Dette afsnit omhandler de ejendomme, der efter EVL §§ 13 og 14 er helt eller delvist undtaget fra vurdering af anden årsag end efter EVL §§ 9 og 10.
Afsnittet indeholder:
- Vurdering er uden beskatningsmæssigt formål
- Ophør af undtagelse fra vurdering af anden årsag.
Vurdering er uden beskatningsmæssigt formål
Af EVL § 13, stk. 1, fremgår, at Vurderingsstyrelsen kan beslutte helt eller delvist at undtage ejendomme fra vurdering, hvis vurdering er uden betydning for beskatningsmæssige formål.
En delvis undtagelse fra vurdering omfatter i denne sammenhæng hele ansættelser - dvs. ansættelse af grundværdi eller ejendomsværdi - og ikke en del af en ejendom. Dette er i modsætning til EVL § 9, hvor en delvis undtagelse betyder, at de dele af selve ejendommen, der er omfattet af undtagelsen, ikke vurderes.
Der er med det nye regelsæt ikke tilsigtet nogen ændring i forhold til den hidtidige praksis på området.
Som eksempel på ejendomme, hvor Vurderingsstyrelsen kan undlade at foretage vurderinger, fordi vurderingen er uden beskatningsmæssige formål, er grunde, bygninger og anlæg på Københavns frihavns område, der tilhører By og Havn. Sådanne ejendomme er med hjemmel i lov om Københavns frihavn fritaget for skatter.
Et andet eksempel er fremmede staters diplomatiske og konsulære repræsentationer, når sådanne ejendomme mv. er fritaget for grundskyld efter ESL § 5, stk. 1, nr. 3.
Helt eller delvist fritaget for grundskyld efter ESL
Er en ejendom på vurderingstidspunktet helt eller delvist fritaget for grundskyld efter ESL §§ 5-9 , kan Vurderingsstyrelsen efter EVL § 13, stk. 2, som led i vurderingen beslutte at undlade at ansætte en grundværdi for den del af grunden, der er fritaget. Det bemærkes, at EVL § 13, stk. 2, er blevet ændret ved § 3, nr. 3, i lov nr. 679 af 3. juni 2023, så der nu henvises til den nye ejendomsskattelov (ESL) i stedet for den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat (KESL). Denne ændring er ikke indarbejdet i den seneste lovbekendtgørelse til ejendomsvurderingsloven. Ændringen har virkning fra og med den 1. januar 2024.
Ifølge EVL § 85, finder EVL § 13, stk. 2, dog ikke anvendelse ved de almindelige vurderinger, der foretages pr. 1. januar 2020 og pr. 1. marts 2021.
Hvis kun en del af grundarealet er fritaget, kan Vurderingsstyrelsen nøjes med at ansætte en grundværdi for den del af grunden, hvoraf der skal betales grundskyld. I så fald foretages vurderingen af den resterende del af grunden, som om der havde været tale om en selvstændig ejendom.
Eksempler
- En ejendom, der ejes af en institution med et almennyttigt formål, og som anvendes til institutionens formål. Denne ejendom er fritaget for grundskyld efter ESL § 7, stk. 1, nr. 4. Hvis der på grunden ligger andre bygninger, der ikke anvendes til institutionens formål, er disse ikke fritaget for grundskyld, og der kan efter EVL § 13, stk. 2, foretages en vurdering af den del af grunden, der hører til disse bygninger, som om der havde været tale om en selvstændig ejendom.
- En ejendom bestående af et grundareal, hvorpå der er placeret en bygning i flere etager. Denne bygning indeholder i stueetagen et offentligt tilgængeligt museum, som kan fritages for grundskyld efter ESL § 7, stk. 1, nr. 1 , mens bygningens øvrige etager anvendes til formål, der ikke kan fritages. Der er i eksemplet fælles parkeringsfaciliteter mv. placeret på grundarealet. Det vil i et sådant tilfælde ikke være muligt at »øremærke« en bestemt del af grundarealet som den del, der tilhører museet. Hvis kommunen ønsker at fritage museet for grundskyld, vil det derfor være nødvendigt for Vurderingsstyrelsen at vurdere hele grunden og derefter foretage en fordeling af grundværdien på den del, der kan fritages, og resten.
Det er alene Vurderingsstyrelsen, der som led i vurderingen bestemmer, hvorvidt der skal ansættes grundværdi for den fritagne del af grunden (eller for hele grunden, når dette er aktuelt). Ejeren af grunden har ikke et krav på at få vurderet den fritagne del.
Det forhold, at ejeren ikke har et krav på at få vurderet den del af en grund, der er fritaget for betaling af grundskyld, er ikke til hinder for, at ejeren kan klage over vurderingen af den del af grunden, der skal vurderes.
Krav om vurdering efter anden lovgivning
Hvis det i anden lovgivning er foreskrevet, at Vurderingsstyrelsen skal foretage en bestemt vurdering eller ansættelse, kan Vurderingsstyrelsen ikke undlade at foretage en sådan vurdering eller ansættelse med henvisning til, at vurderingen eller ansættelsen ikke tjener et beskatningsmæssigt formål, fx efter ESL §§ 11 og 12.
