Afgiftspligtigt vareområde
Ikke-bionedbrydeligt affald, der anvendes som brændsel, er med virkning fra 1. janaur 2010 pålagt CO2-afgift, jf. CO2-afgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 15.

Ved ikke-bionedbrydeligt affald forstås affald fra fossile kilder, bl.a. plast.

Definitionen på affald er i øvrigt den samme som i kulafgiftsloven, se F.2.4.4 

Afgiftsfritagelser (§ 7 a)

Bagatelgrænse på 1 pct. for ikke-bionedbrydeligt affald
Fritaget for CO2-afgift er affald med et vægtindhold af ikke-bionedbrydeligt affald på under 1 pct. Eksempler på sådan affald kan være husdyrgødning og spildevandsslam. 

Det er virksomheden, som skal dokumentere, at der er tale om affald med et ikke-bionedbrydeligt indhold på under 1 pct.

Det bemærkes, at i modsætning til ovennævnte affaldstyper skal der regnes med, at almindeligt husholdningsaffald, industriaffald o.lign. altid har et indhold af ikke bionedbrydeligt indhold af affald på 1 pct. og derover.

Biomasseaffald mv.
Følgende affaldstyper er på de anførte betingelser fritaget for CO2-afgift:

  1. Biomasseaffald, der kan tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om biomasseaffald, i læs, der udelukkende indeholder denne type affald. Ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 57 af 11. januar 2010 er der sket en tilføjelse vedrørende grene, stød og rødder fra have-park-affald.  
  2. Kødmel, benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af animalsk affald og tilføres et forbrændingsanlæg i hele selvstændige læs fra en godkendt forarbejdningsvirksomhed. Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at kød- og benmelet ikke må anvendes i foderet til dyr, der anvendes til fødevareproduktion.
  3. Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning. For at være omfattet skal afgasningen ske i et husdyrgødningsbaseret biogasanlæg i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål.
  4. Farligt affald, herunder klinisk risikoaffald, der tilføres et forbrændingsanlæg i læs, der udelukkende indeholder farligt affald. Afgiftsfritagelsen for farligt affald ophører ved udgangen af 2014. Det vil sige, at der skal betales tillægsafgift (samt endvidere CO2-afgift) fra og med den 1. januar 2015.

Opgørelse af den afgiftspligtige mængde
Reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde (afgiftsgrundlaget for CO2-afgiften) fremgår af CO2-afgiftsloven § 5, stk. 2 og 3.

På samme måde som for tillægsafgiften på affald anvendt som brændsel gælder der særlige regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde afhængig af, om der er tale om virksomheder, som har tilladelse til udledning af CO2, eller virksomheder, som ikke har tilladelse til udledning af CO2.

Affaldsforbrændingsvirksomheder (affaldsvarmeværker og affaldskraftvarmeværker), hvis hovedformål er at forbrænde eller bortskaffe affald (produktionsenheder omfattet af CO2-kvotelovens § 5, stk. 2), skal anvende reglerne i CO2-afgiftslovens § 5, stk. 3. Det vil sige, at virksomheder, der skal anvende reglerne for ikke-kvoteomfattede virksomheder ved opgørelse af tillægsafgiften, også skal anvende reglerne for ikke-kvoteomfattede virksomheder ved opgørelse af CO2-afgiften.

Andre virksomheder, der forbrænder afgiftspligtigt ikke-bionedbrydeligt affald, og som ikke er omfattet af kvotelovens § 5, stk. 2, skal derimod anvende reglerne i CO2-afgiftslovens § 5, stk. 2.

CO2-kvoteomfattede virksomheder (CO2-afgiftslovens § 5, stk. 2)
§ 5, stk. 2, der omfatter de kvoteomfattede virksomheder (som hovedregel centrale kraftvarmeværker og kvoteomfattede industrivirksomheder), har følgende ordlyd:

"Virksomheder, som har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, opgør den afgiftspligtige mængde CO2, hvoraf der skal betales afgift efter § 2, stk. 1, nr. 15, som energiindholdet (GJ) i den indfyrede mængde ikke-bionedbrydeligt affald til fremstilling af varme ganget med affaldets faktiske emissionsfaktor (kg CO2/GJ). For anlæg, som er omfattet af bilag 1 til lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., opgøres energiindholdet efter reglerne for opgørelse i § 5, stk. 5, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. For anlæg, som ikke er omfattet af bilag 1 til lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., opgøres energiindholdet efter reglerne for opgørelse i § 5, stk. 6, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Virksomheden kan ved opgørelse af energiindholdet i det indfyrede ikkebionedbrydelige affald foretage et fradrag for varme fra affaldet, som forbruges af virksomheden selv, og som opfylder betingelserne for tilbagebetaling i § 9 a. Forbruget beregnes som varmen divideret med 0,85."

