REGLER INDTIL 1. JANUAR 2010

Affaldsvarmeafgift

§ 5, stk. 3 De nærmere regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde varme er reguleret i kulafgiftslovens § 5.

Opgørelse af den fremstillede mængde varme skal ske ved måling, som skal foretages i umiddelbar tilknytning til affaldsforbrændingsanlægget.

I tilfælde, hvor det af tekniske grunde ikke er muligt at foretage måling af den producerede mængde varme i umiddelbar tilknytning til affaldsforbrændingsanlægget, kan det accepteres, at målingen foretages senere. Der skal dog ske måling senest på det tidspunkt, hvor varmen forlader produktionsanlæggets afgrænsede geografiske område. Dette afgøres i det enkelte tilfælde efter en konkret vurdering. Hvis virksomheden tillige anvender affaldsvarmen til rumvarme i virksomheden, skal der endvidere ske opgørelse af eget forbrug af varme.

Kun varme-
produktionFor virksomheder og anlæg, der udelukkende producerer varme ved hjælp af forbrænding af affald, opgøres den afgiftspligtige mængde varme, som den mængde varme i GJ, der leveres ab værk.   

Affald og andre brændslerFor virksomheder og anlæg, der også benytter andre brændsler end affald, opgøres den afgiftspligtige mængde efter fradrag for energiindholdet i de andre brændsler. Disse virksomheder skal derfor først opgøre mængden af varme som leverancen af varme ab værk. Herfra trækkes summen af energiindholdet i de andre brændsler ganget med varmevirkningsgraden for hvert af disse brændsler.

El- og varme-
produktionVirksomheder og anlæg, der producerer både varme og elektricitet, skal opgøre den afgiftspligtige mængde varme på samme måde som ovenfor, men der kan kun fradrages energiindhold i andre brændsler i det omfang, disse brændsler ikke er medgået til produktionen af elektricitet.

Disse virksomheder skal først opgøre mængden af varme som leverancen af varme ab værk. Herfra fratrækkes summen af energiindholdet i eventuelle andre brændsler ganget med varmevirkningsgraden for hvert af disse brændsler og ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i varmen og på den anden side summen af energiindholdet i varmen og energiindholdet i elekticiteten.   

Varmevirkningsgraden udgør for gas 0,9, for olie 0,85 og for andre brændsler 0,8.

Eksempler
Virksomheden kan ved beregning af den mængde varme, der skal betales afgift af, benytte følgende eksempler:

• En virksomhed producerer varme ved anvendelse af både gasolie og affald. Virksomheden benytter 1.000 l gasolie udover affald til at producere 100 GJ varme. Den afgiftspligtige mængde beregnes således: 100 GJ - (35,9 MJ/l x 1.000 liter x 0,85) = 69,5 GJ.
• En virksomhed producerer både varme og elektricitet ved anvendelse af såvel gasolie som affald. Der produceres 100 GJ varme, og virksomheden benytter udover affald 1.000 l gasolie. Andelen af brændsler, der ikke er medgået til produktionen af elektricitet, beregnes som følger: Varmeandel = energiindhold i varme / (energiindhold i varme + energiindhold i elektricitet). Virksomheden har beregnet sin varmeandel til 0,3. Den afgiftspligtige mængde beregnes herefter således: 100 GJ - (35,9 MJ/l x 1.000 liter x 0,85 x 0,3) = 90,8 GJ.

REGLER FRA 1. JANUAR 2010

Kort gennemgang af ændringerne pr. 1. januar 2010
Grundlæggende skete der den 1. januar 2010 følgende ændringer vedr. affaldsbaseret varme og afgift på affald, der anvendes som brændsel:

Affaldsvarmeafgiften
Den hidtidige affaldsvarmeafgift, som blev indført den 1. januar 1999, blev forhøjet som en del af den generelle forhøjelse af energiafgifterne, der skete pr. 1. januar 2010 som følge af Forårspakke 2.0

Tillægsafgift på affald, der anvendes som brændsel
Der blev indført en tillægsafgift på affald, der anvendes som brændsel. Tillægsafgiften erstattede den daværende affaldsforbrændingsafgift på affald. 

Tillægsafgiften er en afgift pr. GJ brændværdi i affald, som forbrændes.

CO₂-afgift på ikke-bionedbrydeligt affald, der anvendes som brændsel
Der er indført en CO₂-afgift på ikke-bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel.

Affaldsvarmeafgift af varme baseret på farligt affald
Der skal betales affaldsvarmeafgift af varme, der er produceret af farligt affald.

Papirslam
Papirslam, der anvendes som brændsel i den industrielle produktion, og som har været fritaget for affaldsforbrændingsafgiften, har fra 1. januar 2010 været omfattet af både affaldsvarmeafgiften og den nye tillægsafgift.

Varme baseret på papirslam, som forbrændingsvirksomheden anvender til procesformål i virksomheden, er omfattet af de almindelige tilbagebetalingsregler for energi til procesformål, jf. kulafgiftslovens § 8 og § 8 a.

Betaling af affaldsvarmeafgift efter vægt er ophævet
Indtil 1. januar 2010 kunne virksomhederne vælge at opgøre affaldsvarmeafgiften på baggrund af den målte leverede mængde varme inkl. eget forbrug af varme eller på baggrund af vægten af affald differentieret for træaffald og andet affald.

Muligheden for at opgøre affaldsvarmeafgiften efter affaldets vægt blev ophævet fra 1. januar 2010. Baggrunden for denne ændring er, at det anses som et basalt krav, at virksomhederne installerer energimålere. 

