Indhold

Dette afsnit handler om beskatningsret for det land, hvor det udloddende selskab er hjemmehørende.

Afsnittet indeholder:

  • Hovedregel
  • Undtagelser
  • Oversigt over beskatning af udbytte i danske DBO'er, når Danmark er kildeland
  • Tilbagebetaling af dansk udbytteskat
  • Tilbagebetaling af udenlandsk udbytteskat

Hovedregel

Det land, hvor det udloddende selskab er hjemmehørende (kildelandet), kan beskatte modtageren af udbyttet. Skatten kan dog ikke overstige 15 pct. af udbyttets bruttobeløb. Se modeloverenskomstens artikel 10, stk. 2, litra b.

Bemærk

Satsen på 15 pct. er modeloverenskomstens udgangspunkt for almindelige aktionærer. Nogle danske DBO'er indeholder andre procentsatser for almindelige aktionærer.

DBO'ens sats regulerer som udgangspunkt ikke det enkelte lands bestemmelser om indeholdelse af udbytteskat. Enkelte lande har dog indgået særlige aftaler om dette.

Hvis et kildeland indeholder skat af udbytte med en højere sats end det er aftalt i DBO'en, kan den for meget betalte skat søges tilbage. Se nedenfor i afsnittet om tilbagesøgning af kildeskat.

Se også

Automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti i udlandet 

Siden 2017 har Danmark hvert år automatisk modtaget oplysninger om finansielle konti i udlandet, som ejes eller kontrolleres af danske skattepligtige. Udvekslingen omfatter bl.a. oplysninger om renter, udbytter og visse andre former for indkomst.

Der modtages oplysninger fra lidt over 100 lande og jurisdiktioner, herunder alle EU-lande.

Se også

Undtagelser

Det land, hvor det udloddende selskab er hjemmehørende (kildelandet), skal for visse aktionærers vedkommende:

  • undlade at beskatte det udbytte, de modtager, eller
  • beskatte det udbytte, de modtager, men med en lavere sats end den, der gælder for almindelige aktionærer

Der er mange undtagelser og mange forskellige skattesatser i de danske DBO'er. Nedenfor nævnes de vigtigste og mest almindelige undtagelser. Opregningen er ikke udtømmende. Særreglerne er omtalt under de enkelte landes DBO'er.

Datterselskabsudbytte

Udbytte, som et datterselskab i det ene land betaler til sit moderselskab i det andet land, kan kildelandet typisk beskatte med en lavere procentsats, forudsat at moderselskabet er den retmæssige ejer. I modeloverenskomsten er satsen 5 pct. Se modeloverenskomstens artikel 10, stk. 2, litra a.

I en række nyere danske DBO'er er satsen 0 pct. Det betyder, at kildelandet ikke må beskatte datterselskabsudbytte.

Et selskab er i denne sammenhæng moderselskab, hvis det ejer en vis andel af kapitalen i det andet selskab. I modeloverenskomsten er denne ejerandel sat til 25 pct. I en række nyere danske DBO'er er andelen 10 pct. Udtrykket kapital skal grundlæggende forstås sådan, at det henviser til, hvad der er kapital ifølge selskabsretten. Se punkt 15 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 10 for en uddybning.

Modeloverenskomstens artikel 10, stk. 2, litra a, stiller krav om, at moderselskabet skal have ejet kapitalen i datterselskabet i en periode på mindst 365 dage inklusive dagen, hvor udbyttet bliver udloddet (når man beregner denne periode, skal man ikke tage højde for ændringer i ejerforholdene, som er et direkte resultat af en virksomhedsmæssig omorganisering, såsom en fusion eller en opdeling af organisationen, i det selskab som ejer aktierne eller som udbetaler udbyttet).

Reglen gælder også, hvis modtageren (den retmæssige ejer) er et interessentskab, der ikke betragtes som en transparent enhed i det land, hvor det er hjemmehørende.

Reglen gælder ikke, hvis modtageren er en fysisk person.

Se mere om begrebet retmæssig ejer i afsnit C.D.8.10.5 Udbytteindtægter (begrænset skattepligt - selskaber).

Stater og statslige institutioner

Nogle danske DBO'er indeholder en bestemmelse, som friholder:

  • den anden stat
  • dens centralbank
  • andre offentlige myndigheder og offentlige institutioner, som kontrolleres af regeringen i den anden stat, fra beskatning i kildelandet

Bestemmelsen kan enten være et særligt stykke i artikel 10 eller et litra under artikel 10, stk. 2, hvor satsen for kildelandets beskatning er sat til 0 pct.

