åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "G.A.3.1.2.4.3.4 Hvilke udgifter kan fratrækkes ved en konkret betalingsevnevurdering?" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Ud over et fastsat rådighedsbeløb skal restanceinddrivelsesmyndigheden i en betalingsevnevurdering fratrække visse af skyldners konkrete udgifter. Dette afsnit beskriver nærmere, hvilke udgifter der kan fratrækkes.

Afsnittet indeholder:

  • Regelgrundlag
  • Boligudgifter
  • Udgifter til mindreårige hjemmeboende børn
  • Udgifter til samvær med mindreårige børn
  • Bidragsforpligtelser
  • Udgifter til særlige behov
  • Udgifter til ganske særlige behov
  • ►Skyldners rådighedsbeløb◄
  • Ydelser på ægtefællens gæld
  • Ydelser på anden gæld
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. 

Regelgrundlag

De udgifter, der kan fratrækkes i forbindelse med en konkret betalingsevnevurdering, fremgår af § 18, stk. 2 i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen  og er yderligere uddybet i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 20 til § 28.

►Hvis skyldner har en ægtefælle eller en samlever, er det som udgangspunkt husstandens samlede udgifter, dvs. også skyldners ægtefælles eller samlevers udgifter, der indgår i betalingsevnevurderingen. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 1 og gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 29.

Se også afsnit G.A.3.1.2.4.3.2 om, hvornår skyldners ægtefælles eller samlevers indtægter og udgifter ikke indgår i betalingsevnevurderingen.◄

Bemærk

Den budgetbetragtning, der kommer til udtryk i SKM2006.558.LSR, hvor det, for at få fradrag for børnebidrag og underholdsbidrag, ikke var et krav, at man rent faktisk havde betalt bidraget, men blot at der var en forpligtelse, finder også anvendelse på de øvrige udgifter i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7. Har skyldner en forpligtelse til at betale en udgift, som er nævnt i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7, kan denne fradrages i nettoindkomsten, således skyldners betalingsevne reduceres med udgiften. Dette gælder, uanset om der rent faktisk sker betaling af forpligtelsen.

Se SKM2007.647.SKAT.

Boligudgifter

I nettoboligudgiften indgår følgende udgifter:

  • Udgifter til lejebetaling
  • Ydelser på prioritetsgæld
  • Fællesudgifter vedrørende ejendommen
  • Ejendomsskat
  • Ejendomsværdiskat
  • El, gas, vand og varme
  • Renovation og lignende
  • Bygnings- og brandforsikring for skyldneren, dennes ægtefælle og husstandens hjemmeboende mindreårige børn.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 20.

Boligstøtte og andre boligydelser skal fratrækkes

De ovenstående udgifter skal dog fratrækkes boligstøtte og andre ydelser, der tilfalder husstanden i kraft af boligen. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 2, nr. 3.

Alene rimelige boligudgifter

Der kan alene fradrages en rimelig nettoboligudgift. Dette indebærer, at restanceinddrivelsesmyndigheden efter et konkret skøn kan lade boligudgifterne indgå med et mindre beløb end det beløb som kan beregnes på baggrund af de udgifter og indtægter, der efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, nr. 1 skal indgå i beregningen. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 20, 2. pkt.

Byretten har i en sag tiltrådt den af Landsskatteretten fastsatte skønnede, rimelige boligudgift, på 6.400 kr. for 2008, selv om det skønnede beløb var væsentligt lavere end de konkret opgjorte udgifter til boligen. Se SKM2011.35.BR. Byrettens dom er efterfølgende stadfæstet af Østre Landsret. Se SKM2011.592.ØLR.

I en sag for Landsskatteretten havde skattecentret oprindeligt fratrukket 50 % af boligudgiften i nettoindkomsten, da man var af den opfattelse, at alle voksne medlemmer af husstanden skulle bidrage til huslejeudgiften. Landsskatteretten fandt dog, at der ikke var hjemmel til at lade indtægter og udgifter vedrørende andre personer i husstanden end skyldneren, dennes ægtefælle/samlever og mindreårige børn indgå ved beregning af skyldners betalingsevne. Da huslejeudgiften i øvrigt måtte betegnes som rimelig, godkendtes den fulde huslejeudgift. Se SKM2006.681.LSR.

