| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteret |
| SKM2023.456.HR | Et luxembourgsk moderselskab var i medfør af SEL § 2, stk. 1, litra c, skattepligtig af udbytte udloddet af dets danske datterselskab. Der skulle ikke ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg, fordi der forelå retsmisbrug efter EU-retten af direktivets fordele, og fordi det luxembourgske selskab ikke kunne anses som retmæssig ejer af udbyttet i overenskomstens artikel 10, stk. 2’s forstand. Den omstændighed, at koncernen ifølge datterselskabet som et alternativ til den skete udlodning kunne have foretaget en likvidation af selskabet i medfør af dagældende anpartsselskabslovs § 59, og likvidationsprovenuet herfra kunne være udloddet skattefrit til moderselskabet, havde ingen betydning for den skattemæssige bedømmelse, herunder for om der forelå misbrug, idet denne bedømmelse skulle baseres på den udbytteudlodning, som faktisk blev foretaget, og ikke på en grundlæggende anden disposition i form af likvidation af datterselskabet, som koncernen havde fravalgt. | Tidligere instans: SKM2022.469.ØLR. |
| SKM2023.251.HR | Moderselskaber, der var hjemmehørende henholdsvis på Cypern og i Luxembourg, var i medfør af SEL § 2, stk. 1, litra c, skattepligtige af udbytter fra deres danske datterselskaber, idet der hverken efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og henholdsvis Cypern og Luxembourg skulle ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, fordi der forelå retsmisbrug efter direktivet, og fordi moderselskaberne ikke kunne anses for at være retmæssig ejer af de udloddede beløb efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. I den ene sag (sag 69/2021), der angik to udbytter, fandt Højesteret, at det ene udbytte var fritaget for beskatning efter SEL § 2, stk. 1, litra c, sammenholdt med den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Højesteret tiltrådte, at SEL § 2, stk. 1, litra c, 5. pkt., om transparente moderselskaber, må forstås således, at fritagelse for skattepligt forudsætter, at også betingelsen om, at beskatning skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er opfyldt. En indsigelse om, at en beskatning stred imod en bindende administrativ praksis, blev ikke taget til følge. I sag 69/2021 blev det indeholdelsespligtige selskab anset for ansvarlig for den manglende indeholdelse af udbytteskat, jf. KSL § 69, stk. 1, jf. KSL § 65, stk. 1. Kravet på betaling af det ikke indeholdte beløb skulle tillægges renter efter opkrævningsloven. EMRK artikel 6 og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder kunne ikke føre til et andet resultat. | Tidligere instanser: SKM2012.26.LSR og SKM2021.409.ØLR. |
| SKM2021.353.HR | Udenlandske investeringsinstitutter havde ikke krav på fritagelse for kildeskat af udbytter fra danske selskaber, selvom EU-Domstolen havde underkendt betingelsen om, at en investereringsforening skal være hjemmehørende i Danmark for at kunne opnå kildeskattefritagelse, som værende i strid med TEUF- artikel 63 om kapitalens fri bevægelighed. Kravene i LL § 16 C, som en investeringsforening også skulle opfylde for at opnå kildeskattefritagelse, var ikke i strid med EU-retten. De omhandlede investeringsforeninger, som ikke opfyldte kravene i LL § 16 C, havde derfor ikke krav på tilbagebetaling af indeholdte kildeskatter. | Tidligere instanser: SKM2009.452.LSR og SKM2019.383.ØLR. |
| Landsretsdomme |
| SKM2025.238.ØLR | Sagen angik en anmodning om et bindende svar vedrørende et dansk selskabs påtænkte udlodning af et likvidationsudbytte til det danske selskabs britiske moderselskab. Spørgsmålet i sagen var, om det udgjorde misbrug omfattet af ligningslovens § 3, stk. 5, at ejerskabet til det danske selskab var skiftet fra et malaysisk selskab til et koncernforbundet britisk selskab, hvorved der som følge af en forskel i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og henholdsvis Malaysia og Storbritannien, var opnået en skattefordel. Landsretten fandt, at provenuet ved likvidation af det danske selskab ville være kildeskattepligtigt under malaysisk ejerskab, hvorimod dette ikke ville være tilfældet under britisk ejerskab. Arrangementet, der bl.a. indebar et skifte i ejerskabet til det danske selskab, indebar derfor en fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det danske selskab havde ikke godtgjort, at den påtænkte fremgangsmåde for omstruktureringen var tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager. Det ville derfor ikke være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien at indrømme en sådan skattefordel. Betingelserne i ligningslovens § 3, stk. 5, var på den baggrund opfyldt . | ►Dommen er anket til Højesteret.◄ ►Tidligere instanser er SKM2023.28.LSR og SKM2019.413.SR.◄ |