Virksomheder skal opgøre udledningen af CO2 for de brændsler, de anvender, og skal derfor også opgøre udledningen af CO2 for ikke-bionedbrydeligt affald, som de forbrænder. CO2-kvoteomfattede virksomheder skal dog ikke betale CO2-afgift af ikke-bionedbrydeligt affald, der anvendes til fremstilling af el.

Virksomhederne skal opgøre den afgiftspligtige mængde CO2, hvoraf der skal betales afgift efter CO2-afgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 15, som energiindholdet (GJ) i den indfyrede mængde ikke-bionedbrydeligt affald til fremstilling af varme ganget med affaldets faktiske emissionsfaktor (kg CO2/GJ).

Afgiftsgrundlaget er grundlæggende det samme, som indgår i virksomhedens overvågning af CO2-udledningen i henhold til CO2-kvotelovens § 28, som skal verificeres årligt af en godkendt verifikator, jf. kvotelovens § 29.

Afgiftssystemet indebærer, at virksomhederne skal opgøre afgiftsgrundlaget for hver kalendermåned.

I beregningen indgår følgende elementer:

1) Forbruget af ikke-bionedbrydeligt affald til fremstilling af varme

2) Affaldets brændværdi

3) Affaldet faktiske emissionsfaktor (kg CO2/GJ).

Centrale kraftvarmeværker skal opgøre energiindholdet efter reglerne i kulafgiftslovens § 5, stk. 5.

Andre kvoteomfattede affaldsforbrændingsvirksomheder skal opgøre energiindholdet efter reglerne i kulafgiftslovens § 5, stk. 6.

Virksomhederne kan ved opgørelse af energiindholdet i det indfyrede ikke-bionedbrydelige affald fradrage mængden af varme fra affaldet, som opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter CO2-afgiftslovens § 9 a. Det vil sige varme, som den kvoteomfattede virksomhed bruger til procesformål. Forbruget beregnes som varmen til procesformål divideret med 0,85.

Anvendelse af CO2-kvoteordningens emissionsfaktor
Kvoteomfattede virksomheder foretager i henhold til CO2-kvoteordningen en opgørelse af brændværdien, energiindholdet og emissionsfaktoren i anvendt afgiftspligtigt affald i de kvoteomfattede produktionsenheder.

Virksomheden (driftslederen) skal løbende overvåge CO2-udledningen, der fremgår af en overvågningsplan. I overvågningsplanen er der bl.a. opstillet regler for opgørelse af forbruget af affald, af brændværdien og af emissionsfaktoren.

CO2-kvoteordningen er grundlæggende baseret på en årlig opgørelse, medens afgiftslovgivningen er baseret på, at den afgiftspligtige mængde skal opgøres hver kalendermåned.

Energiindholdet i affald, der skal indgå i beregningen af CO2-afgiften, er som udgangspunkt det samme som for tillægsafgiften. Det bemærkes dog, at kvoteomfattede virksomheder ikke skal betale CO2-afgift af affald med et vægtindhold af ikke-bionedbrydeligt affald på mindre end 1 pct.

Hvis emissionsfaktoren ifølge CO2-overvågningsplanen bestemmes og anvendes for et helt kalenderår, er det denne emissionsfaktor, som lægges til grund for opgørelse af den afgiftspligtige mængde for beregning af CO2-afgiften for det samme kalenderår.

Hvis emissionsfaktoren derimod bestemmes og anvendes for en kortere periode end et kalenderår, anvendes denne emissionsfaktor for de samme perioder ved opgørelse af CO2-afgiften.

Da der i et løbende kalenderår er en forskydning mellem tidspunktet for verifikationen af emissionsfaktoren i henhold til CO2-kvoteordningen, og den månedsvise opgørelse af den afgiftspligtige mængde CO2, anvendes der en a conto emissionsfaktor for at opgøre CO2-afgiften - indtil der foreligger en verificeret emissionsfaktor for hele året.

Seneste års verificerede emissionsfaktor anvendes som a conto emissionsfaktor, indtil der foreligger en verificeret emissionsfaktor.

Årlig regulering
Der skal en årlig regulering af CO2-afgiften, der er betalt a conto i løbet af et kalenderår.

Det tillades efter omstændighederne, at regulering kan undlades, hvis der kun er tale om ubetydelige forskelle mellem emissionsfaktoren, der har ligget til grund for den betalte CO2-afgift i løbet af kalenderåret, og den verificerede emissionsfaktor, der gælder for det samme kalenderår. 

