åben Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

Udtrykket dansk arbejdsgiver dækker alene arbejdsgiverens tilknytning til Danmark på grund af, registrering, hjemting eller fast driftssted.

Ansættelse hos virksomheder, der er registreret, har hjemting her i landet

Når der foreligger et juridisk ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, der er registreret eller har hjemting her i landet, skal der indeholdes A-skat ved udbetaling af A-indkomst uanset om den ansatte er fuld eller begrænset skattepligtig til Danmark, jf. KSL § 46 og § 43, stk. 1. Det samme gør sig gældende for indeholdelse af AM-bidrag jf. KSL § 49B, stk. 1.

 

 

Ansættelse hos udenlandske virksomheder med fast driftssted her i landet

Hvis en udenlandsk virksomhed har fast driftssted, men ikke hjemting  i Danmark, og hjemtinget befinder sig i et land uden for EU, med hvilket Danmark ikke har indgået en aftale om gensidig bistand til opkrævning og inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU, skal løn mv. til de ansatte udbetales gennem en befuldmægtiget, der har hjemting i Danmark. Den befuldmægtigede skal indeholde A-skatten, jf. KSL § 46, stk. 4. Den befuldmægtigede skal også indeholde AM-bidrag efter KSL § 49B, stk. 1. Se SKM2009.300.SKAT. Der kan således ikke kræves en befuldmægtiget, hvis hjemtinget befinder sig inden for EU eller Færøerne, Grønland, Island og Norge. Det anførte gælder når de ansatte arbejder her i landet for det faste driftssted og uanset om de pågældende er fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark.

Arbejdes der i udlandet for det faste driftssted, arbejdes der i realiteten ud fra en juridisk betragtning for en udenlandsk arbejdsgiver i udlandet, men det faste driftssted i Danmark kan efter omstændighederne alligevel anses som arbejdsgiver, således der konkret arbejdes for en arbejdsgiver i Danmark, jf. SKM2007.733.LSR. Landsskatteretten lagde i denne sag ud over at det juridiske ansættelsesforhold var hos filialen i Danmark, vægt på, at det faste driftssted havde principalansvaret under udstationeringen, at klageren skulle rapportere til det faste driftssted, at klageren skulle meddele ferie til det faste driftssted , at det faste driftssted havde opsigelses- og hjemkaldelsesbeføjelse over for klageren og at klagerens arbejdsopgaver og funktioner i udlandet ikke var tilknyttet en bestemt stilling eller funktion i de udenlandske selskaberes organistion.

Beskatnings-

retten efter DBO'er

Efter DBO'erne er beskatningsretten til vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold for personer (privat ansatte), der er hjemmehørende i Danmark og ansat hos en arbejdsgiver her afhængig af længden af lønmodtagerens ophold i udlandet. Ved ophold i højst 183 dage i udlandet inden for en periode (typisk indkomståret eller en 12-måneders-periode), tilfalder beskatningsretten Danmark. Ved ophold i over 183 dage bevarer udlandet beskatningsretten, idet udgangspunktet er, at arbejdsstaten har beskatningsretten.

Opgørelsesperioden for de 183 dage er som nævnt i nogle aftaler, f.eks. i Norden, 12 måneder. I andre aftaler, f.eks. DBO'en med Tyskland, et kalenderår. Se også LV D.D.2 vedrørende OECD's modelkonvention artikel 15 og de enkelte DBO'er.

Om de tilfælde, hvor den danske virksomhed har fast driftssted i udlandet, se afsnit C.2.2.

For en skematisk fremstilling af mulighed for trækfritagelse vedrørende A-skat, og AM-bidrag se afsnit C.2.4

Offentligt ansatte beskattes som udgangspunkt i den stat, der har udsendt dem, uanset opholdets længde.