| SKM2024.104.ØLR | Sagen angik, om et Y1-landsk moderselskab var skattepligtig i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af et udbytte på 400 mio. kr. udloddet af dets danske datterselskab i 2007. Spørgsmålet var nærmere bestemt, om der skulle ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten efter moder-/datterselskabsdirektivet og/eller den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, fordi der forelå retsmisbrug af direktivets fordele, og fordi det Y1-landsk selskab ikke kunne anses som retmæssig ejer af udbyttet i overenskomstens artikel 10, stk. 2’s forstand. Endvidere angik sagen, om datterselskabet var ansvarligt for den manglende indeholdelse af udbytteskat i medfør af KSL § 69, stk. 1. SKAT havde truffet afgørelse om, at udbyttet var skattepligtigt, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c, og at det danske selskab var ansvarlig for den manglende indeholdelse af kildeskat, jf. KSL § 69, stk. 1. Landsskatteretten ændrede ved kendelse af 24. oktober 2013 (j.nr. 12-0192126) SKAT’s afgørelse, idet Landsskatteretten fandt, at udbyttet var fritaget for dansk kildeskat efter moder-/datterselskabsdirektivet og af den grund ikke var skattepligtigt efter SEL § 2, stk. 1, litra c. Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene, hvor sagen var udsat på først EU-Domstolens dom i de forenede sager i C-116/16 og C-117/16 og derefter Højesterets afgørelse af sagerne afgjort ved Højesterets dom af 9. januar 2023 i sagerne 69/2021, 79/2021 og 70/2021 (SKM2023.251.HR). | |
| SKM2023.404.ØLR | Et moderselskab hjemmehørende i Y1-land var skattepligtig af renter og udbytter, som det havde oppebåret fra sit danske datterselskab. Der skulle hverken efter moder-/datterselskabsdirektivet henholdsvis rente-/royaltydirektivet eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y1-land ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, da hverken moderselskabet eller dette selskabs eget Y1-landske moderselskab kunne anses for retmæssig ejer af udbytterne og renterne i direktivernes og overenskomstens forstand, og da der forelå misbrug. Landsretten fandt således, at de Y1-landske selskaber var gennemstrømningsselskaber for renterne og udbytterne, der blev ført videre til bagvedliggende selskaber i skattelyene Y2-ø og Y3-ø. Landsretten fandt, at der ikke var ført sikkert bevis for, at selskaberne på Y2-ø også var gennemstrømningsselskaber, og at den retmæssige ejer af renterne og udbytterne var en bagvedliggende trust eller investorer hjemmehørende i Y4-land. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y4-land kunne derfor ikke give grundlag for nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten af renterne og udbytterne. Landsretten fandt heller ikke, at der var ført bevis for, at der var grundlag for at foretage en delvis nedsættelse af kildeskattekravet som følge af, at en af investorerne i selskabet på Y3-ø var hjemmehørende i Y5-land, hvormed Danmark også havde en dobbeltbeskatningsoverenskomst. | |
| Landsskatteretten |
| SKM2025.277.LSR | Klagen vedrørte et bindende svar fra Skatterådet, og for Landsskatteretten var spørgsmålet, om ligningslovens § 3 fandt anvendelse ved et dansk koncernselskabs (H1 ApS) udlodning af en fordring til et schweizisk koncernselskab (H2 GmbH). Udlodningen ville ske i forbindelse med likvidation af H1 ApS, og forud herfor var der foretaget en række omstruktureringer i koncernen, som bl.a. indebar, at H2 GmbH var debitor for fordringen, hvorfor den ved udlodningen ville ophøre ved konfusion. Ved vurderingen af, om der forelå en skattefordel, fandt Landsskatteretten, at den påtænkte udlodning måtte ses i sammenhæng med den disposition, der oprindeligt lå til grund for udstedelsen af fordringen og de dispositioner, der var foretaget i sammenhæng hermed, og som var sket inden omstruktureringerne. Det drejede sig om H1 ApS’ kapitalindskud i et nederlandsk søsterselskab, H7 B.V., mod udstedelse af aktier efterfulgt af salg af disse aktier til et nederlandsk