åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.A.5.14.1.7 Opgørelse af bilens værdi" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvordan bilens værdi opgøres til beregning af den skattemæssige værdi.

Afsnittet indeholder:

  • Beregning af beskatningsgrundlaget
  • Beregningsgrundlaget for biler, der ved anskaffelsen er tre år og derunder
  • Beregningsgrundlaget for biler, der på anskaffelsestidspunktet er over tre år
  • Eksempler på beregning af beskatningsgrundlaget
  • Biler indregistreret i udlandet
  • Importerede biler
  • Leasede biler
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit

Beregning af beskatningsgrundlaget

Bilens værdi, som lægges til grund ved beregningen af den skattepligtige indkomst, afhænger dels af bilens alder, dels af om arbejdsgiveren har anskaffet bilen som brugt. Bilens værdi sættes dog altid til mindst 160.000 kr. Se LL § 16, stk. 4, 1. pkt.

Ved opgørelsen af den værdi, som den skattemæssige værdi beregnes af (beregningsgrundlaget), skelnes imellem, om firmaet har anskaffet bilen højst tre år efter bilens første registrering i Centralregistret for Motorkøretøjer eller ej.

Der gælder særlige regler for brugte hyrevogne.

I en konkret sag blev der bortset fra et mellemliggende salg og tilbagesalg af en bil mellem to selskaber med til dels sammenfaldende ejerkreds og samme direktør. Se SKM2002.585.LSR.

I en anden sag fandt Landsskatteretten ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte et sale og lease back arrangement vedrørende en bil, som et selskab havde stillet til rådighed for en hovedaktionærs ægtefælle. Værdi af fri bil skulle beregnes på grundlag af værdien af bilen på det tidspunkt, hvor selskabet leasede bilen. Landsskatteretten havde bl.a. lagt vægt på, at

  • der blev gennemført en omregistrering af bilen
  • der var indgået en skriftlig leasingaftale, der blev efterlevet
  • bilen efterfølgende skulle sælges videre til tredjemand fra holdingselskabet.

Landsskatteretten fandt, at sagen derfor adskilte sig fra SKM2002.585.LSR. Se SKM2005.86.LSR.

Beregningsgrundlaget for biler, der ved anskaffelsen er tre år og derunder

Hvis firmaet har anskaffet bilen højst tre år efter bilens første indregistrering ("ny bil"), fastsættes beregningsgrundlaget med udgangspunkt i nyvognsprisen.

Nyvognsprisen bruges kun i det indkomstår, hvori bilen er indregistreret første gang samt de to følgende indkomstår. I det fjerde og de efterfølgende indkomstår nedsættes værdien til 75 pct. af nyvognsprisen, dog ikke til et beløb under 160.000 kr.

Særligt om hyrevogne

Tre-årsreglen gælder ikke for hyrevogne, som firmaet har erhvervet uden berigtigelse af yderligere registreringsafgift (dvs. at bilen har kørt mindst 250.000 km og er mere end to år gammel). I disse tilfælde foretages værdiansættelsen efter reglen for "gamle biler".

Anskaffelsestidspunktet ved tilførsel af aktiver efter fusionsskattelovens regler

Hvis firmabiler bliver overdraget til et nyt selskab i forbindelse med en tilførsel, er udgangspunktet for beregningsgrundlaget af den skattepligtige værdi af fri bil for medarbejderne et beløb, der svarer til værdien i handel og vandel på tidspunktet for generalforsamlingsvedtagelsen. Det er det, fordi generalforsamlingstidspunktet er det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren erhvervede ret til firmabilerne. Se SKM2001.47.LR.

Nyvognsprisen

Nyvognsprisen er bilens fakturapris inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr. 

Told og Skattestyrelse har udtalt sig om nyvognsprisen. Som følge af ændring af lov om registreringsafgift har styrelsen præciseret, at den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, også udgør beregningsgrundlaget inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved værdiansættelse af fri bil efter LL § 16, stk. 4, 3. pkt. Se TfS 1996, 724 TSS og i TfS 1997, 738 TSS.

Når registreringsafgiften skal beregnes, er der fradrag for særligt trafiksikkerhedsfremmende udstyr efter registreringsafgiftslovens § 3, stk. 2-3. Dette fradrag reducerer ikke beregningsgrundlaget for værdien af fri firmabil.

