Indhold

I dette afsnit beskrives flere af de særlige aftaler, der gælder ved et salg af en fast ejendom, og den skattemæssige virkning af disse aftaler.

Afsnittet indeholder:

Regel
Overdragelse mellem selskab og aktionær
Forkøbsret
Køberet
Genkøbsret/tilbagekøbsret
Frikøb af hjemfaldsforpligtelse
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Sælges en fast ejendom på vilkår, der ikke er markedsmæssigt begrundede, har SKAT mulighed for at regulere aftalen skattemæssigt, hvis parterne ikke kan anses for uafhængige eller ikke har konkrete modstridende interesser. Se EBL § 4, stk. 6.

Overdragelse mellem selskab og aktionær

Når en skatteyder selvstændigt kan træffe beslutninger på vegne af et selskab, og der mellem skatteyderen og selskabet er indgået en aftale om overdragelse af en fast ejendom, kan SKAT regulere den del af salgssummen, der afviger fra markedsprisen. Se afsnit (C.B.3.5.4.3) om den skattemæssige konsekvens af sådan en handel.

Forkøbsret

En aftale om forkøbsret giver en skatteyder ret til at købe en bestemt ejendom, når ejeren beslutter sig til at sælge ejendommen.

Ejeren er forpligtet til at tilbyde ejendommen til indehaveren af forkøbsretten, når ejendommen skal sælges, men ejeren afgør selv, om et salg skal finde sted og i givet fald, hvornår salget skal finde sted.

Da indehaveren af en forkøbsretsaftale ikke er forpligtet til at købe ejendommen på tilbudstidspunktet, er der først indgået en overdragelsesaftale på det tidspunkt, hvor forkøbsretten udnyttes. Det er i den sammenhæng uden betydning, om pris og andre vilkår er blevet fastsat på det tidspunkt, hvor forkøbsretsaftalen blev indgået.

I de tilfælde hvor salgsprisen og øvrige handelsvilkår er fastsat i forkøbsretsaftalen, er der grundlag for at undersøge, om aftalen er indgået på markedsmæssige vilkår. Det skyldes, at ejeren ved aftalens indgåelse har afskåret sig fra en mulig værdistigning og ikke har mulighed for at sælge ejendommen til anden side.

Se dog SKM2009.285.SR, hvor spørgsmålet til Skatterådet handlede om en anden problemstilling, men hvor det fremgik af sagsfremstillingen, at en ejer af et ca. 9 ha. stort landbrugsareal i 2000 havde indgået en forkøbsret med en person, som havde ret til at købe arealet til en nærmere fastsat pris, hvis ejeren ønskede at sælge. Baggrunden for aftalen var, at både udstederen (ejeren) og indehaveren af forkøbsretten (den potentielle køber) mente sig berettiget til at købe jorden, da den i 2000 blev erhvervet af ejeren. Frem for at gennemføre en retssag valgte parterne at indgå en aftale om forkøbsret. På den baggrund blev aftalen anset for indgået mellem uafhængige parter.

Se også skd.1979.49.103, der omhandler en dom fra Vestre Landsret, hvor der i forbindelse med salg af en manufakturforretning, blev indgået aftale om, at køberen havde forkøbsret til den ejendom, hvor forretningen lå. Det fremgik af aftalen, at prisen ikke på noget tidspunkt kunne overstige et fastsat beløb. Dette beløb var væsentligt under ejendommens værdi på overdragelsestidspunktet, men efter bevisførelsen mente landsretten ikke, at der var givet køberen en gave.

Kompensationsbeløb

Modtager udstederen et tilbud på ejendommen fra tredjemand og må betale et kompensationsbeløb til indehaveren af forkøbsretten for at blive frigjort for forpligtelsen om at sælge til indehaveren, anses dette beløb som en omkostning ved handlen.

Skatterådet anså et beløb på 5.175.000 kr., som ejeren af et landbrugsareal betalte som kompensation til indehaveren af en forkøbsret, for at være en omkostning ved afståelsen af jorden til tredjemand. Se SKM2009.285.SR.

Erstatning

Et erstatningsbeløb, der betales af udstederen til indehaveren af forkøbsretten som følge af en retsstridig krænkelse af aftalen, er ikke skattepligtigt for indehaveren. Se LSRM 1976, 137 LSR, hvor en ejendomshandler, der samtidig drev landbrug, fik en forkøbsret til naboens landbrugsejendom. Naboejendommen blev solgt uden at respektere forkøbsretten, og ved forlig modtog indehaveren af forkøbsretten et beløb på 35.000 kr. Da beløbet var udbetalt som følge af en retsstridig krænkelse og ikke havde forbindelse med skatteyderens næringsvirksomhed som ejendomshandler, var det ikke omfattet af statsskatteloven og var dermed ikke skattepligtigt.

Se også

Se også afsnit (C.H.2.1.5.2) om den skattemæssige behandling af middelbare rettigheder, da fortjenesten på en forkøbsret behandles efter disse regler.

Køberet

Når der mellem parter indgås en køberetsaftale, opnår erhververen (indehaveren) af køberetten en ret men ikke en pligt til inden for en given periode at købe en fast ejendom til en forud fastsat eller en senere aftalt pris. Udstederen af køberetten forpligter sig som ejer til at sælge ejendommen på det tidspunkt, hvor køberetten bliver gjort gældende.

Ved indgåelsen af aftalen overdrager udstederen af køberetten væsentlige beføjelser til indehaveren, da udstederen (ejeren) udelukkende kan sælge ejendommen til tredjemand, hvis tredjemand accepterer køberettens indhold. Afhængigt af aftalens indhold afskærer udstederen sig også fra muligheden for at få andel i eventuelt stigende ejendomspriser, og endelig må udstederen acceptere usikkerheden, om køberetten overhovedet vil blive udnyttet.

En køberetsaftale er i sit indhold suspensivt betinget, fordi en overdragelsesaftale først kan anses for indgået på det tidspunkt, hvor indehaveren beslutter sig til at udnytte køberetten. Dermed bliver det tidspunkt, hvor der indgås aftale om overdragelse, gældende for, hvornår der i skattemæssig henseende er indgået en endelig og bindende aftale.

Kursgevinstlovens regler gælder som hovedregel ikke for køberetsaftaler om fast ejendom. Se KGL § 29, jf. § 30, stk. 1, nr. 1. Se nedenfor i dette afsnit om lagerbeskatning på visse køberetsaftaler, der den 5. december 2007 eller senere er indgået mellem visse familiemedlemmer.

Tilsidesættelse af en køberetsaftale

Indeholder en køberetsaftale vilkår, der tyder på, at der er indgået en endelig og bindende overdragelsesaftale, kan køberetsaftalen i yderste konsekvens tilsidesættes. For parterne vil det medføre, at ejendommen anses for afstået på det tidspunkt, hvor køberetsaftalen blev indgået.

Det væsentligste kriterium i bedømmelsen er, om den usikkerhed, der for udstederen er knyttet til en køberetsaftale, er indskrænket eller helt fjernet. Skatterådet har ikke praktiseret en restriktiv holdning til dette moment.

I en sag indgik et holdingselskab en køberetsaftale med en større virksomhed, hvorefter virksomheden kunne købe holdingselskabets anparter i et driftsselskab, der udelukkende ejede en erhvervsudlejningsejendom. Udstederen havde begrænset virksomhedens adgang til at udnytte køberetten til en kort periode, der lå mere end 2 år frem i tiden, samtidig med, at virksomheden var berettiget til at undersøge arealet nærmere i perioden frem til udnyttelsestidspunktet. Ved at fremdatere udnyttelsesperioden fjernede holdingselskabet helt risikoen for, at køberetten ville blive udnyttet, inden anparterne i driftsselskabet kunne afstås skattefrit, og ved den korte udnyttelsesperiode formåede holdingselskabet at begrænse køberetsaftalens generelle usikkerhedsmomenter. SKAT havde indstillet, at den tidsmæssige begrænsning af køberetsaftalen ikke kunne godkendes, men Skatterådet accepterede udstederens restriktioner. Se SKM2008.952.SR.

Optionspræmie

Modtager udstederen af køberetten en optionspræmie fra erhververen (indehaveren) i forbindelse med, at aftalen indgås, er beløbet ikke skattepligtigt for udstederen ved modtagelsen. Udnyttes køberetten, anses optionspræmien for at udgøre en del af overdragelsessummen, og hvis køberetten ikke udnyttes, skal præmien beskattes som en delafståelse af ejendommen.

