En gave defineres traditionelt som en vederlagsfri overdragelse af et gode. Gaver vil således pr. definition næsten altid være til skade for kreditorerne.

Gaver, som er givet senere end 6 måneder før fristdagen, kan omstødes efter KL § 64. Det har i den forbindelse ingen betydning, om skyldneren ved gavedispositionen var eller blev insolvent, eller om gavemodtageren var i god eller ond tro med hensyn til skyldnerens insolvens, jf. KL § 64, stk. 1.

Gaver, som er givet mellem 6 måneder og 1 år før fristdagen, kan omstødes, medmindre gavemodtageren godtgør, at skyldneren hverken var eller ved selve gaven blev insolvent, jf. KL § 64, stk. 2, 1. led. Gavemodtageren kan således i disse tilfælde undgå en omstødelse, hvis han kan bevise, at gavegiver var solvent lige, da han havde givet gaven. Hvis gaven er givet til én af skyldnerens nærstående, udstrækkes perioden til 2 år, jf. stk. 2, 2. led.

Efter retspraksis kan lejlighedsgaver mv. som fx fødselsdagsgaver, normalt ikke omstødes. Der er en formodning for, at det er en lejlighedsgave, når gaven er givet i anledning af fx bryllup eller fødselsdag. Gaven må dog ikke stå i misforhold til skyldnerens økonomiske situation på det tidspunkt, hvor den blev givet.

I TfS 1997, 859 VLD, fandt landsretten, at en konkursramt far havde givet sine børn gaver mv., og dispositionen blev omstødt Børnene hævdede, at det var løn for udført arbejde, men retten fandt ikke, at de havde løftet deres bevisbyrde for, at forholdet ikke var en gave.

For gaver givet mellem ægtefæller suppleres KL § 64 med RVL § 33, der er omtalt i afsnit E.1.3.1.

Hvis skyldneren er et aktie- eller anpartsselskab, der er under konkursbehandling, vil en erstatningssag mod selskabets ledelse mv. i mange tilfælde være et alternativ til en omstødelsessag efter KL § 64. Sælger et selskab et aktiv til en pris, der er lavere end prisen i handel og vandel, vil differencebeløbet udgøre en gave, der samtidig repræsenterer et tab for selskabet. Efter reglerne i , jf. herom nærmere afsnit H.3.17.2, vil personkredsen i et selskab (stifter, direktør, bestyrelsesmedlem, revisor, ejer mv.) kunne pålægges ansvar for skader tilføjet selskabet og evt. tillige kreditorer og 3. mænd. Reglerne er en kodificering af retspraksis og skal suppleres med culpareglen, hvorefter enhver kan pådrage sig erstatningsansvar for adækvate (påregnelige) skader, som man påfører nogen ved en forsætlig eller uagtsom handling eller undladelse.

Såfremt kurator for et konkursramt selskab skønner, at gavemodtageren ikke vil kunne opfylde en omstødelsesdom efter KL § 64, eller fristen efter KL § 81 for at anlægge omstødelsessag er udløbet, vil det være relevant at overveje, om der i stedet kan gennemføres en erstatningssag mod den eller de personer, der har foretaget eller medvirket til den gavedisposition, hvorved selskabet blev påført et til gavens værdi svarende tab.

Hvis kurator opgiver at forfølge et sådant erstatningskrav, kan enhver kreditor i boet selv anlægge en sådan sag, jf. bestemmelsen i KL § 137, jf. herom ovenfor i H.3.12.2.

En kreditor, der har lidt et tab som følge af en handling eller undladelse, som er rettet direkte mod kreditor og ikke som en afledet følge af en handling eller undladelse rettet mod selskabet, vil efter reglerne i , kunne vælge selv at anlægge en erstatningssag uden om boet.

Kreditorer kan således vælge selv at rejse et erstatningskrav over for, fx et bestyrelsesmedlem eller direktøren, fx fordi konkursdividenden må forventes at blive beskeden. Desuden tilkommer et eventuelt omstødelsesbeløb boet og dermed alle kreditorer til fordeling efter konkursordenen, hvorimod et erstatningsbeløb, som en forfordelt kreditor måtte få dom for, går til denne kreditor, der heller ikke er bundet af fristen i KL § 81, som kun gælder omstødelsessager.