Indhold
I dette afsnit beskrives, hvordan aktionæren skal beskattes, når selskabet likvideres (ophører).
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Opgørelse af gevinst og tab
- Mulighed for dispensation
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Regel
Udlodning af likvidationsprovenu i samme kalenderår, som selskabet endeligt opløses, beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. Det vil sige, at det udloddede beløb anses som afståelsessum for aktierne, og at der skal opgøres gevinst/tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se ABL § 2, stk. 1, 1. pkt.
Det gælder dog ikke i følgende tilfælde:
- Ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtig for foreninger og selskaber efter SEL § 5 B, stk. 4 (overgang fra kooperationsbeskatning til almindelig beskatning). Se ABL § 2, stk. 1, 2. pkt. De modtagende beløb er skattefrie for modtagerne. Se LL § 16 A, stk. 4, nr. 2.
- Ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt efter FUL § 12, stk. 3 (fusion af andelsforeninger og brugsforeninger). Se ABL § 2, stk. 1, 2. pkt. De modtagende beløb er skattefrie for modtagerne. Se LL § 16 A, stk. 4, nr. 2.
- Udlodning af likvidationsprovenu, foretaget i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, henregnes til udbytte, hvis modtageren er et selskab, som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af SEL § 2, stk. 1, litra c, Se ABL § 2, stk. 1, 2. pkt. og LL § 16 A, stk. 3, nr. 1.
- Udlodning af likvidationsprovenu, foretaget i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, henregnes til udbytte, hvis det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres efter LL § 2. Se ABL § 2, stk. 1, 2. pkt. og LL § 16 A, stk. 3, nr. 1.
- Ved udlodning af likvidationsprovenu fra en investeringsforening, der er omfattet af ABL § 21 (aktiebaserede udloddende investeringsforeninger, hvor gevinst og tab hos medlemmerne skal beskattes efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven), er det kun den del af likvidationsudlodningen, der overstiger minimumsudlodningen i LL § 16 C, stk. 2, for tiden fra indkomstårets begyndelse og indtil ophørstidspunktet, der anses for afståelsessum, og skal beskattes efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven. Se ABL § 2, stk. 1, 3. pkt.
- Udlodning af likvidationsprovenu til selskaber, som ejer aktier omfattet af ABL § 17 (næringsaktier), hvor det modtagende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter SEL § 2, stk. 1, litra c, eller SEL § 13, stk. 1, nr. 2, skal beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se LL § 16 A, stk. 3, nr. 3 og ABL § 2, stk. 2.
Ny lov
Ved lov nr. 254 af 30. marts 2011 er LL § 16 A, stk. 3, nr. 1 ændret. Ændringerne har virkning for likvidationer, der vedtages den 24. november 2010 eller senere. Herefter gælder følgende:
Udlodning af likvidationsprovenu i samme kalenderår, som selskabet endeligt opløses, beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. Det vil sige, at det udloddede beløb anses som afståelsessum for aktierne, og at der skal opgøres gevinst/tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se ABL § 2, stk. 1, 1. pkt.
Det gælder dog ikke i følgende tilfælde:
- Ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtig for foreninger og selskaber efter SEL § 5 B, stk. 4 (overgang fra kooperationsbeskatning til almindelig beskatning). Se ABL § 2, stk. 1, 2. pkt. De modtagende beløb er skattefrie for modtagerne. Se LL § 16 A, stk. 4, nr. 2.
- Ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt efter FUL § 12, stk. 3 (fusion af andelsforeninger og brugsforeninger). Se ABL § 2, stk. 1, 2. pkt. De modtagende beløb er skattefrie for modtagerne. Se LL § 16 A, stk. 4, nr. 2.
- Udlodning af likvidationsprovenu, foretaget i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, henregnes til udbytte, hvis modtageren er et selskab, som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af SEL § 2, stk. 1, litra c, Se ABL § 2, stk. 1, 2. pkt. og LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a.
- Udlodning af likvidationsprovenu, foretaget i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, henregnes til udbytte, hvis det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtig af udbytter, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmmebnde indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. LL § 2. Det gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Se ABL § 2, stk. 1, 2. pkt. og LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra b.
- Udlodning af likvidationsprovenu, der modtages af en fysisk person, som er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. LL § 2. Se ABL § 2, stk. 1, 2. pkt. og LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra c.
