Dato for udgivelse
26 Nov 2025 09:45
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
28 Oct 2025 09:31
SKM-nummer
SKM2025.668.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-57873/2023-VLR
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Ejendomsvurdering + Ejendomsavancebeskatning + Salg + Personlig indkomst + Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder + Indberetning, regulering og efterangivelse
Emneord
Aktieavance, andelsbolig, anskaffelses- og afståelsessum
Resumé

Sagen angik, om en skatteyder var skattepligtig af en avance ved afståelsen af en andel i en andelsboligforening, og hvor stor avancen i givet fald var.  

  

Landsretten lagde til grund, at skatteyderen kortvarigt havde ejet andelsbeviset, inden hun solgte det videre, og at det under disse omstændigheder påhvilede skatteyderen at godtgøre, at hun ikke var skattepligtig af gevinsten ved salget af andelsbeviset.  

  

Da dispositionerne omkring skatteyderens overtagelse og videresalg af andelsbeviset måtte betragtes som usædvanlige, og da skatteyderen var nærtstående med ejerkredsen bag selskabet, som hun købte andelsbeviset af, fandt landsretten, at beviskravet skærpedes, og at skatteyderen efter bevisførelsen ikke havde godtgjort, at hun ikke i skatteretlig forstand oppebar gevinsten.  

  

Landsretten fandt videre, at skatteyderen ikke havde tilvejebragt et grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens vurdering af, at skatteyderens anskaffelsessum var 0 kr., og at afståelsessummen kunne fastsættes på baggrund af en ikke underskreven overdragelsesaftale. Landsretten anså det således ikke som godtgjort, at der var aftalt eller betalt en anskaffelsessum. Det kunne ikke føre til en ændret vurdering, at det måtte have formodningen imod sig, at andelsbeviset blev overdraget vederlagsfrit til skatteyderen, da hun kun i begrænset omfang havde fremlagt dokumentation, der kunne belyse de nærmere omstændigheder ved overdragelsen af andelsbeviset til hende, og da den fremlagte dokumentation herom var indbyrdes modstridende.  

  

På denne baggrund - og da det skatteretligt måtte lægges til grund, at afståelsessummen havde passeret skatteyderens økonomi - fandt landsretten, at skatteyderen ikke havde godtgjort et grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse.  

  

Byrettens dom (SKM2024.70.BR) blev herefter stadfæstet. 

Reference(r)

Ejendomsavancebeskatningsloven § 1 

Aktieavancebeskatningslovens § 1 

Aktieavancebeskatningslovens § 15 

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2025-2, C.B.2.1.3

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2025-2, C.H.2.1.15.6

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2025-2, C.B.2.1.5.6

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2025-2, C.B.2.6

Redaktionelle noter

Tidligere instans:  

Landsskatteretten, j.nr 13-0236022, ej offentliggjort 

Byretten, j.nr. BS-15082/2022-ESB, offentliggjort som SKM2024.70.BR

Appelliste

Sag BS-57873/2023-VLR  

(15. afdeling)  

Parter  

A  

(v/ advokat René Bjerre)  

mod  

Skatteministeriet  

(v/ advokat Maja Højholt-Nielsen)  

Retten i Esbjerg har den 9. november 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS15082/2022-ESB).  

Landsdommerne Torben Geneser, Rasmus Krogh Pedersen og Mille Drews Melbye (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.  

Påstande  

Appellanten, A, har gentaget sine påstande for byretten om, at hendes skatteansættelse for indkomståret 2010 nedsættes med 279.730 kr., subsidiært at sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.  

Indstævnte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om stadfæstelse.  

Anbringender  

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.  

Landsrettens begrundelse og resultat  

Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at A kortvarigt ejede andelsbeviset, inden hun solgte andelsbeviset videre til NJ, og det påhviler under disse omstændigheder A at godtgøre, at hun ikke er skattepligtig af gevinsten ved salget af andelsbeviset.   

Da dispositionerne omkring A’s overtagelse og videresalg af andelsbeviset må betragtes som usædvanlige, og da hun efter det oplyste var nærtstående med ejerkredsen bag G1-virksomhed, finder landsretten, at beviskravet skærpes, og at hun ikke efter bevisførelsen har godtgjort, at hun ikke i skatteretlig forstand oppebar gevinsten.  

Landsretten finder endvidere, at A ikke har tilvejebragt et grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens vurdering af, at hendes anskaffelsessum var 0 kr., og at afståelsessummen kan fastsættes på baggrund af den ikke underskrevne overdragelsesaftale mellem hende og NJ. Det er således ikke godtgjort, at der er aftalt eller betalt en anskaffelsessum. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det må have formodningen imod sig, at andelsbeviset blev overdraget vederlagsfrit til A, da hun kun i begrænset omfang har fremlagt dokumentation, der kan belyse de nærmere omstændigheder ved overdragelsen af andelsbeviset til hende, og da den fremlagte dokumentation herom er indbyrdes modstridende.   

Herefter, og da det skatteretligt må lægges til grund, at afståelsessummen har passeret A’s økonomi, finder landsretten, at hun ikke har godtgjort et grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse.   

Det, der er anført af A om beskatning af G1-virksomhed, kan ikke føre til et andet resultat.   

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.   

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 25.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet vedrører udgifter til advokatbistand inkl. moms og er fastsat på baggrund af sagens værdi og omfang samt hovedforhandlingens varighed.  

THI KENDES FOR RET:  

Byrettens dom stadfæstes.  

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 25.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.