Som udgangspunkt er der ikke skattemæssigt fradrag for privates udgifter vedrørende serviceydelser i hjemmet eller til reparations- og vedligeholdelsesarbejde på boligen eller fritidsboligen.
Som en forsøgsordning blev der med BoligJobordningen indført en begrænset fradragsret for denne type udgifter i forhold til boliger i LL § 8 V. Ordningen blev efterfølgende ændret, således at fritidsboliger blev omfattet, ligesom der skete ændringer i de omfattede ydelser mv. Se Den juridiske vejledning 2016-1 afsnit C.A.4.3.6 om fradrag til og med 2015, og for så vidt angår fradrag for 2016 og 2017, Den juridiske vejledning 2018-1 afsnit C.A.4.3.6.
Ved lov nr. 396 af 2. maj 2018 blev BoligJobordningen gjort permanent med virkning fra 1. januar 2018. Der skete i den forbindelse en justering af de omfattede ydelser. Herudover blev fradragsloftet på henholdsvis 6.000 kr. for serviceydelser og 12.000 kr. for håndværksydelser, pr. person omfattet af regulering efter PSL § 20. Fradragslofterne blev fastsat til et grundbeløb på henholdsvis 5.400 kr. og 10.900 kr. (2010-niveau).
Ved lov nr. 376 af 28. marts 2022 er fradragsretten for håndværksydelser (håndværkerfradraget), der er udført efter den 31. marts 2022 afskaffet.
Fra og med 1. april 2022 er der således efter LL § 8 V alene fradrag for arbejdsløn til en række serviceydelser efter LL § 8 V. Se om de tidligere gældende regler om fradrag for håndværksydelser, Den juridiske vejledning, 2022-2 afsnit C.A.4.3.6.
Der er ved lov nr. 376 af 28. marts 2022 alene ændret i hvilke ydelser, der er omfattet af Boligjobordningen. Der er ikke ændret på den hidtil omfattede personkreds eller de generelle betingelser for at opnå fradrag.
►Ved lov nr. 109 af 31. januar 2024 er fradragsloftet for servicefradraget forhøjet, så fradragsloftet for indkomståret 2024 udgør 11.900 kr. pr. person. Se herom nedenfor.◄
Hvilke personer
Alle skattepligtige personer der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år, og som havde fast bopæl i helårsboligen på tidspunktet for arbejdets udførelse, er omfattet af den personkreds, der kan foretage fradrag vedrørende helårsboliger. Se LL § 8 V, stk. 2, nr. 1 og 2.
Vedrørende fritidsboliger er fradragsretten begrænset til den personkreds, der ejer og er ejendomsværdiskattepligtig af fritidsboligen på tidspunktet for arbejdes udførelse. Endvidere er ejerens ægtefælle omfattet af personkredsen, såfremt ægtefællerne var gift og samlevende på tidspunktet for arbejdets udførelse. Det er en betingelse, at personen er skattepligtig og fyldt 18 år ved indkomstårets udløb. Se LL § 8 V, stk. 2, nr. 1 og 2, samt stk. 3.
Begrænset skattepligtige kan foretage fradrag i forhold til en fritidsbolig, der er beliggende i Danmark under samme betingelser som fuldt skattepligtige.
Se endvidere afsnit C.F.5.4 om fradrag i forhold til begrænset skattepligtige der har valgt beskatning efter grænsegængerreglerne i kildeskatteloven afsnit I A.
Hvilke ydelser
Reglen giver fradrag for serviceydelser (servicefradrag) i hjemmet (helårsboligen) og i en fritidsbolig. Serviceydelser omfatter almindelig rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde. Se bekendtgørelse nr. 391 af 28. marts 2022, og ►bilag 1◄ til ligningsloven, hvor der er en opregning af de omfattede serviceydelser.
I afgørelsesskemaet nedenfor er opregnet en række afgørelser vedrørende forskellige ydelser. Det er i skemaet anført, hvis der med virkning fra og med 1. april 2022 ikke længere er fradragsret for den i afgørelsen omhandlede ydelse, fordi der er tale om en håndværksydelse.
