Indhold

Afsnittet beskriver saldoprincippet, der gælder for afskrivninger på driftsmidler, skibe, for nogle nærmere angivne driftsmidler med lang levetid og nogle nærmere angivne infrastrukturanlæg.

Afsnittet indeholder:

  • Hovedregel
  • Undtagelser
  • Afskrivningsgrundlag, afskrivningsberettiget saldoværdi og opgørelse
  • Tvungne afskrivninger
  • Aktiver, der sælges som led i næring
  • Refusion af registreringsafgift
  • Udgifter til forbedring af driftsmidler og skibe
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hovedregel

Driftsmidler og skibe, der benyttes udelukkende erhvervsmæssigt, skal afskrives på en samlet saldo for virksomheden. Se AL § 5.

Undtagelser

Undtagelser fra hovedreglen i AL § 5:

  • Visse skibe. Se AL § 5 B
  • Infrastrukturanlæg. Se AL § 5 C
  • Forhøjet afskrivningsgrundlag for investeringer i nye (grønne) driftsmidler. Se AL § 5 D

Skibe med en bruttotonnage på 20 ton eller derover afskrives på en særskilt konto. Se AL § 5 B om tonnageskat og afskrivning og se afsnit C.C.2.4.2.4.1.4 "Visse skibe" og C.C.2.4.2.4.1.5 "Infrastrukturanlæg og andre driftsmidler med lang levetid".

Hvis skatteyderen har flere virksomheder, skal der opgøres en saldo for hver virksomhed for sig.

AL § 5 C vedrører driftsmidler / infrastrukturanlæg med lang levetid.

Reglerne i AL §§ 5 B, 5 C og 5 D medfører, at opdelingen af virksomhedens driftsmidler og skibe ændres, og at der skal føres op til fire særskilte saldi med forskellige afskrivningssatser for de forskellige driftsmidler og herudover eventuelt en særskilt saldo for investeringer i nye driftsmidler med forhøjet afskrivningsgrundlag, jf. AL § 5 D. Se om AL § 5 C i afsnit C.C.2.4.2.4.1.5 "Infrastrukturanlæg og andre driftsmidler med lang levetid" og se nedenfor om den midlertidige regel i AL § 5 D.

Afskrivningsgrundlaget forhøjes for investeringer i nyfabrikerede driftsmidler, der er anskaffet i perioden fra og med den 30.maj 2012 og indtil udgangen af 2013. Det forhøjede afskrivningsgrundlag afskrives med 25 pct. om året, svarende til den gældende afskrivningssats for de driftsmidler, der er omfattet af AL § 5 D.

Hvis der i en virksomhed er flere ejere, der hæfter personligt, solidarisk, som i interessentskaber m.fl., så skal hver ejer eller interessent have en saldo for sig.

Hvis en skatteyder driver flere virksomheder, der har hver sin saldoværdikonto, kan der afskrives med forskellige procenter i de forskellige virksomheder.

Se afsnittet om en eller flere virksomheder i afsnit C.C.2.4.2.4.3.3.

Afskrivningsgrundlag, afskrivningsberettiget saldoværdi og opgørelse

Afskrivning for et indkomstår på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi skal ske ved udgangen af indkomståret. Se AL § 5, stk. 2. Den afskrivningsberettigede saldoværdi ved udgangen af indkomståret opgøres efter reglerne i AL § 5, stk. 2, 2. og 3. pkt.

Til saldoværdien ved indkomstårets begyndelse lægges anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet i løbet af indkomståret. Se AL § 5, stk. 2, 2. pkt. Se afsnit C.C.2.4.2.2 om, hvornår et driftsmiddel kan anses for anskaffet. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det beløb, som driftsmidler og skibe, der er anskaffet i tidligere indkomstår, er nedbragt til ved afskrivninger, det vil sige saldoværdien ved udløbet af det foregående indkomstår. Se AL § 5, stk. 2, sidste pkt.

