Indhold

Dette afsnit beskriver praksis vedrørende krav om udarbejdelse af (kasse)regnskab.

Afsnittet indeholder:

Krav om udarbejdelse af (kasse)regnskab
Tilsidesættelse af mangelfuldt (kasse)regnskab
Ikke tilsidesættelse af mangelfuldt (kasse)regnskab
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Krav om udarbejdelse af (kasse)regnskab

Når Skatteforvaltningen har gennemgået oplysningsskemaet m.v. og evt. også det skattemæssige årsregnskab for en skattepligtig, skal Skatteforvaltningen tage stilling til, om det bogførings- og regnskabsmateriale, der ligger til grund for regnskabet, udgør tilstrækkelig dokumentation for opgørelsen af den skattepligtige indkomst ud fra de givne oplysninger.

Hvis Skatteforvaltningen må konstatere mangler i bogførings- og regnskabsmaterialet, skal Skatteforvaltningen herefter tage stilling til, om manglernes omfang og karakter giver grundlag for at ændre indkomstansættelsen efter et skøn.

Hvis Skatteforvaltningen skal kunne anse et skattemæssigt årsregnskab for tilstrækkelig dokumentation for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en fysisk skattepligtig, der er selvstændigt erhvervsdrivende, eller en juridisk skattepligtig (selskaber m.v.), skal regnskabet være udarbejdet på grundlag af et ført og afstemt kasseregnskab efter virksomhedens art og omfang. Virksomhedens art og omfang influerer på, hvor udførligt og detaljeret, kasseregnskabet skal føres og afstemmes.

Desuden skal bogføringen, der ligger til grund for regnskabet, være foretaget løbende igennem indkomståret. Dette indebærer, at Skatteforvaltningen ikke vil anse et regnskab, der kun er udarbejdet på grundlag af indtægts- og udgiftsbilag, som foreligger ved årets slutning, for tilstrækkelig dokumentation for opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se SKM2009.322.ØLR om en skønsmæssig ansættelse, hvori det bl.a. blev fremhævet, at bogføring ikke var sket løbende efter den dagældende bogføringslovs § 7, stk. 1 og 2. Se nu bogføringsloven kap. 4.

Skatteforvaltningen vil også se kritisk på et regnskab, hvis bogføringen, der ligger til grund for regnskabet, er foretaget på én gang alene for at indgive skattemæssigt årsregnskab og oplysningsskema mv. til Skatteforvaltningen, eller hvis bogføring eller regnskab er efterkonstrueret uden det fornødne grundlag i form af bilag. Se SKM2013.8.BR om afslag på genoptagelse af skatteansættelsen, idet regnskabet var efterkonstrueret uden det fornødne grundlag i form af bilag.

De nærmere krav, der stilles til at føre og afstemme et kasseregnskab, fremgår af bogføringsloven samt mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder BEK nr. 1296 af 14. november 2018, henholdsvis mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder BEK nr. 1295 af 14. november 2018.

Se

Bogføringsloven, navnlig §§ 7-11.
Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder BEK nr. 1296 af 14. november 2018, navnlig §§ 7-8.
Mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder BEK nr. 1295 af 14. november 2018, navnlig §§ 3-4.
Afsnit A.B.3.1 om erhvervsretlige regler for bogføring og regnskab.
Afsnit A.B.3.2 om bogføring og regnskab af hensyn til indkomstskat.

Bemærk

En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke kan registrere de enkelte køb eller salg, dvs. efter et bruttoprincip, kan i stedet registrere på grundlag af daglige kasseopgørelser, dvs. efter et lagerprincip eller som en "indirekte salgsopgørelse". Se bogføringslovens § 7, stk. 1, 2. pkt.

Tilsidesættelse af (kasse)regnskab

Skatteforvaltningen kan tilsidesætte et utilstrækkeligt ført og afstemt (kasse)regnskab som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis:

Skatteforvaltningen kan påvise gentagne og større tælle- og skrivefejl i kasseregnskabet, der ikke modsvares af registreringer i kasseregnskabet af kassedifferencer. Det samme gælder, hvis kassebeholdningen gentagne gange er bogført med skæve ørebeløb eller negative beløb, og/eller der er et stort antal 0-indslag eller negative indslag på et anvendt kasseapparat. Se fx SKM2013.431.BR (stadfæstet ved SKM2013.431.BR) og SKM2013.758.BR.
Skatteforvaltningen kan påvise andre væsentlige fejl i kasseregnskabet, herunder fejl i den tidsmæssige rækkefølge for bogførte registreringer af indtægter og udgifter og/eller indirekte salgsopgørelser. Se fx SKM2010.247.BR.

Bemærk

Selv om Skatteforvaltningen kan tilsidesætte et regnskabsgrundlag på grund af et manglende eller mangelfuldt ført og afstemt kasseregnskab, har Skatteforvaltningen dermed ikke pr. automatik grundlag for at foretage en skønsmæssig ændring af den skattepligtiges indkomstansættelse.

Regnskabsgrundlaget kan som udgangspunkt godt være rigtigt, selv om Skatteforvaltningen fx har konstateret, at der ikke har været foretaget effektive kasseafstemninger.

Som grundlag for en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen skal Skatteforvaltningen i videre forstand og i hvert tilfælde selvstændigt begrunde, at en skønsmæssig ansættelse, der afviger fra de givne oplyste indkomstforhold m.v., kan sandsynliggøres som mere retvisende.

I denne sammenhæng viser domstolspraksis, at det, der yderligere kræves som grundlag for en skønsmæssig ansættelse, som regel vil kunne opfyldes, hvis Skatteforvaltningen påviser eller sandsynliggør, at den skattepligtige har et privatforbrug, der er større end det privatforbrug, som den skattepligtiges afgivne oplysninger om skattepligtige indkomst m.v. samt evt. dokumenterede oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue giver plads til. Et alternativt eller supplerende grundlag kan være, hvis Skatteforvaltningen påviser eller sandsynliggør en unormal lav bruttoavance.

Endelig viser praksis, at Skatteforvaltningen tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget ikke nødvendigvis skal følges op af en skønsmæssig ansættelse, støttet af en privatforbrugsafgørelse eller et skøn over bruttoavance, men at Skatteforvaltningen kan ændre skatteansættelsen med de konkrete differencer, jf. SKM2006.219.ØLR og SKM2007.130.VLR. I sidstnævnte sag, blev regnskabsgrundlaget for en tømrer tilsidesat, men i stedet for skønsmæssig ansættelse blev ansættelserne ændret på baggrund af en konkret gennemgang og kontrol af bilagsmaterialet. Vestre Landsret fandt ikke grundlag for at tilsidesætte de konkret ændrede skatteansættelser som åbenbart urimelige eller som hvilende på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Ikke tilsidesættelse af (kasse)regnskab

Skatteforvaltningen kan ikke tilsidesætte et (kasse)regnskab som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst og foretage en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen, hvis:

Skatteforvaltningen kun kan påvise rent formelle fejl og/eller uvæsentlige mangler ved førelse og afstemning af et kasseregnskab.
Det fremgår af bogførings- og regnskabsmaterialet, evt. af en note i regnskabet, at den skattepligtige selv har konstateret og registreret kassedifferencer i kassekladden, idet dette viser, at den skattepligtige har afstemt - eller i det mindste har søgt at afstemme - kassebeholdningen ifølge kassekladden og den optalte beholdning af kontanter.
Der kun er små tællefejl i kasseregnskabet, der bevirker, at afstemningen til kontantbeholdningen ikke stemmer helt lige på det nøjagtige ørebeløb.
Det påvises, at fejl i et kasseregnskab, som Skatteforvaltningen ellers har konstateret, udelukkende eller overvejende beror på fejl i virksomhedens it-baserede bogførings- og regnskabssystemer, og når disse fejl ikke skyldes den skattepligtiges groft uagtsomme eller forsætlige manipulation af bogførings- og regnskabssystemerne.
Samtlige forretningsmæssige betalinger, som en virksomhed foretager, sker via pengeinstitut, og at virksomheden ikke ligger inde med en kontantbeholdning.
Der kun er et mindre antal betalinger af - i hovedsagen - småbeløb, som er foretaget med private midler eller er trukket fra en privat bankkonto, og når Skatteforvaltningen samtidig ved en konkret prøvelse af bogførings- og regnskabsmaterialet ikke kan påvise materielle fejl, eller der i øvrigt ikke foreligger materiale eller oplysninger, der kan give Skatteforvaltningen grundlag for en ændret vurdering af privatforbruget i forhold til det oplyste.
Der kun kan konstateres konkrete differencer i form af udgifter af privat karakter, der er bogført helt eller delvist som driftsudgifter, eller en eller flere enkelte udgifter, der kun er registreret i bogføringen ved interne bilag frem for eksterne bilag, hvilket kun giver Skatteforvaltningen grundlag for en forhøjelse af indkomstansættelsen med disse konkrete differencer.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2005.368.HR	Pizzeria. Manglende og mangelfuldt regnskabsgrundlag. Herunder et stort antal 0-indslag på kasseapparat og ingen registrerede kassedifferencer. Momstilsvar forhøjet efter skøn for bruttoavance under hensyn til det kendte forbrug af bagemel samt skøn for svind.	Mere udførligt referat af faktiske forhold og tidl. sagsforløb i dommen i tidl. instans: SKM2003.407.ØLR.
SKM2002.70.HR	Udlejning af fast ejendom. Indkomst forhøjet på baggrund af negativt privatforbrug og skøn for positivt privatforbrug. Skattefrie indtægter i form af arveforskud, salg af indbo eller familielån ansås ikke for dokumenteret.	Højesteret bekræfter i denne sag praksis siden UfR 1967.635 H, hvorefter skønsmæssig ansættelse kan ske, hvis regnskabet ikke giver plads til et antageligt privatforbrug. Det gælder, selvom regnskabsgrundlaget ikke er tilsidesat.
UfR 1967.635 H	Der var ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes vurdering af en gårdejers regnskab, hvorefter det ikke levnede plads til et efter forholdene antageligt privatforbrug og derfor ikke kunne danne grundlag for skatteansættelsen. Denne var herefter med rette foretaget skønsmæssigt.	Der var ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes vurdering af en gårdejers regnskab, hvorefter det ikke levnede plads til et efter forholdene antageligt privatforbrug og derfor ikke kunne danne grundlag for skatteansættelsen. Denne var herefter med rette foretaget skønsmæssigt.
Landsretsdomme
►SKM2021.150.ØLR◄	►Skattemyndighederne havde skønsmæssigt forhøjet en skatteyders skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011 og 2012, dels fordi skatteyderen, der var registeret med personlig virksomhed i de pågældende indkomstår, havde undladt at selvangive resultatet af sin virksomhed, dels på baggrund af privatforbrugsberegninger for skatteyderen, der udviste et negativt eller et uantageligt lavt privatforbrug. Skatteyderen gjorde bl.a. gældende, at han havde finansieret sit privatforbrug ved kontante midler, der hidrørte fra salget af en andelsbolig i 2008, ved træk på en bankkonto tilhørende et anpartsselskab, som skatteyderen var indirekte medejer af, samt ved to beløb indgået på skatteyderens private bankkonto der, ifølge skatteyderen, hidrørte fra henholdsvis salget af en bil og et lån. Retten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at hans privatforbrug var finansieret som hævdet. For så vidt angår indsætningerne på skatteyderens private bankkonto, bemærkede retten, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at beløbene var anvendt til at finansiere hans privatforbrug. Retten fandt herefter, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at de foretagne skønsmæssige ansættelser hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelige. De afgivne forklaringer, der ikke var bestyrket af objektive kendsgerninger, kunne ikke ændre herpå.◄	►Stadfæster SKM2020.200.BR.◄