Betingelser
Det er en betingelse for fradrag for arbejdsløn til serviceydelser, at arbejdet er udført af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark. Arbejdet må dog tillige være udført af en person, der er fyldt 18 år inden udgangen af det pågældende indkomstår, og som er fuldt skattepligtig til Danmark. Se LL § 8 V, stk. 2, nr. 3.
I forhold til udenlandske fritidsboliger, og helårsboliger der tilhører grænsegængere, er der også fastsat betingelser vedrørende registrering mv. i forhold til den der udfører arbejdet. Se herom LL § 8 V, stk. 8, og bekendtgørelse nr. 391 af 28. marts 2022 §§ 9 og 12.
Det er en betingelse for fradrag, at der ikke er ydet tilskud til arbejdet efter andre offentlige støtteordninger, herunder efter reglerne i lov om hjemmeservice. Udgifter til børnepasning, der er skattefritaget hos modtageren efter LL § 7 Æ er, ligesom udgifter der er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter andre regler i skattelovgivningen ikke fradragsberettigede. Se nærmere herom i LL § 8 V, stk. 6, 2. pkt.
Det er en betingelse for fradrag for serviceydelser vedrørende fritidsboliger, at fritidsboligen ikke har været udlejet i indkomståret. Det skyldes, at der allerede indirekte bliver givet fradrag for sådanne ydelser efter de gældende regler om fradragsret ved udlejning. Se LL § 8 V, stk. 6, 3. pkt.
Det er en betingelse for fradrag at personer, der bor i lejebolig, andelsbolig eller ejerlejlighed, har en individuel råderet over den del af ejendommen arbejdet er udført på. Se SKM2013.341.LSR
Det er en betingelse for fradrag, at arbejdet ikke er udført af personer, der har fast bopæl i den helårsbolig, hvor arbejdet udføres, ligesom der heller ikke kan foretages fradrag for udgifter til arbejde vedrørende en fritidsbolig udført af en person, der ejer fritidsboligen, eller af en person, der har fast bopæl i samme helårsbolig som ejeren eller en af ejerne af fritidsboligen. Se LL § 8 V, stk. 7.
Se endvidere afsnittet vedrørende betingelser om elektronisk indberetning og betaling nedenfor.
Fradragstidspunktet
Fradraget henføres til det indkomstår, hvor betalingen for arbejdet er sket. Fradraget henføres dog til det indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis betaling for arbejdet er sket inden for 2 måneder efter indkomstårets udløb. For personer, hvis indkomstår følger kalenderåret, indebærer det, at betaling for arbejde udført i indkomståret 2023 skal ske inden 1. marts 2024, for at fradraget bliver henført til indkomståret 2023. Se LL § 8 V, stk. 4, 1. og 2. pkt.
Bemærk, som ovenfor nævnt, at fradragsretten for grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm (håndværkerfradraget) er afskaffet med virkning fra 1. april 2022. Der er således alene fradrag for udgift til arbejdsløn for sådanne ydelser i 2022, hvis de er udført til og med 31. marts 2022 og betalt senest 31. maj 2022.
Fradragets størrelse
►Ved lov nr. 109 af 31. januar 2024 er grundbeløbet på 5.400 kr. for fradrag for udgifter til serviceydelser (servicefradrag) forhøjet til 9.400 kr. (2010-niveau) med virkning for indkomståret 2024. Dette indebærer at fradragsloftet i indkomståret 2024 er forhøjet med 5.000 kr. Der kan således i indkomståret 2024 fradrages udgifter til arbejdsløn til serviceydelser (servicefradrag) op til 11.900 kr. årligt (6.600 i 2023), pr. person, der er fyldt 18 år. Se LL § 8 V, stk. 5. En person med både helårs- og fritidsbolig kan samlet højest få servicefradrag for fradragsberettigede udgifter op til 11.900 kr. i 2024.◄
Elektronisk indberetning og betaling
Det er en betingelse for fradraget, at den skattepligtige har skriftlig eller elektronisk dokumentation for det udførte arbejde og dokumentation for sin betaling for det udførte arbejde. Se SKM2016.558.SR. Kontant betaling og betaling med check, herunder bankcheck, giver ikke ret til fradrag. Se bekendtgørelse nr. 391 af 28. marts 2022 §§ 3, 4, 8 og 11. Se endvidere SKM2016.558.SR om specifikation af regning og ydelse af lån til finansiering.