Mange lande afstår i deres eget retssystem fra at beskatte udbytte, som et selskab i landet betaler direkte til staten i det andet land eller til statslige institutioner i det andet land som fx landets nationalbank. Danmark og mange andre lande gør det, fordi den fremmede stat anses for omfattet af det immunitetsprincip, der knytter sig til fremmede stater. Se punkt 6.38 og 6.39 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 1. Se også TfS 1994, 236 DEP og afsnit C.F.8.2.2.1.4 om i hvilken udstrækning stater og andre offentlige myndigheder og institutioner er omfattet af modeloverenskomsten.

En række lande kan dog kun afstå fra at beskatte udbyttebetalinger til andre stater mv., hvis der er en særlig hjemmel til det i DBO'en.

Pensionskasser

En række nyere danske DBO'er indeholder en bestemmelse, som fritager udbytte, der betales til pensionskasser og andre skattemæssigt anerkendte pensionsordninger i det andet land, fra kildelandets udbyttebeskatning. Bestemmelsen står typisk som et litra under modeloverenskomstens artikel 10, stk. 2, hvor satsen for kildelandets beskatning er sat til 0 pct.

Om dansk beskatning af pensionsafkast se afsnit C.G.3.3.4. om skat betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne.

Se også

  • C.F.8.1.1 om kildeland, bopælsland og hvad det vil sige at have beskatningsretten
  • C.F.8.2.2.1.4 (artikel 1) om stater, andre offentlige myndigheder og institutioner
  • C.F.8.2.2.4 (artikel 4) om skattemæssigt hjemsted. 

Oversigt over beskatning af udbytte i danske DBO'er, når Danmark er kildeland

Nedenfor findes en oversigt over Danmarks beskatningsret til udbytte efter en DBO. Oversigten indeholder procentsatsen for almindelige aktionærer og i moder-/datterselskabsforhold. Hvis der er en særlig bestemmelse i en DBO vedrørende staten, offentlige institutioner mv. eller pensionskasser, fremgår procentsatsen af rubrikken.

Hvis en DBO afviger fra artikel 10 i OECD's modeloverenskomst, fremgår det af rubrikken "Bemærk".

OECD's modeloverenskomst artikel 10 omhandler udbytte, der udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat.

Udtrykket "selskab" betyder enhver juridisk person eller anden sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person.

Udtrykket "person" omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer.

Udtrykket "hjemmehørende" omfatter enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller et andet lignende kriterium. Udtrykket omfatter tillige staten, enhver politisk underafdeling og lokal myndighed. Dog omfatter udtrykket ikke en person, som er skattepligtig til den pågældende stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne  stat.

Udbytte kan beskattes i bopælslandet, men kildelandet kan med visse begrænsninger også beskatte udbytte fra selskaber i kildelandet.

Hvis der ikke er anført noget i rubrikken "Bemærk" i skemaet nedenfor, betyder det, at den pågældende DBO følger OECD's modeloverenskomst med hensyn til kildelandets beskatningsret. Det vil i moder-/datterselskabsforhold sige, at den retmæssige ejer er et selskab, som direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, der udbetaler udbyttet, og som har ejet denne kapitalandel i mindst 365 dage inklusive dagen, hvor udbyttet bliver udloddet. Reglen gælder også, hvis den retmæssige ejer er et interessentskab, der ikke betragtes som en transparent enhed i det land, hvor det er hjemmehørende.

Procentsatsen for indeholdelse af udbytteskat efter DBO'erne fremgår under rubrikken "Moder-/datterselskabsforhold", og afviger i mange DBO'er fra de 5 pct. i OECD-modellen.

Bemærk

Skemaet viser kun Danmarks beskatningsret ifølge DBO'erne. Beskatningsretten kan være begrænset af Danmarks interne regler for beskatning af udbytte.

Land

Alm. aktionær

(Angivet i pct.) 

Moder-/ datterselskabsforhold

(Angivet i pct.)

Stat, offentlige institutioner m. fl.

(Angivet i pct.)

Pensionskasse og lignende


(Angivet i pct)

Bemærk

Algeriet

15 5*    0 *Ejerandel, se artikel 10, C.F.9.2.1.1.2

Argentina

15

10*

   

*Ejertid, se artikel 10, C.F.9.2.1.6.2

Armenien

15

0 eller 5 pct.*

0**  

*Ejerandel, se artikel 10, C.F.9.2.1.7.2

Retmæssig ejer**, se artikel 10, C.F.9.2.1.7.2

Aserbajdsjan

15*

5**

   

*Retmæssig ejer, se artikel 10, C.F.9.2.1.9.2

**Ejerandel samt krav om investering, se artikel 10, C.F.9.2.1.9.2

Australien

15

15*

    *Retmæssig ejer, *ejertid,  se artikel 10, C.F.9.2.1.10.2

Bangladesh

15

10*

    *Ejerandel, se artikel 10, C.F.9.2.2.3.2.