Lov nr. 1564 af 21. december 2010
Ved lov nr. 1564 af 21. december 2010 er der sket en ændring af brændselsfordelingsreglerne på kraftvarmeområdet. V-formel 1,25 er ændret til 1,20 og E-formel 0,65 er ændret til 0,67.

Dette indebærer, at en større mængde brændsel henføres til produktion af varme og tilsvarende en mindre mængde brændsel henføres til produktion af elektricitet.

For at opretholde balancen mellem afgiftsbelastning på kraftvarme baseret på gas, olie og kul og afgiftsbelastningen på affaldsbaseret varme er der sket en tilsvarende omlægning af beregningsgrundlaget for tillægsafgiften mv.

Derudover er tillægsafgiften nedsat fra 33,125 kr./GJ til 31,8 kr./GJ. Tillægsafgiften på produceret varme er i praksis dermed uændret 26,5 kr./GJ (31,8 kr. pr. GJ/1,20 = 26,5 kr. pr. GJ).

Hele forhøjelsen af afgiften på kraftvarme er dermed pålagt affaldsvarmeafgiften.

De nye brændselsfordelingsnøgler skal anvendes fra den 1. juli 2011.

Afgiftspligtigt vareområde vedr. affaldsvarmeafgift og tillægsafgift af affald anvendt som brændsel
Det afgiftspligtige vareområde vedr. affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften er som følger:

"Der betales afgift efter brændværdien eller energiindholdet, jf. dog stk. 4, i følgende varer m.v.:

1) Stenkul....

..

6) Varme produceret ved forbrænding af affald. Ved affald forstås affald, som det er defineret i lov om miljøbeskyttelse eller regler fastsat i medfør af lov om miljøbeskyttelse.

7) Affald anvendt som brændsel i anlæg. Ved affald forstås affald, som det er defineret i lov om miljøbeskyttelse eller regler fastsat i medfør af lov om miljøbeskyttelse."

Definition på affald
Affald, som anvendes til at fremstille affaldsvarme nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, og affald nævnt i § 1, stk. 1, nr. 7, er omfattet af den definition, som gælder i miljølovgivningen, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 224 af 7. marts 2011 (affaldsbekendtgørelsen).

Dette indebærer, at det ikke er afgørende i forhold til afgiftspligten vedr. forbrænding af affald, om affaldet er omfattet af kommunernes anvisningspligt.

Al affaldsvarme og alt affald anvendt som brændsel er dermed som udgangspunkt omfattet af afgiftspligten.

Dette affald er efterfølgende benævnt "afgiftspligtigt affald" i relation til affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften.

Der gælder dog visse fritagelser for affaldsvarmeafgift og tillægsafgift, som fremgår henholdsvis af kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2 og § 7 a, stk. 3, se nedenfor.

Afgiftsfritagelser

Fritaget for affaldsvarmeafgift (§ 7 a, stk. 2)
Følgende affaldstyper er på de anførte betingelser fritaget for affaldsvarmeafgift, jf. kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2:

1. Biomasseaffald, der kan tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om biomasseaffald, i læs, der udelukkende indeholder denne type affald. Ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 57 af 11. januar 2010 er der sket en tilføjelse vedrørende grene, stød og rødder fra have-park-affald.
2. Kødmel, benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af animalsk affald og tilføres et forbrændingsanlæg i hele selvstændige læs fra en godkendt forarbejdningsvirksomhed. Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at kød- og benmelet ikke må anvendes i foderet til dyr, der anvendes til fødevareproduktion.

Fritaget for tillægsafgift (§ 7 a, stk. 3)
Følgende affaldstyper er på de anførte betingelser fritaget for tillægsafgift, jf. kulafgiftslovens § 7 a, stk. 3:

1. Biomasseaffald, der kan tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om biomasseaffald, i læs, der udelukkende indeholder denne type affald. Ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 57 af 11. januar 2010 er der sket en tilføjelse vedrørende grene, stød og rødder fra have-park-affald.
2. Kødmel, benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af animalsk affald og tilføres et forbrændingsanlæg i hele selvstændige læs fra en godkendt forarbejdningsvirksomhed. Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at kød- og benmelet ikke må anvendes i foderet til dyr, der anvendes til fødevareproduktion.
3. Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning. For at være omfattet skal afgasningen ske i et husdyrgødningsbaseret biogasanlæg i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål. Bemærk, at der skal betales tillægsafgift ved forbrænding af gødning.
4. Farligt affald, herunder klinisk risikoaffald, der tilføres et forbrændingsanlæg i læs, der udelukkende indeholder farligt affald. Afgiftsfritagelsen for farligt affald ophører ved udgangen af 2014. Dette indebærer, at værker, der forbrænder farligt affald, fra og med den 1. januar 2015 skal betale tillægsafgift af farligt affald, der anvendes som brændsel til produktion af varme.

Opgørelse af den afgiftspligtige mængde (generelle regler)
Reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde fremgår af kulafgiftslovens § 5. Der gælder forskellige regler for henholdsvis affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften.

Reglerne følger det almindelige princip i energiafgiftslovene om, at der ikke skal betales afgift af affaldsvarme/affald, der anvendes til at fremstille elektricitet.

Derudover er affaldsvarmeafgift og tillægsafgift af affald anvendt som brændsel, som momsregistrerede virksomheder anvender til procesformål, omfattet af de almindelige tilbagebetalingsregler i kulafgiftslovens § 8 og § 8 a.

Affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften på affald til fremstilling af varme, der anvendes til procesformål, er samtidig omfattet af den nedsatte tilbagebetaling af energiafgifter, jf. bl.a. kulafgiftslovens § 8 a. Der blev den 30. november 2009 offentliggjort et særskilt nyhedsbrev herom med titlen Nedsat godtgørelse af energiafgift.

I reglerne om opgørelse af den afgiftspligtige mængde for henholdsvis affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften tages der hensyn til, om der er tale om

• ren affaldsvarmeproduktion,
• kombineret produktion, dvs. kombineret el- og varmefremstilling alene på basis af afgiftspligtigt affald,
• varmeproduktion på basis af en kombination af afgiftspligtigt affald og andet brændsel, eller
• kombineret el- og varmefremstilling på basis af en kombination af afgiftspligtigt affald og andet brændsel.

Reglerne om tillægsafgiften er derudover splittet op afhængig af, om der er tale om kvoteomfattede eller ikke-kvoteomfattede virksomheder. Der er nedenfor redegjort nærmere om afgrænsningen mellem kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede virksomheder, der forbrænder affald.

Afgiftsperioden for affaldsvarmeafgift og tillægsafgift er kalendermåneden. Det vil sige, at det er forbruget af afgiftspligtigt affald/produktion af affaldsvarme for hver måned, der er grundlaget for opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

For affaldskraftvarmeværker indebærer dette bl.a., at både forbruget af brændsel og værkets produktion af el og varme skal opgøres for hver kalendermåned, herunder at der skal ske en fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling for hver måned. 

Endvidere gælder det bl.a., at hvis der i en hel måned alene produceres el, er der i afgiftsmæssig forstand tale om et rent kraftværk i den pågældende måned.

Hvis et kraftvarmeværk i en måned udelukkende producerer varme, er der i afgiftsmæssig forstand tale om et rent varmeværk.

Afgrænsning mellem kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede virksomheder
I reglerne om opgørelse af den afgiftspligtige mængde i kulafgiftslovens § 5 skelnes der mellem virksomheder, som har tilladelse til udledning af CO₂, jf. CO₂-kvotelovens § 9, og virksomheder, som ikke har tilladelse til udledning af CO₂.

Det bemærkes, at det afgørende er, hvorvidt produktionsenheden er omfattet af CO₂-kvotelovens § 5, stk. 1, nr. 1 eller om enheden henføres under kvotelovens § 5, stk. 2.

CO₂-kvotelovens § 5, stk. 1, og 2 har følgende ordlyd:

"§ 5. Loven omfatter følgende energirelaterede aktiviteter:

1) Energiproduktion på produktionsenheder med en indfyret effekt på 20 MW eller derover samt afbrænding af kulbrinter (flaring) uden energiudnyttelse på anlæg, som indgår i sådanne enheder.

2) Raffinering på mineralolieraffinaderier.

3) Produktion på koksværker.

Stk. 2. Loven omfatter ikke produktionsenheder eller dele heraf, som har som hovedformål at forbrænde eller på anden måde behandle affald. Sådanne produktionsenheder, der også anvender andre brændsler end affald, og hvor indfyringseffekten herfor er over 20 MW, er dog omfattet med den del af produktionsenheden, der ikke indfyrer affald."

Affaldsforbrændingsvirksomheder (affaldsvarmeværker og affaldskraftvarmeværker), hvis hovedformål er at forbrænde eller bortskaffe affald, jf. kvotelovens § 5, stk. 2), skal dermed uanset indfyringseffektens størrelse anvende reglerne om opgørelse af den afgiftspligtige mængde affald, som gælder for virksomheder, der ikke har tilladelse fra Energistyrelsen til at udlede CO₂.

Enkelte affaldsforbrændingsanlæg, der er omfattet af kvotelovens § 5, stk. 2, har installeret støttebrændere med en effekt på over 20 MW til indfyring af afgiftspligtigt brændsel, f.eks. gas, enten som støttebrændsel ved afbrænding af affaldet eller som støttebrændsel ved opstart af anlægget. Også i dette tilfælde anvendes reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde affald, der gælder for ikke-kvoteomfattede virksomheder.

En virksomhed kan f.eks. bestå af både et gasfyret kraftvarmeanlæg på over 20 MW og et affaldsforbrændingsanlæg, som har til hovedformål at forbrænde eller bortskaffe affald. Også i dette tilfælde anvendes reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde affald, der gælder for ikke-kvoteomfattede virksomheder.

Affaldsforbrændingsanlæg med flere affaldslinjer
Hvis et anlæg består af flere affaldslinjer, skal den afgiftspligtige mængde opgøres for hver linje.

For anlæg med flere affaldslinjer, hvor al den fremstillede damp fra forbrændingen af affald i den enkelte linje leveres til en fælles dampskinne for produktion af både varme og el, skal den afgiftspligtige mængde som hovedregel opgøres samlet for de linjer, der er tilsluttet dampskinnen. 

Affaldsvarmeafgift - Opgørelse af den afgiftspligtige mængde
Reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde (afgiftsgrundlaget for affaldsvarmeafgiften) fremgår af kulafgiftslovens § 5, stk. 2 og 3.

Derudover er bestemmelserne i stk. 4 relevante.

Nedenstående skema indeholder en oversigt over de pågældende bestemmelser og hvem, der er omfattet af de pågældende bestemmelser.

Afgiftsgrundlaget for affaldsvarmefgiften er den varme, der produceret ved afgiftspligtigt affald. Ved produceret varme forstås den mængde varme, der leveres ab værk med tillæg af eventuelt eget forbrug. Til eget forbrug skal endvidere medregnes et evt. forbrug til rumvarmeformål. Eventuelt bortkølet varme skal ikke medregnes til den afgiftspligtigtig mængde.

