FormålFormålet med ordningen er at give fritagelse for told og afgifter i en række særlige tilfælde. Ordningen kan tjene både private, almene og erhvervsmæssige formål.

Der er f.eks. tale om, at der  ikke er et rimeligt forhold mellem det provenu, som ville fremkomme ved toldopkrævningen, og den administrative indsats, som vil være forbundet hermed.

Fritagelsen kan opnås under hensyn til f.eks. varernes oprindelse eller anvendelse, afsenderens eller modtagerens status eller andre forhold, der ikke har noget med varernes art at gøre.

Det legale grundlagBestemmelserne om toldfritagelse findes i Rådets forordning nr. 1186/2009 af 16. november 2009 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter (kodificeret udgave), jf. artikel 184 i toldkodeksen.

Der er til forordningen knyttet en række gennemførelsesbestemmelser, som findes i følgende Kommissions forordninger:

K/FO 2288/83 af 29. juli 1983 med senere ændringer, 2289/83 af 29. juli 1983 med senere ændringer samt K/FO 3915/88 af 15. december 1988.

Reglerne om anvendelse af en enhedstoldsats for varer, der indføres i forsendelser fra en privatperson til en anden, findes i Rådets forordning nr. 2658/87, senest ændret ved Rådets forordning nr. 275/2008.

MomsGrundlaget for at give momsfritagelse findes i momslovens § 36, stk. 1, nr. 1.

PunktafgifterGrundlaget for at give afgiftsfrihed findes i de enkelte punktafgiftslove.

Vejledende kan det anføres, at der som hovedregel gives afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat efter momslovgivningen.

Særlige indførselsbestemmelser BKG § 25I visse tilfælde  kan der gælde særlige indførselsbestemmelser, fastsat af sundhedsmæssige, sikkerhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske eller andre grunde. Se afsnit A.5 Varebestemmelser.

GenereltVarer, der indføres toldfrit i overensstemmelse med Rådets forordning nr. 1186/2009, omfattes ikke af kvantitative restriktioner, der anvendes i henhold til foranstaltninger vedtaget på grundlag af traktatens artikel 133, jf. art. 127.3.