En medarbejder kan anvende ordningen, hvis arbejdsgiveren er

• En person eller et dødsbo, der er fuldt skattepligtig, jf. KSL § 1 eller DBSL § 1, eller
• En person eller et dødsbo, der er begrænset skattepligtig af indkomst fra erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 4, eller DBSL § 1, stk. 3, eller
• Et selskab, der er fuldt skattepligtigt, jf. SEL § 1, eller
• Et selskab, der er begrænset skattepligtigt af indkomst fra erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her, jf. SEL § 2, stk. 1, litra a, eller
• En institution, som er omfattet af SEL § 3, eller
• En fond eller forening, som er skattepligtig efter FBL § 1.

Hvis medarbejderen ansættes hos en begrænset skattepligtig arbejdsgiver med fast driftssted i Danmark, er det en betingelse for at kunne anvende den særlige skatteordning, at medarbejderen er knyttet til det faste driftssted, og at lønnen udgør en driftsudgift for det faste driftssted.

Hvis arbejdsgiveren er et interessentskab, skal alle interessenterne opfylde en af de betingelser, som en arbejdsgiver skal opfylde. Betingelsen skal være opfyldt i relation til den virksomhed, hvor medarbejderen arbejder.

Arbejdsgiveren skal være forpligtet til at indeholde A-skat af den løn, der udbetales under den særlige skatteordning. Hvis arbejdsgiveren har hjemting i et land uden for EU, med hvilket Danmark ikke har en aftale om gensidig bistand til opkrævning og inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU, skal indkomsten udbetales gennem en befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, jf. KSL § 46, stk. 4.

Der skal foreligge en ansættelseskontrakt mellem medarbejderen og den danske arbejdsgiver, jf. SKM2009.310.SR, hvor Skatterådet afviste, at en udsendelseskontrakt med det udenlandske moderselskab var tilstrækkeligt grundlag for ordningens anvendelse i det danske datterselskab.

Skatterådet bekræftede i et bindende svar, SKM2010.620.SR, at en person kunne anses for at have et ansættelsesforhold til en dansk arbejdsgiver. Efter en konkret vurdering af det samlede aftalegrundlag blev den danske forskningsinstitution anset for at indtræde som part i personens ansættelsesaftale.

Hvis der sker ændringer under ansættelsen, som betyder, at kravene til arbejdsgiveren ikke længere er opfyldt, kan medarbejderen ikke længere anvende den særlige skatteordning. Medarbejderen stilles i forhold til ordningen, som om ansættelsen er ophørt. Denne situation er beskrevet under afsnit D.B.5.2.5 om efterbeskatning i visse situationer.