Et eksempel er en sag, hvor udstederen af køberetten modtog en optionspræmie på 1,43 pct. af den aftalte købesum fra den potentielle køber. Skatterådet bekræftede, at beløbet ikke var skattepligtigt ved modtagelsen. Det skulle i stedet indgå som en del af overdragelsessummen, hvis køberetten blev udnyttet. Blev køberetten ikke udnyttet, var der tale om en delafståelse, hvor 1,43 pct. af ejendommen skulle betragtes som afstået. Ved en senere afståelse af ejendommen ville anskaffelsessummen blive reduceret med samme procentdel. Se SKM2008.920.SR.

Vederlag for overdragelse af en køberet

Overdrages køberetten mod betaling til tredjemand, vil vederlaget være skattepligtigt for overdrageren, hvis en udnyttelse af køberetten og et efterfølgende salg af ejendommen ville have udløst beskatning. Det er dog en forudsætning, at køberetten på overdragelsestidspunktet repræsenterer en økonomisk værdi.

En skatteyder havde erhvervet en køberet til 43 parceller som en del af sin næringsvirksomhed. Køberetten blev overdraget til nogle kreditorer i forbindelse med en gældseftergivelse. Landsretten fastslog, at køberetten ikke repræsenterede en værdi på overdragelsestidspunktet, og gældseftergivelsen var bl.a. af den grund ikke skattepligtig. Se TfS 1985, 442 VLR.

Vederlag for opgivelse af en køberet

Betales der et beløb til indehaveren for at opgive sin køberet, skal vederlaget som udgangspunkt ikke beskattes. Det gælder dog ikke i de tilfælde, hvor opgivelsen af køberetten indgår som et led i skatteyderens næringsvirksomhed, eller hvis køberetsaftalen ikke er anset for indgået på markedsmæssige vilkår med den følge, at den aftalte overdragelsessum i skattemæssig henseende ville være blevet korrigeret.

Et selskab havde lejet en ejendom af en bank og samtidig opnået en køberet til at erhverve ejendommen til en fastsat pris. Selskabet fandt en køber, der ville betale 700.000 kr. mere for ejendommen og indgik aftale om, at banken skulle sælge ejendommen direkte til køberen og udbetale forskelsbeløbet til selskabet som opgivelse af køberetten. Landsskatteretten fastslog, at der var tale om en udnyttelse af køberetten og et efterfølgende salg af ejendommen, og selskabet var derfor skattepligtigt af fortjenesten. Se TfS 1988, 613 LSR.

Uafhængige parter

Når en køberetsaftale er indgået mellem reelt uafhængige parter, vil det ofte være aftalt, at ejendommens handelsværdi på udnyttelsestidspunktet skal lægges til grund ved overdragelsen. Men også i de tilfælde, hvor salgsprisen er fastsat på det tidspunkt, hvor køberetsaftalen bliver indgået, er der som udgangspunkt ikke grundlag for at statuere gave fra udstederen til indehaveren af køberetten.

Vestre Landsret tog stilling til spørgsmålet - dog med udgangspunkt i en aftale om forkøbsret. I forbindelse med salg af en manufakturforretning, blev der indgået en aftale om, at køberen havde forkøbsret til den ejendom, hvor forretningen lå. Det stod i aftalen, at prisen ikke på noget tidspunkt kunne overstige et fastsat beløb. Dette beløb var væsentligt under ejendommens værdi på overdragelsestidspunktet, men efter bevisførelsen mente landsretten ikke, at der var givet køberen en gave. Se skd.1979.49.103.

Ikke uafhængige parter

Er en køberetsaftale indgået mellem parter, der ikke er uafhængige, og opnår indehaveren en økonomisk fordel på udnyttelsestidspunktet, kan der statueres gave fra udstederen til indehaveren. Gavens størrelse vil udgøre forskellen mellem den pris, som køberetten kan gøres gældende til, og ejendommens handelspris på udnyttelsestidspunktet.

Gavebetragtningen er aktuel, når indehaveren ved at udnytte køberetsaftalen opnår en økonomisk fordel, og når aftalen er indgået mellem:

Personer inden for det normale gavemiljø (nært beslægtede eller lignende)
Arbejdstager i forhold til arbejdsgiver
Aktionær i forhold til selskab eller omvendt.