- Ved udlodning af likvidationsprovenu fra en investeringsforening, der er omfattet af ABL § 21 (aktiebaserede udloddende investeringsforeninger, hvor gevinst og tab hos medlemmerne skal beskattes efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven), er det kun den del af likvidationsudlodningen, der overstiger minimumsudlodningen i LL § 16 C, stk. 2, for tiden fra indkomstårets begyndelse og indtil ophørstidspunktet, der anses for afståelsessum, og skal beskattes efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven. Se ABL § 2, stk. 1, 3. pkt.
- Udlodning af likvidationsprovenu til selskaber, som ejer aktier omfattet af ABL § 17 (næringsaktier), hvor det modtagende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter SEL § 2, stk. 1, litra c, eller SEL § 13, stk. 1, nr. 2, skal beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se LL § 16 A, stk. 3, nr. 3 og ABL § 2, stk. 2.
Likvidationsudlodninger forud for det kalenderår, hvori selskabet mv. endeligt opløses, beskattes som udbytte. Se LL § 16 A, stk. 1. Hvis aktionæren har fået dispensation - efter LL § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra a - til at det udloddede beløb ikke beskattes som udbytte, skal beløbet dog beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se ABL § 2, stk. 2.
Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra en investeringsforening, der er omfattet af ABL § 21 (aktiebaseret udloddende investeringsforening), beskattes som udbytte i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsudlodningen. Se LL § 16 A, stk. 2, nr. 2 og LL § 16 C, stk. 2 og stk. 13.
Et selskab anses for endeligt opløst ved afmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ved rettidig afmeldelse, dvs. inden 14 dage efter at det endelige likvidationsregnskab er godkendt af generalforsamlingen, anses selskabet for endeligt opløst ved den afsluttende generalforsamling. Dette har praktisk betydning i tilfælde, hvor den afsluttende generalforsamling finder sted umiddelbart før et årsskifte.
Det er kun likvidationsudlodninger, som skattemæssigt behandles efter aktieavancebeskatningsloven. Hvis et selskab er trådt i likvidation i samme kalenderår, som selskabet opløses, og det inden likvidationens indtræden har foretaget udlodninger til aktionærerne, er disse udlodninger ikke omfattet af aktieavancebeskatningsloven, men skal beskattes som udbytte. For personer, som ejer almindelige aktier, beskattes udbytte som aktieindkomst. Se LL § 16 A, stk. 1 og PSL § 4 a, stk. 1, nr. 1.
Når der foretages udlodning af likvidationsprovenu i samme kalenderår, som selskabet endeligt opløses, er afståelsestidspunktet det tidspunkt, hvor der træffes beslutning om udlodningen. Det har således ingen betydning for fastsættelse af afståelsestidspunktet, hvornår der er truffet beslutning om likvidation, hvornår selskabet endeligt opløses eller det faktiske udlodningstidspunkt.
Likvidationsudlodning
Likviditetsudlodning er penge, der udbetales fra et selskab til selskabets aktionærer, efter at et selskab er gået i likvidation eller er erklæret konkurs.
Når et selskab endeligt ophører/opløses skal kreditorerne have deres krav dækket. Hvis der herefter er penge tilbage i selskabet, betales de til aktionærerne.
Se også
Se også afsnit
- C.D.1.6.3 om overgang fra kooperationsbeskatning, hvor SEL § 5 B, er beskrevet
- C.B.2.10.1. hvor reglen om dispensation efter LL § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra a, er beskrevet
- C.B.2.4.1, om hvad der forstås ved næringsaktier
- C.D.5.3.1.1 "Fusion af kooperationsbeskattede og selskabsbeskattede kooperative foreninger indbyrdes og med hinanden - FUL § 12" under "Overgangsbeskatning ved fusion af en kooperationsbeskattet andelsforening og en modtagende brugsforening eller selskabsbeskattet forening", hvor FUL § 12, stk. 3, er beskrevet.
Opgørelse af gevinst og tab
I de tilfælde hvor likvidationsudlodningen i samme kalenderår, som selskabet opløses, er omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, anses likvidationsbeløbet som afståelsessum. Opgørelse af gevinst eller tab skal ske efter de regler i aktieavancebeskatningsloven, som gælder for de pågældende aktier.
