Parter

A(advokat Lida Hulgaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Per Lunde Nielsen)

B
(advokat Lida Hulgaard

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Per Lunde Nielsen)

og

C
(advokat Lida Hulgaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Per Lunde Nielsen)

Afsagt af landsdommerne

John Lundum, Annette Dellgren og Claus Larsen (kst.)

Indledning

Sagerne, der er anlagt den 19. december 2003, drejer sig om, hvorvidt sagsøgernes udgifter til minkbure, redekasser og hvalpenet kan straksafskrives efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2, eller udgifterne kan fradrages som vedligeholdelse efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, eller udgifterne alene kan afskrives efter afskrivningslovens § 5.

Påstande

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at de af sagsøgeren afholdte udgifter i indkomståret 2000 på 70.400 kr. til køb af minkbure er fradragsberettigede for sagsøgeren i den skattepligtige indkomst.

Sagsøgeren, B, har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at de af sagsøgeren afholdte udgifter i indkomståret 2000 på 24.923 kr. til køb af minkbure, redekasseblokke, hvalpenet og diverse småanskaffelser er fradragsberettigede for sagsøgeren i den skattepligtige indkomst. B har subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren i indkomståret 2000 kan fratrække 11.108 kr. og få ordinære afskrivninger af 13.815 kr.

Sagsøgeren, C, har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at de af sagsøgeren afholdte udgifter i indkomståret 2000 på 34.940 kr. til køb af minkbure er fradragsberettigede for sagsøgeren i den skattepligtige indkomst.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Landsskatterettens kendelser

Den 29. september 2003 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende As skattepligtige indkomst i indkomståret 2000:

"...

Sagen drejer sig om fradrag for udgifter til udskiftning af minkbure.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for udgifter til vedligeholdelse af minkbure med 70.410 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren ejer og driver landbrugsejendommen .... Ejendommen er på 36 ha og drives dels med planteavl og dels med minkavl. I 2000 havde klageren 865 avlsmink og en produktion på 4.200 minkskind svarende til en omsætning på 574.523 kr.

Klageren afholdt i 2000 udgifter på 70.410 kr. til udskiftning af minkbure. Disse blev anskaffet til erstatning for minkbure, han havde købt i årene 1983-1985.

Minkburene er opbygget som blokke med henholdsvis 6 og 8 bure pr. blok. Minkfarmen har 320 blokke á 6 bure og 85 blokke á 8 bure, svarende til 2.600 bure i alt.

I 2000 blev 160 blokke á 6 bure udskiftet med nye tilsvarende blokke med nøjagtigt samme mål og indretning.

Skatteankenævnets afgørelse

Udgift til udskiftning af minkbure er ikke godkendt som en fradragsberettiget vedligeholdelsesudgift.

Minkbure er at betragte som inventargenstande og ikke som bygningsbestanddele.

Det bemærkes, at der er tale om udskiftning af minkbure, som klageren selv har anskaffet i 1983-1985.

Hvert enkelt bur er at betragte som en inventargenstand, der er bestemt til at fungere sammen med andre minkbure.

Der er ikke tale om vedligeholdelse, idet inventargenstandene udskiftes fuldt ud. Vedligeholdelse kan kun komme på tale i tilfælde af delvis udskiftning af en inventargenstand.

Der er henvist til afskrivningslovens §§ 5-6, statsskattelovens § 6, ligningsvejledningen 2000 afsnit E.A.2.4 og afsnit E.C.2.4.6 samt Højesterets dom af 31. oktober 1958 og Landsskatterettens kendelse af 13. oktober 1998 trykt i henholdsvis Ugeskrift for Retsvæsen 1958.1173 og Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999.51.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at udgiften til udskiftning af minkblokke anses som opsat vedligehold og derfor er fradragsberettiget.

De udgifter, der er afholdt til udskiftning af minkbure, er afholdt for at sætte er formuegode i samme stand, som det var på anskaffelsestidspunktet.

En minkblok er en del af et samlet aktiv. Minkblokken kan kun fungere, hvis den kobles sammen med en redekasse. Det aktiv - minkblokken og redekassen - er at betragte som en samlet inventargenstand, og det er derfor ikke korrekt, at skatteankenævnet i sin afgørelse lægger vægt på, at der ikke er tale om deludskiftning, når man udskifter en minkblok.

En minkblok uden redekasse og forlåge kan sammenlignes med en traktor uden motor. Ingen af delene kan fungere erhvervsmæssigt.

Udgiften til renovering af minkblokke er derfor afholdt for at bringe et formuegode tilbage i samme stand som på anskaffelsestidspunktet og må anses som en delvis udskiftning af en inventargenstand, hvorefter udgiften hertil er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Minkblokkene anses som inventar og ikke som bygningsbestanddele.

Anskaffelsessummen for et driftsmiddel kan i anskaffelsesåret fradrages straks i den skattepligtiges indkomst, såfremt anskaffelsessummen ikke overstiger et reguleret grundbeløb på maksimalt 6.700 kr. (i indkomståret 2000 på 9.500 kr.). Det fremgår af afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2, 1. punktum.

Aktiver i et samlesæt eller lignende samt aktiver, der er bestemt til at fungere samlet, skal anses for et driftsmiddel. Anskaffelsessummen for sådanne aktiver kan ikke straksafskrives, såfremt den samlede anskaffelsessum overstiger grundbeløbet. Det fremgår af afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2, 2.-3. punktum.

Afgørende for, om aktiver er omfattet af denne bestemmelse, er alene, om de enkelte aktiver efter deres konstruktion og indretning må anses for at være bestemt til at blive anvendt samlet. Aktiver der herefter i konkrete tilfælde ikke kan straksafskrives er eksempelvis: forværk og skillerum i en landbrugsstald, sammenbyggede reoler, stilladser, husdyrbure, pc'er og printer. Det fremgår af forarbejderne til afskrivningsloven (lovforslag nr. 102 af 2. juni 1998), og ligningsvejledningen 2000 afsnit E.C.2.4.6.

Minkblokkene må anses som værende bestemt til at fungere sammen med andre minkblokke, redekasser og hvalpenet mv. og kan derfor ikke straksafskrives efter reglerne i afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2.

Udgifter, der er afholdt for at vedligeholde et formuegode, kan fradrages som en vedligeholdelsesudgift forudsat, at udgiften vedrører aktiver, hvis udbytte skal medregnes ved indkomstopgørelse og forudsat, at udgiften medgår til at sætte aktivet i samme stand, som det var ved anskaffelsen. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter er udgifter, der er en følge af almindeligt slid og ælde i ejertiden.

Forbedringsudgifter sidestilles derimod med udgifter til anskaffelse af aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede aktiver, og de skal derfor afskrives sammen med aktivet. Det fremgår af afskrivningslovens § 5, stk. 2., 3. punktum og § 6, stk. 1, nr. 2, 4. punktum.

Alle afskrivningsberettigede aktiver må anses for at blive nedslidt i forbindelse med brugen af disse, idet værdifaste aktiver netop ikke kan afskrives jf. afskrivningslovens § 2, stk. 3. Så længe disse aktiver derfor repareres, istandsættes, enkeltdele udskiftes og lignende, uden at aktivet dog forbedres i forhold til standen ved anskaffelsen, kan udgiften hertil fradrages som vedligeholdelsesudgift.

