Indhold

I dette afsnit beskrives, i hvilke situationer der skal betales af på henstandssaldoen.

Afsnittet indeholder:

Betaling på henstandssaldoen
Dokumentation
Beregning af aktieindkomst efter fraflytning
Eksempler på situationer, hvor det skal afgøres, om der skal betales afdrag på henstandssaldoen
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Betaling på henstandssaldoen

Der skal betales af på henstandssaldoen, når der sker salg, udbetales udbytte eller indtræder andre situationer, hvor personen får penge fra selskabet til at betale af på henstandssaldoen, eller der i øvrigt sker udlodninger eller dispositioner, som påvirker værdien af de aktier, som er med på beholdningsoversigten i nedadgående retning. Se ABL § 39 A, stk. 1, 5. pkt.

Der skal betales af på henstandssaldoen i følgende situationer:

Når personen afstår aktier, som er med på beholdningsoversigten, skal der foretages opgørelse af gevinst eller tab. Se ABL § 39 A, stk. 2, 1. pkt.
Når personen afstår aktier til det udstedende selskab, som er med på beholdningsoversigten. Se LL § 16 B. Se ABL § 39 A, stk. 5. 1. pkt. Er afståelsen til det udstedende selskab efter danske regler omfattet af ABL, er det reglerne nævnt under a som finder anvendelse.
Når personen modtager udbytter på aktier, som er med på beholdningsoversigten efter LL § 16 A. Se ABL § 39 A, stk. 5, 1. pkt.
Ved andre udlodninger og dispositioner foretaget af et selskab, hvor aktier i selskabet indgår på beholdningsoversigten, og hvor udlodningen eller dispositionen vil kunne påvirke aktiernes kursværdi i nedadgående retning. Det gælder både udlodninger til personen selv og andre udlodninger og dispositioner, der må antages at være i den pågældendes interesse. Fx tildeling af fondsaktier og tegning af aktier til favørkurs eller eftergivelse af gæld. Se ABL § 39 A, stk. 6. 1. og 2. pkt.
Ved modtagelse af lån mv. fra et selskab, hvor aktier i selskabet indgår på beholdningsoversigten, forfalder et beløb svarende til det udbetalte låneprovenu til betaling. Tilsvarende gælder, hvis lånet modtages fra et selskab, hvori førnævnte selskab er deltager, idet der da forfalder et beløb svarende til førnævnte selskabs ejerandel. Der skal også betales af på henstandssaldoen, hvis et af forannævnte selskaber udlåner til den personkreds, der er nævnt i ABL § 4, stk. 2 eller til selskaber mv., hvori personen selv eller den nævnte personkreds direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af kapitalen. Se ABL § 39 A, stk. 7, 1.-2. pkt. og 4. pkt.
Dør den person, som har fået henstand med betaling af skatten, anses alle de aktier, der er med på beholdningsoversigten for afstået. Se ABL § 39 A, stk. 9.

Bemærk

Da § 44-aktier skal med på beholdningsoversigten, skal der også betales af på henstandssaldoen, når der fx. udbetales udbytter på § 44-aktier.

Ved nedskrivning af henstandssaldoen, kan saldoen ikke nedskrives til mindre end 0 kr. Se ABL § 39 A, stk. 8. Når henstandssaldoen er nedskrevet til 0 kr., skylder personen ikke mere fraflytterskat på aktier, og beholdningsoversigten skal derfor heller ikke længere holdes ved lige.

Ved lov nr. 254 af 30. marts 2011 blev der indsat en ny bestemmelse i aktieavancebeskatningsloven. Efter den nye bestemmelse nedskrives henstandsbeløbet med den skat, som personen betaler eller har betalt som følge af SEL § 5, stk. 5, jf. LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra c, på de pågældende aktier. Saldoen nedskrives, når skatten er betalt, og saldoen kan ikke nedskrives til mindre end 0 kr. Bestemmelsen har virknig for indkomstår, der pebegyndes efter 1. april 2011. Se ABL § 40. Baggrunden er, at i SEL § 5, stk. 5, er indsat en bestemmelse om, at der i visse tilfælde skal ske udbyttebeskatning ved "likvidationsprovenu" ved flytning af ledelsens sæde. I ABL §§ 38-39 B findes der allerede værnsregler (fraflytterbeskatningsreglerne), der sikrer beskatningen af fysiske personer, der er aktionærer, og som fraflytter Danmark. De to regelsæt overlapper delvis hinanden. Fysiske personer med bestemmende indflydelse i selskabet, som flytter (eller er flyttet) til et land uden for EU/EØS, kan således blive beskattet efter begge værnsregler, hvis selskabsledelsens sæde også flyttes til udlandet. Dette medfører en utilsigtet dobbeltbeskatning.

