Offentliggøres i redigeret form

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at sættevogne på udenlandske nummerplader, kan indgå i den særlige afskrivningssaldo (116% saldo) omfattet af afskrivningslovens § 5 D?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at køl- og bokstrailere på udenlandske nummerplader, kan indgå i den særlige afskrivningssaldo (116% saldo) omfattet af afskrivningslovens § 5 D?

Svar

1. Ja, se dog indstilling og begrundelse.
2. Ja, se dog indstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger driver udlejningsvirksomhed i Danmark med udlejning/leasing af transportmateriel.

En andel af Spørgers udlejningsmateriel udlejes til udenlandske kunder, herunder i bl.a. Tyskland, Frankrig, Norge mv. Sættevogne og køl- og bokstrailere mv. indregistreres derfor oftest på udenlandske nummerplader i stedet for på danske nummerplader.

Spørger har opnået tilladelse fra Skattestyrelsen til at behandle udlejningsaktiverne efter afskrivningslovens § 5, stk. 1, jævnfør dispensationsmuligheden i afskrivningslovens § 5, stk. 6.

I forbindelse med den midlertidige forhøjelse af afskrivningsgrundlaget, jf. reglerne i afskrivningslovens § 5 D, ønsker Spørger afklaret, hvorvidt sættevogne samt køl- og bokstrailere kan omfattes af reglerne i afskrivningslovens § 5 D.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det kan af Skattestyrelsen, i forhold til det bindende svar forudsættes at:

• anskaffelsen af driftsmidlerne ikke er omfattet af afskrivningslovens § 6, stk. 1, jævnfør afskrivningslovens § 5 D, stk. 2,
• driftsmidlerne opfylder betingelserne i afskrivningslovens § 3,
• driftsmidlerne er fabriksnye driftsmidler,
• driftsmidlerne anvendes udelukkende erhvervsmæssigt.

Begrundelse

Som led i den indgåede aftale om en grøn skattereform blev der d. 24. februar 2021 fremsat et lovforslag, der forhøjede afskrivningsgrundlaget for visse typer af driftsmidler med ekstra 16%. Det fremsatte lovforslag blev vedtaget d. 13. april 2021 i stort set uændret form.

Baggrunden for forhøjelsen af afskrivningsgrundlaget på driftsmidler, var et ønske fra politisk side om at understøtte den grønne omstilling yderligere.

Af aftalen fremgår det, at investeringsvinduet bl.a. også vil omfatte køretøjer bortset fra personbiler. Hertil bemærkede Skatteministeren i fremsættelsestalen til lovforslaget, at investeringsvinduet ikke omfatter maskiner, der drives af fossile brændstoffer, samt personbiler og skibe.

De nye regler blev indarbejdet i afskrivningslovens § 5 D, stk. 1-7, som tidligere omfattede det investeringsvindue, der var gældende i årene 2012-2013. De særlige undtagelser for, hvornår investeringsvinduet ikke kan finde anvendelse, er indarbejdet i afskrivningslovens § 5 D, stk. 1-3. Reglerne for, hvilke specifikke driftsmidler som ikke er omfattet af investeringsvinduet, fremgår af afskrivningslovens § 5 D, stk. 3. Heraf fremgår bl.a., at for andre køretøjer end personbiler, omfattes disse af "investeringsvinduet", så længe disse køretøjer registreres i Køretøjsregisteret.

Følgende fremgår således af bestemmelsen:

"Stk. 1 finder ikke anvendelse for udgifter til anskaffelse af personbiler og skibe eller for udgifter til anskaffelse af maskiner, der via egen energiforsyning drives eller kan drives af fossile brændsler.

Stk. 1 finder dog anvendelse for andre køretøjer end personbiler, når køretøjet registreres i Køretøjsregisteret efter § 2, stk. 1, i lov om registrering af køretøjer eller der er tale om en traktor eller blokvogn, der uden registrering anvendes til transporter efter § 4 i den nævnte lov, når køretøjet inden udgangen af det indkomstår, hvor anskaffelsen sker, eller senest 3 måneder efter anskaffelsen er forsynet med nummerplader". (Repræsentantens understregning).