Belarus (SNG)

15

15

    C.F.9.2.2.5

Belgien

15

0*

    *Ejertid, se artikel 10, C.F.9.2.2.6.2

Brasilien

25

25

    *Ejertid, se artikel 10, C.F.9.2.2.12.2

Bulgarien

15

5*

    Retmæssig ejer*, ejertid*, se artikel 10, C.F.9.2.2.14.2

Canada

15

5*

  0**

*Ejertid, *retmæssig ejer, se artikel 10 og 30, jf. C.F.9.2.3.2.2

Chile

15

5

    *Ejertid, se artikel 10, C.F.9.2.3.4.2

Cypern

15

0*

0**

0**

* Ejerandel, *ejertid og *retmæssig ejer, se artikel 10, C.F.9.2.3.9.2.
 **Retmæssig ejer, se artikel 10, C.F.9.2.3.9.2

Egypten

20

15*

    *Retmæssig ejer og *ejertid, se artikel 10, C.F.9.2.5.2.2

Estland

15

5

    Retmæssig ejer* og ejertid*, se artikel 10, C.F.9.2.5.5.2

Filippinerne

15

10*

    *Retmæssig ejer og *ejertid, se artikel 10, C.F.9.2.6.1.2

Finland (Norden)

15 

0* 

   

*Ejerandel, se artikel 10, C.F.9.2.14.8.2

Særregel for personsammenslutninger og dødsboer, se artikel 10, C.F.9.2.14.8.2

Frankrig

15

0*

   

*Ejerandel, se artikel 10, C.F.9.2.6.4.2

Færøerne (Norden)

15 

0*

   

*Ejerandel, se artikel 10, C.F.9.2.14.8.2.

Særregel for personsammenslutninger og dødsboer, se artikel 10, C.F.9.2.14.8.2

Georgien

10

0/5*

0

  *Ejertid og *ejerandel, se artikel 10, stk. 2, litra a og c, C.F.9.2.7.2.2.

Ghana

15

5*

5**

5**

*Ejerandel, se artikel 10
**Retmæssig ejer, se artikel 10, C.F.9.2.7.3.2.
Subsidiær beskatningsret, se artikel 23, C.F.9.2.7.3.2.

Grækenland

18

18

    C.F.9.2.7.6.2

Grønland

15

0

    C.F.9.2.7.7.2

Indien

25

15

    *Ejertid, se artikel 10, C.F.9.2.9.1.2

Indonesien

20

10*

    *Retmæssig ejer, *ejertid, se artikel 10, C.F.9.2.9.2.2

Irland

15*

0*

   

*Retmæssig ejer og *ejertid, se artikel 10.Subsidiær beskatningsret, se artikel 23, stk. 5, C.F.9.2.9.4.2.

Island (Norden)

15

0*

    *Ejerandel. Særregel for personsammenslutninger og dødsboer. Se artikel 10, C.F.9.2.14.8.2.

Israel

10

0*

0

0

*Ejerandel og ejertid, se artikel 10, C.F.9.2.9.7.2.

Italien

15

0*

    *Ejertid og *retmæssig ejer, se artikel 10, stk. 2, litra a, C.F.9.2.9.8.2.

Jamaica

15

10*

    *Ejerandel, *retmæssig ejer og *ejertid, se artikel 10. Subsidiær beskatningsret, se artikel 24, stk. 4. Bortfald af skattefritagelse, se artikel 14. C.F.9.2.10.1.2.

Japan

15

0*

  0 *Ejerandel, *retmæssig ejer og *ejertid. Se artikel 10, stk. 3 samt de særlige ekstra krav i artikel 21, stk. 1-10. Artikel 21, stk. 10, begrænser fordelene i kildestaten, når en person hjemmehørende i en stat alene beskattes af indkomst, der er indført eller modtaget i denne stat. C.F.9.2.10.2.2.

Jugoslavien

15

5*

    *Ejerandel, *retmæssig ejer og *ejertid, se artikel 10, C.F.9.2.10.5.2.

Kenya

30

20*

    *Ejerandel og *ejertid, se artikel 10, C.F.9.2.11.3.2.

Kina

10

5*

    *Ejertid, se artikel 10, C.F.9.2.11.4.2

Korea (Syd)

15

15

    C.F.9.2.11.6.2 

Kroatien

10

5*

 

5**

 *Retmæssig ejer, se artikel 10. C.F.9.2.11.7.2.