Udgifter til mindreårige hjemmeboende børn

►Efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, nr. 2, kan udgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn fratrækkes.

Udgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn kan dog  kun fradrages, hvis udgifterne overstiger indtægterne. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 21, stk. 1.

Rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle/samlever har i forbindelse med et mindreårigt barns samvær med den anden forælder, hvor barnet ikke har folkeregisteradresse, kan altid fradrages. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 21, stk. 1, 2. pkt. ◄

Oversigt over ►indtægter og udgifter i børneregnskabet◄

Der opgøres en nettoudgift for hvert barn. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 21, stk. 4. Der udarbejdes derfor et såkaldt børneregnskab for hvert barn, hvor indtægter og udgifter vedrørende det enkelte barn opgøres.

Til opgørelse af nettoudgiften trækkes indtægter der vedrører barnet efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 21, stk. 2, og som ikke hidrører fra barnets personlige formue eller selvstændige arbejdsindsats, fra udgifterne efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 21, stk. 3:

Som indtægter medregnes

  • Børne- og ungeydelse
  • Børnetilskud
  • Børnebidrag
  • Børnepension
  • Andre indtægter, der vedrører barnet og ikke hidrører fra barnets personlige formue eller selvstændige indsats

Som udgifter medregnes

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 21.

Bemærk

Hele børne- og ungeydelsen skal medregnes som indtægt ved opgørelse af husstandens betalingsevne, uanset om Skatteforvaltningen anvender børne- og ungeydelsen  til dækning af gæld vedr. daginstitution og skolefritidsordning. Der er ikke mulighed for at få fradrag for den nedbringelse af husstandens gæld, som sker ved modregningen, efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 27 eller § 28. Se SKM2012.184.LSR

Hvis barnets forældre har fælles forældremyndighed, får hver forælder som udgangspunkt halvdelen af børne- og ungeydelsen. Se Børne- og ungeydelseslovens § 4, stk. 1. Dog kan forældrene efter Børne- og ungeydelseslovens § 4, stk. 2, når de bor hver for sig, selv vælge, hvordan børne- og ungeydelsen skal udbetales mellem dem. Det kan fx aftales, at ydelsen kun udbetales til den ene forælder. Som enlig forælder, kan man også være berettiget til at modtage et børnetilskud. Hvis barnet er lige meget hos begge forældre, fx i en 7/7-ordning, er det den forælder, som barnet har folkeregisteradresse hos, der kan få børnetilskud.◄

►Rådighedsbeløb børn◄

Der er for hvert mindreårigt barn fastsat et rådighedsbeløb, som fratrækkes i betalingsevnevurderingen, hvis barnet har folkeregisteradresse hos skyldner. Rådighedsbeløbet er afhængigt af det hjemmeboende barns alder og udgør i 2024:

  • 1.970 kr. om måneden for børn indtil det fyldte 2. år
  • 2.520 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 2. år og indtil det fyldte 7. år
  • 3.630 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 18. år.

Rådighedsbeløbene fremgår af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 21, stk. 3, nr. 4, og reguleres hvert år pr. 1. januar, se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 45. Rådighedsbeløbene er for år 2024 reguleret i SKM2023.534.GÆLDST.

Særligt hvis børne- og ungeydelsen fratages

Kommuner kan træffe afgørelse om at meddele forældremyndighedsindehaveren et forældrepålæg, når der er risiko for, at barnets eller den unges udvikling er i fare, og det vurderes at bero på, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar. Se barnets lov § 38, stk. 1. 

Forældremyndighedsindehaveren skal oplyses om, at overholdelse af pålægget er en betingelse for at modtage børne- og ungeydelse. Se barnets lov § 38, stk. 6

Manglende overholdelse af forældrepålægget medfører, at retten til at modtage børne- og ungeydelse fratages for en periode. Dette kan have betydning for en eventuel gennemført betalingsevneberegning foretaget efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7, idet det alene er nettoudgiften på det enkelte barn, der skal fradrages.

Fratagelse af børne- og ungeydelsen kan i så fald medføre, at nettoudgiften for et barn, er større end den nettoudgift, der tidligere er indgået i betalingsevneberegningen. Hvis det har væsentlig betydning for skyldners betalingsevne, kan restanceinddrivelsesmyndigheden, efter anmodning fra skyldner, tage højde herfor, evt. ved en fornyet betalingsevnevurdering.

►◄

Udgifter til samvær med mindreårige børn

Som udgifter til samvær med børn medregnes rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har til samvær med et mindreårigt barn, som ikke har samme folkeregisteradresse som skyldneren. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 22, stk. 1.

Landsskatteretten har udtalt, at rimelige udgifter til samvær blandt andet må antages at omfatte transportudgifter og udgifter til mad mv. Udgifter til forlystelser mv. må derimod antages at skulle afholdes af det rådighedsbeløb, der er afsat til skyldner. Se SKM2007.617.LSR og gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 26.

I de tilfælde, hvor der er fælles forældremyndighed over et barn, der opholder sig lige meget hos begge forældre, kan der, hos den af forældrene, hvor barnet ikke er tilmeldt folkeregisteret, i stedet for udgifter til samvær efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 18, stk. 2, fradrages et beløb, der efter en konkret vurdering udgør halvdelen eller mere af rådighedsbeløbet efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 21, stk. 3, nr. 4. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 22, stk. 2.

Særligt, når barnet opholder sig lige meget hos begge forældre◄  

►Det følger af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, nr. 2, jf. § 21, at bopælsforælderen, dvs. den forælder, som har samme folkeregisteradresse som barnet, kan fratrække det fulde rådighedsbeløb for hjemmeboende børn i børneregnskabet, da det er lagt til grund, at det er denne forælder, der afholder alle sædvanlige udgifter til barnet. 

Samværsforælderen, dvs. den forælder, som ikke har samme folkeregisteradresse som barnet, kan derfor som udgangspunkt kun fratrække rimelige udgifter til samvær samt evt. bidragsforpligtigelser til bopælsforælderen. ◄

I de tilfælde, hvor der er fælles forældremyndighed over et barn, og barnet opholder sig lige meget hos begge forældre, fx ved en 7/7 ordning, kan der dog, hos den af forældrene, hvor barnet ikke er tilmeldt folkeregisteret, i stedet for udgifter til samvær efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 18, stk. 2, fradrages et beløb, der efter en konkret vurdering udgør halvdelen eller mere af rådighedsbeløbet efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 21, stk. 3, nr. 4.

►Restanceinddrivelsesmyndigheden kan i forbindelse med den konkrete vurdering, bl.a. lægge vægt på, hvor stor en del af de faktiske udgifter til barnet, der bliver afholdt af samværsforælderen. Dette indebærer, at hvis samværsforælderen afholder alle sædvanlige udgifter til barnet, vil et beløb svarende til det fulde rådighedsbeløb kunne fratrækkes i samværsforælderens betalingsevnevurdering.

I bopælsforælderens betalingsevnevurdering, skal det fulde rådighedsbeløb indgå, uanset om samværsforælderen afholder en del af eller alle sædvanlige udgifter til barnet. Der er ikke hjemmel til at reducere rådighedsbeløbet hos bopælsforælderen.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 22, stk. 2. ◄

Bidragsforpligtelser

Som bidragsforpligtelser medregnes skyldnerens og dennes ægtefælles pligt til at betale børnebidrag og underholdsbidrag. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 23, stk. 1.

Den del af børnebidraget, der kan fradrages efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 18, stk. 2, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 2 i lov om børns forsørgelse (børnebidragsloven). Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 23, stk. 2.

►Den del af underholdsbidraget, der kan fratrækkes efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 5 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.◄

En skyldners pligt til at betale løbende børnebidrag og underholdsbidrag fradrages som en udgift, uanset om der rent faktisk sker betaling af de løbende bidrag. Dette er en konsekvens af Landsskatterettens afgørelse i SKM2006.558.LSR, hvoraf fremgår, at der alene skal være en pligt til at betale.