Anvender aktionæren et regnskabsår, som afviger fra kalenderåret, og foretages der likvidationsudlodninger ad flere omgange i samme kalenderår, som selskabet endeligt opløses, kan det forekomme, at likvidationsudlodningerne skal fordeles over to regnskabsår hos aktionæren. Når der foretages udlodning af likvidationsprovenu ad flere omgange i samme kalenderår, som selskabet endeligt opløses, anses afståelsestidspunktet for at være det tidspunkt, hvor der træffes beslutning om udlodningen. Opgørelse af gevinst og tab skal ske i forhold til de trufne beslutninger om udlodning.
Bliver der ikke foretaget likvidationsudlodninger i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, er afståelsessummen 0 kr. I den situation vil tabet være lig med aktiernes anskaffelsessum.
Hvis en aktionær afstår aktier i et selskab, der er under likvidation eller konkurs, anses det for en afståelse omfattet af aktieavancebeskatningsloven, og der skal ske opgørelse af gevinst eller tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Det forudsættes, at der er tale om et reelt salg.
Foretages der udlodning af likvidationsprovenu fra et selskab under likvidation, forud for det kalenderår, hvor opløsningen finder sted fordi
- beslutning om udlodning sker i flere år, eller fordi
- selskabet først kan anses for endeligt opløst året efter, at beslutning om udlodning har fundet sted,
skal hele udlodningen beskattes som udbytte, altså uden fradrag for anskaffelsessummen.
Når der gives dispensation, således at udlodningen, som er sket forud for det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, skal beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, skal det udloddede beløb anses for en salgssum og en forholdsmæssig del af anskaffelsessummen skal efter aktieavancebeskatningsloven reducere salgssummen.
Er aktierne omfattet af ABL § 19, skal personer beskattes af beløbet som kapitalindkomst. Er aktierne omfattet af andre regler i aktieavancebeskatningsloven, skal beløbet beskattes som aktieindkomst hos personer. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 4, og PSL § 4 a, stk. 1, nr. 1. Er det næringsaktier omfattet af ABL § 17, skal udbyttet beskattes som personlig indkomst. Se PSL § 4, stk. 5. Det gælder også aktier omfattet af ABL § 19, hvis de ville have været omfattet af ABL § 17, hvis de ikke var omfattet af ABL § 19.
Se også
Se også afsnit
- C.B.2.1.5 om anskaffelses- og afståelsesbegrebet.
- C.B.2.1.7 om opgørelsesmetoder ved afståelse af aktier mv.
- C.D.1.6.3 om overgang fra kooperationsbeskatning, hvor SEL § 5 B, er beskrevet.
- C.D.5.3.1.1 "Fusion af kooperationsbeskattede og selskabsbeskattede kooperative foreninger indbyrdes og med hinanden - FUL § 12" under "Overgangsbeskatning ved fusion af en kooperationsbeskattet andelsforening og en modtagende brugsforening eller selskabsbeskattet forening", hvor FUL § 12, stk. 3, er beskrevet.
Mulighed for dispensation
SKAT kan, når særlige omstændigheder taler for det, tillade at beløb der udloddes fra aktieselskaber og andelsselskaber, forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, beskattes efter aktieavancebeskatningsloven og ikke som udbytte. Se ABL § 2, stk. 2 og LL § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra a.
Der kan ikke gives dispensation i følgende tilfælde:
- Modtageren er et selskab, som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af SEL § 2, stk. 1, litra c.
- Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. LL § 2.
Det fremgår af bemærkninger til lov nr. 309 af 25. maj 1987 (L 207) om ændring af forskellige skattelove (Skattepligt), at dispensationspraksis fremover strammes, så ikke kun selskabets forhold undersøges nøje, men at det også nøje overvejes, om der skal gives dispensation i tilfælde hvor dette medfører, at en beskatning helt eller delvis undgås hos aktionærer, som er hjemmehørende i udlandet. I den forbindelse vil både aktionærernes individuelle forhold spille ind - fx besiddelsestiden af aktierne og indflydelsen i selskabet - og også mere generelle forhold kan få betydning. Udenlandske aktionærer vil dog ikke generelt blive afskåret fra dispensation, hvilket kunne virke urimeligt i visse situationer, fx hvor selskabet har ført en rimelig udbyttepolitik, og hvor aktionæren er uden indflydelse på selskabets forhold. Dispensationsansøgninger fra ansøgere, der er skattepligtige til et EU-land eller EØS-land, skal vurderes med samme målestok som ansøgninger fra personer og selskaber, der er skattepligtige til Danmark.