**Retmæssig ejer, se artikel 10, C.F.9.2.11.7.2.

Kuwait

15

0*

0**

5**

*Ejertid og retmæssig ejer, se artikel 10, C.F.9.2.11.8.2

**Retmæssig ejer, se artikel 10, C.F.9.2.11.8.2.

Letland

15

5*

    *Retmæssig ejer og ejertid, se artikel 10, C.F.9.2.12.1.2

Litauen

15

5*

    *Retmæssig ejer og ejertid, se artikel 10, C.F.9.2.12.5.2

Luxembourg

15

5*

    *Retmæssig ejer og ejertid, se artikel 10, C.F.9.2.12.6.2

Makedonien

15

5*

 

0**

*Retmæssig ejer og ejertid, se artikel 10, C.F.9.2.13.2.2.

**Retmæssig ejer, se artikel 10, C.F.9.2.13.2.2.

Malaysia

0

0

   

Se artikel 10 om betingelse for skattefritagelse i DK, C.F.9.2.13.3.2.

Subsidiær beskatningsret, se artikel 21 A, C.F.9.2.13.3.2.

Malta

15

0*

   

*Retmæssig ejer og ejertid, se artikel 10, C.F.9.2.13.5.2.

 
Subsidiær beskatningsret, artikel 24, C.F.9.2.13.5.2.

Marokko

25

10*

    *Retmæssig ejer og ejertid, se artikel 10, C.F.9.2.13.6.2

Mexico

15

0*

    *Retmæssig ejer og ejertid, se artikel 10, C.F.9.2.13.10.2

Montenegro (Jugoslavien)

15

5*

    *Ejerandel, retmæssig ejer og ejertid,  se artikel 10, C.F.9.2.10.5.2.

Nederlandene

15

0*

    *Ejerandel og ejertid, se artikel 10, C.F.9.2.14.3.2.

New Zealand

15

15

    C.F.9.2.14.5.2

Nordirland (Storbritannien)

15

0

    Subsidiær beskatningsret, se artikel 28, C.F.9.2.18.17.2

Norge (Norden)

15

0*

   

*Ejerandel og ejertid, se artikel 10, C.F.9.2.14.8.2.

Særregel for personsammenslutninger og dødsboer. Se artikel 10, C.F.9.2.14.8.2.

Pakistan

15*

15

   

*Gælder ikke fysiske personer.

Se C.F.9.2.15.1.2.

Polen

15

0*

 

5

*Retmæssig ejer og ejertid, se artikel 10, C.F.9.2.15.6.2.

Portugal

10

0*

    *Betingelser i EU's moder/datterselskabsdirektiv skal være opfyldt, se artikel 10, C.F.9.2.15.7.2.

Rumænien

15

10*

    *Retmæssig ejer og ejertid, se artikel 10, C.F.9.2.17.1.2

Schweiz

15

0*

 

0**

*Ejerandel, retmæssig ejer og ejertid, se artikel 10, jf. C.F.9.2.18.4.2. **Retmæssig ejer, se artikel 10,  jf. C.F.9.2.18.4.2.

Serbien

15

5*

    *Retmæssig ejer og ejertid, se artikel 10, C.F.9.2.18.6.2

Singapore

10

0*

 

5

*Ejertid og retmæssig ejer, se artikel 10, jf. C.F.9.2.18.8.2.

Det er en betingelse for afkald på beskatning eller reduktion af skat på indkomst fra kilder i Danmark, at indkomsten hjemtages til Singapore, se artikel 22, stk. 1, jf. C.F.9.2.18.8.2.

Slovakiet (Tjekkoslovakiet)

15

15

    Se C.F.9.2.19.6.2.

Slovenien

15

5

 

5**

**Retmæssig ejer, se artikel 10, jf. C.F.9.2.18.11.2.

Sri Lanka

15

15

    Se C.F.9.2.18.14.2.

Storbritannien

15

0*

   

*Ejertid. Danmark er som kildeland ikke forpligtet til at nedsætte skat på indkomst, som ikke er overført til Storbritannien og ikke er beskattet der, se artikel 10 og 28, stk. 1, jf. C.F.9.2.18.17.2.

Sverige (Norden)

15

0*

    *Ejerandel og ejertid. Særregel for personsammenslutninger og dødsboer. Se artikel 10, jf.  C.F.9.2.14.8.2.

Sydafrika

15

5*

    *Ejertid, se artikel 10, C.F.9.2.18.20.2.