Fradraget er endvidere betinget af, at der foretages elektronisk indberetning til Skatteforvaltningen af oplysninger om det udførte arbejde samt betaling herfor. Se bekendtgørelse nr. 391 af 28. marts 2022 §§ 5-7. Dette gælder dog ikke for skattepligtige omfattet af afsnit I A i kildeskatteloven (grænsegængere), og ejeren af en udenlandsk fritidsbolig og dennes ægtefælle. Se bekendtgørelse nr. 391 af 28. marts 2022 §§ 10 og 13.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsskatteretskendelser |
SKM2013.341.LSR | Der var ikke ret til servicefradrag efter BoligJobordningen for et medlem af en ejerforening for en forholdsvis andel af udgifter, der var afholdt af ejerforening, idet fakturaen var betalt samlet af ejerforeningen. | |
Skatterådet |
SKM2022.434.SR | Spørger, der foretog servicering af varmepumper bestående i bl.a. gennemgang af varmepumpens dele samt rensning og udskiftning af filtre, støvsugning og aftørring af kabinet og antibakteriel behandling, ønskede at få bekræftet, at udgiften til det lovpligtige service af varmepumpe var fradragsberettiget for deres kunder efter servicefradraget, jf. ligningslovens § 8 V. Spørger mente, at der var tale om rengøring og påpegede i øvrigt, at varmepumper skulle have lovpligtigt service hvert år. Dette kunne Skatterådet ikke bekræfte. De beskrevne servicer af varmepumper, der var en samlet pakke, der omfattede en række forskellige kontroller, og evt. udskiftninger, som vedrørte varmepumpens funktion, kunne ikke anses for at være omfattet af "Almindelig rengøring" i bilag 1 til LL, og var derfor ikke fradragsberettigede efter servicefradraget i LL § 8 V. | |
SKM2022.16.SR | Skatterådet bekræftede, at der i medfør af Boligjobordningen, var fradragsret for arbejdsløn til installation af et anlæg, som renser brusevandet og genanvender det til toiletskyl, jf. LL § 8 V, jf. og bilag 1 hertil. Det var en forudsætning, at alle øvrige betingelser i LL § 8 V og bekendtgørelse nr. 419 af 2. maj 2018 var opfyldte. | Bemærk at der med virkning fra og med 1. april 2022 ikke længere er fradragsret for en sådan ydelse. |
SKM2021.246.SR | Spørger solgte og installerede varmepumper, som blev finansieret via en leasingkontrakt. Skatterådet bekræftede, at spørgers kunder var berettigede til håndværkerfradrag efter LL § 8 V for udgifter til arbejdsløn til installation af varmepumpe, når finansiering skete via en leasingkontrakt, og alle øvrige krav til håndværkerfradrag i LL § 8 V og bekendtgørelse nr. 419 af 2. maj 2018 om BoligJobordnngen var opfyldt. Eftersom spørger tilbød kunden en ordning, hvorefter udgiften til arbejdsløn til installation af varmepumpen blev betalt løbende via leasingkontrakten over en periode på 8 eller 12 år, ville den fulde udgift til arbejdsløn ikke kunne fradrages i installationsåret. Kunden ville alene kunne få fradrag for den udgift til arbejdsløn, der faktisk var betalt i indkomståret. Hvis betalingen skete inden for to måneder efter udløbet af det indkomstår, hvor arbejdet var udført, ville fradraget for en sådan betaling dog blive henført til det indkomstår, hvor arbejdet blev udført, jf. LL § 8 V, stk. 4. Kundens regning skulle endvidere være så specificeret, at det tydeligt fremgik, hvor stor en andel heraf, der udgjorde den egentlige arbejdsløn for det arbejde, der reelt var udført hos den enkelte kunde, jf. bekendtgørelse nr. 419 af 2. maj 2018. Fradragsretten efter LL § 8 V var dermed bl.a. betinget af, at det i leasingkontrakten var specificeret, hvor stor en andel af den samlede leasingudgift, som vedrørte arbejdsløn til installation af varmepumpe, og hvor stor en andel heraf, som kunden betalte i hvert indkomstår. | Bemærk at der med virkning fra og med 1. april 2022 ikke længere er fradragsret for en sådan ydelse. |