Ad a.

Ved afståelse forstås de samme afståelser, som er omfattet af ABL. Det er fx. salg, bytte, konkurs og andre former for afhændelse, som vil være omfattet af ABL, hvis personen var skattepligtig til Danmark. Se ABL § 30.

Der skal ikke foretages opgørelse af gevinst og tab, hvis de aktier personen har afstået ved fraflytningen var omfattet af ABL § 44. Se ABL § 39 A, stk. 2, 2. pkt.

Opgørelse af gevinst eller tab skal foretages pr. afstået aktie og på grundlag af aktiens anskaffelsessum og afståelsessum. Se ABL § 39 A, stk. 2, 3. pkt.

Ved aktiens anskaffelsessum menes den anskaffelsessum, der blev lagt til grund ved beregningen efter ABL § 38, stk. 4 - altså den anskaffelsessum, som blev lagt til grund, da aktionæren ved skattepligtens ophør til Danmark skulle opgøre gevinst/tab på aktier.

De først erhvervede aktier anses for først afstået, når man skal opgøre gevinst eller tab. Se ABL § 39 A, stk. 2, 5. pkt.

Hvis aktien er afstået med gevinst, skal der beregnes skat efter reglerne for aktieindkomst i PSL § 8 a, uanset om indkomsten, hvis aktionæren havde boet i Danmark, skulle have været beskattet som personlig indkomst eller kapitalindkomst. Se ABL § 39 A, stk. 3, 1. pkt. I den beregnede skat gives der fradrag for skat, der er betalt til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter reglerne i LL § 33, stk. 1. Overstiger den beregnede skat den skat, der er betalt i udlandet, forfalder det overskydende beløb til betaling. Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når det er betalt. Se ABL § 39 A, stk. 3, 2. - 4. pkt. Der kan ikke ved denne beregning foretages hovedaktionærnedslag.

Tab kan højst opgøres til forskellen mellem aktiens værdi på det tidspunkt, hvor skattepligten til Danmark ophørte og afståelsessummen. Se ABL § 39 A, stk. 2, 4. pkt. Grunden til at tab kun kan fradrages med denne værdi er, at gevinst og tab ved fraflytningen blev opgjort efter et nettoprincip, hvor der blev taget højde for latente tab. Så hvis man ved opgørelsen ved den efterfølgende afståelse ikke lægger værdien på det tidspunkt, hvor skattepligten til Danmark ophørte til grund som anskaffelsessum, kane aktionæren opnå fradrag for samme tab to gange.

I de situationer, hvor der sker ændringer i investeringsforeninger, investeringsselskaber og andre selskaber, som bevirker, at værdipapiret anses for afstået efter reglen i ABL § 33, anses dette for et salg også i relation til fraflytterreglerne. Har en person et værdipapir på sin beholdningsoversigt, som efter reglen i ABL § 33, anses for afstået, skal der derfor ske opgørelse af fortjeneste/tab på samme måde, som hvis værdipapiret var solgt, medmindre der er tale om et værdipapir, som er omfattet af ABL § 44. Papiret skal i samme anledning udgå af beholdningsoversigten.

Se også

Se også afsnit C.B.4.7 "Den skattemæssige behandling, når investeringsforeningen ændrer skattemæssig status".

Bemærk

Aktien afstås med tab inden den 27. juni 2010

Hvis aktien afstås med tab, beregnes der en negativ skatteværdi af det opgjorte tab på grundlag af reglerne i personskattelovens § 8 a, det vil sige som aktieindkomst, uanset at indkomsten eventuelt, hvis aktionæren havde boet i Danmark, skulle have været opgjort som personlig indkomst eller kapitalindkomst. Henstandssaldoen nedskrives med et beløb svarende til den beregnede negative skatteværdi. Kan der efter de udenlandske regler, som personen er omfattet af, opgøres et tab, som personen har fradrag for i det pågældende land, beregnes der også en negativ skatteværdi heraf. Et beløb svarende til den beregnede negative skatteværdi efter de udenlandske regler forfalder til betaling. Henstandssaldoen nedskrives også med dette beløb, når beløbet er betalt. Se den daværende ABL § 39 A, stk. 4.

