Indhold

Skattepligtige, der skal medregne gevinst og tab på gæld ved indkomstopgørelsen, kan fratrække låne- og handelsomkostninger ved påtagelsen (stiftelse eller overtagelse) i anskaffelsessummen.

De låneomkostninger, der kan indgå i opgørelsen af gevinst og tab omfatter fx 

• stempelafgifter
• stiftelsesprovisioner m.m. vedrørende lån med en løbetid på 2 år eller mere
• tinglysningsafgift
• advokat- og revisorudgifter
• vekselomkostninger ved indfrielse af et lån i fremmed valuta
• kurtage
  • ved salg af obligationer i forbindelse med stiftelse af et obligationslån
  • ved opkøb af obligationer i forbindelse med indfrielse af et obligationslån.

Se TfS 1998.581 (DEP).

I de tilfælde, hvor der anvendes indgangsværdier, fx efter KGL § 41, stk. 14 - 17, og KGL § 42, stk. 11 - 15, kan omkostninger ved påtagelsen ikke fratrækkes indgangsværdien.

Omkostninger i forbindelse med erhvervelse af fordringer som fx. kurtage, transportstempel og handelsprovision, kan tillægges den faktiske anskaffelsessum. Se TfS 1984, 40 (T&S).

Når der anvendes indgangsværdier, fx KGL § 42, stk. 11-15, kan omkostninger ved erhvervelse af fordringer ikke tillægges indgangsværdien.

Omkostninger i forbindelse med afståelse af fordringer fradrages i den faktiske afståelses- eller indfrielsessum.

Omkostninger i forbindelse med indfrielse af gæld tillægges indfrielsessummen.

Låneomkostninger

Låneomkostninger afgrænses som de omkostninger, der er med til at erhverve, sikre og vedligeholde gældsforholdet. Også omkostninger i forbindelse med lånetilbud kan være omfattede. Det er kun omkostninger, der vedrører det pågældende lån, som kan indgå i opgørelsen af gevinst og tab. Omkostninger ved lånetilbud kan derfor kun medregnes, hvis lånet faktisk hjemtages.

Det er SKATs opfattelse, at låneomkostningsbegrebet skal fortolkes snævert.

SKAT finder, at de udgifter, der kan indgå i opgørelsen af gevinst og tab efter kursgevinstloven, er begrænset til udgifter, der direkte angår gennemførelsen og berigtigelsen af låneoptagelsen. Det vil være bistand til

• at foretage de fornødne sikringsakter, fx tinglysning eller registrering i værdipapircentral
• praktisk ekspedition af låneaftalen, så aftalen bliver opfyldt, fx overførsel af hovedstolen.

Øvrige udgifter kan derimod ikke indgå i opgørelsen, fordi de ikke direkte angår selve gennemførelsen af anskaffelsen (afståelsen) af lånet (fordringen) eller berigtigelsen af lånet.

Eksempler på øvrige udgifter, der er opgørelsen efter kursgevinstloven uvedkommende, fordi de falder uden for den type omkostninger er fx udgifter til

• rådgivning. Se SKM2009.53.SR og SKM2010.199.ØLR.
• undersøgelser, fx kreditvurdering af kontraktspart eller due diligence
• forhandlinger, fx forhandlinger med en bank eller flere banker i forbindelse med opnåelse af syndikerede lån eller fastlæggelse af vilkår for lån eller obligationsudstedelse
• koncipering af låneaftale og lignende.

Se bemærkningerne til KGL § 26 i lov nr. 439 af 10. juni 1997.

Låneomkostninger ved gæld, der stiftes og indfries til pari, kan fradrages hvis, der i øvrigt er fradrag for tab på gælden. Se TfS 2003,449 (VLR). Det samme gælder for gæld i fremmed valuta, der optages og indfries til samme kurs.

Omkostningerne kan kun fradages ved opgørelsen af gevinst og tab, hvis der ikke har været fradragsret efter andre bestemmelser. Se SKM2004.81.TSS.

De andre bestemmelser kan fx være LL § 8, stk. 3 eller SL § 6, litra a. Det er uden betydning, om sådanne omkostninger rent faktisk er fratrukket ved indkomstopgørelsen efter de pågældende regler. Omkostningen skal fratrækkes i opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter en af de nævnte regler i det indkomstår, hvor forpligtelsen er påtaget. Se TfS 1998.581.DEP.

Låneomkostninger ved oprettelse af en kassekredit kan ikke fradrages ved oprettelsen, men først på det tidspunkt, hvor kassekreditten blev endelig indfriet. SKM2004.389.LSR.