Desuden trækkes salgssummen for driftsmidler og skibe, der er solgt i indkomstårets løb, fra i saldoværdien ved indkomstårets begyndelse. Se AL § 5, stk. 2, 2. pkt. Salgssummen for et solgt aktiv skal trækkes fra på det tidspunkt, hvor der er sket levering.

Hvis skatteyderen har fået frigivet midler fra etableringskonto eller iværksætterkonto, skal anskaffelsessummen formindskes med den forlods afskrivning. Se ETBL § 7, stk. 5. Det samme gælder, hvis der er foretaget forskudsafskrivning på aktivet. Se AL § 33, stk. 2.

Principperne for opgørelse af den afskrivningsberettigede saldo

Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse (primo) udgør det beløb, hvortil driftsmidler og skibe, der er anskaffet i tidligere indkomstår, er nedbragt ved afskrivninger.

anskaffelsessummer for driftsmidler og skibe, der er anskaffet i indkomståret

÷ salgssummer for driftsmidler og skibe, der er solgt og leveret i indkomståret

÷ frigivne etableringskontomidler, iværksætterkontomidler og forskudsafskrivninger, jf. AL § 33, stk. 2

÷ nedskreven værdi af driftsmidler, hvor tabet er fratrukket efter AL § 5 A

Aktiver, der købes og sælges inden for samme indkomstår, behandles efter de almindelige regler, det vil sige, at salgssummer fragår i saldoværdien ved indkomstårets begyndelse, og købesummer lægges til saldoværdien.

Forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for investeringer i nye (grønne) driftsmidler

Udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler, der anskaffes i tidsrummet fra og med den 23. november 2020 til og med den 31. december 2022 kan - i stedet for at blive afskrevet efter AL § 5 - efter AL § 5 D afskrives på en særskilt saldo, hvor anskaffelsessummen indgår med 116 pct. Reglen omfatter kun driftsmidler, der anskaffes som fabriksnye. Ved vurderingen af, hvornår et driftsmiddel er anskaffet, gælder bestemmelsen i AL § 3. Reglerne i AL § 5 D er indført ved lov nr. 672 af 19/4 2021.

Det er en betingelse for, at anskaffelsessummen kan indgå med 116 pct. på en særskilt saldo, at anskaffelsessummen ikke samtidig er straksafskrevet efter AL § 6, stk. 1.

Reglen i AL § 5 D gælder ikke for personbiler og skibe. Ved personbiler forstås biler, der er indrettet til befordring af højst 9 personer inklusive føreren. En virksomhed, der køber en varebil i perioden, vil derfor kunne anvende det forhøjede afskrivningsgrundlag på anskaffelsessummen for bilen.

Reglen gælder heller ikke for udgifter til anskaffelse af maskiner, der via egen energiforsyning drives eller kan drives af fossile brændsler (kul, koks, petrokoks, naturgas, flydende petroleumsgas og fossile olieprodukter som tung fuelolie, gasolie, spildolie, fyringsolie, diesel og benzin).

Uanset foranstående, vil anskaffelse af andre køretøjer end personbiler dog kunne afskrives efter AL § 5 D, når køretøjet registreres i Køretøjsregistret efter § 2, stk. 1, i lov om registrering af køretøjer, eller der er tale om en traktor eller blokvogn, der uden registrering anvendes til transporter efter § 4 i den nævnte lov, når køretøjet inden udgangen af det indkomstår, hvor anskaffelsen sker, eller senest 3 måneder efter anskaffelsen, er forsynet med nummerplader. Med køretøjer menes således for det første køretøjer, der registreres i Køretøjsregistret og forsynes med nummerplader, jf. Køretøjsregistreringslovens § 2, stk. 1, og for det andet godkendte traktorer og blokvogne, der forsynes med nummerplader.

Afskrivninger efter AL § 5 D foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af 116 pct. af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret, og med fradrag af 116 pct. af salgssummen for driftsmidler, der er solgt og leveret til køberen i løbet af indkomståret, og som indgik på den særskilte saldo med 116 pct. af anskaffelsessummen.