Eksempel

Vestre Landsret har i en konkret sag statueret, at der ikke på grundlag af en fortolkning af LL § 16, forarbejder samt administrative meddelelser er grundlag for, at det særlige nedslag for airbags og ABS-bremser mv., som gives ved opgørelsen af registreringsafgiften, også skal fradrages ved opgørelse af den skattepligtige værdi efter ligningsloven. Se SKM2004.18.VLR.

Normalt tilbehør

Ved normalt tilbehør forstås tilbehør, der forekommer i privatejede biler, herunder navigationsanlæg, men ikke særligt virksomhedstilbehør som fx trækspil.

Told- og Skattestyrelsen har præciseret begrebet normalt tilbehør nærmere. Styrelsen udtalte således, at hvor der ikke er tale om særligt virksomhedstilbehør, er det kun registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr, der skal regnes med til beregningsgrundlaget for fri firmabil. Se TfS 1996, 487 TSS.

Efter registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3, kan ekstraudstyr, der leveres af forhandleren i forbindelse med køretøjets salg til bruger og efter særskilt aftale mellem forhandleren og brugeren, undtages fra registreringsafgift. Det er dog en betingelse, at montering eller udførelse af arbejdet i øvrigt på køretøjet ikke foretages af fabrikations- eller importørvirksomheden. 

Ekstraudstyr, der er undtaget fra registreringsafgiften, indgår ikke i beregningsgrundlaget for værdi af fri bil. Se SKM2007.146.LSR.

Beregningsgrundlaget for biler, der på anskaffelsestidspunktet er over tre år

Hvis firmaet har anskaffet bilen mere end tre fulde år (36 måneder) efter bilens første indregistreringsdato ("gammel bil"), fastsættes beregningsgrundlaget ud fra arbejdsgiverens købspris inklusive moms og eventuelle istandsættelsesudgifter. Se LL § 16, stk. 4, 4. pkt.

Beregningsgrundlaget for bilens værdi må ikke blive mindre end 160.000 kr. Se LL § 16, stk. 4, 2. pkt.

Hyrevogne

Det samme beregningsgrundlag gælder tidligere hyrevogne, der anskaffes uden at der bliver betalt registreringsafgift. Følgende skal lægges til anskaffelsessummen:

  • De istandsættelsesudgifter, som virksomheden har haft
  • Eventuelle leveringsomkostninger
  • Udgifter til tilbehør.

Istandsættelsesudgifter

Der kan ikke opstilles en generel frist for den tidsmæssige sammenhæng mellem erhvervelsen og istandsættelsen, fordi det er en konkret vurdering, om istandsættelsen har en naturlig sammenhæng med erhvervelsen.

I en konkret sag har Landsskatteretten afgjort, at udgifter til reparation af en bil udført 1½ år efter, at arbejdsgiveren havde erhvervet bilen, ikke skulle regnes med ved opgørelsen af grundlaget for beskatning af fri bil. Reparationen skyldtes mangler ved motoren, og Landsskatteretten anså ikke reparationen for foretaget i forbindelse med erhvervelsen af bilen. Se TfS 1999, 32 LSR.

Eksempler på beregning af beskatningsgrundlaget

Eksemplerne forudsætter, at bilerne har en værdi på under 300.000 kr.

Eksempel 1
En bil anskaffes og indregistreres af en arbejdsgiver den 15. december i år 1 som ny. Den ansatte, der får stillet bilen til rådighed for privat kørsel, bliver i indkomståret - år 4 - beskattet af 25 pct. af 75 pct. af nyvognsprisen efter procentreglen. Der er således her gået to fulde indkomstår (år 2 og år 3) siden, bilen blev indregistreret første gang.

Eksempel 2
Hvis bilen er indregistreret første gang den 13. december i år 1, og den bliver solgt videre til en arbejdsgiver den 10. december i år 4, skal den ansatte, der får stillet bilen til rådighed til privat kørsel, beskattes af en forholdsmæssig andel (1 måned) i indkomståret - i dette tilfælde 1/12 af 25 pct. af 75 pct. af nyvognsprisen. Her er der ikke gået tre hele år efter den første indregistrering.

Eksempel 3
Køber en arbejdsgiver den 11. december i år 4 en bil, der er indregistreret første gang den 10. december i år 1, skal den ansatte, der får stillet bilen til rådighed for privat kørsel, beskattes af en forholdsmæssig andel af 25 pct. af anskaffelsessummen. Her er der gået tre hele år efter første indregistrering.

Biler indregistreret i udlandet

For biler, der ikke indregistreres her i landet eller er omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 6, skal værdiansættelsen ske som for "danske" biler. Se LL § 16, stk. 4, 5. pkt.