Stk. 2, der omfatter ren affaldsbaseret varme, har følgende ordlyd:

"Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 1. pkt., som ikke fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, opgør den afgiftspligtige varme, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 2, som den varme, der produceres ved forbrænding af afgiftspligtigt affald. Den producerede varme skal måles."

Beregningseksempel

Nedenfor vises et eksempel på beregning af affaldsvarmeafgiften baseret på § 5, stk. 2.

Stk. 3, der omfatter varme, der er fremstillet af både affald og andre brændsler har følgende ordlyd:

"Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 1. pkt., som fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, opgør den afgiftspligtige varme, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 2, som den producerede varme fratrukket energiindholdet i de andre brændsler ganget med 0,85. Virksomheder, der producerer både varme og elektricitet, opgør den afgiftspligtige varme som den producerede varme. Herfra fratrækkes dog energiindholdet i de andre brændsler ganget med 0,85 og ganget med forholdet mellem på den ene side den producerede varme og på den anden side den producerede varme og energiindholdet i elektriciteten. Virksomheder, som er omfattet af bilag 1 til denne lov, og som producerer både varme og elektricitet, opgør dog den afgiftspligtige varme som det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald for anlægget fratrukket den del, som medgår til produktionen af elektricitet. Denne del beregnes efter fordelingsreglerne i § 7, stk. 1, for værker, som er omfattet af bilag 1 til denne lov. Hvis energiindholdet i de andre brændsler, jf. 1. og 3. pkt., ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet nævnt i § 7, stk. 1. Virksomheder, der foretager opgørelse af energiindholdet i de andre brændsler efter faktisk brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien i hver brændselskategori og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen. Den producerede varme skal måles. Endvidere skal al den producerede elektricitet måles."

Bemærk: Den 1. juli 2011 er V-formel 1,25 ændret til 1,20 og E-formel 0,65 er ændret til 0,67. Det er herefter disse fordelingsnøgler, som skal indgå i beregningen efter kulafgiftslovens § 7, stk. 1.

Beregningseksempler
Nedenfor vises 3 eksempler på beregning af affaldsvarmeafgiften efter § 5, stk. 3.

Affaldsvarme, der anvendes til procesformål (§ 5, stk. 4)
Ifølge § 5, stk. 4, skal varme, der anvendes til procesformål, og som opfylder betingelserne for tilbagebetaling af afgift efter kulafgiftslovens § 8 og 8 a, ikke medregnes til den afgiftspligtige mængde.

Bemærk, at der pr. 1. januar 2010 som udgangspunkt ikke længere kan opnås fuld tilbagebetaling af afgift af varme m.v., der anvendes til procesformål, jf. kulafgiftslovens § 8 a. 

Dette indebærer bl.a., at affaldsforbrændingsvirksomheder, der anvender affaldsvarme til procesformål, skal betale affaldsvarmeafgift af den andel af affaldsvarmen, som der ikke kan ydes tilbagebetaling for. I 2010 udgør denne andel 7,8 pct. af affaldsvarmen, der anvendes som procesenergi. Det vil sige, at virksomheden skal medregne 7,8 pct. af forbruget affaldsvarme ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde, medens de resterende 92,2 pct. ikke skal medregnes. I 2011 udgør denne andel 7,7 pct.

Et evt. forbrug af affaldvarme til rumvarmeformål skal medregnes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Måling af varme og el
Det fremgår af § 5, stk. 2 og 3, at den producerede varme skal måles. 

Endvidere skal al den producerede elektricitet måles.

Vedr. måling af varme og el på kraftvarmeværker henvises i øvrigt til de retningslinier, som er beskrevet i nyhedsbrevet fra december 2009 med titlen Kraftvarme - ens afgiftsregler for centrale og decentrale kraftvarmeværker.

For anlæg, der udelukkende producerer og leverer varme ved hjælp af forbrænding af affald, gælder endvidere, at varmen skal måles i umiddelbar tilknytning til affaldsforbrændingsanlægget. I tilfælde, hvor det af tekniske grunde ikke er muligt at foretage måling af varmen i umiddelbar tilknytning til affaldsforbrændingsanlægget, kan det accepteres, at målingen foretages senere. Der skal dog ske måling senest på det tidspunkt, hvor varmen forlader produktionsanlæggets afgrænsede geografiske område. Dette afgøres i det enkelte tilfælde efter en konkret vurdering.

Derudover skal et eventuelt forbrug af varme, der er anvendt til tilbagebetalingsberettigede formål efter kulafgiftslovens §§ 8 og 8 a, måles. Derudover anvendes de almindelige regler for opgørelse og fordeling af energi til henholdsvis procesformål og rumvarmeformål.

Tillægsafgift - Opgørelse af den afgiftspligtige mængde
Reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde (Afgiftsgrundlaget for tillægsafgiften) fremgår af kulafgiftslovens § 5, stk. 5-10.

Derudover er bestemmelserne i stk. 11-13 og stk. 16 relevante.

Nedenstående skema indeholder en oversigt over de pågældende bestemmelser og hvem, der er omfattet af de pågældende bestemmelser.

Kvoteomfattede centrale kraftvarmeværker (§ 5, stk. 5)
Reglerne for centrale kraftvarmeværker fremgår af § 5, stk. 5, der har følgende ordlyd:

"Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som har tilladelse til udledning af CO₂, jf. § 9 i lov om CO₂-kvoter, og som er omfattet af bilag 1 til denne lov, opgør den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, som det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald for anlægget. Når der produceres både varme og elektricitet, skal den del af energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald, som medgår til produktionen af elektricitet, dog ikke medregnes til den afgiftspligtige mængde. Denne del beregnes efter fordelingsreglerne i § 7, stk. 1, for værker, som er omfattet af bilag 1 til denne lov."