mellemliggende moderselskab, H9 B.V., mod udstedelse af en fordring. Herefter blev der udloddet beløb fra H7 B.V. til et koncernselskab hjemmehørende i Gibraltar, H12, via mellemliggende koncernselskaber, H9 B.V. og H11 C.V. Arrangementet skulle derfor sammenlignes med en udlodning fra H1 ApS til H12 via mellemliggende koncernselskaber før de gennemførte omstruktureringer, hvorfor der kunne opnås en skattefordel. Landsskatteretten fandt desuden, at denne skattefordel virkede mod formålet og hensigten med bestemmelserne om fritagelse for kildeskat, idet beløbet reelt var tilgået et selskab, der ikke nød beskyttelse af moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det var ikke godtgjort, at arrangementet var tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejlede den økonomiske virkelighed, og arrangementet måtte i stedet i det væsentligste anses for båret af hensynet til at undgå beskatning ved overførsel af beløb fra H1 ApS til H12, hjemmehørende i Gibraltar. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets bindende svar. | |
| SKM2022.485.LSR | Det fulgte af artikel 10, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 13. juli 1998 mellem Danmark og Malta, at udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat. Det fulgte af artikel 10, stk. 2, litra b, at sådant udbytte også kan beskattes i den kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men når udbyttet udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Malta, til en i Danmark hjemmehørende person, som er den retmæssige ejer deraf, må den maltesiske skat af udbyttets bruttobeløb ikke overstige den skat, der kan pålignes den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt. Selskabet H2 Ltd. ansås for at være hjemmehørende i Danmark, da det ansås at have ledelsens sæde i Danmark. Da der således var tale om udbytte, der udbetaltes fra et selskab, der var hjemmehørende i Danmark, til en person, der var hjemmehørende i Danmark, havde Malta ikke beskatningsretten til udbyttet i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 10. Skatterådets afgørelse blev stadfæstet. | Tidligere instans: SKM2015.533.SR |
| Skatterådet |
| ►SKM2025.688.SR◄ | ►De kompetente myndigheder i Danmark og X-land havde aftalt, at Spørger skulle anses for skattemæssigt hjemmehørende i X-land. Spørger var 100 % ejet af H1, der var et selskab registreret i Y-land, men som efter en gensidig aftale mellem Y-land og X-land blev anset for skattemæssigt hjemmehørende i X-land. Spørger påtænkte at blive likvideret, og Spørgers eneste aktiv var et tilgodehavende, som Spørger havde mod H2, der indirekte ejede 100 % af Spørger. Spørger havde påtænkt inden likvidationen at udlodde tilgodehavendet til H1. Spørger ønskede derfor først bekræftet, at udlodning af udbytte til H1 ikke var omfattet af dansk skattepligt på baggrund af den gensidige aftale, der havde afgjort, at Spørger var skattemæssigt hjemmehørende i X-land. Derudover ønskede Spørger bekræftet, at den påtænkte udlodning af tilgodehavendet ikke var omfattet af dansk skattepligt, fordi skattepligten faldt bort efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land, og derfor ikke efter intern dansk ret var omfattet af begrænset skattepligt til Danmark. Skatterådet kunne imod Spørgers ønske ikke bekræfte, at udlodning af udbytte fra Spørger til dets moderselskab ikke var omfattet af dansk skattepligt på baggrund af den gensidige aftale. Skatterådet bekræftede dog, at den påtænkte udlodning af tilgodehavendet ikke var omfattet af dansk skattepligt, fordi der skulle ske frafald af dansk beskatning efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land◄ . | |
| ►SKM2025.620.SR◄ | ►Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 10, stk. 2, litra a, at Danmark ikke må beskatte udbytte fra et dansk selskab til et selskab på Cypern, der i en uafbrudt periode på mindst et år ejer mindst 10 % af kapitalen i det danske selskab. Dette gælder dog kun, hvis det cypriotiske selskab også er den “retmæssige ejer" af udbyttet. Ud fra de foreliggende oplysninger ejer H1 mindst 10 % af Spørger, har ejet det uafbrudt i mindst 1 år og udbyttet fastsættes indenfor denne periode.◄ | |
