Indhold

Dette afsnit handler om afbrydelse af forældelsen ved udlæg efter FORÆL § 18.

Afsnittet indeholder:

  • Anmodning til fogedretten om udlæg
  • Gennemførelse af udlægsforretning
  • Anmodning til fogedretten om arrest og andre retsskridt
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Anmodning til fogedretten om udlæg

Forældelsen afbrydes ved kreditors indgivelse af anmodning om udlæg, hvis han/hun søger forretningen fremmet inden for rimelig tid. Se FORÆL § 18. Denne bestemmelse fandtes tidligere i RPL§ 527.

Forældelsen afbrydes uanset udlægsgrundlagets karakter, dvs. uanset om grundlaget for udlæg er dom, betalingspåkrav med påtegning efter RPL§ 477 e, stk. 2, forlig, gældsbrev, pantebrev, veksel eller check mv. Se RPL§ 478, stk. 1.

De fleste retsgrundlag udgør et særligt retsgrundlag efter FORÆL § 5. Det gælder domme, påtegnede betalingspåkrav, forlig, gældsbreve og pantebreve, der samtidig er gældsbreve. Fordringer, der hviler på sådanne udlægsgrundlag, har 10 års forældelse. Se FORÆL § 5.

Hvis forældelsesfristen bliver afbrudt, løber der en ny frist på 10 år fra fogedforretningens afslutning på hovedstolen.

En opgørelse i fogedretten i forbindelse med, at der foretages udlæg, etablerer som udgangspunkt ikke et særligt retsgrundlag for påløbne renter og omkostninger. Men hvis der for en fordring med særligt retsgrundlag sker afbrydelse af forældelsesfristen ved indgivelse af anmodning om udlæg, løber en ny forældelsesfrist på 10 år også for de omkostninger, der er opgjorte under fogedforretningen. Det samme gælder uforældede renter. Se FORÆL § 19, stk. 7.

Løbende renter forælder efter hovedreglen på 3 år.

Fogedforretningen skal fremmes inden for rimelig tid, for at indbringelsen for fogedretten har virkning som egentlig afbrydelse af forældelsen. Se forældelsesloven § 18. Det samme var gældende efter den tidligere bestemmelse i RPL § 527.

I forbindelse med vedtagelse af den nye forældelseslov har RPL § 490 fået et nyt stk. 3. Efter denne bestemmelse er det muligt for en fordringshaver at anmode fogedretten om en fogedforretning også indenfor det tidsrum, hvor skyldner normalt er fredet pga. insolvenserklæring, hvis kreditors begrundelse for ønsket er at afbryde forældelsen. Se UfR 2009, 1671 ØLD.

Gennemførelse af RIM udlægsforretning

Forældelsen afbrydes på det tidspunkt, hvor RIM foretager udlægsforretningen. Se FORÆL§ 18, stk. 2. Dette er udtryk for lovfæstelse af den tidligere retspraksis. Se UfR 2000, 1504 H.

Det gælder også her, at forretningen skal fremmes inden for rimelig tid. Se FORÆL § 18, stk. 1.

Pantefogedens udlægsforretning indebærer egentlig afbrydelse af forældelsen, uanset om udlægsforretningen resulterer i udlæg i aktiver, eller kun i et forgæves udlæg, dvs. at skyldner erklærer, at han ikke ejer aktiver, der kan gøres til genstand for udlæg. Det svarer til insolvenserklæringen overfor fogedretten.

Den forældelsesafbrydende virkning, der er knyttet til gennemførelsen af udlægsforretningen bortfalder ikke, fordi sikkerheden bortfalder fx fristen for tvangssalg i RPL § 526, stk. 4.

Hvornår afbryder pantefogedens udlægsforretning forældelsen

SKAT er forpligtet til at inddrive restance til det offentlige. Det betyder blandt andet, at SKAT er forpligtet til at sikre, at der sker rettidig afbrydelse af forældelse af en fordring, uanset fordringens type og størrelse og uanset hvem, der er skyldner.

Det betyder, at SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed i visse situationer skal foretage udlæg med henblik på afbrydelse af forældelsen, selvom SKAT er bekendt med, at skyldner intet ejer til genstand for udlæg.

Det er navnlig tilfældet, når afbrydelse af forældelse ikke kan ske ved lønindeholdelse, fordi skyldner

  • ikke har en betalingsevne
  • hverken udtrykkeligt eller ved sin handlemåde har erkendt sin forpligtelse.

Hvornår en pantfogeds gennemførelse af en udlægsforretning afbryder forældelsen er præciseret i SKM2008.201.SKAT.