En sættevogn og en køl- og bokstrailer anses som et køretøj, idet at det fremgår af Køretøjsregistreret (Lovbekendtgørelse nr. 186 af 1. marts 2020 om registrering af køretøjer), at følgende køretøjer skal registreres jf. § 2.

"… 4) Påhængs- eller sættevogn til et køretøj, der skal registreres…"

Det forhold, at afskrivningslovens § 5 D, stk. 3, ifølge sin ordlyd kun finder anvendelse på køretøjer, der er registreret i Køretøjsregisteret, vurderes ikke at udelukke mulighed for anvendelse af reglerne i AL § 5 D i de situationer, driftsmidlet indregistreres i et udenlandsk køretøjsregister.

Af Skatteministerens kommentarer i høringsskemaet til L178 (2020/21) (side 12/25), fremgår i den forbindelse følgende:

"For at gøre investeringsvinduet grønt er det foreslået, at maskiner, der drives

af fossile brændstoffer, ikke kan omfattes af investeringsvinduet. Andre motorkøretøjer end personbiler kan dog omfattes. Med henblik på at foretage en præcis og administrativ enkel afgrænsning af maskiner i forhold til motorkøretøjer

er det foreslået, at der skal lægges vægt på, om køretøjet er forsynet med nummerplader eller ej." (Repræsentantens understregning).

I bemærkningerne til lovforslaget fremgår endvidere, at det ikke har været hensigten fra lovgivers side af at ramme den situation, hvor et køretøj er indregistreret i udlandet.

"Investeringsvinduet foreslås dog at omfatte alle køretøjer, der er forsynet med nummerplader, bortset fra personbiler." (Side 4).

"Der lægges således efter forslaget afgørende vægt på, om driftsmidlet er forsynet med nummerplader eller ej. Hensigten er at gøre det relativt enkelt for virksomheden og for Skatteforvaltningen at afgøre, om der er tale om et køretøj, der omfattes af det foreslåede investeringsvindue, fordi det er forsynet med nummerplader. Et køretøj uden nummerplade vil derimod ikke være omfattet af det foreslåede investeringsvindue, hvis det via egen energikilde drives eller kan drives af fossile brændsler. Ingen personbiler er som nævnt omfattet af det foreslåede investeringsvindue." (Side 14).

I ovenstående citater fremgår det derfor klart, at man fra lovgivers side har ønsket en administrativ enkel og nem afgrænsning, af hvornår et køretøj har nummerplader og derfor kan omfattes af lovforslaget - idet at man ønsker at køretøjet er forsynet med nummerplader, et forhold som er nemt at administrere. Man har ikke ønsket at begrænse køretøjer indregistreret i udlandet.

Det forhold, at man i lovbestemmelsen derfor alene har anført af køretøjet, skal være indregistreret i det danske køretøjsregister, findes derfor ikke at medføre, at bestemmelsen skal fortolkes ud fra ordlyden, men rettere ud fra hensigten med bestemmelsen, jf. bl.a. aftaleteksten til den grønne skattereform, lovbemærkningerne til lovforslaget samt Skatteministerens høringssvar i forbindelse med lovarbejderne jf. ovenfor.

I det tilfælde at det Skattestyrelsen måtte finde, at der skal sondres mellem om sættevogne samt køl- og bokstrailere er indregistreret på danske nummerplader eller udenlandske nummerplader, bemærkes det, at det må anses som værende i strid med EU-retten, hvis lovbestemmelsen (afskrivningslovens § 5 D) skelner mellem, om et køretøj, der er omfattet af dansk skattepligt/afskrivningsret, er indregistreret i Danmark eller udlandet.

På baggrund af ovenstående er det repræsentantens vurdering, at spørgsmål 1 og 2 skal besvares med "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at sættevogne på udenlandske nummerplader, kan indgå i den særlige afskrivningssaldo (116% saldo) omfattet af afskrivningslovens § 5 D.