| ►SKM2025.524.SR◄ | ►BidCo var et dansk selskab, der var direkte ejet af LuxCo 2. LuxCo 2 var ejet af LuxCo 1, som igen var ejet af Fonden. Fonden, LuxCo 1 og LuxCo 2 var alle beliggende i Luxembourg. Fonden havde gennem LuxCo 1, LuxCo 2 og BidCo købt en ejendom i Danmark gennem det danske selskab PropCo. BidCo betalte udbytter og renter til LuxCo 2 i Luxembourg. Renter påløb som følge af aktionærlån/rentebærende lån i BidCo til finansiering af købet af ejendommen. Skatterådet fandt, at LuxCo 1, LuxCo 2, Fonden eller nogen af investorerne i Fonden, ikke skulle anses for begrænset skattepligtig til Danmark i forhold til udbytte udloddet fra BidCo, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, den dansk/luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 10 og EU’s moder- og datterselskabsdirektiv, direktiv 2011/96/EU.◄ | |
| ►SKM2025.523.SR◄ | ►En koncern ønsker at foretage en udlodning fra en dansk filial, der er ejet af et selskab, der er hjemmehørende i en stat udenfor EU og uden dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Udbytteudlodningen skal strømme op gennem strukturen og ende hos koncernens ultimative moderselskab, der er hjemmehørende i X-land. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at udlodningen kan ske uden dansk beskatning, idet den umiddelbare ejer hverken kan støtte ret på moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Endvidere kunne Skatterådet ikke tiltræde, at selskabsskattelovens § 2 C er i strid med EØS-aftalens artikel 31 om etableringsfrihed.◄ | |
| ►SKM2025.513.SR◄ | ►Skatterådet bekræftede, at hverken spørger (Fonden) eller Fondens 100 % ejede holdingselskaber, H1 og H2, skulle anses for skattepligtige til Danmark i relation til udbytte udbetalt fra de fuldt ejede danske datterselskaber (100 % direkte/indirekte ejerskab), H3 og H4, der skulle udloddes til holdingselskaberne og derfra videre til Fonden. Skatterådet fandt, at de umiddelbare modtagere af udbyttet, H1, der var omfattet af bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet og den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, med stor sandsynlighed kunne anses for retmæssig ejer heraf. Der ville dog altid skulle foretages en vurdering for hver enkelt udbytteudlodning, da spørgsmålet om retmæssig ejer var en transaktionsmæssig vurdering. Der blev lægt vægt på, at Fonden som udgangspunkt selv ville være berettiget til frafald af kildeskatten efter interne danske skatteregler og den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, såfremt Fonden havde modtaget udbytterne direkte fra de danske selskaber, at Fonden bestod af puljeaktiver, som blev forvaltet af et Managementselskab, der repræsenterede og handlede på vegne af Fonden, og at Fonden havde en bred investorkreds. Managementselskabet havde ingen tilknytning til investorerne i Fonden - med undtagelse af det nordiske børsnoterede selskab, G2, der ejede ca. 12 % af kapitalen i Fonden, og derfor som udgangspunkt selv ville kunne modtage skattefri udbytter, hvis selskabet havde modtaget udbytte direkte fra H3. Skatterådet bekræftede desuden, at Fonden ikke skulle anses for skattepligtig til Danmark i relation til rentebetalinger/rentetilskrivninger på kontrollerede lån ydet direkte fra Fonden til de 100 % ejede danske selskaber. Der blev lagt vægt på, at Fonden var skattemæssigt hjemmehørende i et nordisk land og beskyttet af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, og at beskatningen af renterne skulle frafaldes ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten, hvorved der heller ikke var begrænset skattepligt på rentebetalinger/-tilskrivninger på kontrolleret gæld efter interne danske skatteregler. Ligningslovens § 3 fandt efter en samlet konkret vurdering ikke anvendelse på udbytteudlodningerne og rentebetalingerne fra de danske selskaber til H2, henholdsvis Fonden, idet formålet med ejerstrukturen vurderedes at være konkret forretningsmæssigt begrundet.◄ | |
| SKM2025.357.SR | Skatterådet bekræftede, at Finansieringsselskabet og den bagvedliggende investor Foreningen - som begge var bagvedliggende i forhold til en truststruktur, hjemhørende i Sydkorea - blev anset som retmæssige ejere af udbyttet, og ikke var skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, såfremt udbytte blev udloddet på den kommende ordinære generalforsamling. | |