Der kan årligt afskrives på den særskilte saldo opgjort efter AL § 5 D med op til 25 pct.

Adgangen til at afskrive på et forhøjet afskrivningsgrundlag gælder tilsvarende for udlejningsdriftsmidler omfattet af den særlige regel i AL § 5, stk. 4, om udskydelse af tidspunktet for påbegyndelse af afskrivning, se C.C.2.4.2.4.1.2. Disse aktiver kan i indkomståret efter anskaffelsesåret afskrives med indtil 50 pct. af 116 pct. af anskaffelsessummen, dvs. med indtil 58 pct. af anskaffelsessummen. Den uafskrevne del af udlejningsdriftsmidlernes anskaffelsessum skal i det andet indkomstår efter anskaffelsesåret tillægges den særskilte saldo for aktiver omfattet af AL § 5 D. Hvis skatteforvaltningen meddeler dispensation efter afskrivningslovens § 5, stk. 6, således af udlejningsdriftsmidlerne allerede kan afskrives i anskaffelsesåret, vil 116 pct. af anskaffelsessummen for udlejningsdriftmidlerne allerede i anskaffelsesåret kunne tillægges saldoen efter § 5 D, stk. 1.

Efter AL § 5 A kan en skattepligtig, der har solgt et driftsmiddel med almindeligt afskrivningsgrundlag efter AL § 5 med tab, fradrage tabet i det indkomstår, hvori driftsmidlet er solgt. Denne regel gælder tilsvarende for driftsmidler med forhøjet afskrivningsgrundlag.

Efter AL § 8 skal en negativ saldo for driftsmidler udlignes ved anskaffelser eller medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det følgende år. Denne regel finder også anvendelse for driftsmidler, som den skattepligtige vælger at afskrive efter AL § 5 D. Ved opgørelsen af om der foreligger en negativ saldo, kan den skattepligtige vælge at foretage opgørelsen på grundlag af summen af saldiene efter AL § 5 og AL § 5 D. Dette indebærer fx, at en positiv saldo efter § 5 D kan anvendes til at udligne en negativ saldo efter § 5.

Ved salg af en virksomhed skal fortjeneste eller tab på driftsmidler opgøres efter AL § 9. Det fremgår af AL § 9, stk. 1, 4. punktum, at den skattepligtige kan vælge at foretage opgørelsen på grundlag af summen af saldiene på den almindelige driftsmiddelsaldo efter AL § 5 og saldoen efter AL § 5 D. Denne valgmulighed er indført af hensyn til skattepligtige, der ønsker at succedere i forbindelse med salget, idet dette forudsætter, at der er en fortjeneste at succedere i. Reglen sikrer, at der kan succederes fuldt ud, selv om den ene saldo overdrages med tab, når der samlet set er tale om en fortjeneste.

Adgangen til at afskrive på 115 pct. af anskaffelsessummen for driftsmidler, der anskaffes i tidsrummet fra og med den 30. maj 2012 til og med den 31. december 2013 er en midlertidig ordning, der ophører med udgangen af indkomståret 2017. Ordningen afvikles på den måde, at den afskrivningsberettigede saldoværdi efter AL § 5 D, stk. 4, lægges sammen med saldoværdien efter AL § 5 ved udgangen af indkomståret 2017. Den samlede saldoværdi, der herved fremkommer, skal fra og med indkomståret 2018 behandles efter den almindelige regel om saldoafskrivning af driftsmidler i AL § 5.

Vindmøller med en kapacitet på over 1 MW, der anskaffes i indkomstår, der begynder den 1. januar  2013 eller senere, afskrives efter AL § 5 C. Alligevel kan udelukkende erhvervsmæssigt benyttede vindmøller uanset kapacitet afskrives på et grundlag svarende til 115 pct. af anskaffelsessummen, hvis møllen er anskaffet senest den 31. december 2013.  Dette følger af AL § 5 D, stk. 8.

