Sagen drejer sig om, hvorvidt der ved opgørelse af skattekursen for gaveoverdragne anparter kan bortses fra tilgodehavende udbytte fra datterselskaber.

Landsskatterettens afgørelse

Gaveår 2007

SKAT har ansat kursen på anparter i G1Holding ApS til 15.910.

Landsskatteretten stadfæster SKAT's afgørelse.

Sagens oplysninger

Ved aftale af 20. april 2007 overdrog klagerens far, HF, nominelt 37.500 kr. anparter i G1 Holding ApS (svarende til 15 % af den samlede anpartskapital) til klageren ved gave med virkning fra samme dato.

Det fremgår af aftalen, at købesummen var aftalt til 4.179.000 kr., svarende til kurs 11.144, og at købesummen skulle berigtiges dels ved, at køber blev godskrevet en passivpost på 20 % af sælgers skattepligtige avance eller 718.296 kr., idet overdragelsen skulle ske med skattemæssig succession og dels ved udstedelse af uforrentet anfordringsgælds brev på 3.460.704 kr.

Ved gaveafgiftsanmeldelse af 20. april 2007 er kurs 11.144 ligeledes lagt til grund.

G1 Holding ApS er 100 % ejer G2 Holding ApS, der er 100 % ejer af G3 A/S. G1 ApS er desuden 50 % ejer af G4 Holding A/S, der er 100 % ejer af G5 A/S, der er 57,14 % ejer af G6 I/S. Samtlige selskabers indkomstår udgør perioden 1. juli - 30. juni.

Ifølge balancen i årsregnskabet for G4 Holding A/S pr. 30. juni 2006 udgør foreslået udbytte for regnskabsåret 6.000.000 kr. Ifølge balancen i årsregnskabet for G5 A/S pr. 30. juni 2006 udgør foreslået udbytte for regnskabsåret 13.000.000 kr.

Klagerens revisor har fremsendt følgende specifikation af den beregnede kurs til SKAT:

Skattekursberegning
Egenkapitalopgørelse i G1 Holding ApS
Regnskabsår	2006
Egenkapital, bogført værdi	44.481.919 kr.
Værdi af andel i G2 Holding ApS	- 22.272.039 kr.
Skattekurs G2 Holding ApS	15.133.000 kr.
Værdi af andel i G4 Holding A/S	- 4.388.706 kr.
Skattekurs G4 Holding A/S	0
Afsat udbytte	- 2.000.000 kr.
Egenkapital herefter	30.954.174
Skattekurs, holding-reglen, 90 %	27.858.757 kr.
Skattekurs afrundet	27.859.000 kr.
Skattekurs pr. aktie i selskabet	11.144

Som det fremgår, er afsat udbytte på 2.000.000 kr. fratrukket værdien af selskabet. Ved opgørelsen af værdien af de øvrige selskaber er afsat udbytte ligeledes fratrukket indre værdi. Således er afsat udbytte på 6.000.000 kr. fratrukket ved opgørelsen af indre værdi af G4 Holding A/S og afsat udbytte på 13.000.000 kr. fratrukket ved opgørelsen af indre værdi af G5 A/S.

Skattecentrets afgørelse

Kursen på de overdragne anparter i G1 ApS er ansat til 15.910.

Den af klagerens revisor beregnede værdi er korrigeret vedrørende udskudt skat, tilgodehavende udbytter og afrunding. Kursen er herefter beregnet således:

Egenkapital, bogført værdi	44.481.919 kr.
Værdi af andel i G2 Holding ApS	- 22.272.039 kr.
Værdi af andel i G4 Holding A/S	- 4.388.706 kr.
Skattemæssig værdi af G2 Holding ApS, 125.000 kr. á kurs 15.960	19.950.000 kr.
Skattemæssig værdi af G4 Holding A/S , 250.000 kr. á kurs 2.170	5.425.000 kr.
Afsat udbytte	- 2.000.000 kr.
50 % af tilgodehavende udbytte fra G4 Holding A/S	41.196.174 kr.
	3.000.000 kr.
90 % heraf	44.196.174 kr.
	39.776.556 kr.
Dette svarer til kurs (39.776.556/250.000 x 100)	15.910

Som det fremgår, er tilgodehavende udbytte fra G4 Holding A/S på 3.000.000 kr. (50 % af 6.000.000 kr.) medregnet til værdien af G1 Holding ApS.

