Hvis du har en udvidet selvangivelse
Personer med en udvidet selvangivelse modtager ikke en årsopgørelse sammen med deres udvidede selvangivelse. Har du en udvidet selvangivelse, vil du i stedet modtage et servicebrev med de oplysninger, som SKAT har modtaget fra blandt andet arbejdsgivere og banker. Du skal selv oplyse de korrekte oplysninger i rubrikkerne på selvangivelsen, også selvom du ikke har rettelser til oplysningerne i servicebrevet. De rubriknumre, som står i servicebrevet, svarer til selvangivelsens rubriknumre. Du kan også bruge TastSelv Borger på skat.dk.
Du skal bruge Den udvidede selvangivelse (blanket 04.003) hvis
- du driver selvstændig erhvervsvirksomhed
- du ejer anparter, som ikke er omfattet af anpartsreglerne
- du har udlejningsejendom
- du har forskudt regnskabsår
- du er kunstner og er omfattet af indkomstudligningsordningen
- du er flyttet til udlandet i 2010 og har en aktiebeholdning på eller over 100.000 kr. og/eller er hovedaktionær eller hovedanpartshaver.
Denne vejledning kan kun i begrænset omfang bruges til den udvidede selvangivelse. Du kan i stedet læse mere på skat.dk under "Rådgiver".
Begrænset skattepligtige er ikke omfattet af denne vejledning. Læs mere i vejledningen Begrænset skattepligtige - selvangivelsen 2010, som udkommer i begyndelsen af februar.
Sidste frist for at give dine oplysninger er 3. juli 2011.