Udlæg på skattecentret

Udlægsforretninger foretaget på skattecentret, hvor skyldner er mødt, afbryder forældelsen, uanset om der foretages udlæg i aktiver, eller der konstateres insolvens i form af et forgæves udlæg.

Hvis skyldner bliver politifremstillet, gennemføres udlægsforretningen og forældelsen afbrydes.

Udgående fogedforretninger

Hvis skyldner er til stede gennemføres udlægsforretningen, og forældelsen afbrydes.

Hvis skyldner ikke træffes ...

...

men udlægsforretningen gennemføres efter RPL § 495, stk. 1.

foretages "trappestensudlæg" i kendte aktiver, og forældelsen afbrydes

og fogeden har skaffet sig adgang til bopælen og har gennemgået boligen for at foretage udlæg i aktiver, men må konstatere, at der intet findes til genstand for udlæg, kan han gennemføre udlægsforretningen,

afbrydes forældelsen

, og ikke har kendte aktiver.

gennemføres udlægsforretningen ikke, og forældelsesfristen afbrydes ikke.

Her kan fogeden ikke konstatere insolvens, da han hverken har undersøgt skyldners husrum, eller fået skyldners oplysning under strafansvar om, at der ikke findes aktiver. Udlægsforretningen kan dog påbegyndes på den udgående fogedforretning og her udsættes på skyldners tilstedeværelse. Se RPL § 495, stk. 3. Afbrydelsestidspunktet er tidspunktet for den udgående udlægsforretning, hvis skyldner tilsiges formelt uden ugrundet ophold, også hvis skyldner ikke møder på den senere tilsigelse, hvis sagen herefter straks overgår til politifremstilling

Politifremstilling

Hvis det anses for overvejende sandsynligt, at der ikke under udlægsforretningen kan opnås hel eller delvis dækning for restancen, bør der ikke bør ske politifremstilling. Se RPL§ 494, stk. 3.

Det samme gælder, hvis fremstilling ved politiets foranstaltning ikke vil stå i rimeligt forhold til gældens størrelse.

Anvendelse af politifremstilling skal begrænses, men bestemmelsen er ikke til hinder for, at SKAT anvender politifremstilling, selvom formålet kun er at afbryde forældelse af en fordring. 

Hvis SKAT ikke kunne anvende politifremstilling i denne situation, ville skyldner kunne hindre udlægsforretningens gennemførelse ved ikke at møde på tilsigelse, og dermed hindre SKAT i at afbryde forældelsen.

Det lægges til grund, at SKAT har en legitim og nødvendig interesse i at kunne afbryde forældelsen af en fordring, og SKAT kan derfor iværksætte politifremstilling også når det kun sker for at afbryde forældelse efter FORÆL§ 18, stk. 2.

Politifremstilling skal kun anvendes, hvor en udgående udlægsforretning ikke kan gennemføres på skyldners bopæl, hvor skyldner ikke har en kendt bopæl eller hvor andre tvingende forhold føre det nødvendigt at politifremstille skyldner for at sikre, at der sker afbrydelse af forældelse af fordringen.

De formelle krav til tilsigelsen, der kan danne baggrund for en politifremstilling fremgår af  SKM2008.123.SKAT.

Anmodning til fogedretten om arrest og andre retsskridt

Forældelse afbrydes ved:

  • Indgivelse af anmodning om arrest, når arresten følges op af justifikationssag, medmindre skyldnere har givet afkald herpå. Se FORÆL § 18, stk. 3, nr. 1
  • Ved fremsættelse af krav for fogedretten om andel i et auktionsprovenu. Se FORÆL § 18 stk. 3, nr. 2.

Disse retsskridt afbryder forældelsen på samme måde som indgivelse af udlægsbegæring.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

UfR 2000, 1504 H

Udlægsforretninger foretaget af pantefogeder afbryder forældelsen. For pantefogedudlæg er afbrydelsestidspunktet selve foretagelsen af udlægsforretningen.

 

Landsretsdomme

UfR 2009, 1671 ØLD

Kreditors anmodning om fogedforretning til afbrydelse af forældelsen i fredningsperioden i forbindelse med insolvenserklæring skal fremmes.

 

SKAT

SKM2010.376.SKAT

Præcisering af hvornår en afgørelse om lønindeholdelse har afbrudt forældelsen

 

SKM2008.201.SKAT

Præcisering af hvornår en udlægsforretning har afbrudt forældelsen.

 

SKM2008.123.SKAT

Præcisering af hvornår der kan ske politifremstilling af restanter.