Ad a) Personer inden for det normale gavemiljø (nært beslægtede eller lignende)

Blandt personer inden for det normale gavemiljø kan køberetsaftaler benyttes som deciderede gaver, men også som led i erhvervsmæssige forhold. I begge tilfælde vil udgangspunktet være, at en økonomisk fordel vil være skatte- eller afgiftspligtig som gave afhængigt af aftaleparternes familiemæssige relation.

I en sag tog Landsskatteretten stilling til en køberetsaftale, der var indgået mellem en far og tre sønner i forbindelse med erhvervelsen af en ejendom. Faderen og to af sønnerne overtog ejendommen i lige sameje, mens den tredje søn fik en køberet, der gav ham ret til at indtræde i ejerskabet, når han blev myndig. Det var aftalt, at den yngste søn på udnyttelsestidspunktet skulle betale et beløb, der svarede til, hvad de øvrige ejere oprindeligt havde betalt, samt et tillæg, der omfattede en forholdsmæssig andel af den tilførte kapital. Landsskatterettens opfattelse var, at der ikke var tale om en normal og gensidigt bebyrdende aftale. Forskellen mellem det indbetalte beløb og ejendommens handelsværdi på udnyttelsestidspunktet blev derfor betragtet som en gave til den yngste søn. Se LSRM 1979, 56 LSR,

Særligt om forældrekøbslejligheder

I en række bindende svar har Skatterådet taget stilling til spørgsmålet om den skattemæssige behandling af køberetsaftaler, der var indgået mellem forældre og børn.

Udgangspunktet i aftalerne var, at et forældrepar havde erhvervet en ejerbolig og udlejet den til deres barn. Ved at anvende køberetsaftaler var det hensigten, at barnet på et senere tidspunkt skulle overtage ejerboligen til en lavere pris end den forventede handelspris. Se pkt. 14 i værdiansættelsescirkulæret til boafgiftsloven.

Skatterådet fastslog, at der ikke måtte være et misforhold mellem ejendommens handelspris og den pris, som fremgik af køberetsaftalen, på det tidspunkt, hvor køberetten tidligst kunne være gjort gældende. Det var derfor spørgerne, der skulle dokumentere, hvornår køberetsaftalen var indgået.

Skatterådets praksis fremgår eksempelvis af en sag, hvor et forældrepar havde indgået en køberetsaftale med deres søn, som gav ham ret til at overtage den ejerbolig, som han lejede af forældrene, til en pris, der svarede til forældrenes anskaffelsespris. Aftalen indeholdt ingen datoangivelse for, hvornår køberetten kunne gøres gældende. I stedet var det aftalt, at sønnen kunne udnytte køberetten, når han havde det fornødne økonomiske overskud. Da det ikke ved afgivelsen af det bindende svar var muligt at konstatere, om der ville være et misforhold mellem ejerboligens handelspris og den pris, der fremgik af køberetsaftalen, på det tidspunkt, hvor køberetten ville blive udnyttet, ville aftalen få skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser, hvis den blev gennemført. Se SKM2007.859.SR.

En far udlejede en ejerbolig til sin søn. Far og søn indgik desuden en køberetsaftale, som gav sønnen ret til at købe ejendommen til en pris, der svarede til faderens købspris plus forbedringsudgifter. Køberetsaftalen blev tinglyst og var dermed officielt registreret. Selv om det ikke fremgik af køberetsaftalen, blev det lagt til grund, at køberetten ville kunne gøres gældende umiddelbart efter aftalens indgåelse. På dette tidspunkt var der ikke et misforhold mellem ejerboligens handelsværdi og køberetsprisen. En senere udnyttelse af køberetten ville derfor ikke få skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser. Se også SKM2007.846.SR.

Lagerbeskatning på visse køberetter

Med virkning fra den 5. december 2007 er der indført lagerbeskatning på køberetter til fast ejendom, når aftalen har en løbetid på mere end 12 måneder og er indgået mellem familiemedlemmer. Se KGL § 29, stk. 1, jf. § 30, stk. 1, nr. 1.

Ændringen har virkning for aftaler, der bliver indgået mellem den personkreds, der er nævnt i BAL § 22. Det vil sige, at lagerbeskatningen omfatter de tilfælde, hvor ejeren af en fast ejendom tildeler en køberet til

børn, stedbørn og deres afkom
afdødt barns eller stedbarns efterlevende ægtefælle
forældre
personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl kun er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,
plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst én af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet
stedforældre og bedsteforældre.