Se nedenfor: "Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.", hvor der er gengivet flere afgørelser, der er relevante i forbindelse med bidragsforpligtelser.

Udgifter til særlige behov

Nødvendige udgifter til medicin, behandlinger, transport mv., der afholdes på grund af en kronisk sygdom eller handicap hos skyldneren eller dennes ægtefælle, kan fratrækkes. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 24, 1. pkt.

Det beløb, der kan fratrækkes efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, udgør:

  • Den afholdte udgift

fratrukket

  • Ydelser
  • Erstatninger
  • Tilskud mv.

der er ydet direkte til dækning af udgiften, samt

  • Ydelser
  • Godtgørelser mv.

der er af personlig karakter og må antages at skulle kompensere for en ikkeøkonomisk skade, hvis der er en åbenbar årsagssammenhæng mellem det forhold, der har udløst ydelsen, godtgørelsen mv. og udgiften til medicin mv.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 24, 2. pkt.

Nedsat syn, der alene medfører behov for anvendelse af briller og/eller kontaktlinser, kan ikke anses som et handicap omfattet af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 24. Det betyder, at udgifter til briller og/eller kontaktlinser som følge heraf ikke kan fradrages ved opgørelsen af betalingsevnen. Se SKM2010.835.LSR.

Se også

SKM2011.35.BR, hvor byretten fandt, at skyldners udgift til tandlæge og fodterapeut ikke fandtes at være en udgift afholdt på grund af kronisk sygdom. Byrettens dom er efterfølgende stadfæstet af Østre Landsret. Se SKM2011.592.ØLR.

Udgifter til ganske særlige behov

Rimelige udgifter til ganske særlige behov for skyldneren eller dennes husstand kan undtagelsesvist fratrækkes efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, se dog § 21, stk. 1. Afgørelsen træffes ud fra et konkret skøn.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 25.

►Skyldners rådighedsbeløb◄

Efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, nr. 7, kan et fastsat rådighedsbeløb fratrækkes skyldnerens nettoindkomst.

I 2024 udgør dette fastsatte rådighedsbeløb 7.240 kr. om måneden. Har skyldneren en ægtefælle eller samlever, forhøjes rådighedsbeløbet med 5.040 kr.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 26 og SKM2023.534.GÆLDST.◄

Ydelser på ægtefællens gæld

Ydelser på gæld, som ægtefællen hæfter for, kan fratrækkes efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 18, stk. 2, i det omfang afdragenes størrelse ikke overstiger ægtefællens nettoindkomst, efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 19., med fradrag af halvdelen af udgifterne efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 18, stk. 2, nr. 1-7.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 27, 1.pkt.

Gæld, der vedrører ægtefællens nuværende bolig og transportmiddel, kan ikke fradrages efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 27, hvis ydelsen er godkendt enten:

  • Ved opgørelse af udgifter til rimelig bolig, se § 18, stk. 2, nr. 1, eller
  • Ved opgørelse af nettoindkomsten, se § 19, stk. 4, nr. 3.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 27, 2.pkt.

Med ægtefælle sidestilles samlevende, se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 29.

Ydelser på anden gæld

Gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 28 fastslår, at:

kan fradrages efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2.

Trangsbeneficiet

Ydelser på privat gæld, der vedrører erhvervelser omfattet af trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509, kan endvidere fradrages efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 18, stk. 2.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 28, 2. pkt.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Nedenfor angives relevante afgørelser, der bl.a. forholder sig til, hvilke bidragsforpligtelser der skal fradrages i en betalingsevnevurdering.

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretten

SKM2011.592.ØLR

Retten fandt ikke, at en opgørelse efter betalingsevnevurderingen kunne føre til en tilsidesættelse af det fastsatte månedlige afdragsbeløb eller den opgjorte lønindeholdelsesprocent. Retten lagde den af SKAT opgjorte nettoindkomst til grund ved opgørelsen.