Kvoteomfattede virksomheder foretager i henhold til CO₂-kvoteordningen en opgørelse af brændværdien og energiindholdet i anvendt afgiftspligtigt affald i de kvoteomfattede produktionsenheder.

Virksomheden (driftslederen) skal ifølge en overvågningsplan løbende overvåge CO₂-udledningen. I overvågningsplanen er der bl.a. opstillet regler for opgørelse af forbruget af affald og brændværdien. Opgørelsen skal almindeligvis ske for hver affalds-/brændselskategori.

CO₂-kvoteordningen er grundlæggende baseret på en årlig opgørelse, medens afgiftslovgivningen er baseret på, at den afgiftspligtige mængde skal opgøres hver kalendermåned.

Hvis brændværdien ifølge CO₂-overvågningsplanen således bestemmes og anvendes for et helt kalenderår, er det denne brændværdi, som skal lægges til grund for opgørelse af den afgiftspligtige mængde for tillægsafgiften for det samme kalenderår. Det samme gælder i øvrigt også for opgørelse af CO₂-afgiften.

Hvis brændværdien bestemmes for en kortere periode end et kalenderår, anvendes de pågældende brændværdier for de samme perioder for opgørelse af tillægsafgiften (og CO₂-afgiften).

Da der i et løbende kalenderår er en forskydning mellem tidspunktet for verifikation af brændværdien i henhold til CO₂-kvoteordningen, og den månedsvise opgørelse af den afgiftspligtige mængde, anvendes der en a conto brændværdi for at opgøre den afgiftspligtige mængde, indtil der foreligger en verificeret brændværdi for hele året.

Sidste års verificerede brændværdi anvendes som a conto brændværdi, indtil der foreligger en verificeret brændværdi for det pågældende kalenderår.

Hvis den kvoteomfattede virksomhed løbende, for eksempel månedsvis, bestemmer brændværdien for det afgiftspligtige affald, tillades det, at denne brændværdi anvendes a conto.

Der skal ske en årlig regulering af den afgiftspligtige mængde på baggrund af den verificerede brændværdi.

Det forudsættes, at den kvoteomfattede virksomhed bestemmer (vejer) mængden af indfyret afgiftspligtigt affald i den enkelte afgiftsperiode.

Bemærk: Den 1. juli 2011 er V-formel 1,25 ændret til 1,20 og E-formel 0,65 er ændret til 0,67. Det er herefter disse fordelingsnøgler, som skal indgå i beregningen efter kulafgiftslovens § 7, stk. 1.

Årlig regulering
Der skal ske en årlig regulering af den afgiftspligtige mængde for tillægsafgiften (og for CO₂-afgiften).

Det tillades efter omstændighederne, at regulering kan undlades, hvis der kun er tale om ubetydelige forskelle mellem de indfyrede mængder og brændværdien, der har ligget til grund for afgiftsafregningen i løbet af kalenderåret, og brændværdien og forbruget af afgiftspligtigt affald ifølge den verificerede CO₂-udledning, der gælder for det samme kalenderår.

Henvendelse til SKAT
Da opgørelsen af CO₂-udledningenn grundlæggende baserer sig på individuelle overvågningsplaner tilpasset den enkelte virksomheds forhold, opfordres den kvoteomfattede affaldsforbrændingsvirksomhed til at kontakte SKAT med henblik på at aftale de nærmere retningslinier for opgørelse af den afgiftspligtige mængde for både tillægsafgiften og for CO₂-afgiften samt for regulering af a conto opgørelser.

Henvendelse til SKAT kan rettes på en af følgende adresser:

• SKAT Syddanmark, Punktafgifter Middelfart, Teglgårdsparken 19, 5500 Middelfart
• SKAT Midtjylland, Punktafgifter Grenaa, Bredstrupvej 40, 8500 Grenaa
• SKAT Nordjylland, Punktafgifter Skive, Sdr. Boulevard 14, 7800 Skive
• SKAT København, Punktafgifter København, Sluseholmen 8 B, 2450 København SV
• SKAT Midt- og Sydsjælland, Punktafgifter Køge, Gymnasievej 21, 4600 Køge
• SKAT Nordsjælland, Punktafgifter Fredensborg, Kratbjerg 236, 3480 Fredensborg   

Beregningsseksempel
Nedenfor vises et eksempel på beregning af tillægsafgiften efter § 5, stk. 5.

Andre kvoteomfattede affaldsforbrændingsvirksomheder (§ 5, stk. 6)
Reglerne for andre kvoteomfattede affaldsforbrændingsvirksomheder end centrale kraftvarmeværker (værker, der ikke er omfattet af bilag 1) fremgår af § 5, stk. 6, der har følgende ordlyd:

"Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som har tilladelse til udledning af CO₂, jf. § 9 i lov om CO₂-kvoter, og som ikke er omfattet af bilag 1 til denne lov, opgør den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, som det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald for anlægget. Når der produceres både varme og elektricitet, skal den del af energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald, som medgår til produktionen af elektricitet, dog ikke medregnes til den afgiftspligtige mængde. Denne del beregnes efter fordelingsreglerne i § 7, stk. 1, for værker, som ikke er omfattet af bilag 1 til denne lov."