Taipei/Taiwan

10

10

    Se C.F.9.2.19.2.2

Tanzania

15

15*

    *Retmæssig ejer og ejerandel, se artikel 10, jf. C.F.9.2.19.3.2 

Thailand

10

10*

   

*Retmæssig ejer og ejerandel.

Subsidiær beskatningsret. Se artikel 10 og 24, jf. C.F.9.2.19.4.2.

Tjekkiet

15

0*

  0**

*Retmæssig ejer, ejertid og ejerandel, se artikel 10, C.F.9.2.19.5.2.
**Retmæssig ejer, se artikel 10, C.F.9.2.19.5.2.

Tunesien

15

15

    C.F.9.2.19.9.2

Tyrkiet

20

15*

    *Retmæssig ejer og ejertid, se artikel 10, C.F.9.2.19.12.2

Tyskland

15

5*

    *Ejerandel og ejertid, se artikel 10, C.F.9.2.19.13.2.

Uganda

15

10*

0

  *Retmæssig ejer og ejertid, se artikel 10, C.F.9.2.20.1.2

Ukraine

15

5

  0 C.F.9.2.20.2.2

Ungarn

15

0*

15 0* *Retmæssig ejer, se artikel 10, jf. C.F.9.2.20.3.2.

USA

15

0/5*

0* 0* *Retmæssig ejer, ejertid og ejerandel, se artikel 10, jf. C.F.9.2.20.5.2.

Venezuela

15

5*

    *Retmæssig ejer og ejertid, se artikel 10, jf. C.F.9.2.21.2.2.

Vietnam

15

5/10*

    *Retmæssig ejer, ejertid og ejerandel, se artikel 10 og C.F.9.2.21.3.2.

Zambia

15

15*

    *Retmæssig ejer og ejerandel, se artikel 10, jf.  C.F.9.2.22.1.2

Østrig

15

0*

    *Retmæssig ejer og ejerandel, se artikel 10, jf. C.F.9.2.23.1.2.

Tilbagebetaling af dansk udbytteskat

Se afsnit A.B.4.1.4.2 om tilbagebetaling af dansk udbytteskat.

Tilbagebetaling af udenlandsk udbytteskat

Hvis et kildeland indeholder skat af udbytte med en højere sats end det er aftalt i DBO'en, kan den for meget betalte skat søges tilbage.

Anmodningen skal indgives til skattemyndighederne i det pågældende land. Oplysninger om tilbagesøgning, herunder hvilke blanketter, som eventuelt skal anvendes, må søges ved henvendelse til myndighederne i det pågældende land eller eventuelt det pågældende lands ambassade i Danmark. Se afsnit C.F.9.2 om danske DBO'er og internationale aftaler.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteret

SKM2023.456.HR

Et luxembourgsk moderselskab var i medfør af SEL § 2, stk. 1, litra c, skattepligtig af udbytte udloddet af dets danske datterselskab. Der skulle ikke ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg, fordi der forelå retsmisbrug efter EU-retten af direktivets fordele, og fordi det luxembourgske selskab ikke kunne anses som retmæssig ejer af udbyttet i overenskomstens artikel 10, stk. 2’s forstand. Den omstændighed, at koncernen ifølge datterselskabet som et alternativ til den skete udlodning kunne have foretaget en likvidation af selskabet i medfør af dagældende anpartsselskabslovs § 59, og likvidationsprovenuet herfra kunne være udloddet skattefrit til moderselskabet, havde ingen betydning for den skattemæssige bedømmelse, herunder for om der forelå misbrug, idet denne bedømmelse skulle baseres på den udbytteudlodning, som faktisk blev foretaget, og ikke på en grundlæggende anden disposition i form af likvidation af datterselskabet, som koncernen havde fravalgt.

Tidligere instans: SKM2022.469.ØLR.

SKM2023.251.HR

Moderselskaber, der var hjemmehørende henholdsvis på Cypern og i Luxembourg, var i medfør af SEL § 2, stk. 1, litra c, skattepligtige af udbytter fra deres danske datterselskaber, idet der hverken efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og henholdsvis Cypern og Luxembourg skulle ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, fordi der forelå retsmisbrug efter direktivet, og fordi moderselskaberne ikke kunne anses for at være retmæssig ejer af de udloddede beløb efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

I den ene sag (sag 69/2021), der angik to udbytter, fandt Højesteret, at det ene udbytte var fritaget for beskatning efter SEL § 2, stk. 1, litra c, sammenholdt med den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Højesteret tiltrådte, at SEL § 2, stk. 1, litra c, 5. pkt., om transparente moderselskaber, må forstås således, at fritagelse for skattepligt forudsætter, at også betingelsen om, at beskatning skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er opfyldt.