| SKM2024.452.SR | Spørger ejede 48% af kapitalen i det danske selskab H1. Spørger ønskede at få bekræftet, at der ikke var begrænset skattepligt til Danmark af Spørgers andel af udbytte, der var udloddet fra H1. Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke var begrænset skattepligtig i Danmark af udbyttet, idet Spørger måtte anses for retmæssig ejer. Derfor skulle der ske frafald eller nedsættelse både efter moder/datterselskabsdirektivet og dobbeltbeskatningsoverenskomsten, og der var således ikke begrænset skattepligt af udbyttet efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Endvidere bekræftede Skatterådet, at omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse, idet den pågældende struktur ikke havde som hovedformål at opnå en skattefordel. | |
| SKM2024.200.SR | Sagen omhandlede, at det amerikanske selskab M1 besluttede, at selskabets forretningsområde (navn udeladt) skulle spaltes ud af den eksisterende koncern som et selvstændigt børsnoteret selskab. Beslutningen blev offentliggjort i en fondsbørsmeddelelse i (dato udeladt). For at gennemføre spaltningen blev alle aktierne i det svenske selskab (navn udeladt) udloddet op gennem M1 struktur, hvilket involverede, at der skete en udlodning fra det danske selskab D1 til det svenske moderselskab Spørger AB. Spørgsmål 1 angik, om Spørger AB kunne modtage udbytter skattefrit fra D1. Endvidere var spørgsmålet om M1, ansås som retmæssige ejer af de aktier der blev udloddet fra D1, og om M1 tilsvarende kunne modtage udbytter skattefrit fra D1. Skatterådet kom frem til, at Spørger AB ansås for rette indkomstmodtager af udbyttet, og kunne påberåbe sig, at M1 vil være retmæssig ejer og derfor var beskyttet efter den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst, såfremt M1 ejede aktierne i D1 direkte i stedet for indirekte. Skatterådet bekræftede derfor under spørgsmål 1, at der ikke skete udbyttebeskatning, når aktierne i det danske selskab D1 blev udloddet til det svenske selskab Spørger AB, fordi M1 var retmæssig ejer af udbyttet, jf. SEL § 2, stk.1, litra c, og artikel 10, stk. 3, litra a, samt og artikel 22, stk. 2, litra c), i) i den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Spørgsmål 2 angik, om den generelle omgåelsesklausul i ligningslovens § 3 fandt anvendelse på den påtænkte udlodning. Da det under spørgsmål 1 blev det vurderet, at udbytteudlodningen til Spørger AB ikke blev skattepligtige til Danmark, fordi M1 ansås for være retmæssige ejer af udbyttet, fandt Skatterådet, at den pågældende struktur ikke havde som hovedformål at opnå en skattefordel, som virkede mod formålet og hensigten med skatteretten. Skatterådet bekræftede dermed, at LL § 3 ikke fandt anvendelse. | |
| SKM2024.198.SR | Master LuxCo (Spørger), var et luxembourgsk selskab, som primært investerede i fast ejendom og ejendomsrelaterede værdipapirer. Spørger havde gennem Lux HoldCo købt en ejendom i Danmark gennem selskabet DK PropCo ApS. Spørger finansierede sine investeringer dels ved hjælp af egenkapital og dels ved hjælp af aktionærlån fra den overliggende fond. Det dansk selskab betalte renter til Spørger i Luxembourg. Som følge af et aktionærlån i Lux HoldCo påløb renterne til finansiering af købet af en ejendom. Spørger ønskede under spørgsmål 1 at få bekræftet, at Spørger ville anses for at være den reelle ejer af udbytte fra det danske ejendomsselskab, og derfor ikke skulle anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske SEL § 2, stk. 1, litra c). Skatterådet bekræftede dette. Spørger ønskede under spørgsmål 2 at få bekræftet, at det luxembourgske selskab Lux FinCo ville anses for at være den reelle ejer af modtagne/påløbne renter af kontrolleret gæld (aktionærlån), hvor låntager var det danske ejendomsselskab, og derfor ikke skulle anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske SEL § 2, stk. 1, litra d). Skatterådet bekræftede dette. | |
| SKM2023.4.SR | Skatterådet bekræftede, at den danske lovgivning var EU-stridig, og at den danske udbyttebeskatning skulle frafaldes. Sagen vedrørte dansk kildeskat i relation til investering gennem et tysk investeringsfond, der ejede datterselskabsaktier i et dansk selskab. Den pågældende investeringsfond var begrænset skattepligtig af udbytte fra det danske datterselskab, og der kunne ikke ske en nedsættelse af udbytteskatten efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller efter den interne regel i selskabsskatteloven, der ikke gælder for udbytte af datterselskabsaktier. En tilsvarende dansk investeringsfond ville imidlertid være helt skattefritaget af datterselskabsudbytter. Denne forskelsbehandling kunne ikke begrundes med tvingende almene hensyn, og der syntes ikke at foreligge omgåelse, hvorfor der kunne ske en nedsættelse af udbytteskatten til 0 med henvisning til bestemmelsen om etableringsfrihed i TEUF artikel 49. Derudover bekræftede Skatterådet, at der efter de interne danske regler heller ikke skulle ske en beskatning af renter. | |
