Ved ansættelseskontrakter, hvor arbejdstageren har valgt at få vederlaget beskattet efter reglerne i KSL § 48 E, skal arbejdsgiveren inden 8 dage give told- og skatteforvaltningen meddelelse herom.

Meddelelsen skal indeholde oplysning om

  • arbejdsgivers navn, adresse og CVR/SE-nummer,
  • arbejdstagers navn, adresse og personnummer, og
  • kontraktperioden.

Indberetning til eIndkomstregistret samt betaling til SKAT af indeholdt A-skat mv. foretages sammen med indeholdt A-skat mv. for medarbejdere, der beskattes på normal vis.