Ved ansættelse af kursen på aktier i G4 Holding A/S er tilgodehavende udbytte fra datterselskabet G5 A/S, 13.000.000 kr., medregnet til indre værdi af selskabet.

Ved beregningen af kursen skal reguleres for beløb, der er hensat til udbytte (det vil altså sige, at der skal bortses fra sådanne beløb hos det selskab, der har afsat/hensat beløb til udbytte), jf. "Selskabsbeskatning" af Erna Christensen, Alex Dalgaard og Erik M. Hansen, 25. udgave, 2005. Der ses derimod ikke at være anført noget om, hvordan sådanne beløb skal behandles hos det "udbyttemodtagende selskab" (moderselskabet). Altså hvorvidt sådanne beløb skal medtages eller ej i relation til opgørelsen af dette selskabs (indre) værdi.

Hvad angår det første henvises til den dagældende ligningslovs § 19 (lovbekendtgørelse nr. 504 af 16. september 1982), hvoraf fremgik, at der ved opgørelsen af selskabets formue kunne fradrages "de på opgørelsestidspunktet endnu ikke forfaldne beløb, der medgår til betaling af udbytte for selskabets senest afsluttede regnskabsår".

Der henvises endvidere til cirkulære nr. 221 af 22. december 1980 om værdiansættelsen af unoterede aktier og anparter i dødsboer og ved gaveafgiftsberegning. Heraf fremgår, at ligningslovens § 19 er ændret, således at der ved kursfastsættelsen af ikke-børsnoterede aktier og anparter ved beregningen af den indre værdi kan "foretages fradrag for de på selskabets opgørelsestidspunkt endnu ikke forfaldne beløb afsat til udbytte for selskabets seneste afsluttede regnskabsår".

Der ses heller ikke i det nævnte cirkulære at være anført noget om, hvorledes sådanne udbytter skal behandles hos det "udbyttemodtagende" selskab.

Ændringen må tages som udtryk for, at man ikke skal medtage det samme beløb to gange. Ellers ville det endnu ikke deklarerede udbytte både indgå i selskabets egenkapital og dermed i aktiernes formueskattekursværdi og samtidig også indgå i aktionærens formue på anden vis, idet udbyttet ville være blevet deklareret og modtaget inden tidspunktet for opgørelsen af den skattepligtige formue. Noget sådant må anses for at være meget rimeligt, men omvendt kan det vel næppe anses for at være rimeligt, hvis beløbet slet ikke skal medtages, hverken hos det ene eller andet selskab/person.

I "Selskabsbeskatning" er det anført, at kursberegningen for unoterede aktier i datterselskaber skal ske ud fra et "samtidighedsprincip", således at beregningen skal foretages på grundlag af koncernselskabernes regnskaber pr. samme dag.

Dette taler for, at de omhandlede udbytter (henholdsvis 13.000.000 kr. og 3.000.000 kr.) skal medtages hos de selskaber, der modtager disse udbytter (når der skal bortses fra dem hos de selskaber, der har afsat udbytterne, og som deklarerer disse).

Der må også henses til, at udgangspunktet for kursfastsættelsen ganske vist er den "tekniske" beregningsregel ("skattekursreglerne"), men at dette dog ikke udelukker, at der under visse omstændigheder kan og bør tages hensyn til begivenheder, som er indtrådt efter regnskabsårets udløb - i hvert fald når disse begivenheder har fundet sted inden overdragelsen af aktierne, og når der er tale om begivenheder, som må siges at have væsentlig betydning for fastsættelsen og opgørelsen af kursen. Det er tilfældet her, idet der er tale om et udbytte på i alt 16.000.000 kr. Man kan ikke helt ukritisk bruge "skattekursreglerne" (jfr. principperne om aktiernes "handelsværdi" og princippet om en værdiansættelse, der kan blive "bedre og mere realistisk").