Lagerbeskatningen medfører, at der hvert år skal opgøres en stigning eller et fald i værdien af køberetten. Udgangspunktet for beregningen er den offentlige ejendomsværdi, der tages som et udtryk for ejendommens handelsværdi.

Det er både udstederen og indehaveren af køberetten, der er omfattet af skattepligten.

Fortjenester beskattes som kapitalindkomst. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 2.

Et eventuelt tab kan modregnes i fortjenester fra tidligere, samme eller efterfølgende indkomstår, men modregningen kan udelukkende foretages i fortjenester på aftaler, der vedrører fast ejendom. Tab, der ikke er modregnet, kan sælgeren trække fra i salgssummen, og køberen kan lægge tabet til anskaffelsessummen, men kun for den ejendom, som køberetsaftalen vedrører. Se KGL § 32, stk. 4.

Hvis køberetten udnyttes, vil ejendommens salgspris i skattemæssig henseende blive sat til den aktuelle handelsværdi. Køberens anskaffelsessum vil være den tilsvarende værdi. Se KGL § 33, stk. 1, sidste pkt.

Også gaver, der består af en køberetsaftale til en fast ejendom, udløser beskatning. Hvis gaven er blevet beskattet på tildelingstidspunktet, anvendes den værdi, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgiften, som køberettens anskaffelsespris. Er gaven ikke blevet beskattet, fordi der ikke var et misforhold mellem købesummen i køberetsaftalen og ejendommens handelspris på det tidspunkt, hvor køberetten tidligst kunne udnyttes, bliver anskaffelsesprisen på køberetten sat til nul kroner. Se KGL § 34, stk. 1.

Skatterådet har i en konkret sag taget stilling til spørgsmålet om lagerbeskatning. En far og hans søn indgik en interessentskabskontrakt, hvorefter sønnen havde ret til at overtage en samejet ejendom til 85 % af den til enhver tid gældende offentlige ejendomsvurdering. Det var yderligere aftalt, at hvis markedsprisen var lavere end den offentlige ejendomsvurdering på det tidspunkt, hvor køberetten blev udnyttet, skulle ejendommen overdrages til markedsprisen. Skatterådet fastslog, at da der var en betydelig usikkerhed om den fremtidige overtagelsespris, var køberetsaftalen ikke omfattet af KGL § 29, stk. 1. Se SKM2011.213.SR.

Ad b) Arbejdstager i forhold til arbejdsgiver

Når en arbejdsgiver tildeler en køberet til en ansat, er det en disposition, der som udgangspunkt ligger uden for ansættelsesforholdet. Derfor vil der være grundlag for at vurdere, om køberetten er udtryk for en skattepligtig gave.

I en sag var der indgået en køberetsaftale mellem et selskab og dets direktør. Da direktøren blev ansat, var selskabet et familieselskab, men da køberetsaftalen blev indgået, var det ejet af en svensk koncern. Direktøren havde købt en grund, som han efterfølgende solgte til selskabet. På grunden fik selskabet opført et hus, som blev udlejet til direktøren. Med udgangspunkt i en køberetsaftale købte direktøren 10 år senere huset med tilhørende grund for 300.000 kr., der svarede til selskabets anskaffelsespris. På det tidspunkt var ejendommens handelsværdi vurderet til 425.000 kr., og forskelsbeløbet var skattepligtigt for direktøren, fordi den økonomiske fordel blev anset for at have haft forbindelse med hans ansættelsesforhold. Se UfR 1977, 460 HRD.

Gaven skal vurderes i en sammenhængende helhed.

Østre Landsret fandt ikke, at en økonomisk fordel for et ægtepar ved at udnytte en køberet til en villa var skattepligtig hverken som arbejdsvederlag eller som gave. Ægteparret havde indgået en aftale med et ældre ægtepar, hvor den ene ægtefælle var svagelig, om, at ejendommen kunne købes til dens værdi på det tidspunkt, hvor de indgik aftalen. Det var yderligere aftalt, at køberetten først kunne gøres gældende, når ejerne flyttede fra ejendommen eller døde, samt at den svagelige ejer skulle passes af det købende par, hvor hustruen var uddannet sygehjælper. Det købende par flyttede på normale lejevilkår ind i en lejlighed i villaen, og hustruen opsagde sin deltidsstilling og modtog normal betaling for sin hushjælp. Se skd.1979.50.207.