Aktier afstås med tab i perioden fra og med den 27. juni 2010 til og med den 31. december 2010

Hvis aktien afstås med tab, beregnes der en negativ skatteværdi af det opgjorte tab på grundlag af reglerne i personskattelovens § 8 a, det vil sige som aktieindkomst, uanset at indkomsten eventuelt, hvis aktionæren havde boet i Danmark, skulle have været opgjort som personlig indkomst eller kapitalindkomst. Henstandssaldoen nedskrives med et beløb svarende til den beregnede negative skatteværdi. Kan der efter de udenlandske regler, som personen er omfattet af, opgøres et tab, som personen har fradrag for i det pågældende land, beregnes der også en negativ skatteværdi heraf. Et beløb svarende til den beregnede skatteværdi i det pågældende land forfalder til betaling. Henstandssaldoen kan kun nedskrives med den negative skatteværdi, der er beregnet efter PSL § 8 a og ikke med skatteværdien efter de udenlandske regler, uanset at det betalte beløb eventuelt er større end tabet beregnet efter PSL § 8 a. Se ABL § 39 A, stk. 4, som vedtaget ved lov nr. 724 af 25. juni 2010.

Aktier afstås med tab den 1. januar 2011 eller senere

Hvis aktien afstås med tab, skal der beregnes en skatteværdi af tabet, dels efter reglerne i PSL § 8 a, og dels efter de udenlandske regler. Der skal højst betales et beløb, der svarer til skatteværdien af tabet opgjort efter PSL § 8 a, dvs. det beløb, som henstandssaldoen nedskrives med. Se ABL § 39 A, stk. 4, 5. pkt. som vedtaget ved lov nr. 254 af 30. marts 2011.

I denne situation skal det laveste af følgende beløb afdrages på henstandssaldoen:

Skatteværdien af tab efter PSL § 8 a, hvor tabet er opgjort efter danske regler
Skatteværdien af tab efter udenlandske regler, hvor tabet er opgjort efter udenlandske regler.

Reglerne kort skitseret

Aktien afstås med tab inden den 27.6.2010

Aktier afstås med tab i perioden fra og med 27.6.2010 til og med 31.12.2010

Aktier afstås med tab den 1.1.2011 eller senere

Nedskrivning af henstandssaldoen

Skatteværdien af tab efter PSL § 8 a + skatteværdi af tab efter udenlandske regler

Skatteværdien af tab efter PSL § 8 a

Betaling af afdrag på henstandssaldoen

Skatteværdien af tab efter udenlandske regler

Det laveste af følgende beløb:

skatteværdien af tab efter PSL § 8 a
skatteværdien af tab efter udenlandske regler

Eksempel 1 - tab i 2011

Henstandssaldo primo 2011	20.000 kr.
Skatteværdi af tab efter danske regler	- 20.000 kr.
Skatteværdi af tab efter udenlandske regler	- 25.000 kr.
Betaling på henstandssaldoen	20.000 kr.
Henstandssaldoen efter betalingen	0 kr.

Eksempel 2 - tab i 2011

Henstand primo 2011	50.000 kr.
Skatteværdi af tab efter danske regler	- 55.000 kr.
Skatteværdi af tab efter udenlandske regler	- 52.000 kr.
Betaling på henstandssaldoen	50.000 kr.
Henstandssaldoen efter betalingen	0 kr.

Se også

Afsnit C.B.2.2.3.1.1 "Børsnoterede aktier under 100.000 kr.s grænsen, erhvervet før den 1. januar 2006" om hvilke aktier personen ikke skal beskattes af ved afståelse, fordi aktierne er omfattet af ABL § 44.
Ligningsvejledningen 2011-1 afsnit D.C.1 om lempelse for skat betalt i udlandet.

Ad b. og c.

Skatten skal beregnes efter reglerne for aktieindkomst i PSL § 8 a. I den beregnede skat gives der fradrag for skat, der er betalt til Danmark (indeholdt udbytteskat) og fradrag efter reglerne i LL § 33, stk. 1, for skat, der er betalt til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Overstiger den beregnede skat summen af de danske og udenlandske betalte skatter, forfalder det overskydende beløb til betaling.

Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når beløbet er betalt. Henstandssaldoen nedskrives desuden med skat, der er betalt til Danmark, det vil sige den indeholdte udbytteskat på aktier i danske selskaber. Se ABL § 39 A, stk. 5.

Se også

Ligningsvejledningen 2011-1, afsnit D.C.1 om lempelse for skat betalt i udlandet.
afsnit C.B.2.10.3 "Salg til det udstedende selskab", om hvornår et salg til det udstedende selskab omfattes af LL 16 B eller ABL.

Ad d.

Bestemmelsen omfatter udlodninger og dispositioner, der er direkte rettet mod personen eller som må antages at være sket i den pågældende persons interesse.

Reglens anvendelse forudsætter at begge følgende betingelser er opfyldt:

At udlodningen eller dispositionen potentielt kan påvirke aktiernes kursværdi i nedadgående retning. Det er ikke et krav, at der påvises et kursfald.
At der direkte eller indirekte er tilflydt personen en økonomisk værdi.

Der beregnes skat efter danske regler af den værdi, personen har opnået ved dispositionen. Skatten skal beregnes efter reglerne for aktieindkomst i PSL § 8 a. I den beregnede skat gives der fradrag for betalte danske skatter (indeholdt udbytteskat på danske aktier) og fradrag efter reglerne i LL § 33, stk. 1, for skat, der er betalt til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Overstiger den beregnede skat summen af de betalte danske skatter (indeholdt udbytteskat på danske aktier) og de udenlandske skatter, forfalder det overskydende beløb til betaling. Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når det er betalt. Endvidere nedskrives henstandssaldoen med betalte danske skatter. Se ABL § 39 A, stk. 6.

Bemærk

I disse situationer, kan der være tale om maskeret udlodning, således at der ikke er indeholdt udbytteskat.

Se også

Se også LV 2011-1, afsnit D.C.1 om lempelse for skat betalt i udlandet.

Ad e.

Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når det er betalt. Se ABL § 39 A, stk. 7, 3. pkt.

Der skal dog ikke betales af på henstandssaldoen ved lån til selskaber mv., hvori det långivende selskab ejer hele kapitalen. Se ABL § 39 A, stk. 7, 5. pkt.

Der skal heller ikke betales af på henstandssaldoen, hvis det långivende selskab er et pengeinstitut og personen ejer mindre end 5 pct. af aktiekapitalen. Se ABL § 39 A, stk. 7, 6. pkt.

Skatteministeriet finder, at driftskredit (varekredit) inden for koncernen, der ydes på sædvanlige vilkår, ikke medfører, at der skal betales af på henstandssaldoen. Ydes driftskredit ikke på sædvanlige vilkår, er der derimod tale om et lån, som medfører, at der skal betales afdrag på henstandssaldoen. Om en driftskredit er ydet på sædvanlige vilkår, må afgøres efter en konkret vurdering. Er en driftskredit oprindeligt ydet på sædvanlige vilkår, men sker betaling ikke på sædvanlige vilkår, således at kreditten ændrer karakter fra at være sædvanlig til ikke mere at være sædvanlig, er det Skatteministeriets opfattelse, at der opstår et lån, der medfører, at der skal betales afdrag på henstandssaldoen. Lånet anses for ydet i det indkomstår, hvor driftskreditten ændrer karakter til ikke mere at være ydet på sædvanlige vilkår.

Efter Skatteministeriets opfattelse medfører garantistillelse, hvor et moderselskab f.eks. stiller garanti for et datterselskabs gæld (ikke 100 pct. ejer datterselskab), ikke at der skal betales afdrag på henstandssaldoen. Bliver garantien aktuel foreligger en ny situation, som medfører at der skal betales afdrag på henstandssaldoen. Der skal i denne situation først betales afdrag på henstandssaldoen i det indkomstår, hvor garantien bliver aktuel. Betalingsfristen er den 20. oktober i året efter det indkomstår, hvor garantien blev aktuel.

I en situation, hvor et moderselskab har flere datterselskaber, og disse datterselskaber også har datterselskaber, er spørgsmålet, om der skal betales af på henstandssaldoen, hvis der lånes penge mellem datterselskaber langt nede i koncernen. Efter Skatteministeriets opfattelse skal der ikke betales afdrag på henstandssaldoen, hvis låneprovenuet bliver indenfor selskaber i koncernen, hvor ejerandelen er 100 pct. Ydes der lån i andre tilfælde, skal der derimod betales afdrag på henstandssaldoen. Se SKM2010.175.SR. Af afgørelsen fremgår, at indirekte ejerskab tages i betragtning, uanset at det ikke fremgår direkte af bestemmelsen.