Bemærk: Den 1. juli 2011 er V-formel 1,25 ændret til 1,20 og E-formel 0,65 er ændret til 0,67. Det er herefter disse fordelingsnøgler, som skal indgå i beregningen efter kulafgiftslovens § 7, stk. 1.

Beregningseksempel
Nedenfor vises et eksempel på beregning af tillægsafgiften efter § 5, stk. 6.

Ikke-kvoteomfattede virksomheder, som kun fyrer med affald (§ 5, stk. 7)
Reglerne for ikke-kvoteomfattede virksomheder, der kun fyrer med afgiftspligtigt affald, fremgår af § 5, stk. 7, som har følgende ordlyd:

"Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som ikke har tilladelse til udledning af CO₂, jf. § 9 i lov om CO₂-kvoter, og som ikke fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, opgør den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, som den varme, der produceres ved forbrænding af afgiftspligtigt affald, divideret med 0,85. Hvis der produceres både varme og elektricitet, opgøres den afgiftspligtige mængde dog som den varme, der produceres ved forbrænding af afgiftspligtigt affald, divideret med 1,25. Hvis der produceres både varme og elektricitet, kan den afgiftspligtige mængde også opgøres som summen af energiindholdet i den producerede varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,85 og fratrukket energiindholdet i den producerede elektricitet divideret med 0,65. Den af sidstnævnte to metoder, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret, og metoden skal være den samme, som eventuelt benyttes i kalenderåret ved tilsvarende opgørelser efter stk. 8 og § 7, stk. 1. Den producerede varme skal måles. Endvidere skal al den producerede elektricitet måles."

Bemærk: Den 1. juli 2011 er V-formel 1,25 ændret til 1,20 og E-formel 0,65 er ændret til 0,67. Det er herefter disse fordelingsnøgler, som skal indgå ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Beregningseksempel
Nedenfor vises et eksempel på beregning af tillægsafgiften efter § 5, stk. 7.

Ikke-kvoteomfattede virksomheder, som fyrer både med affald og andre brændsler (§ 5, stk. 8)
Reglerne for ikke-kvoteomfattede virksomheder, der fyrer både med afgiftspligtigt affald og andre brændsler, fremgår af § 5, stk. 8, som har følgende ordlyd:

"Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som ikke har tilladelse til udledning af CO₂, jf. § 9 i lov om CO₂-kvoter, og som fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, opgør den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, som den varme, der produceres ved forbrænding af både afgiftspligtigt affald og andre brændsler, divideret med 0,85 og fratrukket energiindholdet i de andre brændsler. Hvis der produceres både varme og elektricitet, opgøres den afgiftspligtige mængde dog som varmen fra afgiftspligtigt affald divideret med 1,25. Varmen fra afgiftspligtigt affald beregnes som den producerede varme ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og på den anden side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og energiindholdet i de andre brændsler. Energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald beregnes som summen af den producerede varme og elektricitet divideret med 0,85 fratrukket energiindholdet i de andre brændsler. Elektriciteten fra afgiftspligtigt affald beregnes som den producerede elektricitet ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og på den anden side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og energiindholdet i de andre brændsler. Hvis der produceres både varme og elektricitet, kan den afgiftspligtige mængde også opgøres som summen af den producerede varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,85 og fratrukket elektriciteten fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,65. Den af sidstnævnte to metoder, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret, og metoden skal være den samme, som eventuelt benyttes i kalenderåret ved tilsvarende opgørelser efter stk. 7 og § 7, stk. 1. Hvis energiindholdet i de andre brændsler ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet nævnt i § 7, stk. 1. Virksomheder, der foretager opgørelse af energiindholdet i de andre brændsler efter faktisk brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien i hver brændselskategori og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen. Den producerede varme skal måles. Endvidere skal al den producerede elektricitet måles."

Bemærk: Den 1. juli 2011 er V-formel 1,25 ændret til 1,20 og E-formel 0,65 er ændret til 0,67. Det er herefter disse fordelingsnøgler, som skal indgå ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Beregningseksempel
Nedenfor vises et eksempel på beregning af tillægsafgiften efter § 5, stk. 8.

Ikke-kvoteomfattede virksomheder med røggaskondensatorer, som kun fyrer med affald (§ 5, stk. 9)
Reglerne for ikke-kvoteomfattede virksomheder med røggaskondensatorer, og som kun fyrer med afgiftspligtigt affald, fremgår af § 5, stk. 9, som har følgende ordlyd:

"Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som ikke har tilladelse til udledning af CO₂, jf. § 9 i lov om CO₂-kvoter, og som ikke fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, kan opgøre den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, efter reglerne i dette stykke, på betingelse af at der er installeret en eller flere røggaskondensatorer i anlægget og varmen derfra udgør mindst 7 pct. af anlæggets samlede produktion af varme og elektricitet i afgiftsperioden. Den afgiftspligtige mængde opgøres som den varme, der produceres ved forbrænding af afgiftspligtigt affald, divideret med 0,95. Hvis der produceres både varme og elektricitet, opgøres den afgiftspligtige mængde dog som produktionen af varme fratrukket produktionen af varme og elektricitet ganget med 0,1, hvorefter resultatet divideres med 1,25. Hvis der produceres både varme og elektricitet, kan den afgiftspligtige mængde også opgøres som summen af energiindholdet i den producerede varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,95 og fratrukket energiindholdet i den producerede elektricitet divideret med 0,65. Den af sidstnævnte to metoder, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret, og metoden skal være den samme, som eventuelt benyttes i kalenderåret ved tilsvarende opgørelser efter stk. 7, 8 og 10 samt § 7, stk. 1. Den producerede varme fra røggaskondensatorer og den øvrige producerede varme skal måles hver for sig. Endvidere skal al den producerede elektricitet måles."