Ad c) Aktionær i forhold til selskab eller omvendt

Køberetsaftaler mellem et selskab og en aktionær, der har en bestemmende indflydelse over selskabet, skal være indgået på markedsvilkår. Se LL § 2.

Er aftalen ikke indgået på markedsvilkår, er konsekvensen ved et salg fra et selskab til en aktionær, at forskelsbeløbet mellem den aktuelle handelspris og køberetsprisen bliver lagt til salgsprisen for selskabet, mens aktionæren vil være skattepligtig af et tilsvarende beløb som maskeret udlodning. Se LL § 16A, stk. 1.

Hvis aftalen er indgået på vilkår, hvor det er aktionæren, der har udstedt en køberet til selskabet, vil differencebeløbet blive lagt til aktionærens salgspris, mens et beløb af samme størrelse vil udgøre et skattepligtigt tilskud til selskabet. Se afsnit (S.I.1.3.3).

Der kan forekomme tilfælde, hvor en køberetsaftale mellem en aktionær og et selskab, der er domineret af aktionæren, virker som om, at den er indgået på markedsvilkår. Men en aftale, hvor den samme person repræsenterer begge parter, kan ikke i det indbyrdes forhold indeholde et usikkerhedsmoment, der vedrører modpartens vilje og evne til at handle. Derfor kan sådanne aftaler ikke tillægges skattemæssig betydning. Afhængigt af aftalens indhold kan konsekvensen blive, at ejendommen vil blive anset for overdraget til handelsprisen på tidspunktet for køberettens udnyttelse. Alternativt kan ejendommen anses for solgt på det tidspunkt, hvor køberetsaftalen blev indgået.

Skatterådet afslog, at en aktionær kunne overdrage 5 ha. jord til sit 100 pct. ejede selskab på grundlag af en køberetsaftale uden, at det ville få skattemæssige konsekvenser. Efter aftalen kunne selskabet inden for en 10-årig periode udnytte køberetten til en pris, der svarede til aktionærens anskaffelsespris, hvis arealet ændrede status til byzone. Skatterådet begrundede afslaget med, at aktionærens usikkerhed om, hvorvidt aftalen ville blive gennemført, var elimineret, og derfor var det ikke muligt at efterleve kravet om markedsvilkår (armslængdeprincippet) i denne aftale. Se SKM2009.118.SR.

Genkøbsret/tilbagekøbsret

En genkøbsret eller en tilbagekøbsret er kendetegnet ved, at sælgeren ved salget af en fast ejendom betinger sig retten til at købe ejendommen tilbage.

En genkøbsret behandles skattemæssigt som en køberetsaftale.

Skatterådet bekræftede i en sag, at en tilbagekøbsret skattemæssigt er en genkøbsret, og at den skal behandles som en køberetsaftale. Se SKM2008.936.SR.

En person solgte sin ejerbolig til et selskab, hvor han både var direktør, aktionær og bestyrelsesmedlem. Det var aftalt, at han kunne købe ejerboligen tilbage inden for en periode på 20 år til et beløb, der svarede til salgsprisen. Genkøbsretten blev gjort gældende af direktørens enke 10 år efter, at aftalen var indgået, til den oprindelige salgspris. Den økonomiske fordel var skattepligtig for enken, fordi aftalen blev anset som udtryk for den dominerende indflydelse, som direktøren og dennes søster havde haft i selskabet. Se LSRM 1979, 169 LSR.

Hvis indehaveren sælger genkøbsretten til køberen af ejendommen, bliver betalingen betragtet som et yderligere vederlag for ejendommen. Se EBL § 13.

Frikøb af hjemfaldsforpligtelse

Betaling af et eller flere beløb for at frikøbe en hjemfaldsforpligtelse helt eller delvist udgør et yderligere vederlag for ejendommen og bliver lagt til anskaffelsessummen.

Se også

Se også afsnit LV, Erhvervsdrivende, afsnit (E.C.4.8.3) om afskrivning på ejendomme med hjemfaldsforpligtelse.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelsesamt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
UfR 1977, 460 HR	Køberet til parcelhus. Direktør tildelt køberet af selskab ejet af svensk koncern. Udnyttet efter 10 år med økonomisk fordel. Fordelen anset for afledt af ansættelses-forholdet. Forskelsbeløb skattepligtigt.	Ledende dom
Landsretsdomme
TfS 1985, 442 VLR	Køberet til 43 parceller. Erhvervet som led i næring. Overdraget til kreditorer. Værdiløs på dette tidspunkt. Gældseftergivelse ikke skattepligtig.
Landsskatteretskendelser
TfS 1988, 613 LSR	Køberet til lejet ejendom. Køber til ejendom fundet af køberettens indehaver. Ejendom solgt til køber af ejer. Forskelsbeløb udbetalt til køberettens indehaver. Ejendom anset for solgt via køberetten og videresolgt til køber. Fortjeneste skattepligtig.
LSRM 1979, 169 LSR	Genkøbsret til beboelsesejendom. Aftale indgået mellem selskab og direktør, der også var bestyrelsesmedlem og aktionær. Genkøbsretten gjort gældende af afdød direktørs enke med økonomisk fordel. Forskelsbeløb skattepligtigt.
LSRM 1979, 56 LSR	Køberet til landbrugsejendom. Aftale indgået mellem familiemedlemmer. Ikke normal og gensidigt bebyrdende aftale. Forskelsbeløb skattepligtigt som gave.
LSRM 1976, 137 LSR	Erstatning for krænket forkøbsret til landbrugsejendom. Aftale indgået mellem naboer. Ejendom solgt uden respekt for forkøbsretten. Erstatning ikke skattepligtig.
LSRM 1970, 101 LSR	Køberet til beboelsesejendom. Aftale indgået mellem bank og dets direktør. Udnyttet 11 år senere. Aftale anset som følge af overordnet ansættelse. Forskelsbeløb skattepligtigt.
SKAT
SKM2011.213.SR	Køberet til landbrugsejendom. Aftale indgået mellem forælder og barn. Prisen sat til 85 % af den til enhver tid gældende offentlige ejendomsvurdering. Yderligere aftalt, at hvis markedspris lavere end den offentlige ejendomsvurdering, da overdragelse til markedspris. Aftalen var ikke omfattet af KGL § 29, stk. 1, som følge af usikkerhed om den kommende overdragelsespris. Ikke lagerbeskatning.
SKM2010.349.SR	Køberet til ejerbolig. Lejeaftale med køberetsaftale. Indgået mellem tidligere ægtepar 3 år efter separationen. Aftalevilkår betragtet som gave. Eventuelt forskelsbeløb skattepligtigt.
SKM2010.23.SR	Køberet til fast ejendom. Aftale indgået mellem far og søn. Ikke tinglyst men påtegnet af vitterlighedsvidner. Påtegningen ikke dækkende. Skærpet bevisbyrde ikke løftet. Forskelsbeløb skattepligtigt.
SKM2009.449.SR	Køberet til ejerbolig. Lejeaftale med køberetsaftale indgået ved ophævelse af 15-årigt langt ikke-ægteskabeligt samliv. Aftalevilkår ikke anset for udtryk for gave. Eventuelt forskelsbeløb skattefrit.
SKM2009.358.SR	Køberet til ejerbolig. Lejeaftale med køberetsaftale indirekte indgået mellem søskende, da selskab var udsteder af køberet. Aftale ikke anset for indgået mellem interesseforbundne parter. Forskelsbeløb skattefrit.
SKM2009.289.SR	Køberet til parcelhus. Aftale indgået mellem kærestepar. Tinglyst og påtegnet af vitterlighedsvidner. Huset købt af far til køberettens indehaver ved udsteders død. Efterfølgende udnyttelse af køberetten. Forskelsbeløb skattefrit.
SKM2009.285.SR	Forkøbsret til landbrugsareal. Aftale indgået mellem uafhængige parter. Kompensations-beløb til indehaver af forkøbsret anset for handelsomkostning ved salg til tredjemand. Kompensationsbeløb fradragsberettiget for sælger.
SKM2009.282.SR	Køberet til restaurationsejendom. Aftale indgået mellem far og søn, men ikke tinglyst eller påtegnet af vitterlighedsvidner. Ønske om succession med baggrund i køberetsaftale. Succession ikke mulig. Køberetsaftale accepteret. Eventuelt forskelsbeløb skattefrit.