Ad f.

De latente gevinster og tab opgøres på samme måde som nævnt under a.

Herved opnås der fradrag for tab i form af en nedskrivning af henstandssaldoen med skatteværdien heraf.

Er der efter denne regulering af henstandssaldoen fortsat en positiv saldo, finder reglen i ABL § 39 A, stk. 10 anvendelse.

Se også

Se også neden for om hvad der sker, når personen har afstået alle de aktier, der var med på beholdningsoversigten.

Dokumentation

SKAT kan anmode om inden for en rimelig frist at få dokumentation til brug for fastsættelse af henstandsbeløb, der forfalder til betaling. Indsendes dokumentationen ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb, der står på henstandssaldoen, forfalder til betaling. SKAT kan se bort fra overskridelse af den fastsatte frist. Se ABL § 39 A, stk. 13, 1. - 3. pkt.

Fristen for betaling er den 2. måned efter at SKAT har sendt opkrævning med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Falder den sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2 med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Se ABL § 39 A, stk. 13, 4. og 5. pkt.

Reglen i ABL § 39 A, stk. 13, blev indsat ved lov nr. 254 af 30. marts 2011, og har virkning fra 1. april 2011.

Beregning af aktieindkomst efter fraflytning

Ifølge PSL § 8 a beregnes skat af aktieindkomst for indkomståret 2011, der ikke overstiger 48.300 kr., som en skat på 28 pct. Beløb herudover beskattes i 2011 med 42 pct. Grundbeløbet reguleres årligt. I perioden 2009 - 2013 bliver grundbeløbet dog ikke reguleret. For ægtefæller, der er fuldt skattepligtige til Danmark, og er samlevende ved indkomståret udløb, er bundgrænsen det dobbelte beløb, dvs. for indkomståret 2011 96.600 kr.

Når aktionæren efter fraflytningen skal opgøre skatten som aktieindkomst, f.eks. fordi han har solgt nogle aktier, som stod på hans beholdningsoversigt, skal aktionæren opgøre skatten af aktieindkomst, som om han var enlig, uanset at aktionæren eventuelt er gift, og ville have kunnet få overført sin ægtefælles grundbeløb, hvis de havde været fuldt skattepligtige til Danmark. Se KSL § 4, stk. 6, hvoraf fremgår, at hvis skattepligten efter KSL § 1 bortfalder for en eller begge ægtefæller, anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for skattepligtens bortfald.

Hvis aktionæren efter fraflytningen er grænsegænger, får aktionæren dog dobbelt bundgrænse, hvis han/hun er samlevende med en ægtefælle ved årets udgang.

Eksempler på situationer, hvor det skal afgøres, om der skal betales afdrag på henstandssaldoen

Eksempel 1 - salg af aktier nede i koncernen til den fraflyttede person

En person A ejer ved fraflytning aktier i holdingselskabet H, der ejer 100 pct. af aktierne i driftsselskabet D. Efter fraflytningen sælger H aktierne i D til personen A, og de efterfølgende år udlodder D betydelige beløb til A.

Da A køber aktierne i D efter fraflytningen, skal disse aktier ikke indgå på beholdningsoversigten.

A's køb af aktierne fra H, hvorved H's aktier i D erstattes af kontanter, medfører ikke at A skal betale afdrag på henstandssaldoen, forudsat at aktierne i D er overdraget til markedskursen, da aktierne erstattes af kontanter.

Udlodningen fra D til A medfører heller ikke, at der skal betales af på henstandssaldoen, da D ikke er med på beholdningsoversigten.

Se svaret på spørgsmål 25 til lov nr. 906 af 12. september 2008.

Eksempel 2 - maskeret udbytte

En person A ejer ved fraflytning aktier i holdingselskabet H, der ejer 100 pct. af aktierne i driftsselskabet D. Efter fraflytningen udbetaler D betydelige beløb til A i honorarer. Da der ikke er ydet modydelser for honorarerne, er beløbene ikke-fradragsberettiget maskeret udbytte til A. A bor nu i en EU/EØS stat, hvor Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten har tillagt hjemstaten beskatningsretten til udbyttet. Det maskerede udbytte må anses for at have passeret H, da der ikke kan udbetales udbytte fra et selskab til ikke-aktionærer. Det betyder, at disse udbetalinger til A medfører, at der skal betales af på henstandssaldoen.

