åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "E.J.2.1.3 Tidspunktet for anskaffelse og afståelse" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste har det betydning at fastslå, på hvilket tidspunkt ejendommen er anskaffet eller afstået. Ejertidens længde har i flere relationer afgørende betydning for beskatningen efter loven.

Overdragelsestidspunktet har betydning for den kurs, der skal benyttes ved kontantomregningen af prioritetsgæld, der indgår i overdragelsessummen, jf. nærmere beskrivelsen i afsnit E.J.2.1.4.1.

Anskaffelses- og afståelsestidspunktet har endvidere betydning for antallet af kalenderår, for hvilke der kan ydes det faste tillæg på 10.000 kr. respektive forbedrings- og vedligeholdelsestillæggene til anskaffelsessummen, jf. EBL § 5, stk. 1 og 2.

SKM2008.442.BR. Sagen vedrørte spørgsmålet om det skattemæssige tidspunkt for selskabets overdragelse af en af selskabet ejet ejendom til selskabets hovedanpartshaver og dennes ægtefælle og dermed den ansatte overdragelsespris for ejendommen. Skattemyndighederne havde forhøjet selskabets skatteansættelse med fortjenesten kr. 301.939,-, idet ejendommen i skattemæssig henseende først kunne anses for erhvervet af hovedanpartshaveren og dennes ægtefælle ved underskrivelse af skøde den 7. december 2000 og ikke allerede i 1996 ved indgåelse af en anpartshaveroverenskomst mellem de tre anpartshavere i selskabet. Det fremgik af anpartshaveroverenskomsten af 24. september 1996, at ejendommen skulle overtages af hovedanpartshaveren og dennes ægtefælle senest den 30. april 2001 for en købesum på kr. 1,4 mio. med tillæg af eventuelle udgifter til forbedringer af ejendommen, og at hovedanpartshaveren og dennes ægtefælle var forpligtet til at tage skøde på ejendommen senest den 30. april 2001. Byretten gav Skatteministeriet medhold i, at der ikke var indgået en endelig og bindende aftale om ejendommens overdragelse på et tidligere tidspunkt end den 7. december 2000 ved underskrivelse af skøde. Retten lagde navnlig vægt på den lange tidsfrist i anpartshaveroverenskomsten fra 1996, sammenholdt med det faktum, at ejendommen fortsat blev medtaget som et aktiv i selskabets regnskaber, at der udadtil intet blev gjort for at sandsynliggøre, at der var truffet en bindende aftale, at det ikke kan udelukkes, at der har været interessesammenfald mellem de involverede parter, samt til at ikke alle vilkår ved handelen var endelig aftalt før i forbindelse med skødeunderskrivelsen i december 2000.