SKM2009.251.SR	Køberet til ejerbolig. Forældrekøbsaftale indgået i 2006. Underskrevet af vitterlighedsvidner. Betingelserne i værdiansættelsescirkulæret opfyldt. Forskelsbeløb skatte- og afgiftsfrit.
SKM2009.118.SR	Køberet til landbrugsareal. Aftale mellem hovedaktionær og selskab. Selskab ret til køb af areal ved overgang til byzone. Afståelsessum blev ikke tillagt skattemæssig betydning. Eventuelt forskelsbeløb skattepligtigt.
SKM2009.63.SR	Køberet til to ejendomme. Aftale mellem forælder og barn i 1994. Tinglyst og underskrevet af vitterlighedsvidner. Betingelserne i værdiansættelsescirkulæret opfyldt. Forskelsbeløb skatte- og afgiftsfrit.
SKM2009.13.SR	Genkøbsret til ejerbolig. Aftale mellem forælder og barn. Betingelserne i værdiansættelsescirkulæret ikke opfyldte. Forskelsbeløb skattepligtigt som gave.
SKM2008.952.SR	Køberet til anparter i selskab, der ejede en erhvervsudlejningsejendom. Efter aftale mulighed for jordbundsundersøgelser. Ikke tillagt betydning, at udnyttelsesperiode var begrænset af udsteder. Køberetsaftale accepteret. Eventuelt forskelsbeløb skattefrit.
SKM2008.936.SR	Genkøbsret til jordareal. Aftale indgået mellem uafhængige parter. Eventuelt forskelsbeløb skattefrit.
SKM2008.933.SR	Køberet til landbrugsareal. Optionspræmie udbetalt i rater. Samlet præmiebeløb del af salgssum ved udnyttelse ellers anset som delafståelse. Køberetsaftale accepteret.
SKM2008.920.SR	Køberet til fast ejendom. Reguleringsmulighed af købesum i aftaleperiode. Optionspræmie på given procentdel af købesum. Andel af salgssum ved udnyttelse ellers anset som delafståelse. Køberetsaftale accepteret.
SKM2008.472.SR	Forkøbsret til beboelsesejendom. Testamentarisk disposition mellem søskende. Overdragelsessum i testamente blev ikke tillagt skattemæssig betydning. Forskelsbeløb skattepligtigt.
SKM2008.178.SR	Køberet til landbrugsejendom. Aftale indgået mellem forældre og barn. Betingelserne i værdiansættelsescirkulæret var ikke opfyldt. Forskelsbeløb skattepligtigt som gave.
SKM2008.25.SR	Køberet til parcelhus. Aftale mellem forælder og barn. Betingelserne i værdiansættelsescirkulæret var ikke opfyldt. Forskelsbeløb skattepligtigt.
SKM2007.859.SR	Køberet til ejerlejlighed. Forældrekøbsaftale med søn. Betingelserne i værdiansættelsescirkulæret var ikke opfyldt. Forskelsbeløb anset for skattepligtigt som gave.	Se lignende sager om manglende opfyldelse af betingelserne i værdiansættelsescirkulæret: SKM2007.866.SR SKM2007.865.SR SKM2007.861.SR
SKM2007.847.SR	Køberet til to ejerlejligheder. Forældrekøbsaftale med to børn. Betingelserne i værdiansættelsescirkulæret var ikke opfyldt. Forskelsbeløb anset for skattepligtigt som gave.
SKM2007.846.SR	Køberet til ejerlejlighed. Forældrekøbsaftale. Aftalen tinglyst og fremadrettet. Betingelser i værdiansættelsescirkulæret opfyldt. Eventuelt forskelsbeløb ikke anset for skattepligtigt som gave.
SKM2004.145.LR	Køberet til andelsboliger. Påtænkt udstedelse af køberetter fra andelsboligforening til lejere i ejendom. Ville medføre udlodningsbeskatning og beskatning af fortjeneste ved køberettens udnyttelse. Virkning af aftale skattepligtig.
Skd. 1979.50.207	Køberet til ejerbolig. Tætte relationer mellem aftaleparterne. Pasning af svagelig ejer del af aftalen. Økonomisk fordel ikke anset for gave eller arbejdsvederlag. Forskelsbeløb ikke skattepligtigt.
Skd.1979.49.103	Forkøbsret til fast ejendom. Aftale indgået mellem uafhængige parter. Salgspris maksimeret i aftalen. Ikke grundlag for gavebetragtning. Forskelsbeløb ikke skattepligtigt.