En indsigelse om, at en beskatning stred imod en bindende administrativ praksis, blev ikke taget til følge. I sag 69/2021 blev det indeholdelsespligtige selskab anset for ansvarlig for den manglende indeholdelse af udbytteskat, jf. KSL § 69, stk. 1, jf. KSL § 65, stk. 1.

Kravet på betaling af det ikke indeholdte beløb skulle tillægges renter efter opkrævningsloven. EMRK artikel 6 og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder kunne ikke føre til et andet resultat.

Tidligere instanser: SKM2012.26.LSR og SKM2021.409.ØLR.

SKM2021.353.HR

Udenlandske investeringsinstitutter havde ikke krav på fritagelse for kildeskat af udbytter fra danske selskaber, selvom EU-Domstolen havde underkendt betingelsen om, at en investereringsforening skal være hjemmehørende i Danmark for at kunne opnå kildeskattefritagelse, som værende i strid med TEUF- artikel 63 om kapitalens fri bevægelighed. Kravene i LL § 16 C, som en investeringsforening også skulle opfylde for at opnå kildeskattefritagelse, var ikke i strid med EU-retten. De omhandlede investeringsforeninger, som ikke opfyldte kravene i LL § 16 C, havde derfor ikke krav på tilbagebetaling af indeholdte kildeskatter.

Tidligere instanser: SKM2009.452.LSR og SKM2019.383.ØLR.

Landsretsdomme

SKM2024.104.ØLR

►Sagen angik, om et Y1-landsk moderselskab var skattepligtig i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af et udbytte på 400 mio. kr. udloddet af dets danske datterselskab i 2007. Spørgsmålet var nærmere bestemt, om der skulle ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten efter moder-/datterselskabsdirektivet og/eller den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, fordi der forelå retsmisbrug af direktivets fordele, og fordi det Y1-landsk selskab ikke kunne anses som retmæssig ejer af udbyttet i overenskomstens artikel 10, stk. 2’s forstand. Endvidere angik sagen, om datterselskabet var ansvarligt for den manglende indeholdelse af udbytteskat i medfør af KSL § 69, stk. 1. 

SKAT havde truffet afgørelse om, at udbyttet var skattepligtigt, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c, og at det danske selskab var ansvarlig for den manglende indeholdelse af kildeskat, jf. KSL § 69, stk. 1. 

Landsskatteretten ændrede ved kendelse af 24. oktober 2013 (j.nr. 12-0192126) SKAT’s afgørelse, idet Landsskatteretten fandt, at udbyttet var fritaget for dansk kildeskat efter moder-/datterselskabsdirektivet og af den grund ikke var skattepligtigt efter SEL § 2, stk. 1, litra c. 

Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene, hvor sagen var udsat på først EU-Domstolens dom i de forenede sager i C-116/16 og C-117/16 og derefter Højesterets afgørelse af sagerne afgjort ved Højesterets dom af 9. januar 2023 i sagerne 69/2021, 79/2021 og 70/2021 (SKM2023.251.HR).◄

SKM2023.404.ØLR

Et moderselskab hjemmehørende i Y1-land var skattepligtig af renter og udbytter, som det havde oppebåret fra sit danske datterselskab. Der skulle hverken efter moder-/datterselskabsdirektivet henholdsvis rente-/royaltydirektivet eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y1-land ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, da hverken moderselskabet eller dette selskabs eget Y1-landske moderselskab kunne anses for retmæssig ejer af udbytterne og renterne i direktivernes og overenskomstens forstand, og da der forelå misbrug. Landsretten fandt således, at de Y1-landske selskaber var gennemstrømningsselskaber for renterne og udbytterne, der blev ført videre til bagvedliggende selskaber i skattelyene Y2-ø og Y3-ø.

Landsretten fandt, at der ikke var ført sikkert bevis for, at selskaberne på Y2-ø også var gennemstrømningsselskaber, og at den retmæssige ejer af renterne og udbytterne var en bagvedliggende trust eller investorer hjemmehørende i Y4-land. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y4-land kunne derfor ikke give grundlag for nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten af renterne og udbytterne.

