Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke fordringer under inddrivelse, der forrentes med andre rentesatser end inddrivelsesrenten.

Afsnittet indeholder:

  • Fordringer, der ikke forrentes med inddrivelsesrenten

Fordringer, der ikke forrentes med inddrivelsesrenten

►Som udgangspunkt forrentes fordringer under inddrivelse med inddrivelsesrenten. Se gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1, som ændret ved § 7 i lov nr. 1694 af 30. december 2024 og mere herom i G.A.2.1.1 Inddrivelsesrenten. Skatteministeren kan bestemme, at inddrivelsesrenten ikke gælder for nærmere angivne typer af fordringer, så disse forrentes med en anden rentesats eller i visse tilfælde ikke forrentes. Se gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.◄

Bemyndigelsen er udmøntet i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 2-3. Ifølge gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 2 forrentes følgende fordringer som udgangspunkt ikke med inddrivelsesrenten: 

  1. Fordringer, der i henhold til EU-regler skal forrentes med en anden rente.
  2. Fordringer fastsat i henhold til en udenlandsk afgørelse om underholdsbidrag, hvor renten er højere end inddrivelsesrenten, idet disse fordringer forrentes i henhold til afgørelsen.
  3. Fordringer, der hviler på et pantebrev, et gældsbrev, et udenretligt frivillig forlig mv., og andre fordringer, hvor parterne har aftalt en morarente, som afviger fra inddrivelsesrenten (se dog nedenfor).
  4. Fordringer, der hviler på en retsafgørelse, hvor domstolene har truffet afgørelse om en forrentning, der afviger fra inddrivelsesrenten (se dog nedenfor). 

For fordringer under 3) og 4) hvor renten:

  • Er lavere end inddrivelsesrenten, kan fordringshaveren vælge, at fordringen ikke skal forrentes eller skal forrentes med en rentesats, som ikke overstiger den aftalte eller fastsatte rente, hvis renten understøttes af restanceinddrivelsesmyndighedens it-system, der herefter beregner renten.
  • Er højere end inddrivelsesrenten, kan fordringshaveren vælge, at fordringen skal forrentes med inddrivelsesrenten eller forrentes med den aftalte eller fastsatte rente, hvis renten understøttes af restanceinddrivelsesmyndighedens it-system, der herefter beregner renten.

Hvis fordringshaver ønsker at fastholde en anden rente end inddrivelsesrenten, og denne ikke understøttes af restanceinddrivelsesmyndighedens it-system, skal fordringshaver selv beregne renten og indsende oplysninger om renten til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 3.