Afskrivningsgrundlaget for vindmøller med en kapacitet på over 1 MW anskaffet i indkomstår, der begynder den 1. januar 2013 eller senere, og som vælges afskrevet på et grundlag svarende til 115 pct. af anskaffelsessummen, indgår på en særskilt saldo og afskrives med en sats på højst 15 pct. Den afskrivningsberettigede saldoværdi skal lægges sammen med saldoværdien efter AL § 5 C, stk. 1, ved udgangen af indkomståret 2017. Den derved fremkomne saldoværdi skal fra og med indkomståret 2018 behandles efter AL § 5 C, stk. 1 og stk. 4, se § 10, stk 2 og 4, i lov nr. 1394 af 23. december 2012.

Tvungne afskrivninger

Afskrivninger eller udgifter, som skatteyderen kan vælge at trække fra i det aktuelle indkomstår eller i senere indkomstår, skal trækkes fra ved opgørelse af den skattepligtige indkomst fra et fast driftssted eller et udenlandsk, sambeskattet selskab - i det omfang den skattepligtige indkomst er større end beregningsgrundlaget for den udenlandske skat i det land, hvor det faste driftssted ligger, eller det udenlandske selskab hører hjemme. Se LL § 5 I. Der skal ske omregning til danske kroner ved udløbet af indkomståret. Se afsnit C.D.2.3.3.3 "Bundne afskrivninger - LL § 5 I".

Aktiver, der sælges som led i næring

Fortjeneste og tab på afskrivningsberettigede aktiver, der er solgt som led i skatteyderens næringsvirksomhed, medregnes fuldt ud i den skattepligtige indkomst i salgsåret efter SL § 5, litra a, jf. AL § 50.

Refusion af registreringsafgift

Se SKM2003.472.TSS nedenfor i afgørelsesskemaet om refusion af registreringsafgift for biler mv., der afmeldes og føres ud af landet.

Udgifter til forbedring af driftsmidler og skibe

Udgifter til forbedring af driftsmidler og skibe behandles på samme måde som den oprindelige anskaffelsessum, det vil sige, at udgiften skal lægges til saldoværdien. Se AL § 5, stk. 2, 3. pkt. Tidspunktet er anskaffelsestidspunktet på samme måde som ved anskaffelse af aktiverne, driftsmidlerne eller skibene, jf. AL § 3, der gælder for udgifter både til forbedring og ombygning.

Efter praksis anses udgifter til at sætte aktivet i samme stand som ved anskaffelsen for at være vedligeholdelsesudgifter, mens udgifter, der går til at sætte aktivet i en bedre stand, end det var i ved anskaffelsen, behandles som forbedringsudgifter. Se TfS 1995, 471 LSR.

Se også

Se også afsnit C.C.2.4.4.3 om opgørelse af afskrivningsgrundlaget for bygninger. De principper, der beskrives i afsnittet, gælder også for driftsmidler, jf. henvisningen i SKM2009.498.VLR til SKM2008.967.HR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS 1998, 585 HR

Et selskab leasede edb-udstyr og mobiltelefoner ud til kunder, som ved leasingaftalens udløb kunne købe det leasede udstyr for 10 pct. af den oprindelige anskaffelsespris. Selskabet trak det tab, der opstod ved, at udstyret blev solgt for en lavere pris end anskaffelsesprisen, fra. Det følger af ordlyden i AL § 30, stk. 1 (nu § 50, stk. 1) med henvisning til SL § 5, litra a, at næringsbegrebet i AL § 30, stk. 1 - ligesom næringsbegrebet i SL § 5, litra a - må forstås som handelsnæring. Selskabet erhvervede aktiverne for at drive finansiel leasing og videresælge aktiverne ved leasingperiodens udløb. Erhvervelsen var således ikke sket som led i en erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af varer af den art, der indgik i leasingvirksomheden, med det væsentligste formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Betingelsen for at anvende AL § 30, stk. 1, og trække tabet fra i næringsvirksomhed var derfor ikke opfyldt.

