Indhold
Dette afsnit beskriver hvem, der hæfter for afdødes indkomstskatter og for skatter, der vedrører dødsboet, når den ægtefælle har fået udlagt dødsboet efter skattereglerne om uskiftet bo mv.
Afsnittet indeholder:
- Personer omfattet af reglen
- Hovedregel
- Undtagelse
- En arving eller legatar har overtaget afdødes forskudsafskrivninger.
Se afsnit C.E.14 om definition af legatar.
Personer omfattet af reglen
Reglen omfatter personer, der som den ægtefælle har fået udlagt dødsboet efter de skattemæssige regler om uskiftet bo mv.
Det drejer sig om ægtefæller til afdøde, hvor dødsboet er skiftebehandlet efter følgende regler:
- Uskiftet bo, jf. DSL § 24
- Udlæg til ægtefællen, jf. DSL § 22
- Forenklet privat skifte med ægtefælle som eneste arving, jf. DSL § 34
- Privat skifte eller solvent bobestyrerbo, hvor den ægtefælle er eneste legale arving efter afdøde
- Et startet egentligt skifte, der er afsluttet ved, at den ægtefælle har overtaget hele dødsboet efter reglerne i arvelovens § 11, stk. 1 og 2 (der svarer til udlæg til ægtefællen, jf. DSL § 22).
Bemærk
Reglerne gælder også den ægtefælle, der som eneste legale arving efter afdøde, har valgt beskatning efter DBSL afsnit II, jf. DBSL § 58, stk. 5.
Hovedregel
Den ægtefælle hæfter for betaling af
- afdødes indkomstskatter, der er anmeldt rettidigt over for dødsboet efter det proklama, som dødsboet har indrykket i Statstidende
- indkomstskatter, der følger af et rettidigt rejst krav imod dødsboet om betaling af for lidt betalt skat for indkomstår forud for dødsåret.
Se DBSL § 88, stk. 2.
Se også
Se afsnit
- C.E.1.5 om proklama og om for lidt betalt skat for indkomstår forud for dødsåret
- C.E.7.5 om, hvordan hæftelsen kan ændres, hvis skifteretten bestemmer, at dødsboet skal overgå til insolvent bobestyrerbo efter DSL § 69.
Undtagelse
Hvis afdøde også har efterladt sig et særbo, der skiftes, mens fællesboet er udlagt til den ægtefælles efter de skattemæssige regler om uskiftet bo mv., hæfter særboet og den ægtefælle sammen. Se DBSL § 88, stk. 2, 2. pkt.
Se også
Se afsnit C.E.7.3 om hæftelse, hvor afdøde har efterladt sig både fælleseje og særeje.
En arving eller legatar har overtaget afdødes forskudsafskrivninger
Hvis en arving eller legatar har overtaget afdødes forskudsafskrivninger efter DBSL § 39, stk. 1, hæfter kun denne person for eventuelle skattekrav, der vedrører de overtagne forskudsafskrivninger. Se DBSL § 88, stk. 4.