SKM2019.322.SR | Skatterådet bekræftede, at der i medfør af Boligjobordningen var fradragsret for den del af udgiften, der vedrører arbejdsløn til nedgravning af en ny stikledning på egen grund til erstatning for den gamle stikledning som led i en opgradering/opdatering af en bredbåndsforbindelse. Skatterådet bekræftede derudover, at der også var fradragsret for udgiften til arbejdsløn til montering af stikledningen til datadåsen inde i boligen. Skatterådet fandt, at ordlyden af bestemmelsen "tilslutning til bredbånd" sammenholdt med, at bredbåndet ikke fungerede uden opsætningen af en modtageboks, støttede, at der var fradrag for arbejdsløn til selve monteringen af stikledningen til modtageboksen på indersiden af muren til boligen, der hvor stikledningen endte. Ledninger, der var trukket inde i boligen og opsætning af modtagerboks andre steder i boligen end som nævnt på indersiden af ydermuren, var derimod ikke omfattet af fradragsretten. Skatterådet bekræftede endeligt, at dette gjaldt uanset, hvilken type bredbåndforbindelse, der var tale om og uanset hvordan den reelt anvendtes. Det havde derfor ikke betydning, at den omhandlede forbindelse både kunne bruges til bredbåndsinternet og kabel-tv. Det havde heller ingen betydning, hvis bredbåndsforbindelsen rent faktisk kunne bruges til modtagelse af tv-signaler. Det tilsvarende gjaldt for en lejer, hvis arbejdet var udført inden for lejerens råderet over boligen, jf. den indgåede lejekontrakt og lejeren havde indgået en individuel aftale om udførelsen af arbejdet. | Bemærk at der med virkning fra og med 1. april 2022 ikke længere er fradragsret for de nævnte ydelser. |
SKM2018.546.SR | Skatterådet bekræftede, at spørgers kunder kunne fradrage et gebyr betalt for installation af tyverialarm, jf. LL § 8 V, i det omfang gebyret dækkede arbejdsløn ved opsætning af tyverialarmen. En opgradering af en eksisterende tyverialarm ville kunne fradrages under samme betingelser. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers kunder kunne fratrække det fulde gebyr efter LL § 8 V i installationsåret i det tilfælde, at kunden indgik en afdragsordning over 60 måneder med spørger. Der kunne kun tages fradrag for de faktiske betalte udgifter i det pågældende indkomstår og ikke finansieringsaftalens pålydende beløb. | Bemærk at der med virkning fra og med 1. april 2022 ikke længere er fradragsret for en sådan ydelse. |
SKM2017.649.SR | Skatterådet kunne bekræfte, at spørger og dennes hustru kunne fradrage udgifter til arbejdsløn til installation af et el-fyr og en varmepumpe efter reglerne om håndværkerfradrag i LL § 8 V, forudsat spørger og dennes hustru opfyldte og valgte beskatning efter grænsegængerreglerne i de relevante indkomstår. El-fyret blev efter en konkret vurdering anset for omfattet af punkterne energibesparelser, herunder punktet installation af intelligent varme- ventilations- og lysstyring, og energiforsyning i bilag 1 til LL, mens udgifter til arbejdsløn til installation af varmepumper fremgik direkte af bilaget. Fradraget for udgifter til arbejdsløn til installation af el-fyret skulle henføres til indkomståret 2016, hvor el-fyret var installeret og betalt, mens fradraget for udgifter til arbejdsløn til installation af varmepumpen skulle henføres til indkomståret 2017, hvor varmepumpen var installeret og efterfølgende betalt. | Bemærk at visse af de omhandlede ydelser er udgået af ordningen med virkning fra 1. januar 2018, og således ikke længere giver adgang til fradrag efter BoligJobordningen. Se hvilke ydelser der omfattet af ordningen med virkning fra 1. januar 2018 i LL bilag 1. Bemærk at der med virkning fra og med 1. april 2022 ikke længere er fradragsret for nogen af de omhandlede ydelser. |