Importerede biler mv

For biler, der indføres fra udlandet, skal værdiansættelsen ske som for "danske" biler.

Hvis en udenlandsk indregistreret bil indføres i Danmark, kan der ved opgørelsen af den skattemæssige værdi lægges en tilsvarende registrering i et udenlandsk register til grund.

Nyvognsprisen for biler, som firmaet har anskaffet højst tre år efter bilens første indregistrering ("ny bil"), er den pris, som den pågældende arbejdsgiver kunne have købt bilen for fra ny inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr.

Importerer arbejdsgiveren en bilmodel, som ikke kan købes på det danske marked, beror nyvognsprisen på et skøn over, hvad den pågældende arbejdsgiver kunne have købt bilen for fra ny inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr.

Er der tale om, at et leasingselskab importerer en bil, og en virksomhed stiller den til rådighed for en medarbejder, er nyvognsprisen den pris, som leasingselskabet kunne have erhvervet bilen for fra ny inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr.

"Nye" biler som oprindeligt har været belagt med en mindre eller ingen dansk afgift

Beskatningsgrundlaget for "nye" biler, der ikke har været afgiftsbelagt eller belagt med en mindre afgift

  • fordi de har været brugt af de såkaldte valutaudlændinge eller,
  • fordi bilen først har været indregistreret som gulpladebil

er efter Skatteministeriets opfattelse den værdi bilen ville have haft, hvis den fra start havde været indregistreret i Danmark som almindelig hvidpladebil.

Ønsker arbejdsgiveren efter 3 fulde år, at omregistrere en gulpladebil, som vedkommende har erhvervet fra ny, til hvide plader, er det Skatteministeriets opfattelse, at det ikke kan sidestilles med en nyanskaffelse af bilen. Beregningsgrundlaget skal derfor fastsættes som for en ny bil, dvs. til 75 pct. af det bilen ville have kostet som ny på hvide plader, dog ikke til et beløb under 160.000 kr.

Leasede biler

LL § 16, stk. 4, gælder også for biler, som firmaet har leaset. Den skattepligtige værdi fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af firmaet på lejetidspunktet.

Se mere om forskellige leasingordninger i afsnit C.A.5.14.1.10 Særlige bilordninger.

Hvis arbejdsgiveren leaser bilen, kan den pris som leasingselskabet har givet for bilen, anvendes ved beregningen af beskatningsgrundlaget. Se Skatteministerens svar på alm. del spørgsmål 175 af 19. november 2010 til Folketingets skatteudvalg. Hvis fakturaprisen overstiger mindstebeskatningsprisen dvs. basispris (importprisen) plus 9 pct., skal fakturaprisen anvendes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil. Er fakturaprisen lavere end mindstebeskatningsprisen, anvendes mindstebeskatningsprisen ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil. Se nærmere om beregningen af registreringsafgiften i Punktsafgiftsvejledningen afsnit E.1.5.

I en sag for Skatterådet afviste Skatterådet bl.a., at grundlaget for beregning af skat af en fri bil, som arbejdsgiver har leaset, kan opgøres med udgangspunkt i basisprisen med tillæg af 9 pct., selv om et leasingselskab havde betalt en højere pris for bilen. Se SKM2011.420.SR.

Hvis leasingselskabet selv afgiftsberigtiger, skal man tage udgangspunkt i leasingselskabets indkøbspris tillagt omkostningerne ved en fuld registreringsafgiftsberigtigelse (leasingsselskabets udgift til registreringsafgift), samt udgifterne til klargøring og indregistrering ("leveringsomkostninger") og moms. Se SKM2011.420.SR.

Ved lov nr. 1342 af 19. december 2008 med virkning fra og med 1. januar 2009, er det blevet muligt at opdele registreringsafgiften. Det betyder, at et leasingfirma, som er registreret til at afgiftsberigtige biler, ved indregistrering af biler, som skal leases ud som et led i driften, kun skal betale en forholdsmæssig registreringsafgift afhængig af, hvor lang leasingperioden er. Grundlaget for beskatning af fri bil er også her nyvognsprisen beregnet med den fulde afgift beregnet på grundlag af fakturaprisen, og ikke leasingselskabets indkøbspris tillagt den foreløbige registreringsafgift. Se SKM2011.420.SR.

