Legater er indkomstskattepligtige efter SL § 4, litra c.

Ved et legat forstås en gave. Den må ikke være betinget af egentlige modydelser, således at der er tale om en gensidigt bebyrdende kontrakt, som fx en ansættelseskontrakt eller et forfatterhonorar.

Legater omfatter ydelser fra fonde, institutioner eller det offentlige.

Gaver fra forældre til børn er ikke legater. Sådanne gaver er omfattet af lov om afgift af arv og gave. Se afsnit C.A.6.2 om dette.

Beløb, som ydes af en arbejdsgiver som led i ansættelsesforholdet eller beløb fra familiemedlemmer, anses ikke for legater.

Personer, der har fribolig i stiftelser og legatboliger, er indkomstskattepligtige af værdien af friboligen efter et skøn over udlejningsværdien. Se Ligningsvejledningen, almindelig del, afsnit A.B.6.4.

Der gælder særlige regler for beskatning af visse legater:

  • Legater der ydes til studierejser og videnskabelige arbejder er normalt skattefrie efter LL § 7 K. Se afsnit C.A.5.6.3.
  • Visse legater med understøttelsesformål er skattefrie efterLL § 7. Se Ligningsvejledningen, almindelig del, afsnit A.A.1.3.1.
  • Legater, der ydes som en anerkendelse af modtagerens fortjenester, er under visse betingelser omfattet af de lempelige beskatningsregler i LL § 7 O, stk. 1, nr. 1. Se afsnit C.A.6.3.3.

Se også

Se også afsnit

  • C.A.6.5.3 Studierejselegater og legater til videnskabeligt arbejde.