkrav til de oplysninger, som kan indhentes efter skattekontrollovens § 6, stk. 1. Endvidere er det vurderingen, at de pågældende oplysninger ikke vil blive efterspurgt af SKAT i samme omfang, som oplysningerne i mindstekravsbekendtgørelsen, og endelig vil oplysningerne være af en sådan karakter, at de - afhængig af virksomhedens forhold - ofte vil være egnede til at blive gennemgået på virksomhedens adresse, jf. SKL § 6, stk. 4.     

Afsnit 4 indeholder en opregning af de vigtigste oplysninger af denne type.

OpbevaringEfter mindstekravsbekendtgørelsens § 10, jf. SKL § 3, stk. 3, skal det skattemæssige årsregnskab samt de oplysninger, som indgår i grundlaget for det skattemæssige årsregnskab, opbevares i 5 år.  

Som nævnt i afsnit 2 vil virksomheden kunne blive anmodet om oplysninger, som hidtil har været en del af det skattemæssige årsregnskab, men som nu indgår i grundlaget for skatteregnskabet.

De vigtigste oplysninger af denne type er følgende:

Omkostninger

  • Oplysninger om omkostninger, herunder vareforbrug, lønninger og andre personaleomkostninger skal kunne oplyses efter art, hvis de ikke allerede er vist i regnskabet.
  • Oplysninger om omkostninger, der er overført til anlægsformål eller privat formål. Omkostningerne skal kunne opgøres under hensyntagen til værdien af igangværende arbejder for fremmed regning ved regnskabsårets begyndelse og slutning.
  • Forbrug af varer og tjenesteydelser opgøres som hidtil under hensyntagen til gæld vedrørende disse ydelser ved regnskabsårets begyndelse og slutning, ligesom omkostninger opgøres under hensyn til igangværende arbejder for fremmed regning.
  Indtægter og udgifter, som hidrører fra andet end den ordinære drift
  • Oplysning om indtægter og udgifter, som hidrører fra andet end den ordinære drift (ekstraordinære indtægter og udgifter) specificeres efter art, medmindre de er af uvæsentlig betydning. Som eksempel på en ekstraordinær post kan nævnes avance eller tab ved afståelse af en ejendom, der har været anvendt til virksomhedens egen drift (anlægsaktiv).
  Repræsentations-
udgifter m.v.
  • Oplysning om repræsentationsudgifter, der er omfattet af den begrænsede fradragsret efter LL § 8, stk. 4, 1. pkt., repræsentationsudgifter, der er fuldt fradragsberettigede efter LL § 8, stk. 4, 2. pkt., samt udbetalinger af skattefri godtgørelse for rejse og befordring, jf. LL § 9, stk. 5, § 9 A, stk. 9, § 9 B, stk. 4, og § 31, stk. 3, nr. 3 og 4.
  Periodisering af renterOplysning om periodisering af renteindtægter og renteudgifter i summen af renteindtægter og renteudgifter, som er forfaldne i regnskabsåret samt periodiseringsposter ved regnskabsårets begyndelse og slutning.

Tilgodehavender for vare og tjenesteydelser m.v.

  • Oplysning om nedskrivninger for konstaterede og forventede tab på debitorer.

Værdipapirer m.v.

  • Oplysning om beholdning af værdipapirer, herunder finansielle kontrakter, efter art med angivelse af nominel værdi og kursværdi.

Har den skattepligtige handel med værdipapirer som sin næringsvej, er det tilstrækkeligt, at oplysningerne fremgår af bogføringen. Det samme gælder for juridiske personer, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven.

Husdyrbesætninger

  • Oplysning om værdi og nedskrivning af landbrugeres husdyrbesætninger ved regnskabsårets begyndelse og udløb med angivelse af antallet af husdyr fordelt på de enkelte husdyrgrupper.
  • Oplysning om værdien af sådanne beholdninger ved regnskabsårets begyndelse hvor landbrugeren har valgt at føre fuldstændigt regnskab over beholdninger.

GældOplysning om gæld fordelt på:

  • Leverandører af varer og tjenesteydelser.
  • Gæld sikret ved pant i fast ejendom hvorom der foretages indberetning efter skattekontrollovens § 8 P eller § 8 Q.
  • Anden gæld.

Privat vareforbrug

  •  Oplysning om privat vareforbrug og privat andel af omkostninger m.v. som indgår i bevægelserne på egenkapitalen.

Modregning

  • Oplysning om modregning mellem udgifts- og indtægtsposter eller mellem aktiver og passiver.
Særligt om fonde og foreninger, som er skattepligtige efter fondsbe-
skatningslovens § 1
  • Oplysning om beregningsgrundlaget for hensættelser til konsolidering af fondskapitalen efter fondsbeskatningslovens § 5, stk. 1, de i indkomståret foretagne uddelinger og de i indkomståret uddelte beløb af tidligere indkomstårs hensættelser til almen velgørende eller på anden måde almennyttige formål.
  • Oplysning om den anvendte procent til beregning af konsolideringshensættelsen. 
  • Oplysning om det anvendte reguleringstal for beregning af konsolideringshensættelser efter fondsbeskatningslovens § 5, stk. 3.