Derimod kan der ikke anses for at ske vedligeholdelse af et aktiv, såfremt aktivet ikke længere eksisterer, idet det vil stride mod en naturlig sproglig forståelse af begrebet vedligeholdelse i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e at anerkende, at aktiver, der er fuldstændigt ud- og nedslidte, kan anses som vedligeholdte ved udskiftning med et nyt, men identisk aktiv.

At aktiver i et samlesæt eller lignende samt aktiver, der er bestemt til at fungere samlet, skal anses for et driftsmiddel efter afskrivningslovens bestemmelser om straksafskrivning, medfører ikke nødvendigvis, at aktiverne ikke kan anses som selvstændige aktiver efter statsskattelovens bestemmelser om driftsomkostninger. Udskiftning af disse enkelte dele kan derfor ikke anses som vedligeholdelse af det samlede aktiv. Der er her ved henset til Landsskatterettens kendelser af 29. oktober 1993 og 11. maj 1994 trykt i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1994.254 og 1994.463.

Da minkblokkene ikke kan anses for vedligeholdt, idet disse i helhed er udskiftet med nye, kan udgiften til udskiftningen af minkblokke ikke fradrages i indkomsten.

Udgiften til udskiftning af minkblokke kan herefter hverken straksafskrives efter reglerne herom i afskrivningslovens § 6, stk. 1 eller fradrages som en vedligeholdelsesudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

..."

Den 29. september 2003 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende Bs skattepligtige indkomst i indkomståret 2000:

"...

Sagen drejer sig om fradrag for udgifter til udskiftning af minkbure.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for straksafskrivning på minkbure m.m. med 24.923 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren driver minkfarm fra ejendommen ..., der ejes af hendes ægtefælle, der arbejder udenfor farmen.

I slutningen af 2000 var der 1.984 mink på farmen, og der blev i 2000 i alt produceret 5.531 skind.

Klageren afholdt i 2000 udgifter på 14.415 kr. til udskiftning af minkbure indkøbt i 1987-1989, samt udgifter på 4.960 kr. til redekasser og 5.548 kr. til hvalpenet. Samlet udgjorde udgiften 24.923 kr.

Minkburene er opbygget som blokke med 6 bure pr. blok.

...

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at udgiften til udskiftning af minkblokke anses som en vedligeholdelsesudgift og derfor er fradragsberettiget.

Der har ikke været foretaget en udvidelse af besætningen i 2000, og udskiftningen af bure og redekasser er udelukkende sket vedrørende aktiver, klageren har anskaffet som nye i 1987 - 1989.

Alle bure og redekasser i en minkhal skal anses som et driftsmiddel, og herefter betragtes udskiftning af en del af burene som en reparation af driftsmidlet, helt på linie med f.eks. reparation af en traktor. Udgiften kan derfor fradrages som en vedligeholdelsesudgift.

Skatteankenævnet har derimod betragtet bure og redekasser som særskilte driftsmidler, der fungerer samlet, og ikke som et driftsmiddel som ligningsvejledningen foreskriver, jf. ligningsvejledningen 2000 afsnit E.C.2.4.6.2.

..."

Landsskatteretten traf med samme begrundelse som i sagen vedrørende A afgørelse om, at Bs udgifter til udskiftning af minkbure med videre hverken kunne straksafskrives efter reglerne herom i afskrivningslovens § 6, stk. 1 eller fradrages som en vedligeholdelsesudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Den 29. september 2003 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende Cs skattepligtige indkomst i indkomståret 2000:

"...

Sagen drejer sig om fradrag for udgifter til udskiftning af minkbure.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for straksafskrivning på minkbure med 34.960 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren ejer og driver ejendommen ..., der er en mindre ejendom på 2,6 ha og drives udelukkende med minkavl.

I 2000 var der 925 avlsmink på ejendommen, og der blev solgt 4.862 minkskind.

Klageren afholdt i 2000 udgifter på 34.960 kr. til udskiftning af minkbure, som blev anskaffet til erstatning for minkbure, han havde købt i årene 1980-1981.

Minkburene er opbygget som blokke med 6 bure pr. blok. Minkfarmen har 2 x 76 blokke á 6 bure fordelt i to haller.

I 2000 blev 76 blokke á 6 bure udskiftet med nye tilsvarende blokke, fordelt mellem henholdsvis 36 og 40 blokke i de to haller.

...

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at udgiften til udskiftning af minkblokke anses som en vedligeholdelsesudgift og derfor er fradragsberettiget.

På udskiftningstidspunktet vurderes det, at omkostningerne til istandsættelse i form af materialer og arbejdsløn vil overstige omkostningerne ved at købe nye bure.

Minkburesektionerne skal betragtes som et samlet formuegode således, at udgiften til udskiftning er fradragsberettiget som vedligeholdelse, idet der er tale om et samlet formuegode. Der henvises til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e og ligningsvejledningen 2000 afsnit E.A.2.4.

Subsidiært fremsættes der påstand om, at hver enkelt buresektion skal betragtes som selvstændige aktiver, der kan straksafskrives efter afskrivningslovens § 6, stk. 1.

..."

Landsskatteretten traf med samme begrundelse som i sagen vedrørende A afgørelse om, at Cs udgifter til udskiftning af minkbure hverken kunne straksafskrives efter reglerne herom i afskrivningslovens § 6, stk. 1 eller fradrages som en vedligeholdelsesudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Supplerende sagsfremstilling

Der er under sagen fremlagt en faktura af 30. april 2000, hvoraf fremgår, at A har købt 160 6-rums bure for 70.400 kr. ex moms. Skatteankenævnet meddelte den 5. august 2002, at nævnet fandt, at hvert enkelt bur skulle betragtes som en inventargenstand, der er bestemt til at fungere sammen med andre minkbure. Skatteankenævnet godkendte afskrivninger på anskaffelsessum af minkburene efter afskrivningslovens § 5, stk. 3.

Der er endvidere fremlagt faktura af 15. februar 2000, hvoraf fremgår, at TB, der er Bs ægtefælle, blandt andet har købt 29 blokke á 8 rum, 174 forlåger, 1 rulle galvaniseret tråd og 27 kg clips for 14.415 kr. ex moms, og faktura af 27. marts 2000, hvoraf fremgår, at TB blandt andet har købt 10 redekasser for 4.960 kr. ex moms og 350 hvalpenet samt 350 kantrammer hertil for 6.650 kr. ex moms. Kommune har i brev af 3. april 2002 til B meddelt, at kommunen ikke kan godkende nye bure til 14.415 kr., redekasser til 4.960 kr. og 292 hvalpenet til 5.548 kr. fratrukket som småanskaffelser/vedligeholdelse.

Bs subsidiære påstand fremkommer således:

10 redekasser	4.960 kr.
292 hvalpenet	5.548 kr.
1 rulle galvaniseret tråd	600 kr.
I alt	11.108 kr.

Der er endelig fremlagt faktura af 30. juni 2000, hvoraf fremgår, at C blandt andet har købt 76 blokke á 6 rum for 34.960 kr.

Copenhagen Fur Center har i et notat af 14. april 2004 om produktionsforløb på minkfarme anført følgende:

"...