I de tilfælde hvor betingelserne for at opnå dispensation er opfyldt, er det efter Skatteministeriets nyeste praksis, en betingelse for tilladelse til dispensation for aktionærer, som ikke er skattepligtige til enten Danmark, et EU-land eller EØS-land, at der efter en
- dobbeltbeskatningsoverenskomst
- anden international overenskomst eller konvention eller
- administrativ indgået aftale om bistand i skattesager
udveksles oplysninger med de danske skattemyndigheder.
Når der gives dispensation, anses en til udlodningen svarende del af aktionærens aktier for afstået. Det betyder, at det udloddede beløb skal reduceres med en forholdsmæssig andel af anskaffelsessummen, for at finde gevinst/tab. Reglen om først ind-først ud gælder også her, og gevinst og tab skal opgøres efter de regler, som gælder, hvis aktionæren havde solgt aktierne.
Se også
Se også afsnit C.B.2.1.7 om opgørelsesmetoder ved afståelse af aktier mv.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme |
SKM2004.259.HR |
Fondsbørsvekselerernes Garantiforening under afvikling udloddede i 1992 400.000 kr. til hver af foreningens medlemmer. Udlodningen kunne ikke anses for skattefri i efter SL § 5 a, idet der ikke var tale om udlodning af en del af en formue, som medlemmerne allerede ejede. Under henvisning til, at medlemmerne i medfør af vedtægterne ikke kunne anses for at have et retligt krav på en andel i foreningens formue ved foreningens likvidation, fandt retten, at medlemmerne ikke havde en andelsret til foreningens formue. Udlodningen blev derimod anset for skattepligtig efter af SL § 4.
Udlodning skattepligtig efter SL § 4. |
Regel |
TfS 1998, 397 HR |
Dommen underkendte den tidligere praksis vedrørende fortolkning af den dagældende ABL § 1, stk. 2 (nu ABL § 2, stk. 1). Højesteret bemærkede følgende:
Den af Skatteministeriet hævdede fortolkning af ABL § 1, stk. 2, hvorefter en aktiepost skulle anses for afstået, såfremt det ved et aktieselskabs konkurs måtte anses for sandsynliggjort, at den var værdiløs, har som anført af landsrettens mindretal hverken hjemmel i ordlyden af dagældende ABL § 1, stk. 2, eller i andre bestemmelser i loven eller i lovens forarbejder. Denne fortolkning er endvidere i strid med grundprincippet i SL § 5, litra a, hvorefter værdistigninger eller fald i perioden er uden betydning for indkomstopgørelsen. Som anført af landsrettens mindretal må det forhold, at aktierne som følge af selskabets endelige opløsning ikke længere eksisterer, nødvendigvis anses for omfattet af begrebet afståelse. ABL § 1, stk. 2, må herefter forstås således, at afståelsestidspunktet er tidspunktet for ejendomsrettens endelige ophør ved overdragelse eller på anden måde, herunder ved selskabets endelige opløsning.
Skattemyndighederne havde således ikke haft hjemmel til at nægte skatteyderen - der indtil selskabets endelige opløsning var ejer af aktierne - det omtvistede tabsfradrag. Afståelsestidspunktet for aktier er tidspunktet for ejendomsrettens ophør ved overdragelse eller på anden måde, herunder ved selskabets endelige opløsning. Skatteyder havde selvangivet tabet i 1988, samme år, hvori konkursboet var afsluttet.
Fradrag for tab på aktier, kan først fradrages, når selskabet endeligt opløses. |
Gevinst/tab
Ledende dom på området. Dommen underkendte hidtidig praksis på området. |
Landsretsdomme |
SKM2001.417.VLR |
I 1994 foretog Frederikskogene (sammenslutning af lodsejere i marsken ved Tønder) en udlodning til lodsejerne. Sagen drejede sig om, hvorvidt udlodningen var fra et interessentskab og dermed udlodning af egen formue eller fra en forening omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6 og dermed skattepligtig hos modtageren, jf. SL § 4 a. Udlodningen var baseret på en i 1990 udbetalt skattefri fredningserstatning til Frederikskogene. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at vedtægterne indeholdt en række bestemmelser, som var atypiske for interessentskaber eller samejeforhold. Ud fra en samlet bedømmelse fandt landsretten, at der forelå udbetaling fra en forening, som var et selvstændigt skattesubjekt.