Landsretten fandt heller ikke, at der var ført bevis for, at der var grundlag for at foretage en delvis nedsættelse af kildeskattekravet som følge af, at en af investorerne i selskabet på Y3-ø var hjemmehørende i Y5-land, hvormed Danmark også havde en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Landsskatteretten

SKM2022.485.LSR

Det fulgte af artikel 10, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 13. juli 1998 mellem Danmark og Malta, at udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Det fulgte af artikel 10, stk. 2, litra b, at sådant udbytte også kan beskattes i den kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men når udbyttet udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Malta, til en i Danmark hjemmehørende person, som er den retmæssige ejer deraf, må den maltesiske skat af udbyttets bruttobeløb ikke overstige den skat, der kan pålignes den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

Selskabet H2 Ltd. ansås for at være hjemmehørende i Danmark, da det ansås at have ledelsens sæde i Danmark. Da der således var tale om udbytte, der udbetaltes fra et selskab, der var hjemmehørende i Danmark, til en person, der var hjemmehørende i Danmark, havde Malta ikke beskatningsretten til udbyttet i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 10.

Skatterådets afgørelse blev stadfæstet.

Tidligere instans:

SKM2015.533.SR

Skatterådet

SKM2024.200.SR

►Sagen omhandlede, at det amerikanske selskab M1 besluttede, at selskabets forretningsområde (navn udeladt) skulle spaltes ud af den eksisterende koncern som et selvstændigt børsnoteret selskab. Beslutningen blev offentliggjort i en fondsbørsmeddelelse i (dato udeladt). 

For at gennemføre spaltningen blev alle aktierne i det svenske selskab (navn udeladt) udloddet op gennem M1 struktur, hvilket involverede, at der skete en udlodning fra det danske selskab D1 til det svenske moderselskab Spørger AB. 

Spørgsmål 1 angik, om Spørger AB kunne modtage udbytter skattefrit fra D1. Endvidere var spørgsmålet om M1, ansås som retmæssige ejer af de aktier der blev udloddet fra D1, og om M1 tilsvarende kunne modtage udbytter skattefrit fra D1. 

Skatterådet kom frem til, at Spørger AB ansås for rette indkomstmodtager af udbyttet, og kunne påberåbe sig, at M1 vil være retmæssig ejer og derfor var beskyttet efter den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst, såfremt M1 ejede aktierne i D1 direkte i stedet for indirekte. 

Skatterådet bekræftede derfor under spørgsmål 1, at der ikke skete udbyttebeskatning, når aktierne i det danske selskab D1 blev udloddet til det svenske selskab Spørger AB, fordi M1 var retmæssig ejer af udbyttet, jf. SEL § 2, stk.1, litra c, og artikel 10, stk. 3, litra a, samt og artikel 22, stk. 2, litra c), i) i den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst. 

Spørgsmål 2 angik, om den generelle omgåelsesklausul i ligningslovens § 3 fandt anvendelse på den påtænkte udlodning. 

Da det under spørgsmål 1 blev det vurderet, at udbytteudlodningen til Spørger AB ikke blev skattepligtige til Danmark, fordi M1 ansås for være retmæssige ejer af udbyttet, fandt Skatterådet, at den pågældende struktur ikke havde som hovedformål at opnå en skattefordel, som virkede mod formålet og hensigten med skatteretten. 

Skatterådet bekræftede dermed, at LL § 3 ikke fandt anvendelse.◄

SKM2024.198.SR

►Master LuxCo (Spørger), var et luxembourgsk selskab, som primært investerede i fast ejendom og ejendomsrelaterede værdipapirer. 

Spørger havde gennem Lux HoldCo købt en ejendom i Danmark gennem selskabet DK PropCo ApS. 

Spørger finansierede sine investeringer dels ved hjælp af egenkapital og dels ved hjælp af aktionærlån fra den overliggende fond. Det dansk selskab betalte renter til Spørger i Luxembourg. Som følge af et aktionærlån i Lux HoldCo påløb renterne til finansiering af købet af en ejendom. 

Spørger ønskede under spørgsmål 1 at få bekræftet, at Spørger ville anses for at være den reelle ejer af udbytte fra det danske ejendomsselskab, og derfor ikke skulle anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske SEL § 2, stk. 1, litra c). Skatterådet bekræftede dette. 

Spørger ønskede under spørgsmål 2 at få bekræftet, at det luxembourgske selskab Lux FinCo ville anses for at være den reelle ejer af modtagne/påløbne renter af kontrolleret gæld (aktionærlån), hvor låntager var det danske ejendomsselskab, og derfor ikke skulle anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske SEL § 2, stk. 1, litra d). Skatterådet bekræftede dette.◄

