Overskriften til kapitel 29 (KL §§ 231-237) er ændret til "Gældssanering i forbindelse med konkurs".

Overskriften blev ændret ved lov nr. 365 af 24. maj 2005 for at afspejle, at skyldneren ikke i alle tilfælde selv skal være gået konkurs for at kunne få gældssanering efter reglerne i dette kapitel.

Anvendelsesområdet for reglerne om gældssanering i konkurs er ved lovændringen udvidet til at omfatte en række yderligere situationer, hvor der ansøges om gældssanering i forbindelse med en konkursbehandling.

KL § 231, stk. 1 - begæring om gældssanering inden indkaldelse til afsluttende skiftesamling i et konkursbo

Ifølge KL § 231, stk. 1, finder reglerne i kapitel 29 anvendelse, hvis en skyldner indgiver begæring om gældssanering, inden skifteretten indkalder til afsluttende skiftesamling i et konkursbo, og konkursbehandlingen vedrører

1. skyldneren
2. skyldnerens ægtefælle eller samlever, såfremt skyldnerens gæld i det væsentlige stammer fra kaution eller lignende hæftelse for gæld, som ægtefællen eller samleveren har pådraget sig ved erhvervsmæssig virksomhed, eller
3. et selskab, hvis kapital skyldneren, dennes ægtefælle eller samlever tilsammen direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af, forudsat at skyldnerens gæld i det væsentlige stammer fra kaution eller lignende hæftelse for selskabets gæld.

Bestemmelsen gælder, uanset om boet sluttes efter § 142 eller med regnskab og udlodning efter §§ 151-152.

Skifteretten kan ifølge § 231, stk. 3, undtagelsesvist anvende reglerne i kapitel 29, selv om skyldneren indgiver begæring på et senere tidspunkt end nævnt i stk. 1, jf nedenfor.

For KL § 231, stk. 1, nr. 2, gælder, at det er uden betydning, om den uoverskuelige gældsbyrde stammer fra en erhvervsvirksomhed, som er drevet i skyldnerens eget navn eller i ægtefællens eller samleverens navn.

Erhvervsmæssig virksomhed omfatter de tilfælde, hvor virksomheden har været ægtefællens eller samleverens hovedbeskæftigelse.

Virksomheder af mere hobbybetonet karakter giver ikke skyldneren eller dennes ægtefælle eller samlever mulighed for at få gældssanering efter reglerne om gældssanering i forbindelse med konkurs.

Det samme gælder i tilfælde, hvor en lønmodtager har pådraget sig gæld ved fejlslagne investeringsprojekter, fx ved tegning af anparter uden sammenhæng med skyldnerens erhvervsudøvelse.

Bestemmelsen stiller krav om, at skyldnerens gæld i det væsentlige skal stamme fra erhvervsmæssig virksomhed eller sikkerhedsstillelse herfor.

Stammer gælden ikke i det væsentlige fra sådanne forpligtelser, men har gælden derimod karakter af forbrugsgæld eller lignende, er skyldneren henvist til at søge gældssanering efter reglerne i kapitel 25-28.

I de tilfælde, hvor skyldnerens gæld er af "blandet" karakter, således at der både eksisterer gæld, som har karakter af forbrugsgæld, og gæld fra erhvervsmæssig virksomhed eller sikkerhedsstillelse herfor, beror det på en konkret vurdering, om kravet er opfyldt. Ved denne vurdering må der foretages en konkret afvejning af størrelsen af den gæld, som knytter sig til den erhvervsmæssige virksomhed og skyldnerens øvrige gæld, herunder en vurdering af, om skyldneren eller dennes nærtstående har trukket store lønindtægter ud af en virksomhed etableret i selskabsform, og om en personligt ejet virksomheds kassekredit har været anvendt til køb af private forbrugsgoder eller almindelige dagligdagsindkøb uden forbindelse til virksomhedens drift og lignende. Betingelsen er sædvanligvis opfyldt, hvis væsentligt mere end halvdelen af skyldnerens gæld stammer fra erhvervsvirksomhed.

Kendelse om gældssanering er betinget af, at ægteskabet og/eller samlivet bestod enten på det tidspunkt, hvor skyldneren påtog sig at hæfte for den erhvervsmæssige gæld, eller består på det tidspunkt, hvor skyldneren indgiver begæring om gældssanering i forbindelse med konkurs.

For KL § 231, stk. 1, nr. 3, gælder, at betegnelserne "selskab" samt "direkte eller indirekte" skal forstås i overensstemmelse med principperne i KL § 2, nr. 2. Reglen indebærer, at det er uden betydning, om den uoverskuelige gældsbyrde stammer fra en erhvervsvirksomhed, som er drevet i eget navn eller gennem et selskab.

I de tilfælde, hvor selskabet ejes helt eller delvist af ægtefællen eller samleveren, omfatter reglen tilfælde, hvor ægteskabet og/eller samlivet bestod enten ved skyldnerens påtagelse af hæftelsen for den erhvervsmæssige gæld eller består ved skyldnerens indgivelse af begæring om gældssanering.