Vigtig dom

Landsretsdomme

SKM2009.498.VLR

En kommanditist i et vindmølleprojekt betalte i forbindelse med sin indtræden i et kommanditselskab 5 pct. af indskuddet som en risikopræmie til de oprindelige kommanditister. Udgiften kunne ikke medregnes i afskrivningsgrundlaget, men blev anset som en etableringsudgift. Udgiften var ikke anvendt til køb af driftsmidler og vedrørte heller ikke berigtigelse og gennemførelse af selve anskaffelsen af afskrivningsberettigede aktiver. Beløbet var heller ikke indskudt i kommanditselskabet, men var betalt til de oprindelige kommanditister som kompensation for den risiko, som disse kommanditister havde i etableringsfasen, hvor en finansiering på normale vilkår ikke var mulig.

Landsskatteretskendelser

SKM2015.132.LSR

Tre ud af fire gennemførte testkørsler, herunder de to første, vedrørende produktionsudstyr til fremstilling af lægemidler var succesfulde.  Produktionsanlægget måtte derfor antages ved påbegyndelsen af den første testkørsel i april 2012 at have været i en sådan færdiggjort og færdigmonteret stand, at produktionsanlægget ville kunne fungere efter sit formål og indgå i virksomhedens drift. Anskaffelse var således sket før 30. maj 2012, og afskrivning kunne ikke foretages efter AL § 5 D.

SKM2007.163.LSR

En kørerampe, inklusive fundament, til en færge kunne afskrives som et driftsmiddel efter AL § 5. Kørerampen var en fritliggende stålkonstruktion. Fundamentet var støbt fast i beton og stod på lejet grund. Landsskatteretten lagde vægt på dette og på, at kørerampen ikke var fast ejendom i vurderingslovens forstand.

SKM2006.407.LSR

Køb af et skrotningsbevis til en vindmølle i forbindelse med opstilling af en fabriksny mølle måtte hovedsageligt anses for foretaget for at opnå en bedre indtjening fra møllen i en længere, ubestemt årrække. Udgiften til køb af skrotningsbeviset var en ikke -fradragsberettiget etableringsudgift. Udgiften kunne ikke medregnes i afskrivningsgrundlaget for vindmøllen eller trækkes fra ved indkomstopgørelsen, hverken med hjemmel i SL § 6, stk. 1, litra a, eller i AL § 40, stk. 2.

SKM2005.31.LSR

Udgifter til laserprintere kunne ikke trækkes fra som vedligeholdelsesudgift efter SL § 6, stk. 1, litra e. De hidtidige matrixprintere kunne ikke anses for at være vedligeholdt, da printerne var udskiftet med nye laserprintere.

SKM2003.519.LSR

En virksomhed havde haft udgifter til fremstilling af en kran, som virksomheden selv skulle bruge. Udgifter til løn i forbindelse med fremstillingen var trukket fra i indkomsten. Anskaffelsessummen efter den dagældende afskrivningslov skal forstås som udgiften til anskaffelse af aktivet med tillæg af udgifter til fx opsætning, implementering eller klargøring af aktivet, sådan at aktivet er færdiggjort i sådan et omfang, at det kan anvendes som driftsmiddel i virksomheden. Dette gælder, uanset om det er virksomhedens egne medarbejdere eller eksterne personer, der har foretaget sådanne handlinger. Da virksomhedens lønudgift i forbindelse med opsætning af kranen havde været direkte nødvendig for kranens funktion, skulle lønudgiften lægges til anskaffelsessummen for kranen og afskrives sammen med denne.

TfS 1995,471 LSR

Udgifter til anskaffelse af byggesæt til ombygning af spilleautomater kunne ikke trækkes fra som udgifter til anskaffelse af edb-software, allerede fordi spilleautomaterne, hvori elektronikken var installeret, ikke var generelt anvendelige til elektronisk databehandling. Udgifterne til byggesættene var forbedringsudgifter, som efter AL § 2, stk. 7, skulle behandles på samme måde som anskaffelsesudgifter og derfor indgå i afskrivningsgrundlaget.

