Formueforholdet mellem ægtefæller er reguleret i lov om ægteskabets retsvirkninger (retsvirkningsloven). Hovedreglen er, at der består formuefællesskab, som også kaldes fælleseje.
Formuefællesskabet fremgår af retsvirkningslovens § 15. Princippet er, at der i formuefællesskabet indgår alt, hvad ægtefællerne ejer, både den formue de har indbragt i ægteskabet og alt hvad de hver for sig har erhvervet og indbragt i den fælles formue under ægteskabets beståen.
Der kan i et ægteskab aftales, at der skal være helt eller delvist særeje. Hvis en sådan aftale foreligger, går den forud for princippet om formuefællesskab, forudsat aftalen er gyldigt indgået, se herom nedenfor.
I det daglige skelner ægtefæller normalt ikke mellem, hvem der har indbragt aktiverne i ægteskabet, eller hvem der under ægteskabet har erhvervet aktiverne.
Formuefællesskabet viser sig først i forbindelse med, at ægteskabet ophører, enten ved skifte i anledning af skilsmisse eller separation eller i forbindelse med dødsfald.
Principperne for formueforholdet er fastslået i retsvirkningslovens
- § 16 om særråden, og
- § 25 om særhæften.