Parringsperioden (marts)

Mink er i modsætning til mange af de øvrige husdyrtyper kun i brunst en gang årligt. Tævernes brunst styres af lysforholdene. Derfor er det forholdsvis nemt på forhånd at vide, hvornår de er klar til at blive parret. Normalt starter parringerne i begyndelsen af marts (3. til 6. marts) og er afsluttet godt 14 dage senere. I denne periode er dyrene typisk placeret, således at der i hver 6-rumsblok går 1 alvshan og 5 avlstæver. Alle avlsdyrene har adgang til et bur med redekasse. I parringsperioden parres alle tæver så vidt muligt to gange.

...

Drægtighedsperioden (marts-april)

Drægtighedsperioden hører arbejdsmæssigt til den mere stille periode på pelsdyrfarmen. I denne periode pelses de hanner og tæver, som ikke skal fortsætte som avlsdyr. Det vil normalt dreje sig om de tæver, der ikke er blevet parret samt hovedparten af hannerne. Desuden forberedes fødselsperioden ved at optimere redeforholdene f.eks. ved hjælp af ekstra halm, læskærme og fødeindsats.

Minken adskiller sig fra vore andre husdyr ved, at drægtigheden kan variere fra 40 til 70 dage. Det skyldes, at fosterudviklingen først begynder, når æggene er vokset fast. Fra dette tidspunkt er drægtigheden ca. 30 dage.

...

Fødsels- og diegivningsperioden (april-maj)

Fødselsperioden strækker sig normalt fra den 20. april til den 10. maj. Umiddelbart op til denne periode indlægges hvalpenet i bunden af avlstævernes bure. Hvalpenettet har betydelig mindre maskestørrelse end bundtråden i selve buret. Nettene sikrer, at de små hvalpe ikke falder igennem bunden af burene.

Arbejdet i fødselsperioden består primært i at overvåge forløbet af fødslerne. Fødselstidspunktet indikeres ofte ved, at tæven ikke spiser op, og en høj piben bekræfter, at der er hvalpe i reden. I store kuld, mere end 10 hvalpe, kan det være nødvendigt at flytte nogle af hvalpene til andre tæver. En tæve kan have svært ved at passe et så stort kuld tilfredsstillende. Tæver med få hvalpe kan udmærket overtage ekstra hvalpe fra de store kuld.

Når fødslerne er overstået, kan goldtæverne flyttes til en anden del af farmen. De indhuses enkeltvis i traditionelle bure med redekasse. Goldtæverne udgør i gennemsnit 8 % af tævebestanden. De pelses i den førstkommende pelsningssæson.

Efter hvalpningen drejer det sig om at skabe så gode muligheder som muligt for den diegivende tæve og hvalpene. Der skal altid være frisk halm i buret, så tæven hele tiden kan supplere reden med nyt halm.

Fodringen i denne periode skal foregå individuelt alt efter hvalpestørrelse og kuldstørrelse. Der fodres typisk to gange dagligt i denne periode. Mink æder mest om aftenen, og foderet kan bedst holde sig frisk på burene om natten, da det er køligere. Når hvalpene er 4 uger gamle, begynder de at indtage minkfoder. På dette tidspunkt begynder avlerne at fodre på redekasselåget, så hvalpene kan nå foderet. Dernæst skal hvalpene også lære at drikke af farmens vandingssystem. Når hvalpene er 5-6 uger gamle fjernes hvalpenettene.

I slutningen af denne periode vurderes de enkelte avlstævers hvalperesultater for allerede på det tidspunkt at frasortere hvalpe og avlstæver, som ikke skal gå videre i avl det efterfølgende år pga. utilfredsstillende avlsegenskaber.

Vækstperioden (juni-oktober)

Hvalpenes fravænning fra moderen sker ved 8 ugers alderen - det vil sige fra medio juni. Ved fravænningen fjernes avlstæverne fra hvalpene, og placeres i bure med redekasse.

Fra omkring 1. juli fordeles hvalpene i de resterende bure på farmen - normalt to og to med en han og en tæve i hvert bur. De betragtes nu som ungdyr. Ungdyrene placeres i traditionelle bure med redekasser, hvor de indhuses indtil pelsning.

I den resterende del af vækstperioden består arbejdsopgaverne på farmen primært af fodring og udmugning.

Pelsning (november-december)

I slutningen af oktober begynder udvælgelsen af næste års avlsdyr. Ungdyrenes størrelse og pelsens kvalitet vurderes. De dyr, der ikke skal fortsætte som avlsdyr, pelses. Avlsdyrene placeres enkeltvis i bure med redekasser. Pelsningsprocessen er meget vigtig og skal gennemføres meget omhyggeligt for ikke at forringe pelsens værdi. I pelsningsprocessen behandles skindet, så det er holdbart i op til et år uden videre behandling eller frysning."

Der er under sagen fremlagt et udkast af 1. marts 2004 til Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr. Udkastet blev af Justitsministeriet den 2. marts 2004 sendt til Dansk Pelsdyravlerforening til høring. I skrivelsen er der blandt andet anført:

"...

1.Europarådet har i den europæiske konvention af 10. marts 1976 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål - en konvention som både Danmark og EU har tiltrådt - opstillet en række grundlæggende principper af dyreværnsmæssig karakter. De mere detaljerede retningslinjer for behandlingen af dyr i landbruget fastsættes ved hjælp af anbefalinger (rekommandationer) efter en nærmere procedure, der er fastlagt i konventionen. Arbejdet hermed foregår i et stående udvalg (The Standing Committee - T-AP), hvori hver kontraherende part er repræsenteret.

Udvalget vedtog den 22. juni 1999 en ny rekommandation vedrørende pelsdyr til afløsning af en tidligere rekommandation om samme emne af 19. oktober 1990.

...

6. Det foreslås i bekendtgørelsesudkastet, at bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2004. Formålet hermed er, at de tiltag, som ikke kræver omfattende udskiftninger af buranlæg, kan sættes i værk øjeblikkeligt og ikke behøver at afvente en længere ikrafttrædesesfrist. For så vidt angår buranlæg til mink, ildere, fritter, ræve, sumpbævere og chinchillaer, der er taget i brug inden denne dato, foreslås der således en overgangsordning, hvorefter reglerne om buranlæggenes indretning og størrelse som udgangspunkt først finder anvendelse fra den 31. december 2010. Hvis der blandt buranlæg til mink, ildere, og fritter findes systemer, der har et frit tilgængeligt areal på mindre end 1600 cm² eller en højde på mindre end 35 cm, skal de dog være udskiftet senest den 31. december 2004.

Justitsministeriet er blevet opmærksom på, at den korte frist til udskiftning af bure til mink, ildere og fritter på mindre end 1600 cm² kan rejse spørgsmål af ekspropriationsretlig karakter for pelsdyravlere, der har en produktion med disse bure. Justitsministeriet skal på den baggrund anmode Dansk Pelsdyravlerforening om at belyse, hvilke økonomiske konsekvenser en sådan ordning vil have i forhold til de pelsdyravlere, der vil blive berørt heraf.

..."

I udkastet til bekendtgørelse er der anført:

"...

§ 1. Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på hold af dyr, der hovedsaglig holdes med henblik på produktion af pels, herefter benævnt pelsdyr.

Stk. 2. Reglerne i denne bekendtgørelse er minimumskrav, der altid skal opfyldes ved hold af pelsdyr, medmindre strengere krav er fastsat i anden lovgivning.

...

Særlige bestemmelser for mink, ildere og fritter

§ 21. Minks, ilderes og fritters miljø skal beriges med passende stimuli til beskæftigelse. Der skal være permanent adgang til halm.