LSRM 1967.73

Skatteyderen drev virksomhed med fabrikation af maskiner i en bygning på lejet grund. I bygningen var der indlagt jævnstrøm, men i 1961 blev der indlagt vekselstrøm i det område, hvor fabrikken lå. Skatteyderen fik fuldt fradrag for udgifterne, som han havde trukket fra i forbindelse med omlægningen af strømforsyningen.

Skatterådet og Ligningsrådet

SKM2023.573.SR

Skatterådet fandt, at "samlesætreglen" i AL § 6, stk. 1, nr. 2, alene har betydning for så vidt angår adgangen til at foretage straksafskrivning af aktiver, hvis anskaffelsessum ligger under beløbsgrænsen efter bestemmelsen. Samlesætreglen er derimod uden betydning for så vidt angår adgangen til at foretage afskrivning på et forhøjet grundlag efter AL § 5 D.

 
SKM2023.108.SR Registrering i et EU- eller EØS-lands køretøjsregister skulle efter bestemmelsen i AL § 5 D sidestilles med registrering i det danske køretøjsregister. Med undtagelse for køretøjer, der var indregistreret i andre lande end EU- og EØS-lande, kunne sættevogne og bokstrailere på udenlandske nummerplader derfor indgå i den særlige afskrivningssaldo efter AL § 5 D.  
SKM2013.701.SR Et solcelleanlæg kunne ikke anses for nyt, og var derfor ikke omfattet af AL § 5 D. Der blev lagt vægt på, at sælgers eneste formål var at eje anlægget og dermed den deraf følgende el-produktion, og at denne produktion havde strakt sig over mere end 1/3 år samt medført en omsætning svarende til 17-18 pct. af en årsproduktion. Solcelleanlægget havde dermed i sælgers ejertid været anvendt til egentlig brug, og kunne dermed ikke anses for fabriksnyt.
SKM2013.210.SR Et selskab indkøbte 6 fabriksnye biler efter 30. maj 2012. Bilerne skulle anvendes på en lukket øvelsesbane og blev godkendt til denne anvendelse. De blev ikke forsynet med nummerplader. Bilerne blev ikke anset for omfattet af AL § 5 D, stk. 1, da bestemmelsen ikke gælder for biler, jf. AL § 5 D, stk. 3. Det var i den forbindelse uden betydning, om bilerne var forsynet med nummerplader.
SKM2013.80.SR A indgik medio 2012 aftale med en ekstern offentlig part om opførelse og udlejning af et anlæg. I den forbindelse stiftede A to selskaber, henholdsvis B Center og B Ejendomsselskab. B Center var kontraktpart med den eksterne part og ville forestå driften af anlægget, både i forhold til den eksterne part og offentligheden i øvrigt. B Ejendomsselskab ejede grunden, hvorpå anlægget skulle opføres, ligesom B Ejendomsselskab ville står for opførelsen af anlægget og, efter opførelsen, udlejning heraf til B Center. Færdigopførelse forventedes først at være sket efter udgangen af 2013. Det var Skatterådets opfattelse, at driftsmidler, som B Ejendomsselskab anskaffede til brug for selve anlægget, først var leveret til en igangværende virksomhed, når anlægget stod færdigt, og udlejningen kunne begynde. Disse driftsmidler kunne derfor ikke afskrives efter AL § 5 D. Driftsmidler anskaffet til brug for opførelsen af anlægget kunne dog anses anskaffet allerede på tidspunktet for erhvervelsen heraf. Hvis erhvervelse derfor var sket senest den 31. december 2013, ville afskrivning kunne ske efter AL § 5 D.