SKM2023.4.SR

Skatterådet bekræftede, at den danske lovgivning var EU-stridig, og at den danske udbyttebeskatning skulle frafaldes. Sagen vedrørte dansk kildeskat i relation til investering gennem et tysk investeringsfond, der ejede datterselskabsaktier i et dansk selskab. Den pågældende investeringsfond var begrænset skattepligtig af udbytte fra det danske datterselskab, og der kunne ikke ske en nedsættelse af udbytteskatten efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller efter den interne regel i selskabsskatteloven, der ikke gælder for udbytte af datterselskabsaktier. En tilsvarende dansk investeringsfond ville imidlertid være helt skattefritaget af datterselskabsudbytter. Denne forskelsbehandling kunne ikke begrundes med tvingende almene hensyn, og der syntes ikke at foreligge omgåelse, hvorfor der kunne ske en nedsættelse af udbytteskatten til 0 med henvisning til bestemmelsen om etableringsfrihed i TEUF artikel 49. Derudover bekræftede Skatterådet, at der efter de interne danske regler heller ikke skulle ske en beskatning af renter.

SKM2022.551.SR

Spørger, H4, var ejet af en fond i Luxembourg. Spørger investerede i ejendomme og ejede en række selskaber i Danmark. Spørger havde bl.a. opkøbt en ejendom gennem det danske selskab, H3. Spørger vil herefter modtage udbytte fra sin investeringer i Danmark. Spørger ønskede på den baggrund bekræftet, at spørger skulle anses for at være den reelle ejer af modtaget udbytte fra det helejede danske ejendomsselskab og derfor ikke skulle anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske SEL § 2, stk. 1, litra c. Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med spørgers ønske, at spørger var den reelle ejer af modtaget udbytte fra det danske ejendomsselskab. Skatterådet lagde i sin vurdering vægt på, at udbyttet ikke blev videreudloddet til den bagvedliggende fond.

Spørger ønskede endvidere bekræftet, at den luxembourgske fonds administrationsselskab, H6, ikke ville blive begrænset skattepligtig i henhold til SEL § 2, stk. 1, litra d, som følge af modtagne rentebetalinger, fra det danske selskab H1. Skatterådet bekræftede, at H6 ikke ville blive begrænset skattepligtig af rentebetalingerne. Skatterådet fandt at der ikke var tale om kontrolleret gæld, hvorfor SEL § 2, stk. 1, litra d, ikke fandt anvendelse.

SKM2022.471.SR

C påtænkte at udlodde 800.000 euro til moderselskabet, B i X-land. 50.000 euro af udbyttet skulle anvendes til drift og nye investeringer i B. De resterende 750.000 euro forventedes at skulle udloddes til den personlige aktionær. Spørger ønskede derfor at vide, om B ville blive begrænset skattepligtig af udlodningen.

Hvis Skatterådet svarede nej til dette, ønskede Spørger bekræftet, at B ikke blev skattepligtig til Danmark af den del af udbyttet, som ikke blev udloddet til den personlige aktionær.

Skatterådet fandt, at B blev begrænset skattepligtig til Danmark af udlodningen.

Skatterådet bekræftede, at B ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af den del af udbyttet, som ikke blev udloddet til den personlige aktionær. Hvis Skatterådet svarede nej til det første spørgsmål, men ja til det andet spørgsmål, ønskede Spørger bekræftet, at den del af udbyttet, der blev videreudloddet til den personlige aktionær, var omfattet af art. 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og W-land, så udbytteskatten for denne del kunne nedsættes til skattesatsen her. Det bekræftede Skatterådet.

Påklaget til Landsskatteretten.

SKM2022.97.SR

Sagen omhandlede en tysk alternativ investeringsfond (Spørger), der ejede 100 % af anparterne i et dansk ejendomsselskab (datterselskab).

I spørgsmål 1 kunne Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke skulle anses som begrænset skattepligtig til Danmark i relation til udbytte udloddet fra det danske datterselskab.

Skattepligten omfatter ikke udbytter af datterselskabsaktier, når beskatningen af udbytter skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c, 5. pkt.

Idet Spørger som udgangspunkt vurderedes at være berettiget til nedsættelse af udbytteskatten efter den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 10, stk. 3, havde Spørger således en fordel (skattefritagelse) efter den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

I spørgsmål 2 kunne Skatterådet bekræfte, med henvisning til begrundelsen i spørgsmål 1, at Spørger ikke skulle anses som begrænset skattepligtig til Danmark i relation til renter af kontrolleret gæld, hvor låntageren var det danske datterselskab.

 

SKM2021.647.SR

Ved anvendelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz udgør udbytte fra et selskab i Spanien en tredjelandsindkomst. Bestemmelsen i artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten vedrører imidlertid alene udbytte fra et selskab i et af de to lande, som har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Beskatningsretten til indkomst i form af udbytte fra et spansk selskab til Spørger som retmæssig ejer tilkom herefter Schweiz ifølge artikel 21 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz.