Klagen vedrører fradrag for vedligeholdelsesudgifter på udlejningsejendom erhvervet ved arveudlæg med succession efter dødsboskattelovens § 36.
Landsskatterettens afgørelse
Personlig indkomst
Fradrag for vedligeholdelse er godkendt med 74.103 kr. for indkomståret 2000 og 37.661 kr. for indkomståret 2001, idet succession i overdragerens ejertid ikke er godkendt i medfør af dødsboskattelovens § 36.
Landsskatteretten godkender succession i overdragerens ejertid i medfør af dødsboskattelovens § 36, idet de stedlige skattemyndigheder anmodes om at foretage den nærmere talmæssige opgørelse, jf. Landsskatterettens forretningsorden § 17, stk. 2.
Sagens oplysninger
Ved arveudlægsskøde af 24. oktober 1985 har klageren fået udlagt udlejningsejendommen for 4.250.000 kr. til overtagelse den 25. oktober 1985.
Den 1. januar 2001 blev ejendommen vurderet som en beboelsesejendom til 7.350.000 kr., hvoraf 563.100 kr. blev henført til grundværdien. På ejendommen, der har et grundareal på 1.837 m2, findes der ifølge vurderingsoplysningerne en bygning opført i 1965 og om- eller tilbygget i 1991 i tre etager med et samlet bygningsareal på 881 m2 indrettet med 9 lejligheder samt en bygning opført i 1972 i to etager med et samlet bygningsareal på 1.032 m2 indrettet med 18 lejligheder.
Klagerens far var tømrermester og havde selv stået for opførelsen af den omhandlede ejendom. Faderen blev beskattet som næringsdrivende ved handel med fast ejendom.
Klageren har fratrukket udgifter til vedligeholdelse af udlejningsejendommen på 148.205 kr. ved indkomstopgørelsen for indkomståret 2000 og 70.614 kr. ved indkomstopgørelsen for indkomståret 2001. Udgifterne er afholdt i forbindelse med udskiftning af køkkener, tagrender og nedløbsrør.
Skatteankenævnets afgørelse
Fradrag for vedligeholdelse er godkendt med 74.103 kr. for indkomståret 2000 og 37.661 kr. for indkomståret 2001, idet succession i overdragerens ejertid ikke er godkendt i medfør af dødsboskattelovens § 36.
Der succederes i de samme ting, uanset om der succederes ved død efter dødsboskattelovens 36 eller i levende live efter kildeskattelovens § 33 C. I medfør af Landsskatterettens kendelse af 12. marts 2002, gengivet i SKM2002.173.LSR /TfS 2002, 392, kan der efter kildeskattelovens § 33 C ikke succederes i overdragerens ejertid ved opgørelsen af fradrag for vedligeholdelse.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal godkendes succession efter dødsboskattelovens § 36 i overdragerens ejertid ved opgørelsen af fradrag for vedligeholdelse.
Succession ved død efter dødsboskattelovens § 36 kan ikke sidestilles med succession i levende live efter kildeskattelovens § 33 C. Dette er simpelthen i strid med ordlyden af bestemmelsen i dødsboskatteloven, hvorefter bestemmelsen kun kan forstås således, at der succederes i ejertiden i enhver skattemæssig henseende. Kildeskattelovens § 33 C giver derimod efter sin ordlyd kun adgang til succession for så vidt gevinster efter afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven.
Henvisningen til kendelse af 12. marts 2002, gengivet i SKM2002.173.LSR /TfS 2002, 392, er herefter ikke relevant i det foreliggende tilfælde, idet denne kendelse alene tager stilling til omfanget af succession i levende live efter kildeskattelovens § 33 C.
Det bemærkes, at skattemyndighederne i øvrigt er enige i, at det er dødsboskatteloven, der regulerer successionen ved dødsfald. Skattemyndighederne har dog herefter lagt til grund, at bestemmelserne om succession i dødsboskatteloven og kildeskatteloven har samme retsvirkninger.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Konstateres der ved udlodning af aktiver fra et bo, der ikke er fritaget for beskatning efter dødsboskattelovens § 6, en gevinst, indtræder modtageren i medfør af dødsboskattelovens § 36, stk. 1, såfremt denne er en fysisk person, i boets skattemæssige stilling (succederer), medmindre andet følger af lovens §§ 37 og 38 om udlodning af værdier, der overstiger modtagerens andel i boet, samt udlodning af værdier til en udlodningsmodtager, der ikke er hjemmehørende i Danmark, herunder efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Indtræden i boets skattemæssige stilling (succession) kan dog ikke ske i det omfang, gevinsten skal beskattes i boet efter § 28, stk. 3, eller § 29.
Ved den efterfølgende beskatning af modtageren af udlodning med succession anses et udloddet aktiv i medfør af § 36, stk. 2, for erhvervet af modtageren på det tidspunkt, til det beløb og under de omstændigheder, hvorved det i sin tid er erhvervet af afdøde, boet eller, når boet er indtrådt i den efterlevende ægtefælles skattemæssige stilling efter § 20, stk. 2, ægtefællen. Er der i afdødes, boets eller ægtefællens ejertid sket skattemæssigt relevante ændringer i et aktivs status, overtages aktivet af modtageren med hensyntagen til sådanne ændringer.
Det følger af dødsboskattelovens § 29, stk. 2, at gevinst ved udlodning af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven skal medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten. Dette gælder dog ikke, hvis mere end halvdelen af ejendommen blev anvendt i afdødes eller en efterlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 4 og 7 (landbrugs- og skovbrugsejendomme), anses ikke i denne forbindelse for erhvervsvirksomhed.
Da afdøde blev næringsbeskattet efter statsskattelovens § 4 ved handel med fast ejendom, vil den udloddede ejendom ikke være omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens regler. Klageren kan herefter succedere i afdødes beskatning i medfør af dødsboskattelovens § 36, jf. § 29, stk. 2.
Under henvisning til ordlyden af dødsboskattelovens § 36, stk. 1 og 2, anses successionen efter denne bestemmelse at være en generel skattemæssig succession også i anskaffelsestidspunktet for overtagne aktiver og derfor også succession i erhvervelsestidspunktet i relation til ejertid for så vidt angår sondringen mellem forbedring og vedligeholdelse af fast ejendom efter statsskattelovens § 6.
Ved vurderingen af, om de omhandlede udgifter er vedligeholdelses- eller forbedringsudgifter, skal klageren herefter anses for at have erhvervet ejendommen på det tidspunkt, hvor faderen erhvervede denne.
De stedlige skattemyndigheder anmodes om at foretage den nærmere talmæssige opgørelse, jf. Landsskatterettens forretningsorden § 17, stk. 2.