åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "G.2 Udlægsforretningens forberedelse" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Når der opstår en restance er udgangspunktet at der skal følges hurtigt og effektivt op på den manglende betaling ved tilbundsgående udlæg.

Ud fra en konkret vurdering kan pantefogden dog undlade at iværksætte en fogedforretning første gang en virksomhed eller en borger optræder på en restanceliste.

Skattecentret kan vælge, at kontakte restanten telefonisk med henblik på en afklaring af, hvornår beløbet vil kunne betales. Der kan gives en kort fristudsættelse med betaling på maksimalt en måned. Betaling skal dog som udgangspunkt altid ske inden næste tilsvar/rate forfalder.

Hvis betaling ikke kan ske inden for denne tidsfrist, skal der foretages udlæg for det forfaldne beløb.

Inden udlæg foretages skal pantefogeden påse, at de formelle udlægsbetingelser er overholdt, det vil sige, at

  1. kravet ikke er forældet eller bortfaldet på anden måde
  2. kravet er omfattet af fogdens stedlige kompetence (se G.1.3.1.1)
  3. kravet er omfattet af fogdens saglige kompetence (se G.1.3.1.2)
  4. fuldbyrdelsesfristen i RPL § 485 er udløbet (se G.2.1)
  5. underretning om udlægsforretningen er kommet frem til skyldneren (se G.2.5 og G.2.6)

Manglende overholdelse af de 3 første betingelser medfører udlæggets ugyldighed, medens betingelserne D og E i visse tilfælde kan fraviges.