Vedrørende udgifter tiltrådte retten, at der ikke - bortset fra et mindre beløb til medicin - kunne fratrækkes yderligere udgifter end de af Landsskatteretten anerkendte. Retten tiltrådte det af Landsskatterettens skønsmæssigt fastsatte rådighedsbeløb på 5.000 kr. og den af Landsskatteretten skønnede, rimelige boligudgift, som var væsentligt lavere end de af sagsøgeren konkret opgjorte udgifter til bolig.

Stadfæstelse af SKM2011.35.BR.

Landsskatteretten

SKM2012.184.LSR

SKAT havde modregnet 100 % af børne- og ungeydelsen til dækning af gæld vedr. daginstitution og skolefritidsordning.

Hele børne- og ungeydelsen skulle alligevel medregnes som indtægt ved opgørelse af husstandens betalingsevne til brug for fastlæggelse af en afdragsordning. Der var heller ikke mulighed for at få fradrag for den nedbringelse af husstandens gæld, som skete ved modregningen, efter dagældende §§ 22 (nugældende § 27) og 23 (nugældende § 28) i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen.

Afgørelsen fastslår, at det forhold, at Gældsstyrelsen modregner hele børne- og ungeydelsen til dækning vedr. daginstitution og skolefritidsordning, jf. den ændrede børne- og ungeydelseslovs § 11, stk. 2, 1. pkt., medfører ikke, at børne- og ungeydelsen ikke skal indgå i opgørelsen af indtægterne.

Afgørelsen fastslår også, at modregning i børne- og ungeydelse ikke kan sidestilles med afdrag på offentlig gæld efter § 27 og § 28 i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen.

SKM2010.835.LSR

En klager blev nægtet henstand med betaling af offentlig gæld, da klageren havde betalingsevne. Udgifter til brillelån skulle ikke fradrages ved opgørelsen af betalingsevnen.

Landsskatteretten nedsatte det af SKAT fastsatte afdragsbeløb, da det var højere end det afdrag, SKAT kunne have fastsat efter et tabeltræk.

 

SKM2010.239.LSR

Ved opgørelse af en skyldners betalingsevne i forbindelse med en lønindeholdelse kunne der ikke fradrages et aftalt ægtefællebidrag, selvom bidraget var fastsat af statsforvaltningen, idet skyldner ikke havde godtgjort, at han ville være pålagt bidragspligt efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. 

Afgørelsen fastslår, at det påhviler skyldner at godtgøre, både at han ville være blevet pålagt bidragspligt efter loven samt i hvilken størrelsesorden bidraget ville være fastsat i.

SKM2009.613.LSR

Landsskatteretten udtalte, at den del af underholdsbidraget, der kan fradrages efter dagældende § 13, stk. 2 (nugældende § 18, stk. 2) i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen ikke kan overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 5 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.

I forbindelse med separation eller skilsmisse træffes der bestemmelse om, hvorvidt der skal påhvile en ægtefælle pligt til at yde bidrag til den andens underhold. Se § 49 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.

Hvis ægtefællerne ikke selv indgår aftale herom, afgør retten spørgsmålet om bidragspligt, herunder spørgsmålet om pligtens varighed, mens Statsforvaltningen fastsætter bidragets størrelse, se § 50, stk. 1 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. Af samme lovs § 50, stk. 2 fremgår, hvilke hensyn der indgår ved afgørelser efter stk. 1. Justitsministeriet har endvidere ved vejledning nr. 9857 af 11. december 2008 fastsat retningslinjer for fastsættelse af ægtefællebidrag i 2009.

I sagen var der indgået en bindende aftale om bidragspligt mellem klageren og hans fraseparerede ægtefælle, som er optaget som vilkår for separationen. Aftalen om, at klageren skulle betale ægtefællebidrag, var indgået på et tidspunkt, hvor klageren havde betydelige restancer til det offentlige. Under disse omstændigheder måtte det påhvile klageren at godtgøre, både at han ville være pålagt bidragspligt efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, og at et eventuelt bidrag ville være blevet fastsat til de nu aftalte 5.000 kr. pr. måned. Det havde klageren ikke godtgjort.