Henvendelse til SKAT
Da opgørelsen af CO2-udledningenn grundlæggende baserer sig på individuelle overvågningsplaner tilpasset den enkelte virksomheds forhold, opfordres den kvoteomfattede affaldsforbrændingsvirksomhed til at kontakte SKAT med henblik på at aftale de nærmere retningslinier for opgørelse af CO2-afgiften samt for regulering af a conto opgørelser.

Henvendelse til SKAT kan rettes på en af følgende adresser:

  • SKAT Syddanmark, Punktafgifter Middelfart, Teglgårdsparken 19, 5500 Middelfart
  • SKAT Midtjylland, Punktafgifter Grenaa, Bredstrupvej 40, 8500 Grenaa
  • SKAT Nordjylland, Punktafgifter Skive, Sdr. Boulevard 14, 7800 Skive
  • SKAT København, Punktafgifter København, Sluseholmen 8 B, 2450 København SV
  • SKAT Midt- og Sydsjælland, Punktafgifter Køge, Gymnasievej 21, 4600 Køge
  • SKAT Nordsjælland, Punktafgifter Fredensborg, Kratbjerg 236, 3480 Fredensborg.  

Ikke-kvoteomfattede virksomheder/produktionsenheder (CO2-afgiftslovens § 5, stk. 3)

§ 5, stk. 3, der omfatter de ikke-kvoteomfattede virksomheder, havde ved ikrafftræden af CO2-afgift på ikke bionedbrydeligt affald den 1. januar 2010 følgende ordlyd: 

"Virksomheder, som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, opgør den afgiftspligtige mængde CO2, hvoraf der skal betales afgift efter § 2, stk. 1, nr. 15, som energiindholdet (GJ) i den samlede indfyrede mængde affald ganget med en standardemissionsfaktor på 28,34 kg CO2/GJ for affaldet. Energiindholdet i det indfyrede affald opgøres efter reglerne for opgørelse i § 5, stk. 7-10, stk. 11, 1. pkt. og stk. 13 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Ved opgørelsen efter 2. pkt. sidestilles eventuel elektricitet dog med varme, som om der faktisk ikke produceres elektricitet, og brændslerne slam, gødning og andet affald sidestilles med andre brændsler, i det omfang de er fritaget for afgift efter § 7 a, 2. pkt."

►§ 5, stk. 3 er ændret ved lov nr. 625 af 14. juni 2011. Ved ændringen er ovennævnte henvisning til kulafgiftslovens § 5, stk. 13 udgået. Ændringen er trådt i kraft den 16. juni 2011.◄

Ikke-kvoteomfattede virksomheder skal opgøre udledningen ved forbrænding af ikke bionedbrydeligt affald som energiindholdet i den samlede indfyrede mængde affald ganget med en standardemissionsfaktor på 28,34 kg CO2/GJ.

Ikke-kvoteomfattede virksomheder kan ikke opnå afgiftsfrihed efter CO2-afgiftsloven for fremstilling af el. Dette indebærer, at varme, der anvendes til fremstilling af el, skal indgå i opgørelsesgrundlaget.

Derimod er affald, der er fritaget for tillægsafgift efter kulafgiftslovens § 7 a, også fritaget for CO2-afgift.

Endelig skal der ikke betales CO2-afgift af affald med et vægtindhold af ikke-bionedbrydeligt affald på mindre end 1 pct.

Eksempler på opgørelse af afgiftspligtig CO2 
Nedenfor vises to eksempler på opgørelse af den afgiftspligtige mængde og den umiddelbare CO2-afgift herpå. Eksemplerne vedrører hhv. et CO2-kvoteomfattet anlæg og et ikke-kvoteomfattet anlæg.

Eksempel - kvoteomfattet anlæg (lovens § 5, stk. 2) 
Der er tale om et centralt værk, som bruger kul og ikke-bionedbrydeligt affald i form af plast som brændsler. Værket producerer fjernvarme og elektricitet. Værket kender energiindhold og CO2 for brændslerne.

Forudsætninger:

 Produceret mængde el

 33,6 GJ

 Produceret mængde varme

50 GJ 

 Energiindhold i indfyret affald

10 GJ

 Energiindhold i indfyret kul

90 GJ

 Verificeret CO2-emissionsfaktor ifølge CO2-kvoteordningen

70 kg CO2/GJ 

Energiindholdet på 10 GJ affald fordeles mellem produceret mængde el og varme.

