Kapitalafkastordningen kan efter VSL § 22 a, stk. 1, 1. pkt., anvendes af personer,
der driver selvstændig erhvervsvirksomhed. Kapitalafkastordningen kan således
benyttes af samme kreds af personer, som kan anvende virksomhedsordningen. Dette
betyder, at både fuldt og begrænset skattepligtige personer, som driver
selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende kapitalafkastordningen.
Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende anvender kapitalafkastordningen, vil
det som regel indebære en lempelse af beskatningen i forhold til reglerne om
beskatning af selvstændigt erhvervsdrivende efter PSL.
Reglerne om kapitalafkastordningen gælder ikke for dødsboer, idet kapitalafkastordningen
kun kan anvendes af fysiske personer. Kapitalafkastordningen kan heller ikke anvendes
for mellemperioden, når boet skiftes. For en beskrivelse af reglerne i forbindelse
med dødsfald i forhold til virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen henvises
til LVB.
I forhold til kapitalafkastordningen bygger afgrænsningen af begrebet selvstændigt
erhvervsdrivende som udgangspunkt på samme praksis, som er beskrevet nærmere
i forhold til virksomhedsordningen i
E.G.2.1.1,
jf. VSL § 1, stk. 1, 1. pkt.
Der er dog aktiver, som efter nærmere fastsatte regler ikke kan indgå,
eller som efter den skattepligtiges eget valg enten kan indgå eller holdes
uden for kapitalafkastgrundlaget i forhold til kapitalafkastordningen.
Kapitalafkastgrundlaget i forhold til kapitalafkastordningen opgøres som udgangspunkt
efter reglerne i VSL § 22 a, stk. 5, som er beskrevet nærmere i
E.G.3.1.7.1.
De nærmere regler om de aktiver, som udtrykkeligt ikke kan indgå, eller
som efter den skattepligtiges eget valg enten kan indgå eller holdes uden for
kapitalafkastgrundlaget, er fastsat i VSL § 22 a, stk. 6 og 7, som er beskrevet
nærmere i
E.G.3.1.7.2 (Blandet benyttede
aktiver),
E.G.3.1.7.3 (Anpartsvirksomhed
eller konkurs),
E.G.3.1.7.4 (Kontante
beløb, fordringer, finansielle aktiver, herunder aktier og andelsbeviser) og
E.G.3.1.7.5 (Igangværende arbejder
for fremmed regning og varelagre m.v.).
I kapitalafkastordningen er det forudsat, at den skattepligtige beregner et kapitalafkast
af de erhvervsmæssige aktiver, som den skattepligtige har i sin virksomhed.
Det vil sige, at der skal beregnes et kapitalafkast, hvis den skattepligtige har
erhvervsmæssige aktiver, som indgår i kapitalafkastgrundlaget.
Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende ikke har nogen erhvervsmæssige
aktiver, kan kapitalafkastordningen alligevel anvendes, selv om der i denne situation
ikke kan beregnes et kapitalafkast af erhvervsmæssige aktiver. Dette skal ses
på baggrund af, at kapitalafkastordningen er et alternativ til virksomhedsordningen,
jf. VSL § 22 a, stk. 1, 1. pkt.
Efter Skatteministeriets opfattelse kan en selvstændigt erhvervsdrivende, som
anvender kapitalafkastordningen, selv om kapitalafkastet opgøres til 0 efter
reglerne i VSL § 22 a, således også anvende den konjunkturudligningsordning,
som knytter sig til kapitalafkastordningen, og dermed foretage henlæggelser
til konjunkturudligning efter reglerne i VSL § 22 b, jf.
E.G.3.2.