Hvad SKAT ved
SKAT har modtaget oplysninger om gaver til kultur- og forskningsinstitutioner, der er godkendte til at modtage gaver med fradragsret for giveren.

Beløbet står i rubrik 447 på årsopgørelsen.

Der gælder forskellige regler for gaver til kulturinstitutioner og gaver til forskningsinstitutioner.

Gaver til Kulturinstitutioner:
Gaven skal have en værdi af mindst 500 kr. til den enkelte kulturinstitution for at tælle med, og der er ikke fradrag for de første 500 kr. af årets samlede gaver. Du kan læse mere i vejledningen Gaver til velgørende foreninger, kultur- og forskningsinstitutioner.

Herudover gælder følgende:

  • Private kan få fradrag for værdien af gaver i form af kunstværker eller naturhistoriske genstande.
  • Virksomheder kan få fradrag for pengegaver og værdien af gaver i form af kunstværker eller naturhistoriske genstande.

Kulturministeriet har i samarbejde med skatteministeriet og SKAT udgivet tre nye vejledninger, om reglerne for fradragsret for køb af kunst og gaver til kulturinstitutioner. Du kan få mere information i disse vejledninger:

Gaver til forskningsinstitutioner:
Der er fradrag for det fulde beløb som gives til en institution, der er godkendt af SKAT til at modtage gaver med fradragsret for giveren.

Er du uenig i beløbet, kan du ikke selv rette det i denne rubrik, medmindre du har en udvidet selvangivelse. Du skal i stedet bede institutionen lave en ny indberetning til SKAT. På TastSelv under "Ændre årsopgørelsen" kan du klikke under det fortrykte beløb og få en specifikation af beløbet i rubrikken. Du kan gøre institutionen opmærksom på, at du er uenig i indberetningen, ved at klikke på knappen "send besked" under de specificerede beløb.

Hvis vi har fået indberetninger, som vi ikke er sikre på skal bruges, er der en pil ud for rubrikken på TastSelv under "Ændre årsopgørelsen". Du kan klikke på pilen og få en specifikation af de oplysninger, der er indberettet.

Når vi får en ny indberetning, laver vi en ny årsopgørelse til dig. Når den nye årsopgørelse er klar i skattemappen, sender vi dig en e-mail eller SMS, og har du ønsket papir, modtager du den også med posten.

Hvis vi får indberetninger efter fristen er udløbet (1. maj eller 3. juli 2011), skriver vi til dig, inden du får en ny årsopgørelse.

Hvis institutionen ikke kan eller vil lave en ny indberetning til SKAT, eller hvis du selv ønsker at indberette ændringen, skal du kontakte os med dokumentation for eksempel i form af kvitteringer for indbetaling. Det kan du gøre ved at sende os et brev eller en e-mail eller ved at møde personligt op i et skattecenter. Se mere om underretning til SKAT