| SKM2022.551.SR | Spørger, H4, var ejet af en fond i Luxembourg. Spørger investerede i ejendomme og ejede en række selskaber i Danmark. Spørger havde bl.a. opkøbt en ejendom gennem det danske selskab, H3. Spørger vil herefter modtage udbytte fra sin investeringer i Danmark. Spørger ønskede på den baggrund bekræftet, at spørger skulle anses for at være den reelle ejer af modtaget udbytte fra det helejede danske ejendomsselskab og derfor ikke skulle anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske SEL § 2, stk. 1, litra c. Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med spørgers ønske, at spørger var den reelle ejer af modtaget udbytte fra det danske ejendomsselskab. Skatterådet lagde i sin vurdering vægt på, at udbyttet ikke blev videreudloddet til den bagvedliggende fond. Spørger ønskede endvidere bekræftet, at den luxembourgske fonds administrationsselskab, H6, ikke ville blive begrænset skattepligtig i henhold til SEL § 2, stk. 1, litra d, som følge af modtagne rentebetalinger, fra det danske selskab H1. Skatterådet bekræftede, at H6 ikke ville blive begrænset skattepligtig af rentebetalingerne. Skatterådet fandt at der ikke var tale om kontrolleret gæld, hvorfor SEL § 2, stk. 1, litra d, ikke fandt anvendelse. | |
| SKM2022.471.SR | C påtænkte at udlodde 800.000 euro til moderselskabet, B i X-land. 50.000 euro af udbyttet skulle anvendes til drift og nye investeringer i B. De resterende 750.000 euro forventedes at skulle udloddes til den personlige aktionær. Spørger ønskede derfor at vide, om B ville blive begrænset skattepligtig af udlodningen. Hvis Skatterådet svarede nej til dette, ønskede Spørger bekræftet, at B ikke blev skattepligtig til Danmark af den del af udbyttet, som ikke blev udloddet til den personlige aktionær. Skatterådet fandt, at B blev begrænset skattepligtig til Danmark af udlodningen. Skatterådet bekræftede, at B ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af den del af udbyttet, som ikke blev udloddet til den personlige aktionær. Hvis Skatterådet svarede nej til det første spørgsmål, men ja til det andet spørgsmål, ønskede Spørger bekræftet, at den del af udbyttet, der blev videreudloddet til den personlige aktionær, var omfattet af art. 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og W-land, så udbytteskatten for denne del kunne nedsættes til skattesatsen her. Det bekræftede Skatterådet. | Påklaget til Landsskatteretten. |
| SKM2022.97.SR | Sagen omhandlede en tysk alternativ investeringsfond (Spørger), der ejede 100 % af anparterne i et dansk ejendomsselskab (datterselskab). I spørgsmål 1 kunne Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke skulle anses som begrænset skattepligtig til Danmark i relation til udbytte udloddet fra det danske datterselskab. Skattepligten omfatter ikke udbytter af datterselskabsaktier, når beskatningen af udbytter skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c, 5. pkt. Idet Spørger som udgangspunkt vurderedes at være berettiget til nedsættelse af udbytteskatten efter den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 10, stk. 3, havde Spørger således en fordel (skattefritagelse) efter den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. I spørgsmål 2 kunne Skatterådet bekræfte, med henvisning til begrundelsen i spørgsmål 1, at Spørger ikke skulle anses som begrænset skattepligtig til Danmark i relation til renter af kontrolleret gæld, hvor låntageren var det danske datterselskab. | |
| SKM2021.647.SR | Ved anvendelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz udgør udbytte fra et selskab i Spanien en tredjelandsindkomst. Bestemmelsen i artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten vedrører imidlertid alene udbytte fra et selskab i et af de to lande, som har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Beskatningsretten til indkomst i form af udbytte fra et spansk selskab til Spørger som retmæssig ejer tilkom herefter Schweiz ifølge artikel 21 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz. | |