SKM2017.632.SR | Skatterådet kunne bekræfte, at arbejdslønnen for installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer, herunder kloakarbejde, kunne fradrages efter LL § 8 V, selvom udførelsen af arbejdet blev foretaget af en underentreprenør. Det blev i den forbindelse lagt til grund, at spørgers fakturering af ejeren i forhold til det konkrete fradragsberettigede kloakarbejde, afspejledes i den faktura spørger modtog fra den selvstændige virksomhed, der udførte hele eller del af arbejdet. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at arbejdsløn vedrørende projektering ved kloakarbejdet kunne fradrages, da det kun er lønudgifter til energirådgivning der er omfattet af BoligJobordningen. | Bemærk at der med virkning fra og med 1. april 2022 ikke længere er fradragsret for sådanne ydelser. |
SKM2017.390.SR | Uanset formålet med installationen af forbrugsmålere til måling af varmeforbrug og forbrug af koldt og varmt forbrugsvand måtte anses for "grønt" som følge af den adfærdsregulerende effekt, var installationen ikke omfattet af Bilag 1 til LL, der oplister de ydelser, der er omfattet af BoligJobordningen for 2016-2017. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at der kunne tages fradrag efter BoligJobordningen jf. LL § 8 V. | |
SKM2016.558.SR | Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den forholdsmæssige andel af de omkostninger der relaterede sig til arbejdsløn for etablering af stikledning og investering i husinstallation kunne fradrages efter BoligJobordninen jf. LL § 8 V, medmindre den enkelte kundes regning var så specificeret jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 135 af 16. februar 2016, at det tydeligt fremgik, hvor stor en andel heraf, der udgjorde den egentlige arbejdsløn for det arbejde, der reelt var udført for den enkelte kunde. Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers tilskud i form af en kontantrabat kunne fordeles fortrinsvis på ydelser der ikke indeholdt udgifter til arbejdsløn og materialer forudsat, at der ikke skete en forvridning af fordelingen mellem arbejdsløn og materialer, således at der blev betalt overpris for ydelser, der indeholdt arbejdsløn. Herudover kunne Skatterådet bekræfte, at fradragsretten ikke blev påvirket af, at spørger tilbød en finansieringsordning/låneordning, men at det var en betingelse for fradrag, at betalingen for det udførte arbejde kunne dokumenteres i form af et kontoudtog eller kvittering for gennemført betalingsoverførsel jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 135 af 16. februar 2016. | Bemærk at der med virkning fra og med 1. april 2022 ikke længere er fradragsret for sådanne ydelser. |
SKM2016.321.SR | Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der kunne tages fradrag efter BoligJobordningen for 2016-2017 jf. LL § 8 V. Efter ændring af BoligJobordningen pr. 1. januar 2016 gjaldt, at der alene var fradragsret for isolering af tag, men ikke for udskiftning af tag. En nedtagelse af gamle strå og pålægning af nye strå i en tykkelse, der svarede til det, der var normalt for stråtage på 2/3 af taget, måtte anses for en udskiftning af tag, uagtet at dette samtidig måtte have en vis positiv indvirkning på isoleringsevnen. | |