Formålet med rentekorrektion er at korrigere for konsekvenserne af, at en
selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, »låner«
i virksomheden i stedet for i f.eks. et pengeinstitut.
Reglerne om rentekorrektion skal ses i følgende sammenhæng:
Hvis den skattepligtige under virksomhedsordningen overfører privat gæld
og dermed private renteudgifter til virksomheden, opnås fradragsret med den
fulde skatteværdi. Til gengæld formindskes kapitalafkastgrundlaget tilsvarende
med kursværdien af gælden, således at der fremkommer et mindre
kapitalafkast. Fordelen ved at få rentefradraget i virksomheden modsvares
altså som udgangspunkt af, at der bliver et lavere beløb til beskatning
som kapitalindkomst.
Denne virkning gør sig imidlertid ikke gældende, hvis virksomhedens
kapitalafkastgrundlag er negativt.
Når indskudskontoens saldo er negativ ved den skattepligtiges indtræden
i virksomhedsordningen, er det et udtryk for den skattepligtiges private gæld
i det omfang, den skattepligtige ikke kan dokumentere, at det negative beløb
skyldes erhvervsmæssig gæld. Se nærmere om indskudskontoen i
E.G.2.4.
Med hensyn til afgrænsningen mellem erhvervsmæssige og private aktiver
og passiver henvises især til
E.G.2.1.2.3.
Hvis indskudskontoens saldo bliver negativ, mens den skattepligtige er i virksomhedsordningen,
skyldes det, at den skattepligtige har hævet mere i virksomheden end overskuddet
og det oprindelige indskud. Den skattepligtige har med andre ord »lånt« i
virksomheden, og den negative saldo er således udtryk for privat gæld.
Hvis den skattepligtige i disse tilfælde i stedet havde lånt beløbet
privat, f.eks. i et pengeinstitut, ville skatteværdien af renteudgifterne
have været mindre, og renteudgifterne i virksomheden til fuld skatteværdi
ville have været tilsvarende mindre.