Udbetaling fra en forening omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, var skattepligtig efter statsskatteloven. |
Regel |
SKM2001.11.ØLR |
Likvidationsudlodning fra gensidigt brandassuranceselskab, hvori medlemmerne efter vedtægterne ikke ejede omsættelige andele og ikke tog andel i formuen ved udtræden, men alene ved ophør, er skattepligtig efter SL § 4. Udlodningen var således ikke skattefri efter SL § 5 eller omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
Likvidationsudlodning fra gensidigt brandassuranceselskab var skattepligtig. |
Regel |
TfS 1991, 288 ØL |
En skatteyder kom i 1977 i personlig betalingsstandsning. To selskaber, der ejedes af skatteyderen, hans hustru og datter, skulle derfor afvikles for at skaffe midler til kreditorerne. I 1981 kunne han opnå en akkord med sine kreditorer, og da han ikke kunne afvente den endelige likvidation af selskaberne, lånte han midlerne i selskaberne. Gældsbreve og sikkerhed for lånene blev dog først præsteret i 1982. Lånene afvikledes ved den endelige likvidation i 1984, især ved modregning og i øvrigt kontant. Landsretten lagde til grund, at de udbetalte beløb i det væsentlige svarede til selskabernes formue, og at der ikke ved udbetalingen af de angivne lån blev udfærdiget lånedokumenter og ikke truffet aftale om forrentning, tilbagebetaling eller sikkerhed. Hertil kom, at skatteyderen ikke havde mulighed for at tilbagebetale lånene. På dette grundlag fandt landsretten, at der ikke forelå aktionærlån, men foreløbig likvidationsudlodning.
Lån/likvidationsudlodning |
Gevinst/tab |
Landsskatteretskendelser |
SKM2004.484.LSR |
Anparter i et selskab under konkurs blev først anset for afstået ved selskabets afmelding i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ejertiden var herefter mere end 3 år, og tabet kunne derfor fradrages.
Tidspunkt for afståelse |
Regel |
TfS 1992,21 LSR |
Landsskatteretten fandt på baggrund af konkrete praktiske forhold en generalforsamling om ophør den 3. april 1989 for at være afholdt i naturlig kontinuitet med regnskabsafslutningen den 31. december 1988.
Tidspunkt for ophør |
Regel |
SKAT |
SKM2010.782.SR |
Skatterådet bekræfter, at den beskrevne grænseoverskridende fusion kan gennemføres efter fusionsskattelovens § 15, stk. 4, og finder ikke, at det eventuelt kan udløse udlodningsbeskatning, jf. LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a.
Grænseoverskridende fusion |
Regel |
TfS 1988,706 LR |
Et anpartsselskab trådte i likvidation 11. januar 1988 og solgte sit eneste aktiv, en udlejningsejendom. Da et ejerpantebrev i ejendommen var bortkommet, indledtes mortifikationssag, i medfør af hvilken selskabet stillede en spærret bankkonto som sikkerhed for eventuelle rettighedshavere i henhold til ejerpantebrevet, der måtte melde sig inden for en frist på 1 år. Selskabet agtede i løbet af 1988 at udarbejde endeligt likvidationsregnskab og udlodde samtlige midler, herunder - med respekt af tredjemands ret og kluasulering - den spærrede bankkonto, hvis indestående først kunne udbetales i 1989. Ligningsrådet fastslog, at hele likvidationsudlodningen måtte anses for foretaget i 1988, i hvilket år selskabet måtte betragtes som endeligt opløst.
Likvidationstidspunktet |
Gevinst/tab |
TfS 1985.323 |
Efter at et selskabs aktiver var solgt til et andet selskab, ejet af samme hovedaktionær, og selskabet derefter blev likvideret, var de skattemæssige konsekvenser alene, at aktionæren skulle beskattes af gevinst eller tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
Beskatning ved likvidation |
Gevinst/tab |
|
|
|
|
|