Begrundelse

En sættevogn er i færdselslovens § 2, nr. 23, defineret således:

"Påhængskøretøj, der hovedsageligt er indrettet til befordring af personer eller gods, og som kobles til det trækkende køretøj således, at køretøjet eller dets last delvist hviler på det trækkende køretøj."

Sættevogne skal registreres, jf.§ 2, stk. 1, nr. 4, i lov om registrering af køretøjer.

Bestemmelse i afskrivningslovens § 5 D, stk. 1, om afskrivning med den forhøjet sats på 116 % på fabriksnye driftsmidler gælder for dansk indregistrerede sættevogne, jf. afskrivningslovens § 5 D, stk. 3, 2. pkt., der har følgende ordlyd:

"Stk. 1 finder dog anvendelse for andre køretøjer end personbiler, når køretøjet registreres i Køretøjsregisteret efter § 2, stk. 1, i lov om registrering af køretøjer eller der er tale om en traktor eller blokvogn, der uden registrering anvendes til transporter efter § 4 i den nævnte lov, når køretøjet inden udgangen af det indkomstår, hvor anskaffelsen sker, eller senest 3 måneder efter anskaffelsen er forsynet med nummerplader."

Afskrivning med den forhøjede sats i afskrivningslovens § 5 D, stk. 1, kan efter § 5 D, stk. 7, alene anvendelse for driftsmidler, der er anskaffet i perioden fra og med den 23. november 2020 til og med den 31. december 2022.

Det er efter afskrivningsloven ejeren, der kan afskrive på erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler. Afskrivning på driftsmidler er ifølge afskrivningslovens § 3 betinget af, at driftsmidlet er leveret til en igangværende virksomhed, at det er bestemt til at indgå i virksomhedens drift, og at det er færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften. Det er derimod ikke et krav for, at et driftsmiddel kan afskrives efter afskrivningsloven, at det anvendes i Danmark.

Skattestyrelsen bemærker, at Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde i artikel 26 og 28-37 indeholder regler, der sikrer den frie bevægelighed for varer gennem afskaffelse af toldafgifter og kvantitative restriktioner samt gennem forbuddet mod foranstaltninger med tilsvarende virkning.

Det bemærkes endvidere, at EU-Domstolen i sin praksis har fastslået, at medlemsstaterne har pligt til at fortolke national ret i overensstemmelse med EU-retten. Domstolen har til støtte for denne pligt især henvist til artikel 4, stk. 3, i Traktaten om Den Europæiske Union EU-retten og til artikel 288 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Ifølge artikel 4, stk. 3, i Traktaten om Den Europæiske Union respekterer medlemsstaterne og Unionen hinanden i medfør af princippet om loyalt samarbejde og bistår hinanden ved gennemførelsen af de opgaver, der følger af traktaterne, og ifølge artikel 288 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er direktiver forpligtende over for medlemsstaterne mht. målsætningen.

Efter Skattestyrelsens opfattelse følger det af de nævnte artikler i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde og af forpligtelsen til at fortolke national lovgivning EU-konformt, at en registrering i en andet EU-stats køretøjsregister, der svarer til registrering i Køretøjsregisteret efter § 2, stk. 1, i lov om registrering af køretøjer, har samme retsvirkning i relation til adgangen til at afskrive på de pågældende køretøjer.

Dette gælder tilsvarende for EØS-landene, da EU's bestemmelser om det indre marked også gælder i disse lande.

For så vidt angår andre lande end EU- og EØS-lande, finder Skattestyrelsen ikke grundlag for at side-stille registrering af sættevogne i disse lande med registrering i Køretøjsregisteret.

Under forudsætning af, at afskrivningslovens almindelige betingelser for at foretage afskrivning er opfyldt, indstiller Skattestyrelsen herefter, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at køl- og bokstrailere på udenlandske nummerplader, kan indgå i den særlige afskrivningssaldo (116% saldo) omfattet af afskrivningslovens § 5 D.

