Ved en bindende forhåndsbesked blev der spurgt om en investeringskompetence og kursberegningsregel, der påtænkes aftalt mellem to aktionærer i et selskab, som var stiftet i forbindelse med skattefri spaltning, ville få skattemæssige konsekvenser.

To aktionærer ejede hver især 50% i et selskab, som ved en ophørsspaltning blev spaltet ud til to modtagende selskaber; et driftsselskab og et kapitalselskab. Tilladelsen til skattefri spaltning blev givet med vilkår om, at de to aktionærer i en periode på 3 år regnet fra spaltningsdatoen ikke måtte afhænde deres aktier i de modtagende selskaber på en måde, der ville medføre en forrykkelse af det indbyrdes ejerskab.

De to aktionærer havde forskellig opfattelse af investeringspolitik og ønskede derfor ved udtræden af selskabet deres aktier i kapitalselskabet værdiansat efter den merværdi aktionærerne hver især havde tilføjet selskabet. Aktionærerne påtænkte derfor at indgå en aftale der dels ville dele forvaltningen af formuen med halvdelen til hver af aktionærerne og dels fastlægge prisen på aktierne på det fremtidige tidspunkt, hvor den ene af de to aktionærer ville udtræde af kapitalselskabet. Ved den ene aktionærs udtræden af selskabet skulle værdien af den udtrædende aktionærs aktier opgøres som 50% af selskabets formue på stiftelsesdatoen med tillæg af nettoafkast af de dispositioner, den udtrædende havde foretaget. Tilsvarende ville et nettotab reducere værdien af aktierne i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet.

Told- og Skattestyrelsen indstillede til Ligningsrådet, at en sådan aftale ville medføre, at den skattefri spaltning ville blive skattepligtig, da der internt i selskabet handles på en sådan måde, som er uforeneligt med fusionsskattelovens regler om skattefri spaltning. Fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2 hindrer en opdeling i strid med pro rata-reglen, og ejertidsvilkåret udspringer direkte af pro rata-kravet. Det er således en konsekvens af lovkravet, at der ikke via en spaltning må foretages en interesseopdeling af de modtagende selskaber. Formelt set er der ikke ved aftalen foretaget en interesseopdeling, da der er tale om én juridisk enhed. Men ud fra en realitetsbetragtning er en interesseopdeling netop hensigten med aftalen.

Ligningsrådet tiltrådte Told- og Skattestyrelsens indstilling.