Bemærk: Den 1. juli 2011 er V-formel 1,25 ændret til 1,20 og E-formel 0,65 er ændret til 0,67. Det er herefter disse fordelingsnøgler, som skal indgå ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Beregningseksempel
Nedenfor vises et eksempel på beregning af tillægsafgiften efter § 5, stk. 9.

Ikke-kvoteomfattede virksomheder med røggaskondensatorer, som fyrer både med affald og andre brændsler (§ 5, stk. 10)
Reglerne for ikke-kvoteomfattede virksomheder, der fyrer både med afgiftspligtigt affald og andre brændsler, fremgår af § 5, stk. 10, som har følgende ordlyd:

"Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som ikke har tilladelse til udledning af CO₂, jf. § 9 i lov om CO₂-kvoter, og som fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, kan opgøre den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, efter reglerne i dette stykke, på betingelse af at der er installeret en eller flere røggaskondensatorer i anlægget og varmen derfra udgør mindst 7 pct. af anlæggets samlede produktion af varme og elektricitet i afgiftsperioden. Den afgiftspligtige mængde opgøres som den varme, der produceres ved forbrænding af både afgiftspligtigt affald og andre brændsler, divideret med 0,95 og fratrukket energiindholdet i de andre brændsler. Hvis der produceres både varme og elektricitet, opgøres den afgiftspligtige mængde dog som produktionen af varme fra afgiftspligtigt affald fratrukket produktionen af varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald ganget med 0,1, hvorefter resultatet divideres med 1,25. Varmen fra afgiftspligtigt affald beregnes som den producerede varme, ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og på den anden side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og energiindholdet i de andre brændsler. Energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald beregnes som summen af den producerede varme og elektricitet divideret med 0,95 fratrukket energiindholdet i de andre brændsler. Elektriciteten fra afgiftspligtigt affald beregnes som den producerede elektricitet ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og på den anden side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og energiindholdet i de andre brændsler. Hvis der produceres både varme og elektricitet, kan den afgiftspligtige mængde også opgøres som summen af den producerede varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,95 og fratrukket elektriciteten fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,65. Den af sidstnævnte to metoder, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret, og metoden skal være den samme, som eventuelt benyttes i kalenderåret ved tilsvarende opgørelser efter stk. 7, 8 og 9, samt § 7, stk. 1. Hvis energiindholdet i de andre brændsler ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet nævnt i § 7, stk. 1. Virksomheder, der foretager opgørelse af energiindholdet i de andre brændsler efter faktisk brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien i hver brændselskategori og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen. Den producerede varme fra røggaskondensatorer og den øvrige producerede varme skal måles hver for sig. Endvidere skal al den producerede elektricitet måles."

Bemærk: Den 1. juli 2011 er V-formel 1,25 ændret til 1,20 og E-formel 0,65 er ændret til 0,67. Det er herefter disse fordelingsnøgler, som skal indgå ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Beregningseksempel
Nedenfor vises eksempel på beregning af tillægsafgiften efter § 5, stk. 10.

Bortkølet varme (§ 5, stk. 11)
Ifølge § 5, stk. 11, skal affaldsforbrændingsvirksomheder, som ikke har tilladelse fra Energistyrelsen til at udlede CO₂, medregne bortkølet varme ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Virksomheder, der tidligere har bortkølet varme, kan dog på visse betingelser opnå et fradrag i den producerede mængde varme.

Den pågældende bestemmelse har følgende ordlyd:

"Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, som ikke har tilladelse til udledning af CO₂, jf. § 9 i lov om CO₂-kvoter, og som skal opgøre den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, skal ved opgørelse og varmemålinger medtage bortkølet varme til den producerede varme. Virksomheder, som producerede både elektricitet og varme i 2008, og som bortkølede produceret varme i 2008, kan opnå et fradrag i den producerede varme, jf. 1. pkt., for efterfølgende kalenderår. Dette fradrag opgøres som mængden af den bortkølede varme i 2008 fratrukket en mængde svarende til 10 pct. af summen af den producerede elektricitet og den producerede varme, inklusive den bortkølede varme, i 2008. Fradraget i den producerede varme kan dog ikke overstige to gange produktionen af elektricitet i 2008. Endvidere kan fradraget ikke overstige mængden af bortkølet varme i et kalenderår, hvori fradraget udnyttes. Uudnyttet fradrag udbetales ikke og kan ikke overføres til andre år. Virksomheden skal kunne dokumentere opgørelsen af fradraget og på forlangende fremvise dokumentationen over for told- og skatteforvaltningen.

"Eget forbrug af affaldsvarme til procesformål (§ 5, stk. 12)
Ifølge § 5, stk. 12, kan registrerede virksomheder, i det omfang den afgiftspligtige mængde vedrører virksomhedens eget forbrug, og dette eget forbrug opfylder betingelserne for tilbagebetaling af afgift efter § 8 og § 8 a, reducere den afgiftspligtige mængde.

Bemærk, at der pr. 1. januar 2010 som udgangspunkt ikke længere kan opnås fuld tilbagebetaling af afgift af varme m.v., der anvendes til procesformål, jf. kulafgiftslovens § 8 a. 

