Indhold

Dette afsnit beskriver leveringsstedet for korttidsudlejning af transportmidler. Se ML § 21 b, stk. 1.

Afsnittet indeholder:

• Lovgrundlag
• Regel
• Definition: Korttidsudlejning
• Definition: Transportmidler, herunder fartøjer
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

• Afsnit D.A.6.2.6.9 om udlejning af løsøregenstande ML § 21 d, stk. 1, nr. 7
• Afsnit D.A.6.2.8.11 om anden udlejning af transportmidler end korttidsudlejning.

Lovgrundlag

ML § 21 b har følgende ordlyd:

"Stk. 1 Leveringsstedet for korttidsudlejning af et transportmiddel er her i landet, hvis transportmidlet rent faktisk stilles til kundens rådighed her.

Stk. 2. Leveringsstedet for anden udlejning af et transportmiddel til en ikkeafgiftspligtig person end korttidsudlejning er det sted, hvor kunden er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Leveringsstedet for anden udlejning af fritidsfartøjer til en ikkeafgiftspligtigtig person end korttidsudlejning er det sted, hvor fartøjet rent faktisk stilles til kundens rådighed, når denne ydelse rent faktisk leveres af leverandøren af ydelsen fra dennes hjemsted eller et fast forretningssted på dette sted.

Stk. 4 Ved korttidsudlejning forstås, at transportmidlet besiddes eller anvendes i en sammenhængende periode på højst 30 dage og, hvor der er tale om fartøjer, en sammenhængende periode på højst 90 dage."

Momssystemdirektivets artikel 56 har følgende ordlyd:

"1. Leveringsstedet for korttidsudlejning af et transportmiddel er det sted, hvor transportmidlet rent faktisk stilles til kundens rådighed.

2. Leveringsstedet for anden udlejning af et transportmiddel til en ikke-afgiftspligtig person end korttidsudlejning er det sted, hvor kunden er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.

Leveringsstedet for anden udlejning af et fritidsfartøj til en ikke-afgiftspligtig person end korttidsudlejning er det sted, hvor fritidsfartøjet rent faktisk stilles til kundens rådighed, når denne tjenesteydelse rent faktisk leveres af tjenesteyderen fra dennes hjemsted eller et fast forretningssted på dette sted.

3. Med henblik på stk. 1 og 2 forstås ved »korttidsudlejning«, at transportmidlet besiddes eller anvendes i en sammenhængende periode på højst 30 dage og hvor der er tale om fartøjer, en sammenhængende periode på højst 90 dage."

Regel

Leveringsstedet ved korttidsudlejning af et transportmiddel er Danmark, hvis transportmidlet rent faktisk stilles til kundens rådighed i Danmark. Se ML § 21 b, stk. 1.

Det sted, hvor transportmidlet faktisk stilles til kundens rådighed, er det sted, hvor transportmidlet fysisk bliver overdraget til kunden eller til en tredjepart, der handler på kundens vegne. Se momsforordningens artikel 40.

Definition: Korttidsudlejning

Ved korttidsudlejning forstås, at transportmidlet besiddes eller anvendes i en sammenhængende periode på højst 30 dage, for fartøjer (skibe) dog en sammenhængende periode på højst 90 dage. Se ML § 21 b, stk. 4.

Varigheden af denne periode fastlægges som udgangspunkt på grundlag af parternes kontrakt. Kontrakten tjener som en formodning, som dog kan afkræftes af ethvert faktisk eller retligt forhold. Hvis den periode, der er angivet i kontrakten, overskrides som følge af force majeure, har dette ingen indvirkning på fastlæggelsen af den sammenhængende periode, hvor transportmidlet besiddes/anvendes.  Se momsforordningens artikel 39, stk. 1.

Hvis samme transportmiddel er omfattet af flere på hinanden følgende kontrakter mellem de samme parter, er det samtlige kontrakter, der skal anvendes ved fastlæggelsen af den sammenhængende periode, som transportmidlet besiddes/anvendes i. En kontrakt og en forlængelse af denne betragtes som på hinanden følgende kontrakter. Varigheden af korttidslejekontrakter, der er indgået før den kontrakt, der anses for at være en langtidskontrakt, anfægtes ikke, med mindre der er tale om misbrug. Se momsforordningens artikel 39, stk. 2.

Hvis samme parter indgår flere på hinanden følgende kontrakter, men for forskellige transportmidler, betragtes kontrakterne ikke som på hinanden følgende kontrakter, med mindre der er tale om misbrug. Se momsforordningens artikel 39, stk. 2 og SKM2011.462.SR.

Definition: Transportmidler, herunder fartøjer

Ved "transportmidler" forstås fartøjer og køretøjer, også motoriserede, og andre former for udstyr og anordninger, der er beregnet til at befordre personer eller gods fra et sted til et andet, og som kan trækkes eller skubbes af fartøjer og køretøjer. Se momsforordningens artikel 38, stk. 1.

Ved transportmidler forstås eksempelvis:

a)      landkøretøjer, som fx biler, motorcykler, cykler, trehjulede cykler og campingvogne
b)      påhængsvogne og sættevogne
c)       jernbanevogne
d)      fartøjer (skibe)
e)      luftfartøjer
f)       køretøjer, der er specielt konstrueret til befordring af syge eller tilskadekomne personer
g)      traktorer og andre landbrugskøretøjer
h)      mekanisk eller eldrevne invalidekøretøjer.

Se momsforordningens artikel 38, stk. 2.

Ved fartøjer forstås skibe.

Stationære køretøjer og containere anses ikke for at være transportmidler. Se momsforordningens artikel 38, stk. 2.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: