Yderligere kommentarer

►En skatte- og afgiftsstraffesag blev afsluttet administrativt med et vedtaget bødeforelæg på 110.000 kr. Byretten pålagde det offentlige at afholde salærudgiften til den beskikket forsvarer. Skattestyrelsen kærede kendelsen til landsretten.

Landsretten ophævede byrettens afgørelse, idet bødeforelægget var i overensstemmelse med den af Skattestyrelsen rejste sigtelse. Der var ikke grundlag for at fravige udgangspunktet i FORSVBIL § 5, jf. RPL § 1008, stk. 1.◄

En administrativ skattestraffesag blev afsluttet ved, at T vedtog et bødeforlæg på 40.000 kr. 

Byretten tilkendte T's beskikkede forsvarer et salær på 5.670 kr. med tillæg af moms og afgjorde, at salæret skulle betales af det offentlige.

Skattestyrelsen kærede afgørelsen.

Landsretten fandt, at salæret endeligt skulle betales af T, idet der ikke sås at være omstændigheder, der gav grundlag for at fravige udgangspunktet i FORSVBIL § 5 jf. RPL § 1008, stk. 1.

I en administrativ straffesag havde T vedtaget en bøde på 30.000 kr. for overtrædelse af skattekontrolloven.

Byretten tilkendte T’s beskikkede forsvarer 22.955 kr. i salær med tillæg af moms og afgjorde, at salæret skulle betales endeligt af statskassen.

Skattestyrelsen kærede salærafgørelsen med påstand om, at salæret til den beskikkede forsvarer skulle betales endeligt af T, når han havde erkendt at have overtrådt skattekontrolloven og vedtaget bøden. Desuden påstod Skattestyrelsen salærets størrelse nedsat under henvisning til, at der var tale om et forholdsvist ukompliceret forhold.

Landsretten nedsatte salæret til 18.000 kr. med tillæg af moms. Retten bemærkede, at efter en samlet vurdering af sagens karakter og omfang oversteg et tidsforbrug på 14,5 timer hvad en forsvarer med rimelighed kunne forvente at få honoreret af det offentlige.

Landsretten fandt ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at T efter sagens udfald endeligt skulle betale forsvarersalæret. Landsretten henviste i den forbindelse til forsvarerbistandslovens § 5, samt at der ikke var oplyst omstændigheder, som gav grundlag for at fravige udgangspunktet om, at T efter sagens udfald endeligt skulle betale salæret til sin beskikkede forsvarer, jf. RPL § 1008, stk. 1.

Nedsættelse af salær under henvisning til sagens karakter og omfang. Salæret skulle betales endeligt af T.

I en administrativ afgiftsstraffesag havde T vedtaget et bødeforelæg. Der havde i den administrative sag været udgifter til tolk.

Byretten tildelte forsvareren et salær på 8.950 kr. plus moms. Betalingen af salæret og udlægsgodtgørelsen til tolkning påhvilede ifølge byretten statskassen.

Skattestyrelsen kærede byrettens kendelse med påstand om, at salæret og udlægsgodtgørelsen skulle betales endeligt af T.

Landsretten ændrede byrettens kendelse, således at T skulle betale salæret. T frifandtes for påstanden om, at han også skulle betale forsvarerens udlæg til tolkning under henvisning til Justitsministeriets cirkulære om udgifter til tolkning i straffesager, hvorefter udgifter til tolkning afholdes endeligt af statskassen.

Udgifter til tolkning afholdes endeligt af staten.

I en administrativ afgiftsstraffesag havde Skattestyrelsen sendt tiltalebegæring til politiet, idet sagen ikke kunne afsluttes administrativt. Før straffesagen var afsluttet, anmodede Ts forsvarer om salær for arbejde til dags dato.

Byretten tildelte forsvareren et salær på 20.137,50 kr. plus moms.

Skattestyrelsen kærede byrettens kendelse med påstand om, at spørgsmålet om fastsættelse af salær samt hvem, der skal betale salæret, først kan afgøres, når straffesagen er afsluttet.

Landsretten ophævede byrettens kendelse. Efter sagens omfang og karakter fandtes der ikke ud fra de foreliggende oplysninger i sagen at have været grundlag for tilkendelse af salær til den beskikkede forsvarer forud for straffesagens afslutning.

Tilkendelse af salær sker efter straffesagens afslutning.

I en administrativ straffesag blev T tildelt en advarsel.

Byretten tilkendte T’s beskikkede forsvarer salær og afgjorde, at salæret skulle betales af statskassen.

Skattestyrelsen kærede salærkendelsen med påstand om, at salæret til den beskikkede forsvarer endeligt skal betales af T.

Landsretten ændrede byrettens afgørelse, så T endeligt skulle afholde salæret. Landsretten fandt, at den tildelte advarsel er en sanktion tildelt i medfør af en analogi af RPL § 900.

T, hvis sag blev sluttet med en advarsel, blev pålagt at betale salæret til sin beskikkede forsvarer.

Landsretten fandt, modsat forsvarerens opfattelse i kæresvarskriftet, at Skattestyrelsen har hjemmel til at afslutte en administrativ straffesag med en advarsel.

Se også SKM2019.412.ØLR, der er nævnt nedenfor.

►◄

I en administrativ straffesag havde byretten ved kendelse den 9. maj 2019 tillagt T’s forsvarer et salær på 19.585,80 kr. med tillæg af moms.

Den 9. maj sendte retten kendelsen til politiet. Den 20. maj afviste politiet at betale salæret under henvisning til, at salærmeddelelsen vedrørte Skattestyrelsen.

Den 2. august modtog Skattestyrelsen elektronisk kopi af salærmeddelelsen. Grundet visitering og afholdelse af ferie gjorde den ansvarlige sagsbehandler sig først bekendt med salærmeddelelsen den 19. august 2019. Skattestyrelsen kærede salærmeddelelsen.

Landsretten afviste kæremålet, allerede fordi kære ikke var iværksat 14 dage efter, at Skattestyrelsen den 2. august 2019 var blevet orienteret om byrettens salærfastsættelse.

I en administrativ straffesag havde T modtaget en advarsel for overtrædelse af skattekontrolloven.

Byretten fastsatte forsvarersalær på 13.966 kr. med tillæg af moms, som skulle betales endeligt af det offentlige.

Landsretten fastholdt salærets størrelse, men pålagde T at betale salæret til den beskikkede forsvarer. Landsretten henviste til, at en sådan advarsel er en sanktion, og at der ikke var oplyst omstændigheder, der gav anledning til at fravige udgangspunktet i FORSVBIL § 5, jf. RPL § 1008, stk. 1.

T vedtog et bødeforelæg på 45.000 kr. i en administrativ skattestraffesag. Normalbøden ville udgøre 95.000 kr., men blev nedsat på grund af, at den ansvarspådragende unddragelse blev reduceret og formildende omstændigheder.

Byretten pålagde det offentlige endeligt at udrede salæret til den beskikkede forsvarer.

Landsretten bemærkede, at T havde vedtaget et bødeforelæg vedrørende skatteunddragelse for et betydeligt beløb og var derfor som udgangspunkt pligtig til at erstatte det offentlige udgifter til forsvarerbistand, jf. FORSVBIL § 5 jf. RPL § 1008, stk. 1. Uanset at omfanget af skatteunddragelsen blev reduceret beløbsmæssigt i forhold til den oprindelige sigtelse, og at skattemyndigheden anså, at der forelå formildende omstændigheder, fandtes der ikke at foreligge sådanne omstændigheder som nævnet i RPL § 1008,stk. 4.

Landsretten pålagde herefter T at betale salæret til den beskikkede forsvarer.

A havde vedtaget et bødeforelæg for grov uagtsom skatteunddragelse. A var enig i den talmæssige opgørelse. Normalbøden var nedsat fra 294.865 kr. til 200.000 kr., da A havde betalt de unddragne skatter.

Byretten pålagde det offentlige endeligt at udrede salæret til den beskikkede forsvarer.

SKAT kærede kendelsen.

A påstod i landsretten, at der var så langt mellem den oprindelige sigtelse, som han havde forstået vedrørte forsætlige unddragelser af skat og arbejdsmarkedsbidrag, og sagens udfald, at omkostningerne endeligt skulle afholdes af det offentlige.

Landsretten gav SKAT medhold i, at salæret endeligt skulle udredes af A. Bødeforelægget fandtes i overensstemmelse med den af SKAT rejste sigtelse og foretagne vurdering af sagen.

Byretsdomme

SKM2016.617.BR

Sagen, der drejede sig om ikke angivet moms, blev sluttet med en advarsel.

Byretten pålagde den sigtede at betale salæret til sin beskikkede forsvarer.