Ophør af undtagelse fra vurdering
Hvis en ejendom, der er omfattet af EVL § 9, ændrer anvendelse, så betingelserne for at være undtaget fra vurdering ikke længere er opfyldt, skal ejendommen vurderes. Da der ikke i ejendomsvurderingsloven er en generel mulighed for at få foretaget vurderinger uden for de almindelige vurderingsterminer, følger det derfor af EVL § 14, stk. 1, at Vurderingsstyrelsen i tilfælde, hvor en ejendom som nævnt i EVL § 13 ikke længere opfylder betingelserne for helt eller delvis at være undtaget fra vurdering, skal foretage de nødvendige ansættelser.
Ansættelserne skal ske på det tidspunkt, hvor betingelserne for undtagelse fra vurdering ikke længere er opfyldt, og det kan dermed ske på et hvilket som helst tidspunkt af året.
Ansættelserne foretages på grundlag af ejendommens størrelse og forholdene i øvrigt på vurderingstidspunktet og efter prisforholdene pr. seneste forudgående almindelige vurdering af ejendomme af den pågældende kategori.
Ansættelse ved salg af ejendom
I forbindelse med salg af en ejendom, som nævnt i EVL § 13, kan de nødvendige ansættelser ifølge EVL § 14, stk. 2, endvidere foretages på ejerens foranledning forud for indgåelse af købsaftale.
Ansættelserne foretages på grundlag af ejendommens størrelse og forholdene i øvrigt på vurderingstidspunktet og efter prisforholdene pr. den senest forudgående almindelige vurdering af ejendomme i den pågældende kategori. Det følger af EVL § 14, stk. 1, 2. pkt.
Ansættelserne er gyldige efter ejerskifte og indtil førstkommende almindelige vurdering af ejendomme af den pågældende kategori. Herefter vil der blive foretaget almindelige vurderinger af ejendommen efter de almindelige vurderingsregler.
Det vil være en forudsætning for ansættelser efter EVL § 14, stk. 2, at ejendommen faktisk er udbudt til salg, og at der udfoldes sædvanlige salgsbestræbelser gennem professionel ejendomsformidler eller offentligt udbud eller på anden vis. Kommunerne og andre vil ikke have mulighed for uden denne dokumentation at få foretaget vurderinger af sine ejendomme alene med henvisning til, at salg er under overvejelse.
Er ejendommen ved førstkommende almindelige vurdering ikke solgt, bortfalder de pågældende ansættelser. Ønsker den offentlige myndighed fortsat at afhænde ejendommen, må der således foretages nye ansættelser efter stk. 2, hvis sælger fortsat ønsker en sådan.
Det følger af EVL § 14, stk. 3, at når der efter EVL § 14, stk. 1 og 2, ansættes såvel en ejendomsværdi som en grundværdi, udgør disse ansættelser den almindelige vurdering af ejendommen pr. seneste 1. januar.
Ansættes der efter EVL § 14, stk. 1, alene en ejendomsværdi, udgør denne sammen med den eventuelt allerede eksisterende grundværdi den almindelige vurdering af ejendommen pr. seneste 1. januar.
Ansættes der efter EVL § 14, stk. 1, alene en grundværdi, udgør denne sammen med den eventuelt allerede eksisterende ejendomsværdi den almindelige vurdering af ejendommen pr. seneste 1. januar.
Det skal dog bemærkes, at det følger af EVL § 81, stk. 7, at der i vurderingsåret 2021 foretages almindelig vurdering efter § 5, stk. 1, pr. 1. marts 2021. Der henvises til afsnit H.A.3.1.1 Almindelig vurdering og vurderingstermin.
Gebyr for ansættelse efter EVL § 14
For ansættelser efter EVL § 14, stk. 2, betales ifølge EVL § 14, stk. 4, et gebyr, som udgør et grundbeløb på 2.750 kr. (2010-niveau), hvilket svarer til 3.500 kr. i 2024-niveau. Beløbet reguleres efter PSL § 20. Det følger af EVL § 14, stk. 4.
Gebyret skal betales samtidig med indgivelse af anmodningen om ansættelse. Told- og skatteforvaltningen [Vurderingsstyrelsen] vil ikke påbegynde sagsbehandlingen af anmodningen om ansættelse, før gebyret er betalt. I praksis vil sagen blive henlagt, hvis ikke gebyret er indbetalt senest 14 dage efter ejendomsejer er blevet bedt herom. Gebyret tilbagebetales, hvis Told- og skatteforvaltningen [Vurderingsstyrelsen] afviser at behandle en anmodning om ansættelse. Gebyret tilbagebetales også, hvis ejendomsejer tilbagekalder anmodningen, fx fordi der ikke længere er et behov for at få en ansættelse. Hvis ikke gebyret indbetales ved indgivelse af anmodningen, og Vurderingsstyrelsen vurderer at det er åbenlyst, at betingelserne for ansættelse ikke er opfyldt, vil der ikke blive opkrævet gebyr, før anmodningen afvises.
En anmodning om ansættelse skal indgives skriftligt. Det fremgår af EVL § 14, stk. 5.