Indhold
Dette afsnit handler om frakendelse af næringsbrev efter lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder.
Afsnittet indeholder:
- Lovgivningen om næringsbrev
- Formål med næringsbrevsordningen
- Indberetning af overtrædelser til Næringsbasens overtrædelsesregister
- Underretning om indberetning til Næringsbasens overtrædelsesregister
- Mulighed for frakendelse af næringsbrev
- Frakendelsens varighed
- Midlertidig frakendelse.
Lovgivningen om næringsbrev
Fødevarevirksomheder skal opfylde visse betingelser for at få et næringsbrev. Se Loven om næringsbrev til fødevarebutikker, jf. lov nr. 486 af 9. juni 2004, senest ændret ved lov nr. 391 af 25. maj 2009.
Reglerne trådte i kraft den 1. juli 2005. Den seneste lovændring ændrede titlen på lov om næringsbrev til fødevarebutikker til lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder.
Der er udstedt følgende bekendtgørelser med hjemmel i de ovenfor nævnte love:
Se nedenfor om reglerne. Se også Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vejledning til myndighederne om Næringsbrevordningen.
Formål med næringsbrevsordningen
Næringsbrevordningen har følgende formål:
- Fødevarebutikker og restaurationer har siden den 1. juli 2005 været optaget i et offentligt register - Næringsbasen - i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ordningen er siden udvidet, så også catering- og fødevareengrosvirksomhed er omfattet af ordningen pr. 1. maj 2007.
- Ordningen skal sikre, at de, der driver en fødevarevirksomhed, kender til de vigtigste regler om skat og afgifter, pant på emballage, fødevarer og arbejdsmiljøforhold.
- At give mulighed for, at personer og selskaber, der overtræder de nævnte lovgivninger gentagne gange eller under skærpende omstændigheder, kan slettes fra Næringsbasen i en periode, hvor det så ikke vil være muligt lovligt at drive fødevarebutik eller restauration.
Ad A.
Efter den 1. juli 2009 er det ikke længere politiet, som udsteder næringsbreve til restaurationer og dermed optager restaurationen i Næringsbasen. De omtales herefter som fødevarevirksomhed. Alkoholbevilling udstedes fortsat af kommunen.
Ved catering forstås levering og tilberedning af mad. Catering var ikke omfattet af den oprindelige lov om næringsbrev til fødevarebutikker, idet catering i højere grad er salg af en ydelse end salg af fødevarer.
Ved fødevareengrosvirksomheder forstås virksomheder, som sælger fødevarer til andre virksomheder med henblik på videresalg eller forarbejdning, herunder selvstændig erhvervsvirksomhed med transport eller opbevaring, fx vognmandsvirksomhed og lagerdrift. Derimod er primærproduktion ikke omfattet, som f.eks. høst, malkning og husdyrproduktion.
Indberetning af overtrædelser til Næringsbasens overtrædelsesregister
Myndighederne har pligt til at indberette væsentlige lovovertrædelser inden for deres ressortområde til et register over væsentlige lovovertrædelser, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen administrerer, og som kun disse myndigheder har adgang til
En frihedsstraf eller en bøde på 3.000 kr. og derover vil som udgangspunkt være en væsentlig lovovertrædelse, som skal registreres.
Underretning om indberetning til Næringsbasens overtrædelsesregister
SKATs indsatsmedarbejdere skal skriftligt underrette virksomheden om en mulig indberetning til Registret over væsentlige lovovertrædelser, når SKAT har konstateret faktiske forhold, der kan føre til straf for en væsentlig lovovertrædelse.
SKATs ansvarsmedarbejdere skal skriftligt underrette virksomheden om indberetning til Registret over væsentlige lovovertrædelser dels ved fremsendelse af bødeforelæg, og dels i forbindelse med registrering af overtrædelsen i registret.
Mulighed for frakendelse af næringsbrev
Domstolene kan ved systematiske eller grove overtrædelser af reglerne frakende fysiske og juridiske personer retten til at drive fødevarebutik og/eller restauration.
De relevante myndigheder kan ved deres kontrol af den enkelte virksomhed se i Registret over væsentlige lovovertrædelser, om der allerede er indberettet forhold om overtrædelser vedrørende den pågældende virksomhed. Med viden om tidligere lovovertrædelser sammenholdt med den seneste konstaterede, skal myndigheden foretage en vurdering af, om anklagemyndigheden skal anmodes om at indbringe det strafbare forhold for domstolene med samtidig påstand om frakendelse af retten til at drive fødevarebutik og/eller restaurationsvirksomhed.
Anklagemyndigheden kan på baggrund af myndighedens anmodning indbringe sagen for domstolene med henblik på at få rettens afgørelse af, om virksomheden skal have frakendt retten til at udøve den pågældende virksomhed. Anklagemyndigheden kan også afvise at indbringe spørgsmålet om frakendelse af næringsbrevet for retten, hvis den bedømmer, at der ikke er mulighed for domfældelse.
Retten til at drive fødevarebutik eller restaurationsvirksomhed kan frakendes en fysisk person eller en juridisk person ved dom for strafbart forhold, hvis den tiltalte gentagne gange eller i øvrigt ved skærpende omstændigheder har overtrådt lovgivningen om skatter og afgifter, fødevarer, arbejdsmiljøforhold eller restaurationsdrift. Frakendelsen kan også begrænses til et enkelt forretningssted.
På samme måde kan der ske frakendelse af retten til at være stifter af, direktør for eller medlem af bestyrelsen i et selskab mv.
Frakendelsens varighed
Frakendelsen kan ske for en periode fra 1 til 5 år. En frakendelse i henhold til endelig dom slettes automatisk i registret efter endt frakendelsesperiode.
Midlertidig frakendelse
Ved en kendelse har domstolene mulighed for midlertidigt at frakende retten til at drive fødevarebutik eller restauration, indtil endelig dom er afsagt. Den midlertidige frakendelse har til formål at sikre, at virksomheden ikke fortsætter de eventuelt ulovlige aktiviteter under retssagen. Ved dommen i sagen kan det bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
Midlertidig frakendelse ved kendelse har virkning, indtil der er afsagt dom eller kendelsen ændres, jf. de almindelige strafferetlige regler derom.