Dette indebærer bl.a., at affaldsforbrændingsvirksomheder, der anvender affaldsvarme til procesformål, skal betale tillægsafgift af den andel af affaldet medgået til fremstilling af varme, som der ikke kan ydes tilbagebetaling for. I 2010 udgør denne andel 7,8 pct. af affaldet, der anvendes som procesenergi. Det vil sige, at virksomheden skal medregne 7,8 pct. af forbruget affald ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde for tillægsafgiften, medens de resterende 92,2 pct. ikke skal medregnes. I 2011 udgør denne andel 7,7 pct.

Et evt. forbrug af affaldvarme til rumvarmeformål skal medregnes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Ifølge kulafgiftslovens § 8, stk. 3, 1. pkt., ydes der ikke tilbagebetaling af tillægsafgift af affald til fremstilling af varme, der direkte eller indirekte bortkøles.

Affaldsbaseret varme reduceres med faktor for V-formel (§ 5, stk. 13)
Ifølge § 5, stk. 13, kan den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales tillægsafgift, divideres med 1,20, når der ikke foretages opgørelse af den faktiske brændværdi i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald, og der ikke produceres både varme og el.

Bemærk: Brændselsfordelingsnøglen (V-formel 1,25) er ændret til 1,20 med virkning fra den 1. juli 2011.

►Lov nr. 625 af 14. juni 2011◄

►Ved lov nr. 625 af 14. juni 2011 er det blevet præciseret, at den afgiftspligtige mængde for tillægsafgiften i denne sammenhæng er den samme som for affaldsvarmeafgiften. Ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde og varmemålinger skal værket dog medtage bortkølet varme.◄

►Den nævnte præcisering har virkning fra den 1. januar 2010.◄

Opgørelse efter brændværdi (§ 5, stk. 16)
Ifølge § 5, stk. 16, skal virksomheder, der opgør brændværdien, konstatere eller verificere brændværdien for den enkelte varekategori. Virksomheden skal på forlangende kunne dokumentere dette overfor SKAT.

Måling af varme og el
Det fremgår af § 5, stk. 7, 8, 9, 10 og 11, at den producerede varme skal måles. Hvis bortkølet varme er ledt bort før måling af produceret varme, skal den bortkølede varme måles særskilt. 

Ifølge § 5, stk. 9 og 10 skal den producerede varme fra røggaskondensatorer og den øvrige producerede varme måles hver for sig.

Endvidere skal al den producerede elektricitet måles.

Vedr. måling af varme og el på kraftvarmeværker henvises i øvrigt til de retningslinier, som er beskrevet i nyhedsbrevet fra december 2009 med titlen Kraftvarme - ens afgiftsregler for centrale og decentrale kraftvarmeværker.

For anlæg, der udelukkende producerer og leverer varme ved hjælp af forbrænding af affald, gælder endvidere, at varmen skal måles i umiddelbar tilknytning til affaldsforbrændingsanlægget. I tilfælde, hvor det af tekniske grunde ikke er muligt at foretage måling af den producerede mængde varme i umiddelbar tilknytning til affaldsforbrændingsanlægget, kan det accepteres, at målingen foretages senere. Der skal dog ske måling senest på det tidspunkt, hvor varmen forlader produktionsanlæggets afgrænsede geografiske område. Dette afgøres i det enkelte tilfælde efter en konkret vurdering.

Derudover skal et eventuelt forbrug af varme, der er anvendt til tilbagebetalingsberettigede formål efter kulafgiftslovens §§ 8 og 8 a, måles. Derudover anvendes de almindelige regler for opgørelse og fordeling af energi til henholdsvis procesformål og rumvarmeformål.

►Røggasmetode til opgørelse af tillægsafgiften (§ 5 a)◄

►Ved lov nr. 625 af 14. juni 2011 er der indsat en ny § 5 a i kulafgiftsloven, der indeholder en valgfri metode (røggasmetoden) for opgørelse af den afgiftspligtige mængde energi i forbindelse med opgørelsen af tillægsafgiften efter § 5, stk. 7, 8, 9 eller 10 i kulafgiftsloven.◄

►Bestemmelsen indebærer, at anlæggene kan opgøre virkningsgraden med udgangspunkt i målinger af røggasmængder fra produktionen. Forbrændingsanlæggets virkningsgrad efter røggasmetoden fremkommer ved, at den producerede varme og eventuelle elektricitet divideres med energiindholdet i brændslerne. Dette energiindhold beregnes ud fra, at der fremkommer 260 Nm³ tør iltfri røggas pr. gigajoule (GJ) nedre brændværdi i det afbrændte brændsel.◄

►Røggasmetoden kræver kendskab til størrelserne: Røggasmængden, korrigeret for tryk og temperatur (røggasflowet i målte m³ pr. time omregnet til normaltilstanden, 0 grader Celsius og 1,013 bar absolut tryk), vandindholdet og iltindholdet ved tør tilstand i røggassen◄.

►Virksomheder, der ønsker at anvende røggasmetoden, skal anmelde dette overfor SKAT.◄

►Virksomheden skal benytte metoden for resten eller hele det pågældende kalenderår.◄

►Hvis røggasmetoden vælges til opgørelsen af tillægsafgiften, skal den også anvendes i forbindelse med opgørelse af CO₂-afgift.◄

►Der vil blive udstedt en bekendtgørelse med regler for målere og måling mv. vedrørende opgørelsen af røggasmængden, herunder regler om at røggasmålernes usikkerhed.◄

►Ordningen er ikke trådt i kraft ved afslutningen af redaktionen af Punktafgiftsvejledningen.◄

►Der vil blive udstedt en bekendtgørelse om ordningens ikrafttræden.◄

►Der vil endvidere blive offentliggjort et nyhedsbrev om røggasmetoden på SKATs hjemmeside.◄