Begrundelse

Køl- og bokstrailere er ligesom sættevogne omfattet af registreringspligten i § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om registrering af køretøjer. Det indstilles derfor med samme begrundelse som anført under spørgsmål 1, at spørgsmål 2 besvares med "Ja, se indstilling og begrundelse".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Afskrivningslovens § 3

Driftsmidler og skibe anses for anskaffet, når driftsmidlet eller skibet er

1) leveret til en igangværende virksomhed,

2) bestemt til at indgå i virksomhedens drift og

3) færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften.

Afskrivningslovens § 5

Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, skal afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed, jf. dog § 5 B.

   Stk. 2. Indkomstårets afskrivninger foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet i indkomståret, og med fradrag af salgssummen for driftsmidler og skibe, der er solgt og leveret i indkomstårets løb. Udgifter til forbedring behandles på samme måde som anskaffelsessummer. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det beløb, hvortil driftsmidler og skibe anskaffet i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivninger. Driftsmidler og skibe, der anvendes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, indgår i afskrivningssaldoen med det beløb, der kan fradrages efter § 6, stk. 1, nr. 3.

   Stk. 3.Afskrivning kan højst udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 2.  Udgør den afskrivningsberettigede saldoværdi før indkomstårets afskrivning et grundbeløb på 26.200 kr. (2010-niveau) eller derunder, kan beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst.

   Stk. 4. For selskaber og foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, indgår anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe omfattet af stk. 1, som enten erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede ved erhvervelsen er udlejet, ikke i den afskrivningsberettigede saldoværdi for anskaffelsesåret eller indkomståret efter anskaffelsesåret. For indkomståret efter anskaffelsesåret kan der særskilt afskrives indtil 50 pct. af anskaffelsessummen for udlejningsdriftsmidlet eller -skibet. Den del af anskaffelsessummen, der ikke er afskrevet, tillægges den afskrivningsberettigede saldoværdi for det andet indkomstår efter anskaffelsesåret.

   Stk. 5. Sælges et udlejningsdriftsmiddel eller -skib omfattet af stk. 4 i anskaffelsesåret eller indkomståret efter anskaffelsesåret, fradrages henholdsvis medregnes fortjeneste eller tab i den afskrivningsberettigede saldoværdi for det indkomstår, hvori salget finder sted, jf. dog § 9. Bestemmelserne i stk. 4, 2. og 3. pkt., finder ikke anvendelse.

   Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at bestemmelsen i stk. 4 ikke skal finde anvendelse, når det efter forvaltningens skøn må anses for godtgjort, at anskaffelsen af aktiver til udlejning er et led i normal forretningsmæssigt drevet udlejningsvirksomhed og i det væsentlige ikke har til formål at opnå adgang til at foretage skattemæssige afskrivninger på de anskaffede aktiver. Er der givet tilladelse efter 1. pkt. for et indkomstår, kan reglerne om udskydelse af selskabers og foreningers førsteårsafskrivninger på udlejningsaktiver ikke finde anvendelse for efterfølgende indkomstår for udlejningsaktiver omfattet af tilladelsen, medmindre tilladelsen bortfalder efter 3. pkt. En tilladelse efter 1. pkt. bortfalder med virkning for det pågældende og efterfølgende indkomstår ved væsentlige ændringer i de forudsætninger, der har været afgørende for tilladelsen

Afskrivningslovens § 5 D

Den skattepligtige kan i stedet for at afskrive efter § 5 vælge at afskrive udgifter til anskaffelse af nye driftsmidler, som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, på en særskilt saldo, hvor anskaffelsessummen indgår med 116 pct., jf. dog stk. 2, 3, 5 og 7. Ved nye driftsmidler forstås driftsmidler, der anskaffes af den skattepligtige som fabriksnye.

   Stk. 2. Det er en betingelse for afskrivning efter stk. 1, at anskaffelsessummen som nævnt i stk. 1 ikke fradrages (straksafskrives) efter § 6, stk. 1.

   Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse for udgifter til anskaffelse af personbiler og skibe eller for udgifter til anskaffelse af maskiner, der via egen energiforsyning drives eller kan drives af fossile brændsler. Stk. 1 finder dog anvendelse for andre køretøjer end personbiler, når køretøjet registreres i Køretøjsregisteret efter § 2, stk. 1, i lov om registrering af køretøjer eller der er tale om en traktor eller blokvogn, der uden registrering anvendes til transporter efter § 4 i den nævnte lov, når køretøjet inden udgangen af det indkomstår, hvor anskaffelsen sker, eller senest 3 måneder efter anskaffelsen er forsynet med nummerplader.

   Stk. 4. Indkomstårets afskrivninger efter stk. 1 foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af 116 pct. af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret, jf. dog stk. 7, og med fradrag af 116 pct. af salgssummen for driftsmidler, der er solgt og leveret i indkomstårets løb, og som indgik på den særskilte saldo med 116 pct. af anskaffelsessummen. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det beløb, hvortil driftsmidler anskaffet i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivninger efter stk. 1.

   Stk. 5. Afskrivning efter stk. 1 kan højst udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 4.

   Stk. 6. § 5, stk. 4-6, og § 5 A finder tilsvarende anvendelse for driftsmidler omfattet af stk. 1.

   Stk. 7. Stk. 1 finder alene anvendelse for driftsmidler, der er anskaffet i perioden fra og med den 23. november 2020 til og med den 31. december 2022.  Den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 4 lægges sammen med saldoværdien efter § 5 ved udgangen af indkomståret 2026. Den derved fremkomne samlede saldoværdi behandles fra og med indkomståret 2027 efter § 5

Lov om registrering af køretøjer § 2, stk. 1 og 2

Følgende køretøjer skal registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område, jf. dog stk. 2-5 og §§ 5 og 7 a-7 h:

1) Motorkøretøj.

2) Traktor, jf. dog § 3 og § 4.

3) Knallert. Dette gælder dog kun en lille knallert, hvis knallerten er erhvervet som fabriksny den 1. juli 2006 eller senere.

4) Påhængs- eller sættevogn til et køretøj, der skal registreres.

5) Campingvogn.

6) Andet påhængsredskab end campingvogn, der tilkobles et motorkøretøj, hvis påhængsredskabets konstruktion gør det muligt at trække det med en større hastighed end 30 km/t.

7) Motorredskab, der er indrettet og benyttes til befordring af gods, der ikke er nødvendigt for motorredskabets funktion, jf. dog stk. 2.

   Stk. 2. Stk. 1, nr. 7, gælder ikke for:

1) Et motorredskab, herunder en gaffeltruck, der bruges på privat område, herunder på privat vej, der ikke har karakter af privat fællesvej, og i ubetydeligt omfang på privat fællesvej og offentlig vej.

2) En minitruck, der bruges på privat område, herunder på privat vej, og i ubetydeligt omfang på offentlig vej.

3) Et motorredskab, der er bestemt til at føres af en gående.

4) Et motorredskab, der bruges på afmærket havne- eller terminalområde, der er udpeget af politiet efter bekendtgørelse om særlige køretøjer på havne- og terminalområder (Godshåndtering og rangering af sættevogne).

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 26:

Unionen vedtager foranstaltninger med henblik på oprettelse af det indre marked eller sikring af dets funktion i henhold til de relevante bestemmelser i traktaterne.

   Det indre marked indebærer et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital i overensstemmelse med bestemmelserne i traktaterne.

   Rådet fastlægger på forslag af Kommissionen de retningslinjer og betingelser, der er nødvendige for at sikre afbalancerede fremskridt i alle berørte sektorer.

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 28:

Unionen er bl.a. en toldunion, som omfatter al vareudveksling, og som indebærer forbud mod told ved indførsel fra og ved udførsel til andre medlemsstater, såvel som mod alle afgifter med tilsvarende virkning, samt indførelse af en fælles toldtarif over for tredjeland.
   Bestemmelserne i artikel 30 og i kapitel 3 i dette afsnit finder anvendelse på varer med oprindelse i medlemsstaterne og på de varer hidrørende fra tredjeland, som frit kan omsættes i medlemsstaterne.

