Afsnittet indeholder:
- Retssikkerhedschefens funktion
- Henvendelse til retssikkerhedschefen
Retssikkerhedschefens funktion
Retssikkerhedschefen skal være med til at forankre og udbrede kendskabet til retssikkerhed som et bærende værdigrundlag i Skatteministeriets arbejde. Retssikkerhedschefens opgave er blandt andet at sætte og fastholde fokus på retssikkerhed i skattesystemet, så skatteyderne oplever en ensartet og retfærdig behandling.
Retssikkerhedschefen:
- Fungerer selvstændigt og uafhængigt af hele koncernen
- Kan iværksætte undersøgelser. For eksempel ud fra henvendelser der kommer fra borgere, virksomheder eller internt i organisationen
- Vurderer selv, hvilke sager der skal undersøges
- Kan foreslå og gennemføre initiativer, der sætter fokus på retssikkerheden i skattesystemet
- Kan henstille til ændringer i SKATs procedurer og arbejdsgange
- Refererer organisatorisk til departementschefen
Retssikkerhedschefen er ikke en yderligere formel klageinstans og kan derfor heller ikke træffe afgørelser om skattemæssige spørgsmål.
Henvendelse til retssikkerhedschefen
Alle kan rette henvendelse til retssikkerhedschefens sekretariat:
Ryttervej 49
5700 Svendborg
Telefon 7222 2525
E-mail retssikkerhed@skat.dk
Se endvidere SKM2010.740.Skat om "Retningslinjer for behandling af indsigelser over SKATs m.fl.s. behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser."