Indhold
Dette afsnit beskriver indkomstopgørelsen for mellemperioden, når
- afdøde har henlagt til konjunkturudligning efter VSL afsnit II
- dødsboet er skattefritaget
- dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Hovedregel
- Undtagelse.
Se afsnit C.E.14 om definition af mellemperioden.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet, og som er omfattet af DBSL afsnit II, kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget).
Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.
Hovedregel
Afdødes henlæggelse
- til konjunkturudligning inklusiv tilhørende konjunkturudligningsskat ved udgangen af indkomståret før dødsfaldet og
- med fradrag af et grundbeløb
skal indgå i mellemperiodens skattepligtige indkomst. Grundbeløb skal først trækkes fra i tidligste henlæggelse. Se DBSL § 11, stk. 1.
Se også
Se afsnit
- C.E.12.1.2.2.1 om obligatorisk afsluttende ansættelse for mellemperioden, når afdøde har henlagt til konjunkturudligning
- C.E.12.1.2.2.3 om skatteberegning for mellemperioden
- C.E.12.1.2.5 om beskatningen, når begge ægtefæller dør i samme indkomstår
- C.E.12.1.2.6 om beskatningen, når den ægtefælle har drevet afdødes virksomhed forud for dødsåret
- C.E.12.1.2.7 om beskatningen, når afdøde har drevet den ægtefælles virksomhed forud for dødsåret
- C.E.12.1.2.9 om beskatningen, når én af flere virksomheder indgår i dødsboet
- C.E.12.4 om beskatningen, når afdødes særbo skiftes, mens fællesboet er udleveret til ægtefælle efter reglerne om uskiftet bo.
Bemærk
Grundbeløbet i DBSL § 11, stk. 1 udgør 152.200 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20. Se DBSL § 11, stk. 5.
Se også
Se afsnit C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet efter DBSL § 11, stk. 1 er reguleret til for dødsåret.
Undtagelse
I det omfang afdødes henlæggelse bliver overtaget på afdødes skattemæssige vilkår (succession) af
- en arving eller
- en ægtefælle efter DBSL § 39, stk. 3
gælder hovedreglen ikke. Se DBSL § 11, stk. 4.
Se også
Se afsnit C.E.12.1.2.4 om udlodningsmodtagers muligheder for at overtage konjunkturudligningshenlæggelse på afdødes skattemæssige vilkår (succession).
Bemærk
Henlæggelser til konjunkturudligning skal være indtægtsført senest i det 10. år efter henlæggelsesårets udløb. Se VSL § 22 b, stk. 4.
Når henlæggelser er sket 10 år eller mere før udlodningstidspunktet, kan overtagelse med succession derfor ikke ske. I stedet skal disse henlæggelser medregnes i dødsboets skattepligtige indkomst for mellemperioden.