Særligt vedrørende udbytte fra G5 A/S på 13.000.000 kr. bemærkes, at selskabets udbyttepolitik i de foregående år angiveligt har været at udlodde et beløb, som er mindre end overskuddet efter skat (udlodningen svarer ca. til overskuddet efter skat). I det efterfølgende år, regnskabsåret 2006/2007, er der til trods for et overskud efter skat på 4.326.000 kr. slet ikke afsat udbytte, idet hele dette beløb (overskud) er overført til næste år. I det omhandlende regnskabsår (2005/2006) er der derimod udloddet 13.000.000 kr., mens der er et overskud efter skat på ca. 4,4 mio. kr. Det afsatte udbytte svarer således til ca. 3 gange overskuddet, og er derfor ikke i overensstemmelse med selskabets "normale udbyttepolitik". En "normal" udlodning for dette år ville have ligget på 3-4 mio. kr. Det er oplyst, at årsagen til at der er udloddet et så stort beløb, var at "slanke" selskabet med henblik på et efterfølgende salg. Det anses dog ikke for dokumenteret, at udlodningen først og fremmest er forretningsmæssigt begrundet. Det er lige så sandsynligt, at det er sket af hensyn til overdragelsen af aktierne til børnene (altså for at påvirke kursen på de overdragne aktier i nedadgående retning).

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at kursen på de overdragne anparter i G1 ApS skal ansættes til 12.880.

SKAT's kursansættelse anfægtes alene for så vidt angår, at tilgodehavende udbytte er tillagt egenkapitalen hos de modtagende selskaber. Det påstås således, at der ikke ved skattekursberegningen i G4 Holding ApS skal medregnes tilgodehavende udbytte på 13.000.000 kr. fra datterselskabet G5 A/S, samt at der ikke ved skattekursberegningen i G1 Holding ApS skal medregnes tilgodehavende udbytte på 3.000.000 kr., svarende til 50 % af skyldigt udbytte i G4 Holding ApS.

Da overdragelsen af anparterne i G1 Holding ApS sker mellem HF og hans 3 børn, skal anparterne værdiansættes efter de fastsatte retningslinjer for beregning af skattekursen på unoterede aktier i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982. Det følger af cirkulæret, at unoterede aktier skal værdiansættes til handelsværdien og såfremt denne ikke kan findes, f.eks. fordi der ikke har fundet omsætning sted med aktier i selskabet, skal en kurs udregnet efter det tidligere Ligningsråds vejledning for beregning af formueskattekursen anvendes. Skattekursreglerne er oprindeligt udformet med henblik på formuebeskatning af aktionærer, og fortolkningsbidrag vedrørende opgørelse af skattekursen skal findes i de tidligere gældende regler om formueskatteberegning.

Ved opgørelse af skattekursen skal der foretages en opgørelse af aktiernes indre værdi, hvor de regnskabsmæssige værdier udskiftes med de skattemæssige værdier.

Årets hensættelser til skat og udbytte kan i forhold til skattekursberegningen medtages som en aktuel forpligtelse, jf. den tidligere gældende bestemmelse i ligningslovens § 19 om opgørelse af formueskattekursen på unoterede aktier samt LSRM 1945.66.

I den foretagne beregning af skattekursen G1 Holding ApS er skyldigt udbytte derfor medtaget som en forpligtelse i henholdsvis G5 A/S (13.000.000 kr.), G4 Holding A/S (6.000.000 kr.) og G1 Holding ApS (2.000.000 kr.).

Skattecentret har ved opgørelse af skattekursen på anparterne i G1 Holding ApS accepteret de nævnte udbytter fratrukket i indre værdi i det udbytteudloddende selskab, men har samtidig medregnet tilgodehavende udbytte til selskabets indre værdi i det modtagende selskab, dvs. i henholdsvis G4 Holding ApS og G1 Holding ApS. Denne aktivering af ikke udloddet udbytte er ikke i overensstemmelse med reglerne om opgørelse af formueskattekursen.