Sambeskatnings-
afsnittet i
mindstekravs-
bekendtgørelsen for
større virksomheder

Bestemmelserne i kapitel 10 i mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder finder anvendelse for selskaber mv., der efterbeskattes af en genbeskatningssaldo.

Det danske moderselskab henholdsvis det danske selskab skal efter de nævnte bestemmelser medregne overskud i det udenlandske selskab, det udenlandske faste driftssted eller den udenlandske faste ejendom, så længe der er en genbeskatningssaldo. Bestemmelserne finder derfor anvendelse, så længe der eksisterer en genbeskatningssaldo vedrørende det udenlandske selskab, det udenlandske faste driftssted eller den udenlandske faste ejendom.

Hvis koncernen vælger international sambeskatning, finder bestemmelserne i bekendtgørelse om sambeskatning mv. (BKG nr. 996  af 26. september 2006) anvendelse.

Redegørelse for
koncernstrukturenEfter mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder, jf. § 36, stk. 1, nr. 1, ønskes der en redegørelse for koncernstrukturen ved indkomstårets begyndelse og afslutning. Denne redegørelse (evt. koncerndiagram) skal omfatte alle selskaber i koncernen. Redegørelsen skal omfatte udenlandske faste driftssteder og faste ejendomme ejet af danske selskaber i koncernen samt danske faste driftssteder og faste ejendomme ejet af udenlandske koncernselskaber. Redegørelsen behøver ikke at omfatte udenlandske faste driftssteder og udenlandske faste ejendomme ejet af udenlandske selskaber.

Det er væsentligt for en effektiv ligningsmæssig kontrol af, om der udløses genbeskatning efter LL § 33 D, at SKAT har kendskab til, hvilke selskaber der indgår i koncernen.

Det bemærkes, at koncernen defineres på baggrund af KGL § 4, stk. 2. Det var denne definition, der blev brugt i genbeskatningsreglerne i LL § 33 D.

Det vil være tilstrækkeligt, hvis "forklaring af ændringer i årets løb" indeholder en forklaring af de ændringer, der kan have betydning for ligningen. Det skal eksempelvis ved afståelse af et udenlandsk selskab (eller dele heraf), hvor der er en genbeskatningssaldo, oplyses, til hvem og hvordan det er afstået.

Bevægelser i årets løb Efter mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder, jf. § 36, stk. 1, nr. 2, om oplysninger om bevægelser i årets løb, vedrører selskaber omfattet af en tidligere sambeskatning, hvor der fortsat er genbeskatningssaldi. Den omfatter således de tilfælde, hvor international sambeskatning er fravalgt, men hvor der fortsat er en genbeskatningssaldo.

LL  § 5 G om dobbelt fradrag Efter bestemmelsen i mindskravsbekendtgørelsen for større virksomheder, jf. § 36, stk. 1, nr. 3, skal selskaberne give oplysninger om, hvorvidt bestemmelserne i LL § 5 G om dobbelt fradrag er opfyldt. LL § 5 G er en central bestemmelse, der skal sikre at underskud i den udenlandske enhed ikke fradrages i både genbeskatningen og udlandet. Egentlig kunne bestemmelsen udvides til at kræve en redegørelse for, i hvilket omfang (og med hvem) den udenlandske enhed deltager i andre "sambeskatningsgrupper" efter udenlandske regler. I denne sammenhæng ville "sambeskatningsgrupper" skulle forstås bredt, således at det omfatter alle situationer, hvor underskud kan overføres efter udenlandske regler.

Dokumentation for betalt skat for så vidt angår § 36, stk. 1, nr. 5, skal selskabet alene oplyse, hvorledes det udenlandske datterselskab har opgjort den skattepligtige indkomst med hensyn til de pågældende regler.

Som det fremgår af bestemmelsen i bekendtgørelsens § 36, stk. 1, nr. 4, sammenholdt med stk. 2, skal dokumentationsmaterialet for betalt skat - i modsætning til tidligere - alene kunne fremlægges efter anmodning. Årsregnskabet vil herefter kun skulle indeholde en specifikation vedrørende den skat, der er betalt i udlandet. Den betalte skat skal kunne dokumenteres senest en måned efter anmodningen.

Interne regnskaber Bestemmelsen i bekendtgørelsens § 36, stk. 3, gælder alene selskaber omfattet af en tidligere sambeskatning, hvor der fortsat er genbeskatningssaldi. Bestemmelsen er blevet ændret fra at indeholde et obligatorisk oplysningskrav til, at interne regnskaber alene skal indsendes på anfordring. SKAT vil hermed kunne indhente denne ekstra dokumentation. Virksomhederne skal kunne give denne yderligere dokumentation inden 3 måneder.

Underskud, der er set bort fra Efter bestemmelsen i § 36, stk. 4, skal selskaberne på anfordring kunne give oplysninger om, hvorvidt der er set bort fra underskud efter LL § 33 H. Bestemmelsen har tidligere indeholdt et obligatorisk oplysningskrav.