§ 22. Mink, ildere og fritter skal have adgang til en redekasse af varmeisolerende materiale, der ikke indebærer nogen risiko for deres sundhed, f.eks. træ, og som har tilstrækkeligt gulvareal. Redekassens åbning skal være udformet sådan, at nyfødte hvalpe kan holdes inde i kassen samtidig med, at der er let adgang for moderdyret.

Stk. 2. Redekassen skal regelmæssigt forsynes med rigelige mængder af halm, og det skal sikres, at der er tilstrækkeligt halm, især i den periode, hvor dyrene føder, i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr.

§ 23. Bortset fra avlsdyr, der sættes sammen i par med henblik på avl, bør det undgås at sætte voksne dyr sammen. Hvor avlsdyr sættes sammen i par, og hvor voksne dyr under ganske specielle omstændigheder anbringes sammen, skal der foretages ekstra tilsyn med dyrene.

§ 24 Hvalpe/unger må ikke holdes isoleret.

Stk. 2. Fravænning af hvalpe/unger må tidligst ske, når hvalpene er otte uger gamle, medmindre moderens eller hvalpenes velfærd er truet på grund af ganske særlige omstændigheder.

Stk. 3. Fravænnede hvalpe/unger må ikke indhuses i nærheden af moderen.

§ 25 I bure til mink, ildere eller fritter skal burhøjden være tilstrækkelig til, at pelsdyrene kan rejse sig på bagbenene.

Stk. 2. Bure til mink, ildere eller fritter skal placeres i en højde, der gør det let at fjerne gødningen. Bure må ikke anbringes oven på hinanden.

§ 26. Mink, ildere og fritter skal have adgang til et frit tilgængeligt areal, der eksklusiv redekasser ikke må være mindre end 30 cm bredt og 70 cm langt (i et plan), og skal opfylde følgende minimumskrav:

1. Enkelt voksent dyr: 2550 cm² dog minimum 637,5 cm² pr. kg. dyr
2. Enkelt voksent dyr med hvalpe eller unger: 2550 cm²
3. Op til 2 ungdyr efter fravænning: 2550 cm² dog minimum 318,75 cm² pr. kg. dyr

Stk. 2. Minimumshøjden i det frit tilgængelige areal skal være 45 cm.

Stk. 3. Hvis der indsættes flere end 2 ungdyr efter fravænning, skal der være mindst 850 cm² yderligere pr. dyr end anført i stk. 1, nr. 3.

..."

Bekendtgørelsen er på nuværende tidspunkt ikke udstedt.

Af Retningslinier for pelsdyrhold udarbejdet af de nordiske landes pelsdyravlerforeninger fremgår:

"...

Redekasser og læforhold

For mink og andre pelsdyr af tilsvarende størrelse

Redekasser skal konstrueres robust og forhindre, at dyr i nabobure kan komme i fysisk kontakt med hinanden. Hvert bur skal have en lun og tør redekasse, der nemt kan fores med redemateriale, f.eks. hø, strå, eller træspåner.

Redekasser til tæver med hvalpe skal have plads til kuldet. Især i hvalpetiden skal redekassen sikres mod unødig forstyrrelse af dyrene."

Der har været afholdt syn og skøn under sagen, og i en syns- og skønserklæring af 25. februar 2005 afgivet af Niels Enggard Hansen fremgår:

"...

Indledningsvis skal jeg kort nævne minkens produktionscyklus, som er årstidsbestemt, idet alle mink parres i marts og hvalpene fødes over en periode på ca. to uger fra sidste uge af april til første uge i maj. De første fire uger efter at hvalpene er født, lever de udelukkende af modermælk og først i femte leveuge begynder de at æde foder selv. Hvalpene fravænnes, når de er otte uger gamle, hvorefter de sættes ud parvis, en hanhvalp og en tævehvalp sammen, og de to hvalpe går sammen til sortering (udvalg af kommende avlsdyr) og pelsning i nov./dec. Dette forløb medfører samtidig, at der er en årstidsbestemt variation i antallet af dyr i en minkfarm. Endelig skal det tilføjes, at det gennemsnitlige antal hvalpe pr. avlstæve opgjort pr. 1. juli udgør 5,4 for beregnet som landsgennemsnit.