Se svaret på spørgsmål 26 til lov nr. 906 af 12. september 2008.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området.

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse		Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretten
SKM2011.120.LSR	Henstand med betaling af fraflytterskat på aktier bortfaldt ikke i forbindelse med en spaltning i selskabet, hvis spaltningen kunne ske skattefrit efter de regler, som var gældende i tilflytterlandet.
SKAT
SKM2011.49.SR		Skatterådet fandt, at et skift af ejerforholdet til selskabet D fra C A/S til personen A privat ikke vil påvirke henstandssaldoen og/eller fraflytteraktieavancen, som påhviler A og hans hustru B. Skatteministeriet lagde vægt på, at lånet på ca. 190 mio. kr. blev etableret, imens C A/S var eneaktionær i D. Da lånet blev etableret over ét år før de påtænkte transaktioner og da det långivende selskab ejer hele kapitalen i det låntagende selskab, fandt Skatteministeriet ikke, at etableringen af lånet var omfattet af aktieavancebeskatningslovens 39 A, stk. 7. Skatteministeriet fandt således ikke, at de påtænkte transaktioner medfører, at der skal betales afdrag på henstanden. Ligeledes påvirkes fraflytterskatten ikke. Det forudsættes, at D ikke foretager udlodning til eller yder lån til spørgeren, så længe D har gæld til C A/S. Vil salg af et datterselskab til den fraflyttede person, betyde at der skal betale af på henstandssaldoen.
SKM2011.16.SR		Skatterådet bekræfter, at en gennemførelse af en påtænkt likvidation af datterselskabet til A Ltd. ikke vil medføre forfald af henstandssaldoen for C. Det bekræftes desuden, at en påtænkt udlodning af de frie reserver i B ApS til moderselskabet A Ltd. ikke vil medføre forfald af henstandssaldoen for C. Vil en likvidation af et datterselskab betyde, at der skal betales af på henstandssaldoen?
SKM2010.844.SR		Sagen vedrører en situation, hvor nogle selskaber, som stod på den fraflyttede persons beholdningsoversigt, betaler for ydelser leveret af hans personligt ejede virksomhed. Skatteministeriet udtalte, at foretages transaktionerne på vilkår, der medfører at selskaberne betaler overpris for ydelserne, eller sker der afregning f.eks. med uforholdsvis lang kredittid og uden rentebetaling, anses transaktionerne for at indeholde en "maskeret udlodning" til spørger i sin egenskab af personlig ejer. Er det tilfældet, skal der afregnes en del af henstandssaldoen efter ABL § 39 A, stk. 5, jf. LL § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. I denne situation skal der ske afregning af henstandssaldoen, uanset om transaktionerne medfører et fald i aktiernes værdi. En vurdering af om transaktionerne mellem den personligt ejede virksomhed og selskaberne sker på arms-længde vilkår er ligeledes afgørende for, om dispositionerne er omfattet af ABL § 39 A, stk. 6, jf. hertil SKM2010.356.SR:Sker transaktionerne på arms-længde vilkår, må det antages, at samhandlen medfører, at aktierne ikke falder i værdi. Under forudsætning af, at levering af de anførte ydelser fra den personligt ejede virksomhed til de selskaber, som står på beholdningsoversigten sker på arms-længde vilkår, finder Skatteministeriet, at der ikke skal afdrages på henstandssaldoen. Medfører levering af ydelser fra en personligt ejet virksomhed til samme persons selskaber, som står på beholdningsoversigten, at der skal afdrages på henstandssaldoen?
SKM2010.765.SR		Skatterådet bekræfter, at As henstand med betaling af fraflytterskat på aktier i X ApS ikke bortfalder i tilfælde af en skattefri ophørsspaltning af X ApS. Henstand med fraflytteskatskat forfalder ikke ved skattefri spaltning.
SKM2010.522.SR		Det fremgår af ABL § 39 A og forarbejderne hertil, at ved skattefri omstruktureringer, indgår de aktier, der modtages som vederlag i forbindelse med den skattefri omstrukturering på beholdningsoversigten som erstatning for aktier, der allerede indgår. Henstand med fraflytterskatten består således fortsat ved en skattefri fusion, som er i overensstemmelse med FULs bestemmelser, herunder § 15, stk. 4. Skatterådet svares nej til, at en fusion vil medføre, at den beregnede fraflytterskat forfalder til betaling.
SKM2010.356.SR		En person P påtænkte at flytte til Schweiz, og i den forbindelse ville hans skattepligt til Danmark ophøre. På fraflytningstidspunktet påtænker P at få henstand med betaling af fraflytterskatten på aktier i A A/S. Skatterådet fandt, at der ikke som følge af at A A/S køber en ejendom til markedspris og fra tredjemand, skulle afdrages på henstandssaldoen, jf. ABL § 39 A, stk. 6, og købet ville derfor ikke udløse beskatning efter PSL § 8 a. Det at et selskab, som en person ejer aktier i, og har fået henstand med fraflytterskatten på, køber en ejendom til markedsværdi, som delvist skal anvendes til privat bolig, er ikke en disposition, som er omfattet af ABL § 39 A, stk. 6, og der skal derfor ikke betales af på henstandssaldoen.
SKM2010.175.SR		A og hans hustru B var fraflyttet Danmark i 2008. De ejede hver 50 pct. af anparterne i C Holding ApS. Der hvilede en betydelig fraflytterskat på anparterne i C Holding ApS, som også var med på beholdningsoversigten. A spurgte om de skattemæssige konsekvenser af udlån mellem to selskaber nede i koncernen, som han begge var delvist indirekte ejer af. Skatterådet fandt, at et udlån fra E A/S til F ApS var omfattet af ABL § 39 A, stk. 7. Foretages udlånet medfører dette, at der forfalder et beløb af henstandssaldoen til betaling vedrørende fraflytterskat på person A´s beholdning af anparter i C Holding ApS. Det samme gør sig gældende under nærmere angivne forudsætninger, hvis henholdsvis låntager eller långiver er et selskab, der indirekte ejes af C Holding ApS. Et udlån mellem to selskaber nede i koncernen som en person er indirekte ejer af, medfører at der skal betales afdrag på henstandssaldoen.
SKM2009.742.SR		Skatterådet finder i et bindende svar, at afgørende for om en henstand med fraflytterskat på aktier kan opretholdes efter en aktieombytning, er at ombytningen kan ske skattefrit efter de regler, der er gældende hvor spørger er hjemmehørende. Henstanden på fraflytterskat kan opretholdes, hvis en aktieombytning kan ske skattefrit efter de regler, der gælder hvor skatteyderen er hjemmehørende.
SKM2009.737.SR		Skatterådet bekræfter i et bindende svar, at spørger kan omfattes af ABL § 38-39 B, hvis der indsendes en beholdningsoversigt senest 1. juli 2009, over de aktier spørger ejede på tidspunktet for fraflytningen fra Danmark og som spørger stadig ejer pr. 30. maj 2008. Endvidere bekræfter Skatterådet, at henstandssaldoen bortfalder, når skatten af en eventuel gevinst ved likvidation af selskabet er betalt. Skatterådet bekræfter, at selvom der ved likvidation efter tyske regler kan opgøres et tab, som kan fremføres til modregning i anden tysk indkomst, så har dette ingen indflydelse på den danske henstandssaldo. Hvis der i stedet, i kraft af likvidationen, konstateres et tab på aktierne efter danske regler, og der samtidig konstateres et tab efter tyske regler og dette tab i Tyskland kan modregnes i anden indkomst, så skal der afdrages på henstandssaldoen i takt med, at modregningen sker, og ikke ved selve afståelsen af aktierne. En skatteyder, som var fraflyttet Danmark inden indførelsen af ABL § 38-39B, omfattes af de nye regler, hvis der indsendes en beholdningsoversigt senest 1. juli 2009, over de aktier spørger ejede på tidspunktet for fraflytningen fra Danmark og som spørger stadig ejer pr. 30. maj 2008. Desuden spørgsmål om afdrag på henstandssaldoen.
SKM2008.97.SR		Skatterådet fastslog, at en skattefri anpartsombytning eller en skattefri spaltning ikke var en afståelse i KSL § 73 E, stk. 4´s forstand. Indrømmet henstand med betaling af fraflytterskatten bortfaldt derfor ikke som følge af de nævnte transaktioner. (I de nugældende fraflytterregler er der ikke henvisning til KSL § 73 E). En skattefri aktieombytning eller en skattefri spaltning er ikke en afståelse, som bevirker at der skal betales af på henstandssaldoen.