Fradrag for dokument-erede, faktiske udgifter eller standard-fradrag efter LL § 9 HDagplejere kan vælge enten at fratrække de dokumenterede, faktiske udgifter, der er forbundet med erhvervelsen af indkomsten, eller at foretage et pct.-fradrag i den skattepligtige del af det modtagne vederlag for dagplejen, jf. LL § 9 H. Dette standardfradrag skal dække de udokumenterede udgifter til børnenes kost, sanitær service og slitage på dagplejerens hjem.

Dagplejere. der lejer lokaler til brug for børnepasningen, kan benytte stadardfradraget.

Standardfradraget er uafhængigt af, om arbejdsgiveren stiller legetøj, høje stole mv. til rådighed for den kommunale dagplejer, ligesom fradraget ikke beskæres, hvis forældrene stiller lignende ting til rådighed for den private dagplejer, jf. skatteministerens svar til Folketingets skatteudvalg 2000-2001 alm del bilag 190 og 374.

Skatterådet har bekræftet, at en dagplejer via det ligningsmæssige standardfradrag på 46% er kompenseret for udgifter vedrørende bortskaffelse af renovation som følge af funktionen. Et månedligt tilskud på f.eks 300 kr. til dækning af dagplejerens udgift til renovation vil være en del af vederlaget, og skal derfor lægges til dagplejerens personlige indkomst jf. SKM2008.564.SR.

Dokumenterede udgifter til fagforeningskontingent, befordring og til personer, som hjælper med plejen, kan fradrages ved siden af standardfradraget efter LL § 9 H.

Betingelserne for standard-fradrag efter LL § 9 HStandardfradraget efter LL § 9 H kan benyttes af dagplejere, der udfører kommunal eller privat dagpleje efter § 21, stk. 2 eller 3, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v til børn og unge, eller privat pasning i eget hjem efter kapitel 14, i lov om dag-, fritids og klubtilbud m.v. til børn og unge. I SKM2004.506.LSR statuerede Landsskatteretten, at en dagplejer var berettiget til at foretage standardfradrag af hele indkomsten ved privat dagpleje, uanset der var ydet tilskud til forældrene.

Bestemmelsen i LL § 9 H om standardfradrag gælder for dagplejere med op til 5 børn, når der er tale om én person, og op til 10 børn, når dagplejen varetages af flere personer, lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v til børn og unge efter § 21, stk. 2 eller 3, eller kapitel 14. Derimod antages bestemmelsen ikke at gælde for gårdpleje, som ikke anses for dagpleje, jf. TfS 1994, 551. LL § 9 H gælder heller ikke for dagplejere, der varetager dagplejen som selvstændigt erhvervsdrivende, idet de kan fratrække udgifterne i den personlige indkomst og har mulighed for at bruge virksomhedsskattelovens regler. Denne begrænsning af reglerne fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, som danner grundlag for lovfæstelsen af reglen. Efter praksis accepteres det, at dagplejere, der selvangiver deres indkomst som lønmodtagere, kan anvende standardfradraget som ligningsmæssigt fradrag, på samme måde som almindelige lønmodtagere kan.

Fradraget udgør ifølge LL § 9 H, stk. 3, 46 pct. af den skattepligtige del af det vederlag, der modtages for dagplejen. AM-bidrag og bidrag til ATP , hvor arbejdsgiveren skal fratrække indbetalingen i vederlaget, før der beregnes skat (arbejdsgiverordninger med bortseelsesret), indgår derfor ikke i beregningsgrundlaget, se SKM2001.305.LSR.

Dagpenge eller løn under barsel anses heller ikke for omfattet af beregningsgrundlaget. Se SKM2001.206.LSR, om en dagplejemor, som efter endt barselsorlov i 1997 fratrådte som dagplejer. Landsskatteretten fandt, at der hverken kunne beregnes dagplejefradrag af den optjente feriegodtgørelse, der tilfaldt den pågældende dagplejemor ved ansættelsens ophør, eller af det vederlag, som hun havde modtaget i forbindelse med barselsorloven, hvorimod der kunne beregnes dagplejefradrag af aften- og nattillæg vedrørende december 1996, der blev udbetalt i januar 1997.

Ved sammenhængende sygeperioder på mere end tre måneder inden for et indkomstår beregnes der kun standardfradrag af vederlag, der er modtaget i de første 90 dage af sygeperioden. Det vil sige, at der kun skal ses på det år, der lignes, når sygeperioden opgøres. Omvendt gives fradraget i sammenhængende sygdomsperioder på under tre måneder inden for det enkelte indkomstår. De enkelte sygdomsperioder lægges ikke sammen, og der ses kun på det enkelte indkomstår. Ved flere sygdomsperioder er det en forudsætning for at opnå fradrag, at arbejdet er genoptaget mellem sygdomsperioderne.

Om fradrag under orlov til efteruddannelse, se SKM2004.181.LSR. Landsretten statuerede, at der ikke kunne indrømmes fradrag for dagpleje efter LL § 9 H for en periode, hvor en kommunal dagplejer var på orlov/kursus(varighed 8 uger), og hvor der udbetaltes løn under kurset.

Fradrag efter LL § 9 H er ikke omfattet af begrænsningen i LL § 9, stk. 1, der i 2011 er på 5.500 kr. Vedrørende døgnplejevederlag se afsnit A.B.4.6.

Bemærk, at dagplejernes standardfradrag forhøjes ved lov nr. 519 af 12. juni 2009 § 1, nr. 52. Forhøjelserne sker gradvis, første forhøjelse har virkning fra og med indkomståret 2012. De nye regler beskrives i LV 2012-1.