1.	Skønsmanden bedes give en detaljeret beskrivelse af en minkburbloks konstruktion og af dens funktionelle anvendelse.
Ad spørgsmål 1
Bure og redekasser er typisk afpasset i 2-meters moduler, uanset om de indgår i en to-rækket åben hal eller i en flerrækket lukket hal (...) Antallet af bure er 6 eller 8 i en blok, hvor sidst nævnte alene har været anvendt til enkeltgående avlstæver uden hvalpe.
Burene kan være fremstillet af galvaniseret, plastbelagt eller rustfri tråd, hvor den sidste ofte som minimum anvendes som bundtråd og som toptråd i det område, hvor foderet placeres, området nærmest redekassen. Uanset hvilken tråd, der anvendes, er en burblok opbygget af et stykke fælles top- og bundnet samt en fælles "bagvæg", hvorimellem skillerummene monteres. Alle indre skillerum er dobbelte med en netmaske imellem, medens de to ender udgøres af et lag tråd (...) De dobbelte skillerum har to funktioner, dels at forhindre, at dyrene kan komme i direkte kontakt med hinanden, dels at give den nødvendige styrke til burblokken.
Den ende af blokken, som vender mod redekassen er åben, idet redekassen dækker den nederste del af åbningen og lågen over redekassen den øverste del. Lågen giver den nødvendige adgang til at håndtere dyrene i det enkelte bur.
2.	Skønsmanden bedes give en detaljeret beskrivelse af en redekassebloks (et sæt redekasser) konstruktion og af dens funktionelle anvendelse.
Ad spørgsmål 2
Redekasserne er typisk fremstillet af brædder, to i blokkens længde, og den er inddelt i et antal enkeltrum med ende- og skillevægge svarende til antallet af bure i blokken (...). Mod buret er redekassen forsynet med et indgangshul (...), og bunden består af en hængslet trådlåge, som kan åbnes, når redekassen skal tømmes og gøres ren. En tilsvarende hængslet låge anvendes som låg, og den kan dels åbnes ved tømning og rengøring, dels bruges til inspektion af dyr i redekassen. I redekassen indsættes en trådkurv, af en lidt mindre størrelse end redekassen, herved gives plads til, at der kan pakkes halm mellem bunden og trådkurven samt mellem siderne og trådkurven med henblik på at undgå træk og samtidig opnå en isolering. I den kolde tid af året anbringes et lag halm ovenpå redekasselåget ligeledes med henblik på isolering (...), og dyrene kan herfra trække halm ned til redebygning. Halmen medvirker endvidere til, at dyrene kan være isolerede f.eks. i forbindelse med fødsel og tidlig hvalpeperiode.
Halmen på redekasselåget fjernes, når hvalpene er ca. 4 uger gamle omkring 1. juni med henblik på, at man i denne periode kan fodre på redekasselåget, og dermed sikre hvalpene adgang til foderet.
3.	Skønsmanden bedes give en detaljeret beskrivelse af et hvalpenets konstruktion og af dets funktionelle anvendelse.
Ad spørgsmål 3
Hvalpenettet er udformet som en løs bund i en dimension, som gør det muligt at placere hvalpenettet i bunden af et bur (...). Maskestørrelsen er væsentligt mindre end maskestørrelsen i bundtråden, og hvalpenettet anvendes kun i perioden fra hvalpene fødes og til de er ca. 6 uger gamle, idet det skal anføres, at hvalpene fødes i perioden fra sidste uge af april til ca. en uge ind i maj. Begrundelsen for at bruge hvalpenet er, at minkhvalpen kun vejer ca. 10 gram ved fødsel, og deres ringe størrelse vil medføre, at de falder gennem det almindelige bundnet, når de kommer ud i buret, hvilket bl.a. sker i forbindelse med, at tæverne flytter hvalpene f.eks. i perioder med høje temperaturer.
I forbindelse med at hvalpene begynder at optage foder, får de samtidig et behov for drikkevand, og drikkevandssystemet er typisk placeret på burets bagvæg (...). Med henblik på at lette hvalpenes adgang til drikkeventilen har hvalpenettet ligeledes en funktion, i øvrigt er drikkevandssystemet placeret to masker over bundnettet i denne periode i modsætning til det, der er vist på de nævnte billeder.
Som det indirekte fremgår, svarer antallet af hvalpenet til det antal bure, som anvendes til avlstæver i hvalpeperioden.
4.	Skønsmanden bedes give en detaljeret beskrivelse af den funktionelle og konstruktionsmæssige sammenhæng mellem en minkburblok, en redekasseblok og hvalpenet.
	a.	Herunder ønskes særligt følgende spørgsmål besvaret
		i.	Er en minkburblok funktionsdygtig uden en tilhørende redekasseblok?
		ii.	Er en redekasseblok funktionsdygtig uden en tilhørende minkburblok?
		iii.	Er en minkburblok med tilhørende redekasseblok funktionsdygtig uden hvalpenet.
Ad spørgsmål 4
Supplerende til det der allerede er anført under Ad spørgsmål 3 kan de uddybende spørgsmål besvares kort, idet
	a.
		i.	Nej.
Det er endvidere klart fremgået af adfærdsforsøg med mink, at alle dyr bliver stressede uden adgang til en redekasse, hvilket skal ses i sammenhæng med, at både i naturen og i farmene tilbringer minken en meget stor del af døgnet i reden (ca. 75%). For god ordens skyld skal det tilføjes, at ingen mink holdes uden adgang til redekasse, uanset at der ikke hidtil har eksisteret et egentligt krav om det i form af en bekendtgørelse eller lign. Et krav om adgang til redekasse er til gengæld formuleret i Europarådets "Recommendation concerning fur animals" af 19. oktober 1990, ligesom det er indgået i "Retningsliner for pelsdyrhold" formuleret af de nordiske pelsdyrorganisationer (...). Kravet fastholdes i den seneste rekommandation fra Europarådet af 22. juni 1999, hvorfra det er overført til "Udkast til Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr" af 1. marts 2004 fra Justitsministeriet
...
		ii.	Nej.
		iii.	Ja.
Som det allerede er nævnt ovenfor, anvendes hvalpenettet kun i en kort periode af minkens produktionscyklus og kun i de bure, hvor avlstæver er indhuset i hvalpeperioden.
5.	Skønsmanden bedes give en detaljeret beskrivelse af den funktionelle og konstruktionsmæssige sammenhæng mellem flere minkburblokke med tilhørende redekasseblokke og hvalpenet.
	a.	Herunder ønskes særligt følgende spørgsmål besvaret
		i	Er en minkburblok med tilhørende redekasseblok og hvalpenet funktionsdygtig i sig selv, eller kan en minkburblok med tilhørende redekasseblok og hvalpenet alene anvendes i sammenhæng med andre tilsvarende minkburblokke med tilhørende redekasseblokke og hvalpenet?
		ii.	Såfremt ovenstående spørgsmål (spørgsmål 5.a.i) besvares således, at én minkburblok med tilhørende redekasseblok og hvalpenet alene kan anvendes i sammenhæng med andre tilsvarende minkburblokke, redekasseblokke og hvalpenet, ønskes det oplyst, hvor mange minkburblokke med tilhørende redekasseblokke og hvalpenet, der mindst skal til, for at der foreligger en funktionsdygtig driftsenhed?
		iii.	Såfremt ovenstående spørgsmål (spørgsmål 5.a.ii) skal besvares, ønskes det i forlængelse heraf oplyst, hvad den anslåede anskaffelsessum er for en sådan funktionsdygtig driftsenhed bestående af flere minkburblokke med tilhørende redekasseblokke og hvalpenet?
Ad spørgsmål 5
Uanset spredningen i farmstørrelse vil man næppe møde en produktion omfattende f.eks. 12 hvalpe, som indkøbes i juli, og som fodres og passes fra de er ca. 10 uger gamle og til pelsning i november, men det vil være muligt, idet man dermed kun behøver den mindst mulige funktionelle enhed, nemlig en burblok (6-rums) og en redekasseblok.
	a.
		i.	En burblok samt en redekasseblok vil således i princippet være et funktionsdygtigt produktionsanlæg uafhængig af andre bur- og redekasseblokke, som nævnt i eksemplet ovenfor, idet der ikke i dette tilfælde vil være behov for et hvalpenet.
		ii.	Med henvisning til svaret under i. falder dette spørgsmål væk.
		iii.	Med henvisning til svaret under i. falder dette spørgsmål væk.
6.	Skønsmanden bedes give en detaljeret beskrivelse af den funktionelle og konstruktionsmæssige sammenhæng mellem en minkburblok/flere minkburblokke med tilhørende redekasseblokke og hvalpenet og minkhallens træstativ/-fundament.
	a.	Herunder ønskes særligt følgende spørgsmål besvaret
		i.	Er en minkburblok med tilhørende redekasseblok og hvalpenet en funktionsdygtig enhed i sig selv, eller kan en minkburblok med tilhørende redekasseblok og hvalpenet alene anvendes i sammenhæng med minkhallens træstativ/-fundament?
		ii.	Såfremt ovenstående spørgsmål, spørgsmål 6.a.i., besvares således, at en minkburblok med tilhørende redekasseblok og hvalpenet alene kan anvendes i sammenhæng med minkhallens træstativ/fundament ønskes det oplyst, om en minkburblok med tilhørende redekasseblok og hvalpenet med tilhørende størrelsesmæssig afpasset træstativ/-fundament udgør en funktionsdygtig driftsenhed?
		iii.	Såfremt ovenstående spørgsmål (spørgsmål 6.a.ii), er besvaret bekræftende, således at en minkburblok med tilhørende redekasseblok og hvalpenet med tilhørende størrelsesmæssigt afpasset træstativ/-fundament udgør en funktionsdygtig driftsenhed, ønskes det oplyst, hvad den anslåede anskaffelsessum er for en sådan funktionsdygtig driftsenhed?
		iv.	Såfremt spørgsmål 6.a.ii er besvaret benægtende, således at en minkburblok med tilhørende redekasseblok og hvalpenet og tilhørende størrelsesmæssig afpasset træstativ/fundament ikke udgør en funktionsdygtig driftsenhed, ønskes det oplyst, hvor mange minkblokke med tilhørende redekasseblokke og hvalpenet og tilhørende størrelsesmæssigt afpasset træstativ/fundament der skal til, for at der foreligger en funktionsdygtig driftsenhed?
		v.	Såfremt ovenstående spørgsmål (spørgsmål 6.a.iv) skal besvares, ønskes det i forlængelse heraf oplyst, hvad den anslåede anskaffelsessum er for en sådan funktionsdygtig driftsenhed bestående af flere minkburblokke med tilhørende redekasseblokke og hvalpenet og størrelsesmæssigt afpasset træstativ/fundament?
Ad spørgsmål 6
Formålet med at have burene løftet i passende højde fra underlaget er dels at sikre, at dyrene ikke har direkte kontakt med gødning og urin og dermed mulighed for overførsel af evt. parasitter og smitstoffer, dels at kunne muge ud under burene. Endvidere opnås en hensigtsmæssig arbejdshøjde i forbindelse med tømning, rengøring og pakning (med halm) af redekasser ilægning af hvalpenet og håndtering af dyr.
Med udgangspunkt i traditionelle minkhaller (trækket åben eller flerrækket lukket) vil de bærende stolper i spærfagene blive anvendt til ophæng af bure og redekasser, som det er vist i (...), idet man også mellem spærfagene benytter det 2-meters modul, som er anført i svaret Ad spørgsmål 1. Anvender man en selvbærende halkonstruktion, har man ikke spærfagenes stolper, hvorfor man her anvender bukke til ophæng, men stadig med 2-meters modulet opretholdt.
	a.
		i.	I princippet kan en burblok med tilhørende redekasser fungere som en enhed, uanset at det som nævnt under Ad spørgsmål 5 næppe vil forekomme under praktiske produktionsforhold. Teoretisk kunne man opføre en hal bestående af to spærfag med tilhørende tag, og en bursektion med tilhørende redekasseblok ophængt mellem de bærende stolper i spærfagene. Alternativt kunne man på bukke eller på anden vis ophænge en bursektion med tilhørende redekasseblok i et rum i en allerede eksisterende bygning.
		ii.	Med henvisning til svaret under i. falder dette spørgsmål væk.
		iii.	Med henvisning til svaret under i. falder dette spørgsmål væk.
		iv.	Med henvisning til svaret under i. falder dette spørgsmål væk.
		v.	Med henvisning til svaret under i. falder dette spørgsmål væk.
7.	Skønsmanden bedes redegøre for, hvorvidt og i hvilket omfang det har betydning for besvarelsen af spørgsmål 1-6, om minkhallerne er såkaldte åbne eller lukkede haller.
Ad spørgsmål 7
De ovenfor anførte svar er uafhængige af, om der er tale om åbne eller lukkede haller.
8.	Skønsmanden bedes redegøre for, hvorvidt og i hvilket omfang antallet af rækker i en minkhal har betydning for besvarelsen af spørgsmål 1-6.
Ad spørgsmål 8
De ovenfor anførte svar er ligeledes uafhængige af antallet af rækker i en hal.

..."

Landsretten har under domsforhandlingen fået forevist en minkburblok bestående af bursektion, redekassesektion og træstativ, ligesom der er forevist fotos af minkburblokke opsat i produktionshaller.

Forklaringer

A har forklaret, at han i 1982 etablerede minkfarm med 400 hvalpe. Han anskaffede 2x20 nye blokke med minkbure svarende til den minkburblok, som er opstillet i retten. Redekasserne var af træ med trådnet, og burene var lavet af galvaniseret ståltråd. Det er bursektionerne i disse blokke, han nu har udskiftet. Blokkene står i åbne haller.

En minkburblok består af 6 eller 8 bure. Blokkene er bygget op på samme måde, uanset om der er 6 eller 8 bure, dog er burene i en 8-burblok mindre. Hvis et bur er ødelagt, skal hele bursektionen normalt skiftes.

Det slider på burene, når der ligger gødning i bunden, og når minkene løber frem og tilbage i dem. Det slider også på buret, når fodret lægges ovenpå. Det er normalt at skifte bursektionen frem for at reparere den, men enkelte mindre reparationer finder dog sted, eksempelvis udskiftning af tråd. Han har skiftet bursektioner to gange før udskiftningen i 2000. Levetiden for et bur er 10-15 år.

I 2000 udskiftede han bursektionerne i 160 blokke i 4 huse. De udtjente bure blev skrottet. Han har nu solgt sin minkfarm.

Han er bekendt med Copenhagen Fur Centers beskrivelse af produktionsforløbet, og han producerede i det væsentlige minkskind på samme måde. I en minkburblok var en han og fem tæver. Mink, som ikke skal bruges til avl, pelses efter parringsperioden. Minkene pelses om vinteren, fordi det er vinterpelsen, som avleren er interesseret i. Tæverne får ca. 56 unger pr. gang. Når ungerne er store nok, tages de fra tæven og sættes ud i andre bure, fordelt med en han og en tæve i hvert bur. Det er på dette tidspunkt, at alle burene på farmen bruges.

B har forklaret, at hun startede minkfarm i 1987. Hun købte 4 blokke med 6 bursektioner samt redekasser af samme type som opstillet i retten. Hun fik første gang 43 hvalpe. I begyndelsen var det et forsøg fra hendes side og ikke en egentlig produktion med henblik på avl og pelsning.

I 1988 købte hun 3 nye åbne haller, der bestod af 15 fag og med 30 nye minkburblokke i hver hal.

Hun har løbende vedligeholdt burene ved at udskifte bundtråd. Burene byttes også rundt og vendes for at forlænge levetiden. Bunden angribes af syre på grund af gødning. Hun har også skiftet fodertråd i burene. Foderet lægges ovenpå buret. Ved at skifte tråden kan buret holde i ca. 2 år mere.

Hun startede udskiftningen af bure i 1999. I 2000 udskiftede hun i alt 21 minkburssektioner á 6 rum som anført i faktura af 15. februar 2000, og udgifterne til disse bure har skattemyndighederne godkendt fradrag for. Blokkene stod i en hal, der lå mod vest, hvor havluften medførte et større slid på bursektionen. De udtjente bure var kassable. Hun købte i 2000 29 nye minkburblokke á 8 rum, men det var en nyanskaffelse og ikke til udskiftning af gamle bure. Der hørte ikke redekasser til 8-rums minkblokkene. Burene blev købt usamlet, og som det fremgår af faktura af 15. februar 2000, købte hun separate forlåger. Den galvaniserede tråd blev købt til at reparere gamle bure med. Clipsene blev brugt dels til at samle blokkene og dels til reparation. Hun købte endvidere 10 redekasser (...) og 350 hvalpenet, således som det fremgår af faktura af 27. marts 2000. Hun havde ikke skiftet redekasser før, men har skiftet mange siden. Hvalpenet holder ca. 8-10 år. De nye hvalpenet skulle bruge til udskiftning og i reserve.

Hun er bekendt med Copenhagen Fur Centers produktionsbeskrivelse. Hun havde samlet sine avlsdyr, så hun havde 6 hanner i en burblok og 30 tæver omkring. Men ellers avler hun mink på samme måde.

Ved udgangen af 1999 havde hun i alt 2280 dyr, heri medregnet hanner, og i 2000 i alt 1984 dyr. Farmen var på dette tidspunkt fyldt op.

C har forklaret, at han købte sin minkfarm med 46 nye minkburblokke i 1980. Han startede med 125 tæver. Året efter købte han 2 haller mere med hver 23 fag minkburblokke. I dag har han 9 haller, hvoraf de fleste er med 38 fag minkburblokke.

Burene i 1980 så ud som blokken opstillet i retten. Det var bure med 6 rum lavet af galvaniseret tråd.

I 2000 skiftede han bursektionerne i 76 blokke á 6 rum, således som det fremgår af faktura af 30. juni 2000. De udskiftede bure blev skrottet. Han har tidligere skiftet bure, der normalt holder i 10 til 15 år. De 46 blokke, som han købte i 1980, er for længst skiftet ud. Han skiftede kun burene. Redekasserne blev ikke skiftet, idet de holdt noget længere. Redekasserne og bursektionen var nemt at adskille, idet man blot skal løfte bursektionen af nogle kroge og tage vandslangen af.

Produktionsmåden er den samme som beskrevet af Copenhagen Fur Center.

Skønsmand, lektor Niels Enggaard har forklaret, at han har beskæftiget sig med pelsdyr i ca. 30 år. Han har haft ansvaret for undervisning og forskning på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole angående pelsdyr siden 1983.

En minkburblok er normalt indrettet med 6 eller 8 bure. Bredden på blokken er fast 2 m. Redekassen er bygget i træ og indrettet med en indsats i trådnet, så der kan isoleres med halm. Foder til hvalpene lægges 4 uger efter fødselen oven på redekassen, så ungerne selv kan nå det. Foder til voksne mink lægges ovenpå buret.

I redekassen opholder tæven og hvalpene sig. For at undgå træk og samtidig opnå en isolering placeres der en indsats i redekassen, når der er hvalpe. På bagvæggen af buret sidder drikkevandsforsyningen. Der er normalt selvvanding, så dyrene selv kan forsyne sig. Vandforsyningen flyttes ned, når der er hvalpe.

Bursektionen er forsynet med mellemrum mellem burene for at hindre, at minkene kan komme i direkte kontakt med hinanden. Buret kan bruges til voksne dyr og til udsætning af hvalpe. Hvalpenettet bruges som bund i buret, så hvalpene ikke falder igennem trådnettet i den normale bund. Når hvalpene er 8 uger, sættes en han og en tæve sammen i et bur. Der vil i perioder, når der ikke er hvalpe, være en overkapacitet af bure.

Forlågen sidder på buret over redekassen. Lågen giver adgang til buret, eksempelvis når dyret skal tages ud. Burdelen fastholdes enten med kroge i spær eller står på bukke. Redekassen sidder på en trækonstruktion udformet som enten stolper eller bukke. Mod buret er redekassen forsynet med et indgangshul. Minkblokken består således reelt af 4 dele, nemlig bursektion, redekasse, indsats til redekasse og bæresystem i form af bukke eller ophængning i spær.

Blokkene kan sættes op uafhængigt af hinanden. Blokken er en slags samlesæt, eksempelvis kan en redekasse sættes på et eksisterende bur eller omvendt. Det er normalt buret, der slides op først, særligt i bunden og de steder, hvor foderet placeres. Endvidere står burene reelt i udeklima bl.a. med hensyn til luftfugtighed.

Teoretisk kan man godt nøjes med en minkblok, men hvis pelsdyrholdet skal være rentabelt, skal der bruges flere blokke. Gennemsnitsstørrelsen på besætninger er 1.400 avlstæver, men der er store variationer. Hertil skal bruges ca. 4 gange så mange bure. En besætning på ca. 1300-1400 mink svarer til et årsværk med periodevis bistand.

Procedure

Sagsøgerne har til støtte for deres principale påstand i første række gjort gældende, at de afholdte udgifter til udskiftning/vedligeholdelse af minkburblokke kan straksafskrives efter reglerne i afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2, idet en minkburblok udgør et driftsmiddel. En minkburblok i sig selv udgør et funktionsdygtigt produktionsanlæg uafhængigt af andre minkburblokke. En minkburblok bestående af bur og redekasse kan således fungere som et selvstændigt driftsmiddel og er ikke bestemt til at fungere sammen med andre minkburblokke.

En minkburblok med tilhørende redekasseblok havde i indkomståret 2000 en samlet anskaffelsessum på under 1.000 kr. og overstiger derfor ikke beløbsgrænsen for straksafskrivning i afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2.

Sagsøgerne har henvist til skønsmandens forklaring om, at en minkburblok i sig selv udgør et funktionsdygtigt produktionsanlæg uafhængigt af andre minkburblokke, og at der ikke er nogen funktionsmæssig sammenhæng.

En bursektion og en redekassesektion er bestemt til at fungere sammen i en minkburblok, men flere minkburblokke er ikke bestemt til at fungere samlet. Når man i praksis som altovervejende hovedregel alene ser minkfarme med flere minkburblokke, er dette ikke afgørende, fordi flere minkburblokke ikke efter deres konstruktion og indretning er bestemt til at fungere samlet, og den faktisk anvendelse er ikke afgørende.

Hvis Landsretten måtte antage, at en minkburblok med tilhørende redekasseblok ikke udgør et selvstændigt driftsmiddel, har sagsøgerne i anden række gjort gældende, at de afholdte udgifter til udskiftning af bursektionerne i minkburblokke kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, idet der alene er sket en udskiftning af bursektioner udgørende en deludskiftning af det samlede aktiv. Sagsøgerne har i den forbindelse anført, at driftsmiddelbegrebet i afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2, og i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, er det samme.

Hvis Landsretten måtte finde, at driftsmiddelbegrebet i afskrivningsloven og i statsskatteloven er væsensforskellige, kan der alligevel ske fradrag for udgifter ved udskiftning af f.eks. bursektionerne i minkburblokke, fordi udskiftning af bursektionerne er en deludskiftning af et samlet aktiv. Sagsøgerne har i den forbindelse henvist til skønsmandens besvarelse af spørgsmål 4, hvorefter bursektionen af en minkburblok ikke kan benyttes uden en tilhørende redekasseblokke. Selv om der måtte foreligge en fuldstændig udskiftning af et aktiv, fordi en bursektion i en minkburblok er et selvstændigt driftsmiddel i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e's forstand, er der fortsat adgang til fradrag som vedligeholdelse, idet en fuldstændig udskiftning er fradragsberettiget, når en fuldstændig udskiftning er det driftsøkonomiske mest rentable i forhold til en løbende vedligeholdelse. Sagsøgerne har endvidere anført, at der ikke foreligger en forbedringsudgift.

Sagsøgerne har endelig anført, at en forudsætning for at give Skatteministeriet medhold er, at driftsmiddelbegrebet i afskrivningsloven er væsensforskellig fra det samme begreb i statsskatteloven, hvilket har formodningen imod sig.

Sagsøgeren B har til støtte for sin subsidiære påstand gjort gældende, at i hvert fald de effekter, der ubestridt er anvendt til udskiftning af udtjente dele eller til reparation af minkburblokke, kan fradrages som vedligeholdelse.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgerne ikke er berettigede til at foretage straksafskrivning efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2, da minkburene er bestemt til at fungere sammen med et andet aktiv, nemlig med andre nyerhvervede bure og/eller med allerede anskaffede bure og redekasser.

