Ved indtræden i virksomhedsordningen kan der opstå et afgrænsningsproblem
med hensyn til opdelingen af aktiver og gæld i en erhvervsmæssig og
en privat del, jf.
E.G.2.1.2.1 og
E.G.2.1.2.2
ovenfor.
Det er som hovedregel kun erhvervsmæssige aktiver, der kan indgå i virksomheden.
Private aktiver, som f.eks. privat indbo, værdien af en livsforsikringspolice
og de finansielle aktiver, der er nævnt i VSL § 1, stk. 2, jf.
E.G.2.1.5,
kan ikke indgå i virksomheden. Fra praksis kan i denne forbindelse henvises
til TfS 1990,186 (LSR) (Skat 1990.4.281): En statsautoriseret revisor, hvis revisionsvirksomhed
var indgået under virksomhedsordningen, blev ikke anset for berettiget til
også at henføre 2 parcelhuse under denne ordning, da husene var stillet
vederlagsfrit til rådighed for forældre og svigerforældre.
Beregning af kapitalafkast,
og rentekorrektion, jf.
E.G.2.13, bevirker,
at det som udgangspunkt er af mindre betydning, om finansielle aktiver og passiver,
der ikke er nævnt i VSL § 1, stk. 2, indgår i virksomheden eller holdes
udenfor. Derfor vil skattemyndighederne som udgangspunkt ikke have anledning til
at undersøge den regnskabsmæssige opdeling, som den skattepligtige
har foretaget, hvis indskudskontoen i åbningsbalancen er positiv eller nul,
og de åbenbart erhvervsmæssige aktiver og gældsposter er medtaget.
Der kan imidlertid være forskel på den beregnede kapitalafkastsats og
den faktiske rente i forhold til kontantværdien af fordringer og gæld.
Hvis der er tale om store beløb, og forskellen mellem den faktiske rente-
og kapitalafkastsats ligeledes er stor, kan der være en skattemæssig
fordel af nogen betydning ved, at de finansielle aktiver og passiver indgår
under virksomhedsordningen.
I de tilfælde, hvor der klart kun foreligger en skattemæssig begrundelse
for at medtage en stor post finansielle aktiver og/eller passiver i virksomheden,
kan der være anledning til at foretage en nærmere efterprøvelse
af, om disse finansielle aktiver og/eller passiver kan karakteriseres som erhvervsmæssige
eller private, med henblik på at afgøre, om de pågældende
aktiver og/eller passiver kan medtages i virksomhedsordningen.
Selv om beregning af kapitalafkast og rentekorrektion i et vist omfang er et værn
mod, at privat gæld medtages i virksomheden, er dette ikke ensbetydende med,
at skattemyndighederne i omgåelsestilfælde er afskåret fra at
tilsidesætte sådanne dispositioner. Dette følger af skattemyndighedernes
generelle adgang til at efterprøve virksomhedernes regnskaber.