Det følger ikke af TfS 1998.581.DEP, at omkostninger, der ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter en af de nævnte regler, modsætningsvist kan indgå i opgørelsen af gevinst og tab på gæld efter KGL § 26. Det beror på en konkret vurdering, om der foreligger en låneomkostning efter KGL § 26, eller om det er en omkostning, der skal henføres til avanceopgørelsen efter fx aktieavancebeskatningsloven eller ejendomsavancebeskatningsloven, eller er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Variabel tillægsrente på ejendomsobligation

En variabel tillægsrente på en ejendomsobligation, der blev reguleret med den økonomiske performance af ejendomme, var omfattet af kursgevinstloven. Se SKM2006.20.LR

Udsteder skulle opgøre gevinst og tab på gæld efter KGL § 26, stk. 2.

"back end fee" - SKM2010.45.ØLR

Tab på tegningsretter og udgifter til et fee, der havde forbindelse med optagelse af et lån kunne ikke anses for at være fradragsberettigede låneomkostninger efter kursgevinstloven. Det var ikke tale om låneomkostninger, der kunne sidestilles med de eksempler på låneomkostninger, der var anført i forarbejderne til KGL § 26. SKM2007.383.LSR.

SKM2007.383.LSR blev ændret af Østre Landsret, hvor selskabet fik medhold i, at de pågældende udgifter og tab skulle anses for fradragsberettigede. Se SKM2010.45.ØLR. Skatteministeriet er ikke enigt i dommen, som derfor er anket til Højesteret med påstand om frifindelse.

SKM2010.45.ØLR er efter Skatteministeriets opfattelse ikke udtryk for gældende praksis om låneomkostninger i relation til kursgevinstloven.

Omkostninger - realisationsprincippet

Anvender den skattepligtige realisationsprincippet, skal en forholdsmæssig del af omkostningerne fradrages ved eventuelle afdrag på gælden.

Omkostninger - lagerprincippet

Tidligere kunne lagerprincippet anvendes uden tilladelse, men kun for børskursændringer. Idet den tidligere KGL § 25, stk. 2, kun gjaldt for børskursændringer, skulle omkostninger ved gælden fradrages i overensstemmelse med hovedreglen i realisationsprincippet. Se SKM2005.243.LSR.

