| Forenklede fakturaer Efter bekendtgørelsens § 43, stk. 1, kan der udstedes en forenklet faktura i stedet for en fuld faktura ved salg til andre virksomheder, når salgsbeløbet er under 750 kr.
Endvidere kan virksomheder efter bekendtgørelsens § 43, stk. 2, der udelukkende eller overvejende sælger til private udstede en forenklet faktura eller benytte et salgsregistreringssystem (kasseapparat), der kan udskrive en kassebon til køberen. En registreret køber kan dog altid anmode om at få en fuld faktura efter bekendtgørelsens § 40, stk. 1. Virksomheder, der overvejende sælger til andre virksomheder, kan ligeledes vælge at udstede en forenklet faktura, når de sælger til private.
Der skal dog altid udstedes en fuld faktura efter bekendtgørelsens § 40, stk. 1:
- ved salg af ydelser til private, hvis fakturabeløbet inkl. afgift overstiger 5.000 kr., jf. bekendtgørelsens § 43, stk. 5,
- ►når virksomheden leverer varer eller ydelser til en privat forbruger, og leverancen er omfattet af reglerne i ligningslovens § 8 V (BoligJobplanen) om fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet, jf, bekendgørelsens § 43, stk. 5◄, og
- ved fjernsalg til andre EU-lande, ved leverancer omfattet af bekendtgørelsens § 41 og ved salg af nye transportmidler til andre EU-lande i henholdt til bekendtgørelsens § 44, jf. bekendtgørelsens § 43, stk. 6.
En forenklet faktura skal mindst indeholde følgende oplysninger:
- Virksomhedens navn
- Virksomhedens registreringsnummer (CVR-/SE-nummer)
- Fortløbende nummer (fakturanummer)
- Udstedelsesdato (fakturadato)
- Leverancens art
- Afgiftsbeløbets størrelse
Afgiftsbeløbets størrelse kan dog angives ved at anføre, at afgiften udgør 20 pct. af den samlede pris inkl. afgift (svarende til 25 pct. af prisen ekskl. afgift).
Kasseboner Efter bekendtgørelsens § 43, stk. 3, kan virksomheder, der overvejende sælger til private benytte salgsregistreringssystemer, fx et kasseapparat, og udlevere en kassebon til køber. Virksomheden kan dog vælge i stedet at udstede en fuld faktura eller forenklet faktura efter de regler, der gælder for herfor.
En kassebon skal grundlæggende indeholde følgende oplysninger (se dog kassebonen med færre oplysninger neden for):
- Virksomhedens navn eller registreringsnummer (CVR-/SE-nummer)
- Udstedelsesdato
- Leverancens art
- Afgiftsbeløbets størrelse
Leverancens art kan angives summarisk, hvis det ikke er muligt at specificere denne.
Endvidere kan afgiftsbeløbets størrelse angives ved at anføre, at afgiften udgør 20 pct. af den samlede pris inkl. afgift (svarende til 25 pct. af prisen ekskl. afgift).
Kasseboner med færre oplysninger Efter bekendtgørelsens § 43, stk. 4, 1. punktum, kan virksomheden, hvis den pr. 1 januar 2004 allerede havde et kasseapparat, hvor det ikke er teknisk muligt at udlevere en kassebon med ovennævnte oplysninger, fortsat benytte dette kasseapparet, forudsat at det kan udskrive en kassebon, som opfylder de hidtidige regler, der har været gældende siden 1. juli 2000. En sådan kassebon, der skal udleveres til kunden, skal dog mindst indeholde følgende oplysninger:
- Virksomhedens navn eller registreringsnummer (CVR-/SE-nummer)
- Salgsbeløbets størrelse.
Ikke teknisk muligt at udlevere kassebon Efter momsbekendtgørelsens § 43, stk. 4, 2. punktum, kan virksomheder undlade at benytte kasseapparat og udlevere en kassebon til køberen, hvor det ikke er teknisk (praktisk) muligt at anvende et kasseapparat. Der skal dog udstedes en forenklet faktura, når salgsbeløbet til en kunde overstiger 1.000 kr. inkl. afgift.
Ved udarbejdelsen af bekendtgørelsen er det antaget, at det i almindelighed ikke er teknisk muligt for handlende at udskrive en kassebon, når der sælges varer fra en torvestand.
Reglerne administreres således, at der ikke stilles krav om kasseapparat og udstedelse af kassebon ved salg fra torvestande, kræmmermarkeder og lignende, det vil sige virksomheder med kortvarige driftssteder, hvor salgsstedet alene består i en stand eller vogn, og som normalt lukkes ned og fjernes om aftenen.
Virksomheden er forpligtet til at foretage en daglig kasseopgørelse, der som minimum skal udvise kassebeholdningen ved dagens begyndelse og slutning samt korrektioner for samtlige udbetalinger og sådanne indbetalinger, der ikke vedrører den afgiftspligtige omsætning, således at virksomheden på dette grundlag er i stand til at foretage en korrekt opgørelse af dagens afgiftsplige omsætning. Se N.5.3.
Virksomheder, som driver handel fra torve, stadeplader og lignende distributionscentraler, kan af SKAT pålægges at udstede fakturaer eller at benytte kasseapparat vedrørende hele omsætningen, såfremt SKAT har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber, jf. bekendtgørelsens § 40, stk. 6. Se N.2.3.14. Et pålæg gives for 2 år og konstaterer SKAT i denne 2-årige periode fortsat uregelmæssigheder, kan pålægget forlænges.
En virksomhed, der driver handel ved omførsel af varer (rullende forretninger) kan pålægges at benytte kasseapparat, såfremt SKAT har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber, jf. bekendtgørelsens § 43, stk. 4, 3. punktum. Et pålæg gives for 2 år og konstaterer SKAT i denne 2-årige periode fortsat uregelmæssigheder, kan pålægget forlænges.
Domme Københavns Byret har ved 7 domme afsagt den 1. oktober 2008 taget stilling til konsekvenserne af overtrædelse af momsbekendtgørelsens § 43 og § 51 vedrørende forenklede fakturaer og regnskab. Overtrædelse af bekendtgørelsens § 43 vil i sagens natur også medføre en overtrædelse af bekendtgørelsens § 51, idet der situationen ikke kan udfærdiges et regnskab, der kan danne grundlag for kontrol med momsens rigtige beregning. Sagerne angik manglende udstedelse af forenklede fakturaer eller benyttelse af et salgsregistreringssystem (kasseapparat) samt undladelse af at føre et klart og overskueligt regnskab, ligesom der ikke forelå specifikationer i form af journaler, kladder, kassestrimler og lignende. I alle 7 sager blev der idømt bødestraffe. Rigsadvokaten har på baggrund af de 7 domme vurderet, at der kan pålægges administrative bøder på 5.000 kr. for overtrædelse i førstegangstilfælde af momsbekendtgørelsens § 43, jf. § 51 og § 100, stk. 2 - se SKM2009.385.SKAT. |