Sagsøgte har anført, at der skal ske en konkret bedømmelse af, om det pågældende aktiv er bestemt til at fungere samlet. Ifølge syns- og skønsmanden vil en minkburblok i princippet være et funktionsdygtigt produktionsanlæg uafhængigt af andre minkburblokke, men i realiteten er en minkburblok bestemt til at blive anvendt sammen med flere andre tilsvarende blokke. Flere minkburblokke hører således funktionsmæssigt naturligt sammen. At hver sagsøgers samlede antal bur- og redekasser skal anses som et driftsmiddel i afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2's forstand, underbygges også af, at der er foregået en samlet produktion af minkskind på hver minkfarm, og at der intet er oplyst om, at produktionen i en minkburblok har adskilt sig fra produktionen i en anden blok. Endvidere støttes det af det i forarbejderne anførte om, at forværk og skillerum til spaltebokse i en landbrugsstald ikke efter lovændringen skal anses for selvstændige driftsmidler. Beløbsgrænsen i 2000 på kr. 9.500 er dermed overskredet, og straksafskrivning er udelukket.

Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at sagsøgerne ikke er berettiget til fradrag som vedligeholdelse efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, da der ikke er tale om vedligeholdelse, men om udskiftning. Formuleringen af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, udelukker efter en naturlig sproglig forståelse, at en fuldstændig udskiftning kan være vedligeholdelse. Et bur eller en redekasse er selvstændige aktiver, og der er ikke er tale om vedligeholdelse, idet aktiverne ikke længere eksisterer efter udskiftningen.

Sagsøgte har anført, at driftsmiddelbegrebet i afskrivningsloven og statsskatteloven ikke er sammenfaldende. Det forhold, at en række aktiver i relation til afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2, anses som et driftsmiddel, er således ikke ensbetydende med, at aktiverne også efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, skal anses som et enkelt formuegode. Når det i afskrivningsloven har været nødvendigt at definere, hvornår noget skal anses for et driftsmiddel, beror det på, at der er tale om separate aktiver, der i andre sammenhænge anses for driftsmidler hver for sig.

Hvis Landsretten måtte følge sagsøgerne i, at der er tale om deludskiftning, har sagsøgte gjort gældende, at udskiftningen af enkeltdelene i så fald har været så omfattende, at der ikke er tale om fradragsberettiget vedligeholdelse.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2, er det afgørende for retten til straksafskrivning, om en minkburblok bestående af bursektion, redekasse og hvalpenet udgør et driftsmiddel.

I bemærkningerne til afskrivningslovens § 6, stk. 1, (FT 1997-98, Tillæg A, sp. 2506-2507) er der anført:

"...

I bestemmelsens nr. 2 foreslås en vis stramning af anvendelsesområdet for straksafskrivning af småaktiver. I dag er udgangspunktet for vurderingen af, om et driftsmiddelsæt, hvis samlede pris overstiger beløbsgrænsen, kan opdeles i mindre enheder, om den enkelte genstand efter sin bestemmelse kan fungere som et selvstændigt driftsmiddel.

Efter den foreslåede bestemmelse er den faktiske anvendelse ikke afgørende for adgangen til straksafskrivning, men afgørende skal alene være, om de enkelte aktiver efter deres konstruktion og indretning må anses for at være bestemt til at blive anvendt samlet. Det er efter bestemmelsen derfor ikke tilstrækkeligt, at et aktiv kan fungere selvstændigt på den måde, at det vil kunne indgå som en funktionsdygtig del af forskellige driftsmidler, men afgørende er kun, om det pågældende aktiv må anses for at være bestemt til at fungere sammen med et andet aktiv. I så fald foreligger der et driftsmiddel efter den foreslåede bestemmelse."

Det må efter skønsmandens forklaring lægges til grund, at det kun teoretisk er muligt at drive minkhold med kun en minkburblok, og at der, hvis pelsdyrhold skal være rentabelt, skal anvendes flere minkburblokke. Dette støttes af, at gennemsnitsstørrelsen på en besætning er 1.400 tæver, og at der hertil skal bruges 4 gange så mange bure.

Det må endvidere efter det anførte om produktionsforløbet lægges til grund, at burene opstilles i rækker ved siden af hinanden, og at de har samme anvendelse samt et fælles vandingssystem.

På denne baggrund finder landsretten, at en minkburblok må anses for at være bestemt til at blive anvendt sammen med flere andre tilsvarende blokke, idet flere blokke funktionsmæssigt hører naturligt sammen. Sagsøgerne kan derfor ikke straksafskrive udgifterne efter reglerne i afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2.

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, er der fradrag for, "hvad der er anvendt til blot vedligeholdelse".

Det må efter skønsmandens forklaring lægges til grund, at en bursektion og en redekasse kun kan fungere samlet i en minkburblok ophængt eller på bukke og ikke hver for sig, og at bursektionen slides op hurtigere end redekassen.

Efter Bs forklaring var indkøbet af de 29 minkburblokke á 8 rum en nyanskaffelse, og udgiften hertil kan derfor ikke fradrages som vedligeholdelsesudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Landsretten finder, at en separat udskiftning af enkeltdele som bursektioner, redekasser og tråd må anses som vedligeholdelse af minkburblokkene, og efter bevisførelsen er der ikke grundlag for at fastslå, at de gennemførte udskiftninger af enkeltdelene har været så omfattende, at der ikke længere er tale om det samme aktiv. Sagsøgernes udgifter hertil kan herefter fradrages i indkomsten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Landsretten tager herefter As og Cs påstande om fradrag af udgifterne som vedligeholdelse til følge og tager endvidere Bs subsidiære påstand til følge, dog kun for så vidt angår et beløb på 10.508 kr., idet fradrag for udgiften på 600 kr. til 1 rulle galvaniseret tråd må anses for godkendt ved kommunens skrivelse af 3. april 2002.

Skatteministeriet skal betale sagens omkostninger til A med 16.484 kr. Beløbet dækker 9.000 kr. til advokatbistand, 2.620 kr. til ekstrakt og materialesamling, 3.884 kr. til syns- og skønsmandens honorar, 810 kr. i retsafgift, samt 170 kr. i berammelsesafgift.

Skatteministeriet skal betale sagens omkostninger til B med 13.764 kr. Beløbet dækker 7.000 kr. til advokatbistand, 2.240 kr. til ekstrakt og materialesamling, 3.884 kr. til syns- og skønsmandens honorar, 530 kr. i retsafgift, samt 110 kr. i berammelsesafgift.

Skatteministeriet skal betale sagens omkostninger til C med 14.394 kr. Beløbet dækker 8.000 kr. til advokatbistand, 1.800 kr. til ekstrakt og materialesamling, 3.884 kr. til syns- og skønsmandens honorar, 590 kr. i retsafgift, samt 120 kr. i berammelsesafgift.

Der er ved fastsættelsen af sagsomkostningerne lagt vægt på parternes påstande og sagernes udfald samt på, at de 3 sager har været domsforhandlet samlet

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at de af A afholdte udgifter i indkomståret 2000 på 70.400 kr. til køb af minkburblokke er fradragsberettigede for sagsøgeren i den skattepligtige indkomst.

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at de af B afholdte udgifter i indkomståret 2000 på 10.508 kr. til køb af redekasseblokke og hvalpenet er fradragsberettigede for sagsøgeren i den skattepligtige indkomst.

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at de af C afholdte udgifter i indkomståret 2000 på 34.940 kr. til køb af minkburblokke er fradragsberettigede for sagsøgeren i den skattepligtige indkomst.

Skatteministeriet skal betale sagens omkostninger til A med 16.484 kr.

Skatteministeriet skal betale sagens omkostninger til B med 13.764 kr.

Skatteministeriet skal betale sagens omkostninger til C med 14.394 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.