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 29:

Ved varer, som frit kan omsættes i en medlemsstat, forstås sådanne fra tredjeland hidrørende varer, for hvilke de af vedkommende medlemsstat foreskrevne formaliteter i forbindelse med indførelsen er blevet opfyldt, og for hvilke denne medlemsstat har opkrævet gældende told og afgifter med tilsvarende virkning, og for hvilke disse told- og afgiftsbeløb ikke er blevet helt eller delvis godtgjort.

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 30:

Told ved indførsel og udførsel og andre afgifter med tilsvarende virkning er forbudt mellem medlemsstaterne. Dette gælder også finanstold.

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 31:
Rådet fastsætter på forslag af Kommissionen toldsatserne i den fælles toldtarif.

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 32:

Kommissionen tager under udøvelsen af de hverv, der er betroet den i medfør af dette kapitel, hensyn til:

a) nødvendigheden af at fremme samhandelen mellem medlemsstaterne og tredjeland

b) udviklingen af konkurrencevilkårene inden for Unionen i det omfang, denne udvikling medfører en styrkelse af virksomhedernes konkurrenceevne

c) Unionens behov for forsyninger med råvarer og halvfabrikata, idet den samtidig bør påse, at konkurrencevilkårene mellem medlemsstaterne med hensyn til færdigvarer ikke fordrejes

d) nødvendigheden af at undgå alvorlige forstyrrelser i medlemsstaternes økonomiske liv og af at sikre en rationel udvikling af produktionen og en forøgelse af forbruget inden for Unionen.

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 33:

Inden for traktaternes anvendelsesområde træffer Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger til styrkelse af toldsamarbejdet mellem medlemsstaterne og mellem disse og Kommissionen.

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 34:

Kvantitative indførselsrestriktioner såvel som alle foranstaltninger med tilsvarende virkning er forbudt mellem medlemsstaterne.

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 35:

Kvantitative udførselsrestriktioner såvel som alle foranstaltninger med tilsvarende virkning er forbudt mellem medlemsstaterne.

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 36:

Bestemmelserne i artikel 34 og 35 er ikke til hinder for sådanne forbud eller restriktioner vedrørende indførsel, udførsel eller transit, som er begrundet i hensynet til den offentlige sædelighed, den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed, beskyttelse af planter, beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi eller beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret. Disse forbud eller restriktioner må dog hverken udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne.

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 37:

Medlemsstaterne tilpasser de statslige handelsmonopoler, således at enhver forskelsbehandling af medlemsstaternes statsborgere med hensyn til forsynings- og afsætningsvilkår er udelukket. Denne artikels bestemmelser finder anvendelse på ethvert organ, gennem hvilket en medlemsstat, de jure eller de facto, direkte eller indirekte, kontrollerer, leder eller øver mærkbar indflydelse på indførsel eller udførsel mellem medlemsstaterne. Disse bestemmelser finder også anvendelse på statskoncessionerede monopoler.

   Medlemsstaterne afholder sig fra at indføre nye foranstaltninger, som strider mod de i stk. 1 anførte principper, eller som begrænser rækkevidden af de artikler, der angår forbuddet mod told og kvantitative restriktioner mellem medlemsstaterne.

   I tilfælde af at et statsligt handelsmonopol indebærer en regulering, der tilsigter at lette afsætningen eller sikre en bedre udnyttelse af landbrugsprodukter, skal der ved anvendelse af bestemmelserne i denne artikel sikres tilsvarende garantier for de pågældende producenters beskæftigelse og levestandard.

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 288:

For at udøve Unionens beføjelser vedtager institutionerne forordninger, direktiver, afgørelser, henstillinger og udtalelser.

   En forordning er almengyldig. Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

   Et direktiv er med hensyn til det tilsigtede mål bindende for enhver medlemsstat, som det rettes til, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen.

   En afgørelse er bindende i alle enkeltheder. Når den angiver, hvem den er rettet til, er den kun bindende for disse.

   Henstillinger og udtalelser er ikke bindende.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1.