KL § 231, stk. 2 - begæring om gældssanering efter stadfæstelsen af rekonstruktionsforslag med tvangsakkord og skyldners kaution mv. for sit selskabs gæld

►Reglerne i kapitel 29 anvendes endvidere, hvis en skyldner indgiver begæring om gældssanering inden fire uger efter stadfæstelsen af et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, for et selskab, hvis kapital skyldneren, dennes ægtefælle eller samlever tilsammen direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af, forudsat at skyldnerens gæld i det væsentlige stammer fra kaution eller lignende hæftelse for selskabets gæld.◄

►◄KL § 231, stk. 3 - konkurs efter begæring om gældssanering (1); "dobbeltsaneringssager" (2)

Reglerne i kapitel 29 anvendes ifølge KL 231, stk. 2, endvidere, hvis

1. skyldnerens bo, efter at der er indgivet begæring om gældssanering, tages under konkursbehandling 
2. skyldneren indgiver begæring om gældssanering, og der samtidig efter reglerne i dette kapitel behandles en begæring om gældssanering vedrørende skyldnerens ægtefælle eller samlever. 

Bestemmelsen i KL § 231, stk. 2, nr. 2, skal sikre, at der i de såkaldte "dobbeltsaneringssager", dvs. den situation, at begge ægtefæller eller samlevere får behandlet en ansøgning om gældssanering på samme tidspunkt, er mulighed for, at begge ansøgeres begæringer om gældssanering kan behandles efter de samme regler. Kendelse om gældssanering i forbindelse med konkurs kan kun afsiges efter denne bestemmelse, hvis parterne på kendelsestidspunktet har fælles husstand, og der derfor skal udarbejdes et fælles husstandsbudget.

KL § 231, stk. 4 - begæring indgivet senere

Skifteretten kan ifølge § 231, stk. 3, anvende reglerne i kapitel 29, selv om skyldneren indgiver begæring på et senere tidspunkt end nævnt i stk. 1.

KL § 231, stk. 5 - andre skæringstidspunkter

Er konkursboet sluttet med regnskab og udlodning, jf. §§ 151 og 152, eller i medfør af § 143, kan skifteretten ifølge § 231, stk. 4, bestemme, at gældssaneringssag alene skal indledes, for så vidt angår de fordringer, som er nævnt i § 233. I så fald finder reglerne i kapitel 29 tilsvarende anvendelse. 

Bestemmelsen indebærer, at i de tilfælde, hvor det er skyldneren, der er under konkursbehandling, er det relevante skæringstidspunkt normalt konkursdekretets afsigelse, jf. § 233, stk. 2. I de øvrige tilfælde, dvs. hvor det ikke er skyldneren selv, der er under konkursbehandling, er det relevante skæringstidspunkt normalt indledning af gældssaneringssag, jf. § 233, stk. 1.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at der kan meddeles gældssanering på de betingelser og vilkår, som gælder for gældssanering i forbindelse med konkurs, selv om en skyldner først indgiver ansøgning om gældssanering i forbindelse med konkurs, efter at konkursboet er sluttet.

Afgørelsen af, om der, uanset at konkursboet er afsluttet, skal indledes sag om gældssanering i forbindelse med konkurs, beror på skifterettens skøn. For at varetage de særlige hensyn til forsvarlig afvikling af konkursramte erhvervsvirksomheder, jf. § 231 a, stk. 2, forudsættes det dog, at en sag om gældssanering efter kapitel 29 ikke indledes, når der er forløbet blot nogen tid fra konkursens afslutning, da det ellers er vanskeligt at fremskaffe nærmere oplysninger om virksomhedens drift mv.

I skifterettens afgørelse af, om der skal indledes sag om gældssanering, uanset at konkursboet er afsluttet, må det således indgå som et væsentligt moment, om sagen kan oplyses forsvarligt. Dette har særlig betydning i de sager, hvor konkursboet er sluttet i medfør af § 143, idet der i disse sager som hovedregel ikke har været foretaget de samme undersøgelser som i konkursboer, der sluttes med regnskab og udlodning. I dette tilfælde må skyldneren derfor under gældssaneringssagen efter bedste evne forsøge at sikre medhjælperen adgang til relevant materiale fra den konkursramte virksomhed. Medvirker skyldneren ikke hertil, bør det efter Konkursrådets opfattelse føre til, at begæringen om gældssanering i forbindelse med konkurs afvises, jf. § 212, stk. 1, nr. 2. I praksis kan de oplysninger, der eventuelt fremkommer fra de kendte fordringshavere i medfør af § 233 a, stk. 2, dog formentlig udgøre en væsentlig del af skifterettens vurderingsgrundlag.

Hvis boet er sluttet i medfør af § 143, skal de eventuelle yderligere undersøgelser, som måtte være fornødne for skifterettens vurdering af skyldnerens gældssaneringssag, foretages af skifterettens medhjælper, hvilket i praksis oftest medfører, at statskassen skal afholde udgiften hertil.