Landsskatteretten kom derfor frem til, at ved opgørelsen af klagerens betalingsevne skulle der derfor ikke foretages fradrag for det aftalte ægtefællebidrag.

Man kan således ikke få fradrag for en frivillig indgået bidragsforpligtelse, når det ikke er godtgjort, at man overhovedet ville være blevet pålagt denne efter henholdsvis lov om børns forsørgelse eller lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og i så fald hvilken størrelsesorden bidraget ville være fastsat i.

SKM2007.617.LSR

Hverken gældens størrelse eller tidshorisonten for afviklingen heraf kunne efter dagældende § 5, stk. 3 (nugældende § 10, stk. 3) i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen anses som særlige forhold, der talte for, at afdraget på gælden efter en betalingsevnevurdering kunne fastsættes til et højere beløb end efter tabellen i dagældende § 5, stk. 1 (nugældende § 10, stk. 1).



 

SKM2006.681.LSR

Ved opgørelse af skyldners betalingsevne skulle skyldnerens fulde huslejeudgift fradrages, selv om husstanden også omfattede voksne børn. Der var ikke hjemmel til at opkræve gebyr for udsendelse af varsel om lønindeholdelse, gebyr for erindringsskrivelse vedrørende afdrag, der var for højt ansat, bortfaldt.

 

SKM2006.558.LSR

Landsskatteretten har udtalt, at bidragsforpligtelser skal fradrages i den månedlige nettoindkomst.

Efter dagældende § 17, stk. 1 (nugældende § 23, stk. 1) i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen medregnes som bidragsforpligtelse skyldners og dennes ægtefælles pligt til at betale børnebidrag og underholdsbidrag. Det er efter dagældende § 17 (nugældende § 23) ikke en betingelse, at der rent faktisk sker betaling af de løbende bidrag.

Formuleringen af dagældende § 12, stk. 2 (nugældende § 18, stk. 2) i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen, hvorefter afdraget fastsættes bl.a. under hensyn til klagerens udgifter, giver heller ikke i sig selv tilstrækkeligt belæg for at antage, at der ved beregning af betalingsevne kun skal foretages fradrag for bidrag, der løbende betales.

Skyldners løbende bidragsforpligtelse skal derfor fradrages nettoindkomsten, således skyldners betalingsevne reduceres med dette beløb, og således afdraget på gælden fastsættes under hensyn til denne betalingsevne.

Landsskatterettens afgørelse er ikke indbragt for domstolene og er derfor endelig.

SKM-meddelelser

SKM2023.534.GÆLDST

Regulering af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens satser for 2024.

 

SKM2007.647.SKAT

SKAT, Hovedcentret, besvarer 3 spørgsmål vedrørende afdragsordninger og lønindeholdelse for personer:

  1. Hvornår foreligger der særlige forhold, der kan begrunde, at SKAT fastsætter en afdragsordning på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i dagældende kapitel 6 (nugældende kapitel 7) i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen?

  2. Kan en lønindeholdelse gennemføres på baggrund af en betalingsevnevurdering, der viser en højere lønindeholdelsesprocent end den varslede lønindeholdelsesprocent fastsat efter et tabeltræk i henhold til dagældende § 5, stk. 1 (nugældende § 10, stk. 1) i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen?

  3. Skal andre udgifter end bidragsforpligtelsen, der kan fratrækkes i betalingsevnevurderingen efter dagældende kapitel 6 (nugældende kapitel 7) i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen, være faktisk betalt?

og fastsætter på baggrund af svarene retningslinjer for den fremtidige fastsættelse af afdragsordninger og lønindeholdelser på de områder, der er omfattet af spørgsmålene.

Det bemærkes, at spørgsmål 1 ikke længere er relevant. Siden bekendtgørelse nr. 922 af 24. august 2011 om inddrivelse af gæld til det offentlige, har det ikke været et krav, at der skulle foreligge særlige forhold for, at der kunne fastsættes afdrag efter en konkret betalingsevne.