Ydes der rabat på bilens pris, fordi der er indgået en aftale om køb af eftermonteret ekstraudstyr til bilen i forbindelse med købet af bilen, kan fakturaprisen for bilen ikke anvendes, da man ikke kan flytte noget af bilens reelle pris over på udstyr, som ikke skal med i afgiftsgrundlaget og dermed i beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil. Se registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, 1. punktum og Punktafgiftsvejledningen afsnit E.1.5. Se SKM2011.420.SR.

Landsskatteretten har i en konkret sag fastslået, at beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil i en leaset bil var leasingselskabets fakturapris, uanset at den afveg fra den almindelige listepris. Se SKM2006.763.LSR.

Reglerne om nedsættelse af beregningsgrundlaget til 75 pct. for det fjerde indkomstår efter bilens første indregistrering gælder derfor også i leasingsituationer. Se afsnit C.A.5.14.1.7 Opgørelse af bilens værdi.

Landsskatteretten har i en konkret sag om en leaset firmabil fastslået, at den skattemæssige værdi for en tidligere leaset firmabil kan fastsættes til arbejdsgiverens købspris, når firmaet anskaffer bilen mere end tre år efter første indregistrering. I kendelsen var der tale om et salg mellem interesseforbundne parter, og både før og efter købet var firmabilen til rådighed for den samme skatteyder. Landsskatteretten lagde til grund, at den aftalte salgspris var udtryk for den reelle handelspris. Der var derfor ikke tale om et uafbrudt forløb, blot fordi den samme firmabil var til rådighed for den samme skatteyder før og efter salget/købet. Se TfS 1997, 183 LSR.

Landsskatteretten har desuden bekræftet hidtidig praksis i TfS 1997, 183 LSR for fastsættelse af grundlaget for beregning af værdi af fri bil. Se SKM2005.472.LSR.

Genleasing

Biler, som genleases tre fulde år efter første indregistrering, skal værdiansættes som en "gammel bil". Da der ikke foreligger en fakturapris, er det bilens markedsværdi på leasingtidspunktet, der skal bruges.

Eksempel

Et leasingselskab genleasede biler ud efter 36 måneder til samme eller en anden virksomhed til brug for en af denne virksomheds medarbejdere.  Skatterådet lagde vægt på, at genleasing indebar et nyt kontraktsforhold mellem leasinggiver og leasingtager (arbejdsgiver), og at kontraktsforholdet var indgået mellem indbyrdes uafhængige parter. Ændringen i kontraktsforholdet skulle anses som et nyt "køb" foretaget af arbejdsgiver i relation til fri bilbeskatning efter LL § 16, stk. 4, 6. pkt. Da der ved genleasing ikke skete nogen handel med firmabilen, forelå der ingen fakturapris, der kunne danne grundlag for beskatningsgrundlaget for fri bil. I dette tilfælde brugte Skatterådet bilens markedsværdi på genleasingstidspunktet. Se SKM2011.278.SR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2004.18.VLR

Der er ikke på grundlag af en fortolkning af LL § 16, forarbejder samt administrative meddelelser grundlag for, at det særlige nedslag for airbags og ABS-bremser mv., som gives ved opgørelsen af registreringsafgiften, også skal fradrages, når man opgør den skattepligtige værdi efter ligningsloven. Ikke fradrag for sikkerhedsudstyr.

  

Landsskatteretskendelser

SKM2007.146.LSR

Ekstraudstyr, der er undtaget fra registreringsafgiften, indgår ikke i beregningsgrundlaget for værdi af fri bil. Registreringsafgiftsgrundlaget.

  

SKM2006.763.LSR

Der var ikke grundlag for at fravige fakturaprisen blot fordi en bil var leaset, uanset at den afveg fra den almindelige listepris. Fakturaprisen.

  

SKM2005.86.LSR

Der var ikke grundlag for at tilsidesætte et sale og lease back arrangement vedrørende en bil, som et selskab havde stillet til rådighed for en hovedaktionærs ægtefælle. Værdi af fri bil skulle beregnes på grundlag af værdien af bilen på det tidspunkt, hvor selskabet leasede bilen. Landsskatteretten havde bl.a. lagt vægt på, at bilen blev omregistreret, at der var indgået en skriftlig leasingaftale, der blev efterlevet, samt at bilen efterfølgende skulle sælges videre til tredjemand fra holdingselskabet. Landsskatteretten fandt, at sagen derfor adskilte sig fra SKM2002.585.LSR. Over 3 år.

  

SKM2002.585.LSR

Der blev set bort fra et mellemliggende salg og tilbagesalg af en bil mellem to selskaber med til dels sammenfaldende ejerkreds og samme direktør. Højst 3 år.