Affaldets andel udgør 10 pct. af den samlede indfyrede energi.

Affaldets andel af fremstillet varme udgør: 10 pct. af 50 GJ = 5 GJ.

Det forudsættes, at værket anvender v-formel 1,20 ved fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling, jf. kraftvarmebestemmelserne i bl.a. kulafgiftslovens § 7, stk. 1. (Bemærk: Brændselsfordelingsnøglen (V-formel 1,25) er ændret til 1,20 med virkning fra den 1. juli 2011).

CO2-afgift af ikke bionedbrydeligt affald til varmeproduktion: 5 GJ/1,20 = 4,17 GJ (affald, som der skal betales afgift af efter kulafgiftslovens § 7, stk. 1). 

CO2-afgiften udgør 4,17 GJ * 0,070 ton CO2/GJ * 155,4 kr./ton = 45,36 kr.

Bemærk: I eksemplet er anvendt afgiftssatsen for 2010. 

Eksempel - ikke-kvoteomfattet anlæg (lovens § 5, stk. 3)
Affaldsforbrændingsanlægget opgør ikke den faktiske brændværdi i det indfyrede affald. Det fyrer alene med affald og fremstiller el og varme i kombination. Der er ikke installeret røggaskondensatorer.

Forudsætninger:

 Produceret mængde el

20 GJ 

 Produceret mængde varme

65 GJ 

 Produceret mængde el og varme i alt

85 GJ 

Det er affaldets samlede brændselsenergimængde, som indgår i beregningen af CO2-afgiften,.

Brændselsenergimængde = (fremstillet mængde el og varme/0,85) = (20 GJ + 65 GJ)/0,85 = 100 GJ (brændselsenergimængden)

Standardemissionsfaktor ifølge CO2-afgiftslovens § 5, stk. 3: 28,34 kg CO2/GJ fra affaldsbrændslet.

Udledt mængde CO2: 100 GJ * 28,34 kg/GJ = 2.834 kg CO2 (2,834 ton CO2)

CO2-afgiften udgør: 2,834 ton CO2 * 155,4 kr./ton = 440,40 kr. 

Bemærk: I eksemplet er anvendt afgiftssatsen for 2010. 

Bemærk: Det er forudsat, at affaldsbrændslet har et ikke-bionedbrydeligt indhold på mindst 1 %.

►Røggasmetode - ikke-kvoteomfattede virksomheder◄
►Ved lov nr. 625 af 14. juni 2011 er der sket en ændring af CO2-afgiftslovens § 5, stk. 3, hvori der er indsat en ny bestemmelse med en henvisning til § 5 a i kulafgiftsloven. Kulafgiftslovens § 5 a indeholder en valgfri metode (røggasmetoden) for opgørelse af den afgiftspligtige mængde energi i forbindelse med opgørelsen af tillægsafgiften efter § 5, stk. 7, 8, 9 eller 10 i kulafgiftsloven.◄

►CO2-afgiftslovens § 5, stk. 3 har herefter følgende ordlyd:◄

►Virksomheder, som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, opgør den afgiftspligtige mængde CO2, hvoraf der skal betales afgift efter § 2, stk. 1, nr. 15, som energiindholdet (GJ) i den samlede indfyrede mængde affald ganget med en standardemissionsfaktor på 28,34 kg CO2/GJ for affaldet. Energiindholdet i det indfyrede affald opgøres efter reglerne for opgørelse i § 5, stk. 7-10, og stk. 11, 1. pkt. eller § 5 a i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Ved opgørelsen efter 2. pkt. sidestilles eventuel elektricitet dog med varme, som om der faktisk ikke produceres elektricitet, og brændslerne slam, gødning og andet affald sidestilles med andre brændsler, i det omfang de er fritaget for afgift efter § 7 a, 2. pkt.◄

►Hvis virksomhederne vælger røggasmetoden til opgørelse af tillægsafgiften i medfør af kulafgiftsloven, skal de også anvende metoden i forbindelse med opgørelse af CO2-afgift på ikke-bionedbrydeligt affald.◄

►Der vil blive udstedt en bekendtgørelse med nærmere regler om røggasmetoden.◄

►Der henvises i øvrigt til afsnit F.2.4.4, - under overskriften Røggasmetoden.◄

►Ordningen er ikke trådt i kraft ved afslutningen af redaktionen af Punkafgiftsvejledningen 2011-2.◄

►Der vil blive udstedt en bekendtgørelse om ordningens ikrafttræden.◄

►

Der vil endvidere blive offentliggjort et nyhedsbrev om røggasmetoden på SKATs hjemmeside.

◄