Omkostninger - lagerprincippet - KGL § 25, stk. 6

Har den skattepligtige fået tilladelse til generelt at anvende lagerprincippet efter KGL § 25, stk. 6, skal omkostningerne medregnes til gældens værdi i den periode, omkostningen forfalder til betaling, fx til gældens primo- eller ultimoværdi, hvis omkostningen relaterer sig til gældens stiftelse eller indfrielse.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2010.199.ØLR	Udgifter til konsulenthonorar ved selskabets låneoptagelse kunne ikke fratrækkes efter SL § 6, stk. 1, litra a eller LL § 8, stk. 3. Da sagen verserede ved Landsskatteretten, fandt Landsskatteretten, at de pågældende udgifter ikke kunne fratrækkes som låneomkostninger i opgørelsen af gevinst og tab på gæld efter KGL § 26, stk. 2 (nugældende). Landsskatteretten lagde til grund, at det var en betingelse for, at de pågældende udgifter til konsulentydelser kunne indgå i opgørelsen efter KGL § 26, stk. 4, at de kunne henføres direkte til den pågældende låneoptagelse. Østre Landsret fandt, at udgifterne til konsulentydelserne hverken var fradragsberettigede efter SL § 6, stk. 1, litra a eller LL § 8, stk. 3, litra c. Selskabets synspunkt om, at udgifterne til konsulentydelser havde karakter af kurtage, kunne ikke føre til et andet resultat. Selskabet havde i Østre Landsret frafaldet det tidligere fremførte synspunkt om, at de nævnte udgifter var fradragsberettigede efter KGL § 26, stk. 4. De pågældende udgifter til konsulentydelser kunne hverken indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter SL § 6, stk. 1, litra a og LL § 8, stk. 3, litra c eller i opgørelsen af gevinst og tab på gæld efter KGL § 26, stk. 4.
SKM2010.45.ØLD	Landsskatteretten fandt, at tab på tegningsretter og udgifter til et fee, der havde forbindelse med optagelse af et lån, kunne ikke var fradragsberettigede låneomkostninger efter kursgevinstloven. Det var ikke tale om låneomkostninger, der kunne sidestilles med de eksempler på låneomkostninger, der var anført i forarbejderne til KGL § 26. SKM2007.383.LSR blev ændret af Østre Landsret i SKM2010.45.ØLR, hvor selskabet fik medhold i, at de pågældende udgifter og tab skulle anses for fradragsberettigede. Skatteministeriet er ikke enig i dommen, og dommen er derfor anket til Højesteret med påstand om frifindelse.
TfS 2003, 449 (VLR)	Ifølge Landsskatterettens kendelse kunne låneomkostninger vedrørende et sparekasselån optaget af selskabet ikke anses for omfattet af KGL § 26, stk. 4 (dagældende), idet der som følge af gældens stiftelse til kurs pari og dennes indfrielse til kurs pari, ikke var tale om et kurstab. Landsskatteretten havde hermed fundet, at der ikke var hjemmel til at foretage en avanceopgørelse. Pari-pari-lån blev af Landsskatteretten endvidere ikke anset for omfattet af meddelelsen om praksisændring fra Skatteministeriet (TfS 1998, 581). Selskabet havde for landsretten nedlagt påstand om fradragsret for låneomkostningerne. Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle.
Landsskatteretskendelser
SKM2005.243.LSR	Sagen handler om periodisering af låneomkostning ved et lån i EURO. Lagerprincippet skulle anvendes for gevinst og tab på ikke-børsnoteret gæld udløst af valutakursændringer. Retten lagde til grund, realisationsprincippet skalle anvendes på gevinster og tab udløst af andre forhold. Låneomkostninger skal fradrages i takt med lånets afvikling (realisationsprincippet), det vil sige fordeles forholdsmæssigt på de betalte afdrag.
SKM2004.389.LSR	Landsskatteretten fandt under henvisning til TfS 2003, 449, der vedrørte låneomkostninger ved pari-parilån, at et selskab ikke var berettiget til fradrag for låneomkostninger i forbindelse med oprettelsen af en kassekredit. Fradrag kunne først indrømmes på det tidspunkt, hvor kassekreditten blev endeligt indfriet.
SKAT
SKM2009.53.SR	I besvarelsen af spørgsmål 6 fremgår følgende: "...Højesteret i dommene SKM2007.773.HR, SKM2007.775.HR og SKM2008.967.HR. Højesteret har fastslået, at accessoriske omkostninger kun i begrænset omfang skal indgå i avanceopgørelsen for så vidt angår aktier og tilsvarende ved opgørelse af afskrivningsgrundlaget for afskrivningsberettigede aktiver. Højesteret udtaler, at kun sådanne udgifter, der kan henføres til berigtigelse og gennemførelse af selve købet indgår i anskaffelsessummen. Det er SKATs opfattelse, at disse principper må antages også at skulle anvendes ved opgørelse af avance/tab på fordringer og gæld." Det vil sige, at udgifter til fx advokat eller revisor skal kunne henføres direkte til gennemførelsen eller berigtigelsen af et lån eller erhvervelse af en fordring for at kunne medregnes i opgørelsen af gevinst og tab på lånet (gælden) henholdsvis fordringen efter kursgevinstloven.
SKM2006.20.LR	En variabel tillægsrente på en ejendomsobligation, der blev reguleret med den økonomiske performance af ejendomme, var omfattet af kursgevinstloven. Udsteder skulle opgøre gevinst og tab på gæld efter KGL § 26, stk. 2. Selskabet havde fradrag for den variable tillægsrente var omfattet af KGL § 26, stk. 4, mens investorernes gevinst/tab på obligationen var omfattet af KGL § 29, stk. 3.
SKM2004.81.TSS	Hvis lånoptagelsen og indfrielsen er sket til samme kurs, kan låneomkostninger ved stiftelse og indfrielse af lånet fradrages. Det er en betingelse, at der ikke er fradrag for disse omkostninger efter andre bestemmelser. (Fortolkning af genoptagelsescirkulære om pari-pari lån/låneomkostninger)
TfS 1998, 581 (DEP)	Låneomkostninger, der kan indgå i opgørelsen af gevinst og tab er fx stempelafgifter, stiftelsesprovisioner mm. vedrørende lån med en løbetid på 2 år eller mere, tinglysningsafgift, advokat- og revisorudgifter, vekselomkostninger ved indfrielse af et lån i fremmed valuta samt kurtage ved salg af obligationer i forbindelse med stiftelse af et obligationslån og kurtage ved opkøb af obligationer i forbindelse med indfrielse af et obligationslån. Omkostninger, fx kurtage ved salg og opkøb af obligationer, kan kun medregnes ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld, hvis den skattepligtige ikke - i sin egenskab af kreditor - har medregnet omkostningen ved opgørelsen af gevinst og tab på obligationerne. Låneomkostninger og lignende kan medregnes i anskaffelses- og afståelsessummerne, hvis omkostningerne ikke har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter andre skatteregler.