GB art. 218, stk. 1, BKG § 32, stk. 1Fakturaen skal altid vedlægges/være til stede ved en fortoldnings antagelse. Fakturaer, der er overført til varemodtageren via edb/telefax kan anvendes som bekræftelsesdokumentation.

BKG § 34, stk. 1-3Er det ikke muligt at fremlægge tilfredsstillende faktura ved fortoldningen, kan varemodtageren  efter anmodning få en frist på en måned til at fremskaffe eller berigtige denne. Fristen kan ved at anmode skriftligt om det inden den oprindelige frists udløb forlænges med 3 måneder.

Oplysning om manglende faktura og anmodning om frist til fremskaffelse skal anføres af varemodtageren i enhedsdokumentets rubrik 44.9

I sådanne tilfælde skal der deponeres et beløb for tolden, som told- og skatteforvaltning skønner passende. Dette foregår ved, at varemodtageren anfører "DEPOSTIUM-FAKT" i rubrik 44.9 samt angiver en skønnet toldværdi, som SKAT kan vurdere. Importsystemet vil derefter indsætte beregningsart 700 i angivelsens rubrik 47.

Korrektion som følge af manglende værdidokumentation kan inden for tidsfristen foretages via edb uden told- og skatteforvaltningens medvirken, se  afsnit A.1.5. For at få korrektionen medtaget i månedens afregning (importspecifikation) skal den være indsat i importsystemet senest den næstsidste hverdag i måneden. I denne sammenhæng anses den 31. december ikke som en hverdag.

GB art. 218, stk.1, litra b og GB art. 179, stk. 1 ToldværdideklarationSkal der betales told af varens værdi - værditold - og har forsendelsen en samlet toldværdi på over 80.000 kr, skal der, med få undtagelser, afgives en toldværdideklaration, se afsnit A.6.3.3.1. Toldværdideklarationen skal afgives sammen med fortoldningsangivelsen, medmindre varemodtageren har afgivet en generel toldværdideklaration.

VærdispecifikationDer skal med få undtagelser, se afsnit A.6.3.3.2, afgives en værdispecifikation, uanset forsendelsens samlede værdi, hvis fortoldningen omfatter flere vareposter. En værdispecifikation skal have et indhold svarende til bagsiden af toldværdideklarationen, men der er iøvrigt ingen formkrav.