SKM2018.341.ØLR	Retten lagde på baggrund af bevisførelsen til grund, at der var drevet erhvervsmæssig virksomhed, og at virksomheden dermed var regnskabspligtig. Det var berettiget at fastsætte indkomsten skønsmæssigt, da regnskabspligten ikke var opfyldt.	Stadfæster SKM2015.401.BR.
SKM2014.521.ØLR	Sagen angik alene spørgsmålet om der var grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige forhøjelser af skat og moms. Forhøjelserne var foretaget på baggrund af et større antal afrundede kontante beløb, indsat på virksomhedens konto. Indsætningerne svarede til de foretagne forhøjelser.	Stadfæster SKM2013.431.BR.
SKM2014.254.ØLR	Bogførings- og revisionsvirksomhed havde udstedt fakturaer uden indtægtsførsel af de fakturerede beløb, og der var indsat betydelige og ikke-selvangivne beløb på skatteyderens bankkonto. Regnskabsgrundlaget tilsidesat, og indkomst og momstilsvar forhøjet efter et skøn, idet de indsatte beløb på bankkontoen blev anset for udeholdt omsætning i 2005 og 2006.	Østre Landsret fandt, at skatteyderen ikke havde erhvervet ret til - og skulle beskattes af - beløb, indsat i 2005, under hensyn til et skønsmæssigt fradrag på 8.000 kr. Retten fandt for så vidt angår 2006, at skatteyderen bortset fra et mindre beløb ikke havde godtgjort, at de resterende beløb ikke udgjorde skattepligtig indkomst i virksomheden og dertil knyttet betalingspligtigt momstilsvar.
SKM2013.670.ØLR	Taxavognmand. I virksomhedens kasseregnskab, der blev udarbejdet hver 7. dag ved vognmandens afregning med chaufførerne, anførtes alene kontante ind- og udbetalinger. Ikke ind- og udbetalinger over bankkonto. Samtidig var der store uafstemmelige kontante beholdninger både primo og ultimo indkomståret. Regnskabsgrundlag tilsidesat, og indkomst forhøjet efter et skøn på baggrund af det stedlige taxinævns gennemsnitsberegning efter gennemgang og sammenligning af trafikbøger og taxameterattester.	Mere udførligt referat af faktiske forhold og tidl. sagsforløb i dommen i tidligere instans: SKM2012.552.BR. Det var under sagens behandling hos de forskellige instanser spørgsmålet, om der skulle tages hensyn til fradrag for "sort løn" til taxachaufførerne. Byretten fandt, at det måtte "tilsidesættes som helt udokumenteret", at der var betalt løn mv. til chaufførerne af de udeholdte indtægter. Landsretten stadfæstede byrettens dom i henhold til grundene.
SKM2011.459.ØLR	Regnskabsgrundlag for restaurant tilsidesat. Herunder pga. ganske få registrerede kassedifferencer, og flere tilfælde af bogført kassebeholdning med skæve ørebeløb eller negative beløb samt et stort antal 0-indslag på kasseapparat, der indikerede udeholdt omsætning. Indkomst og momstilsvar forhøjet efter skøn for bruttoavance under hensyn til oplysninger om vareforbrug og salgspriser.	Stadfæster SKM2008.804.BR. Se lignende sager, hvor der også blev konstateret 0-indslag på kasseapparat: SKM2005.368.HR og SKM2004.84.ØLR.
SKM2011.19.VLR	Leverandør af bogføringssystem oplyste, at negative kasseholdninger skyldtes edb-teknik. Ikke grundlag for at fastslå, at der ikke var foretaget effektive kasseafstemninger, og forhøjelser nedsat til det selvangivne.	Ændrer byrettens domme i SKM2010.201.BR og SKM2010.202.BR.
SKM2009.758.VLR	Buffetrestaurant. Regnskabsgrundlag blev tilsidesat, idet transaktioner kun blev registreret månedligt, selv om kassen blev optalt dagligt, og kassedifferencer blev registreret. Ved kontrol blev der fundet ikke-registrerede kassedifferencer samt 5.000 kr. under disken, som ikke var slået ind i kasseapparatet, ligesom den bogførte udgift til lønninger var uforholdsmæssig lav i forhold til antallet af ansatte. Indkomst og momstilsvar forhøjet efter skøn for bruttoavancen på baggrund af forbruget af drikkevarer sammenholdt med antallet af solgte buffeter.	Mere udførligt referat af faktiske forhold og tidligere sagsforløb i dommen i tidligere instans: SKM2008.939.BR. Landsskatteretten nedsatte de skønsmæssige forhøjelser for 3 år med 50 pct. under hensyn til indsigelser om spild og personaleforbrug. Bevisførelsen under sagens behandling for domstolene, herunder en ensidigt indhentet erklæring fra HORESTA, hvorefter en buffetrestaurant som den omhandlede almindeligvis havde en bruttoavance på 60-62 pct., kunne ikke tilsidesætte skønnet, der efter Landsskatterettens kendelse afspejlede en bruttoavance på henholdsvis 73,5, 74,5 og 76 pct. for de 3 år.
SKM2009.322.ØLR	Kiosk. Regnskabsgrundlaget tilsidesat, idet regnskabet ikke var udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kassebeholdning var i perioder negativ, ligesom bankkonti ikke var afstemt jævnligt. Regnskabsføring var ikke er sket efter bogføringsloven, herunder § 7, stk. 1 og 2, og kunne ikke danne grundlag for en korrekt opgørelse af den skattepligtige indkomst. Indkomst forhøjet på baggrund af negativt privatforbrug og skøn for positivt privatforbrug.	Et af sagens aspekter var skattemyndighedernes skønsmargin: Landsretten fandt ikke, at skatteyderen ved at fremdrage tre poster som fejlagtigt bogførte i regnskabet, der var tilsidesat som korrekt regnskabsgrundlag for opgørelse af den skattepligtige indkomst, herved havde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var foretaget åbenbart urimeligt eller hvilede på et klart forkert eller ufuldstændigt grundlag.
SKM2008.620.VLR	2 virksomheder ejet og drevet af ægtepar. I den ene virksomhed ikke ført kasserapport eller anvendt kasseapparat eller bankkonto, idet revisor bogførte de løse bilag, og alle ind- og udbetalinger blev modposteret på kassekontoen, som i øvrigt havde negativ saldo i perioden. I den anden virksomhed heller ikke ført kasserapport, men dog anvendt kasseapparat og bogført på grundlag af Z-strimmel. Men ikke kontinuitet i fortløbende numre, ligesom kassestrimler og numre manglede ind imellem. I øvrigt svingende positiv og negativ saldo for kassekonto, og i regnskab indgik kun resultatopgørelse og ikke balance. Indkomst forhøjet på baggrund af et lavt privatforbrug, der i et af årene var negativt. Uanset at der var påvist fejl ved udøvelsen af skønnet, var der ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet i dets helhed.
VLR af 16. december 1987, B 601/1986 (Skat 1988.2.70)	Alle indtægter indgik på en bankkonto, og det var ikke sandsynliggjort, at der var udeholdt indtægter.
Byretsdomme
SKM2023.144.BR	Skattestyrelsen havde tilsidesat sagsøgerens regnskabsgrundlag og foretaget en skønsmæssig ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst og momstilsvar. Sagen angik, om sagsøgeren havde godtgjort, at der var grundlag for at nedsætte den skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 for tab som følge af tyveri af diesel samt grundlag for at nedsætte selskabets momstilsvar for andet halvår 2015. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at Skattestyrelsens skøn var udøvet på et forkert grundlag, og der var derfor ikke grundlag for at ændre skønnet. Retten lagde bl.a. vægt på, at sagsøgerens regnskabsmateriale var mangelfuldt.	►Byrettens dom er anket til Vestre Landsret.◄
SKM2021.107.BR	Sagen omhandlede overordnet, hvorvidt der var udeholdt omsætning i et selskab, eller der som anført af sagsøgerne var tale om, at selskabet havde ageret hæveautomat for sine kunder, som skulle bruge kontanter til betaling i prostitutionsmiljøet. Retten fandt, at skattemyndighederne havde været berettiget til at sidesætte selskabets regnskabsmateriale. Retten bemærkede i den forbindelse bl.a., at selskabets virksomhed efter sin art og omfang ikke falder ind under undtagelserne i bogføringslovens § 7, stk. 1, 3. pkt., hvorfor alle transaktioner skulle have været registreret nøjagtigt og snarest muligt efter salget. Heller ikke ud fra det materiale, der havde været forelagt byretten, var det muligt at foretage en afstemning af kontantbevægelserne i selskabet. Retten udtalte samtidig, at retten fandt det sandsynliggjort, at der havde været betydelige kontanthævninger i den natklubsvirksomhed, som selskabet drev. Som følge af kontanthævningernes karakter, havde selskabet imidlertid haft en særlig anledning til at sikre dokumentation for transaktionssporet vedrørende disse hævninger bedst muligt. Ved at have undladt dette, havde selskabet bragt sig i bevisnød med henblik på at godtgøre, at skattevæsenets skøn skulle være foretaget på et urigtigt grundlag.	►Ankesagen ved Østre Landsret er hævet.◄
SKM2020.149.BR	Sagen angik, om en skatteyder var skatte-og momspligtig af indsætninger på hans bankkonti for indkomstårene 2009 og 2010. Skatteyderen gjorde gældende, at han havde udlånt sin bankkonto til sin far, og at virksomhedsomsætningen derfor ikke tilkom ham. Skatteyderen gjorde endvidere gældende, at de skønsmæssige ansættelser var udøvet på et forkert grundlag, og at der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse. Retten fandt ikke, at skatteyderen havde løftet bevisbyrden for, at indsætningerne på skatteyderens bankkonti ikke tilkom ham som skattepligtig indkomst. Da skatteyderen ikke havde fremlagt dokumentation, der kunne bestyrke hans forklaring om, at han havde haft yderligere driftsomkostningerne end skønnet af skattemyndighederne, fandt retten endvidere ikke, at skatteyderen havde løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skøn var udøvet på et forkert grundlag. Under de givne omstændigheder fandt retten, at betingelserne i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt. Skatteministeriet blev herefter frifundet.
SKM2020.51.BR	Sagen omhandlede, hvorvidt skattemyndighederne havde været berettiget til skønsmæssigt at forhøje sagsøgerens indkomst i årene 2012 til 2014 og i bekræftende fald, om skattemyndighedernes forhøjelse kunne tilsidesættes. Retten lagde til grund, at sagsøger ikke havde selvangivet eller fået indberettet indkomst i 2012 til 2014. Med henvisning hertil, samt at sagsøger ikke alene ved sin forklaring havde godtgjort, at han havde haft en kontant opsparing, fandt retten, at skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgers indkomst. Retten kunne imidlertid ikke tiltræde det af SKAT foretagne skøn over sagsøgers indkomst, da retten ikke fandt, at der ved en reduktion på 25 % af det gennemsnitlige privatforbrug for en enlig under 60 år uden børn var taget tilstrækkeligt højde for sagsøgers særdeles begrænsede privatforbrug. Retten lagde i den forbindelse vægt på sagsøgers troværdige forklaring om sine begrænsede udgifter i forhold til tal fra Danmarks Statistik. Retten hjemviste derfor sagen til Skattestyrelsen med henblik på udøvelse af et konkret skøn over sagsøgers indkomst i 2012 til 2014 med inddragelse af sagsøgers oplysninger om et særdeles begrænset privatforbrug.
SKM2020.21.BR	Sagen handlede om, hvorvidt sagsøger drev erhvervsvirksomhed med køb og salg af designerlamper, eller om der var tale om salg af privat indbo (en eksisterende ældre samling), som var indkomstopgørelsen uvedkommende. Retten fandt, at sagsøger havde drevet erhvervsmæssig virksomhed. Sagen handlede i anden række om, hvorvidt den skønsmæssige af resultatet af virksomheden kunne tilsidesættes. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte det samlede skøn, selvom det var godtgjort, at én indbetaling til sagsøger ikke vedrørte virksomheden.
SKM2013.758.BR	Slikbutik. SKAT konstaterede spring i nummerrækkefølgen på kasseapparaters Z-boner, åbning af kasseapparater uden registrering af salg, herunder 55 åbninger uden salg i løbet af 2 dage, og at der var slået større beløb ind på kassen, end der var medregnet som salg i regnskabet. Regnskabsgrundlaget tilsidesat, og indkomst og momstilsvar for 2008 skønsmæssigt ansat efter gennemsnitsberegninger på baggrund af kasseapparaternes z-boner.	Da ændring af indkomstansættelsen og momstilsvaret hovedsageligt var foretaget på grundlag af z-bonerne, fandt byretten ikke, at SKAT skulle udarbejde en privatforbrugsopgørelse.
SKM2010.247.BR	Sagen drejede sig om skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens omsætning fra sit værtshus i indkomståret 2004. Regnskabet led af væsentlige fejl og mangler, og der var betydelige differencer mellem den bogførte omsætning og de beløb, der blev indsat på virksomhedens bankkonto dels kontant, dels fra dankortterminalerne. Retten fandt det ikke bevist, at indsætningerne på bankkontoen indeholdt byttepenge. Skattemyndighederne havde derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet, og der var ikke grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige forhøjelse, som var foretaget ud fra de beløb, der var indsat på virksomhedens bankkonto.