  

TfS 1999, 32 LSR

Udgifter til reparation af en bil udført 1½ år efter, at arbejdsgiveren havde erhvervet bilen, skulle ikke regnes med ved opgørelsen af grundlaget for beskatning af fri bil. Reparationen skyldtes mangler ved motoren, og Landsskatteretten anså ikke reparationen for foretaget i forbindelse med erhvervelsen af bilen. Reparationsudgift ikke en del af beregningsgrundlaget.

  

TfS 1997, 183 LSR.

Den skattemæssige værdi for en tidligere leaset firmabil kan fastsættes til arbejdsgiverens købspris, når firmaet anskaffer bilen mere end tre år efter første indregistrering. I kendelsen var der tale om et salg mellem interesseforbundne parter, og både før og efter købet var firmabilen til rådighed for den samme skatteyder. Landsskatteretten lagde til grund, at den aftalte salgspris var udtryk for den reelle handelspris. Der var derfor ikke tale om et uafbrudt forløb, blot fordi den samme firmabil var til rådighed for den samme skatteyder før og efter salget/købet. Købspris.

Se også

SKM2005.472.LSR  Som bekræfter hidtidig praksis i Tfs 1997, 183 LSR.

SKAT

SKM2011.420.SR

Leaser arbejdsgiveren bilen, kan den pris som leasingselskabet har givet for bilen, anvendes ved beregningen af beskatningsgrundlaget. Overstiger fakturaprisen mindstebeskatningsprisen dvs. basispris (importprisen) plus 9 pct., skal fakturaprisen anvendes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil. Fakturaprisen.

Er fakturaprisen lavere end mindstebeskatningsprisen, anvendes mindstebeskatningsprisen ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil. Mindstebeskatningsprisen.

Hvis leasingselskabet selv afgiftsberigtiger, skal man tage udgangspunkt i leasingselskabets indkøbspris tillagt omkostningerne ved en fuld registreringsafgiftsberigtigelse (leasingsselskabets udgift til registreringsafgift), samt udgifterne til klargøring og indregistrering ("leveringsomkostninger") og moms. Det betyder, at et leasingfirma, som er registreret til at afgiftsberigtige biler, ved indregistrering af biler, som skal leases ud som et led i driften, kun skal betale en forholdsmæssig registreringsafgift afhængig af, hvor lang leasingperioden er. Grundlaget for beskatning af fri bil er også her nyvognsprisen beregnet med den fulde afgift beregnet på grundlag af fakturaprisen, og ikke leasingselskabets indkøbspris tillagt den foreløbige registreringsafgift. Fakturaprisen.

Ydes der rabat på bilens pris, fordi der er indgået en aftale om køb af eftermonteret ekstraudstyr til bilen i forbindelse med købet af bilen, kan fakturaprisen for bilen ikke anvendes, da man ikke kan flytte noget af bilens reelle pris over på udstyr, som ikke skal med i afgiftsgrundlaget og dermed i beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil. Ikke fakturaprisen.

  Ledende afgørelse

SKM2011.278.SR

Leasingselskab genleasede biler ud efter 36 måneder til samme eller en anden virksomhed til brug for en af denne virksomheds medarbejdere.  Skatterådet lagde vægt på, at genleasing indebar et nyt kontraktsforhold mellem leasinggiver og leasingtager (arbejdsgiver), og at kontraktsforholdet var indgået mellem indbyrdes uafhængige parter. Ændringen i kontraktsforholdet skulle anses som et nyt "køb" foretaget af arbejdsgiver i relation til fri bilbeskatning efter LL § 16, stk. 4, 6. pkt. Da der ved genleasing ikke skete nogen handel med firmabilen, forelå der ingen fakturapris, der kunne danne grundlag for beskatningsgrundlaget for fri bil. I dette tilfælde brugte Skatterådet bilens markedsværdi på genleasingstidspunktet. Markedsværdi.

Se også SKM2011.279.SR

SKM2001.47.LR

Udgangspunktet for beregningsgrundlaget af den skattepligtige værdi af fri bil for medarbejderne, hvis firmabiler blev overdraget til et nyt selskab i forbindelse med en tilførsel af aktier efter fusionsskattelovens regler, var et beløb, der svarede til værdien i handel og vandel på tidspunktet for generalforsamlingsvedtagelsen. Det var fordi, generalforsamlingen var det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren erhvervede ret til firmabilerne. Over 3 år.