 SKM2012.714.SR

En skattepligtig kunne opnå et afskrivningsgrundlag på 115 pct. efter AL § 5 D ved anskaffelse af en demomaskine, som ikke  tidligere havde været anvendt til egentlig brug, men udelukkende som demomodel, og som ikke havde været handlet tidligere. Det forudsattes, at maskinen blev anskaffet inden for AL § 5 D's gyldighedsperiode fra den 30. maj 2012 og indtil udgangen af 2013, og at den udelukkende anvendtes erhvervsmæssigt.

SKM2010.229.SR

Erstatningsbeløb, der i forbindelse med opførelse af en vindmølle betales til naboer som erstatning for værditab på fast ejendom, jf. lov nr. 1392 af 27/12 2008 om fremme af vedvarende energi § 6, kan ikke anses som et tillæg til anskaffelsessummen for vindmøllen. Udgiften til erstatningen har efter Skatterådets opfattelse en sådan tilknytning til den løbende indkomsterhvervelse, at beløbet kan afskrives efter SL § 6, stk. 1, litra a. Skatterådet fastsatte afskrivningsperioden til 10 år.

SKM2008.926.SR

Et solcelleanlæg, der anbringes på jorden, anses som et driftsmiddel i afskrivningslovens forstand. Anlægget vil kunne afskrives, hvis de almindelige betingelser for at afskrive er opfyldt. Et solcelleanlæg, der monteres på stativer på en bygning, og hvis elproduktion sælges til elnettet, kan efter SKATs opfattelse ikke siges at tjene bygningen som sådan. Et anlæg af denne type er efter SKATs opfattelse et driftsmiddel i afskrivningslovens forstand. Anlægget vil kunne afskrives, forudsat at de almindelige betingelser for at afskrive er opfyldt.

SKAT fandt, at hvis der derimod var tale om, at et solcelleanlæg integreres i bygningens bestanddele i forbindelse med nybyggeri, og den producerede elektricitet skulle anvendes som strømforsyning for bygningen, så skulle solcelleanlægget anses for at være en installation i afskrivningslovens forstand og afskrives efter AL § 15, jf. AL § 17. SKAT bemærkede både vedrørende spørgsmålet om et solcelleanlæg monteret på landjorden, og om et solcelleanlæg, der monteres på stativer på en bygning, at det følger af AL § 5 C, stk. 1, nr. 4, at driftsmidler, der består af faste anlæg til fremstilling af elektricitet, med en kapacitet over 1 MW, afskrives på en særskilt saldo med de satser, der er nævnt i AL § 5 C, stk. 4.

SKM2001.413.LR

Et selskab drev virksomhed, både med afvikling af en tidligere banks almindelige bankforretninger og med virksomhed i form af afvikling af leasingaktiviteter, som den tidligere bank havde haft i et helejet datterselskab. Leasingaktiviteten blev anset for at udgøre en integreret del af det nuværende selskabs øvrige finansielle virksomhed med afvikling af aktiviteterne i den tidligere bank og bankens datterselskaber. Der blev lagt vægt på at

  • udbud og administration af leasingprojekter er et sædvanligt forekommende bankprodukt
  • administrationen vedrørende afviklingen af leasingaktiviteten blev varetaget af det samme personale, og foregik fra de samme kontorlokaler, som stod for afviklingen af de øvrige bankaktiviteter
  • selskabet udadtil fremstod som en enhed.

Leasingdriftsmidlerne kunne derfor ikke afskrives på en særlig saldo, og der blev ikke tale om et særskilt ophør for leasingvirksomheden.

Andre

SKM2003.472.TSS

Hvis et brugt motorkøretøj afmeldes fra motorregisteret og udføres af landet, kan registreringsafgiften godtgøres efter nærmere fastsatte regler. Told- og Skattestyrelsen udtalte, at refusionsbeløbet skulle fragå i afskrivningssaldoen på linje med bilens eller motorcyklens salgssum. Der blev lagt vægt på, at der var tale om tilbagebetaling af en afgift, der var aktiveret på driftsmiddelsaldoen som en del af købesummen. Der blev desuden lagt vægt på, at efterregulering af registreringsafgift bør behandles på samme måde som efterregulering af købsmoms.