I medfør af den nu ophævede bestemmelse i ligningslovens § 19 skal der ved beregning af formueskattekursen gives fradrag for skyldigt udbytte ved opgørelsen af indre værdi i det udbytteudloddende selskab. jf. følgende formulering af den dagældende bestemmelse: "Ved opgørelsen af selskabets formue kan dog i denne forbindelse fradrages de på opgørelsestidspunktet endnu ikke forfaldne beløb, der medgår til betaling af udbytte for selskabets senest afsluttede regnskabsår." Derimod er der i nævnte bestemmelse eller andre steder ikke lovhjemmel til at aktivere det samme udbyttebeløb længere oppe i koncernen, jf. at en opgørelse af den skattepligtige formue ikke omfatter forventede udbytter.

Der er heller ikke belæg for at anskue problemstillingen på den måde, som anføres af SKAT, nemlig at skattekursberegningen i kraft af sin teknik medfører et mærkværdigt og urimeligt resultat. Det har således igennem mange år været en anerkendt praksis, at skattekursen anvendes som værdiansættelsesgrundlag ved aktieoverdragelser, og at det derfor implicit også har været anerkendt, at der kan opstå en asymmetri i kursberegningen i kraft af fradrag for endnu ikke udloddede udbytter og den manglende mulighed for aktivering af samme beløb andet sted i koncernen.

Det af SKAT nævnte om at ligningslovens § 19 modvirker situationen med "dobbeltbeskatning" ved formueopgørelsen, kan ikke begrunde en fravigelse af de sædvanlige principper for opgørelse af den skattepligtige formue. Principperne for opgørelse af den skattepligtige formue har hidtil været anvendt og anvendes fortsat også i forhold til overdragelsessituationer og dermed altså også uden for de tilfælde, hvor man tidligere opgjorde den skattepligtige formue hos fysiske personer. Der henvises til 1982-cirkulæret, hvor netop skattekursen anerkendes som metode i forbindelse med overdragelser.

I øvrigt vil den nævnte dobbeltbeskatning ikke altid komme på tale, idet dette forudsætter, at der er positiv egenkapital i det udbyttemodtagende selskab opgjort ud fra skattemæssige værdier. Er der negativ egenkapital i holdingselskabet/aktionærselskabet vil aktiveringen af det "tilgodehavende udbytte heller ikke få særskilt betydning - eventuelt kun delvis betydning. Der kan her henvises til, at der før regulering med det "tilgodehavende" udbytte i G4 Holding A/S er negativ egenkapital. Udbyttet på 13.000.000 kr. får dermed ikke fuldt ud virkning på skattekursen.

Det gøres dernæst gældende, at såfremt Landsskatteretten finder at kunne lægge til grund, at der skal ske aktivering af "tilgodehavende" udbytter i tilfælde, hvor der er spekuleret i den tekniske beregningsmåde, gør det sig ikke gældende i nærværende tilfælde.

I den konkrete sag, hvor udbyttet i de underliggende datterselskaber er foretaget ud fra forretningsmæssige overvejelser om slankning af koncernen i forbindelse med henblik på et eventuelt salg af aktierne i et eller flere af datterselskaber, er der således ikke hjemmel til at medregne det skyldige udbytte i de modtagende selskaber. Der er således tale om en forretningsmæssig begrundelse, som skal betragtes i dette lys og ikke ud fra en sædvanlig betragtning om, hvad der normalt udloddes fra det enkelte selskab.

SKAT har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der udelukkende ligger skattemæssige hensyn bag udlodningen.

For yderligere at dokumentere, at udbyttet ikke er udloddet for at reducere formueskattekursen i G1 Holding ApS, kan det oplyses, at HP, som er broder til HF og som via sit holdingselskab G6 Holding ApS ejer 50 % af aktierne i G4 Holding A/S, ikke har overdraget anparter med succession til sine børn. Havde udlodningen været tilrettelagt med henblik på en sådan udnyttelse af skattekursberegningen, skulle en sådan overdragelse have været gennemført på samme tidspunkt som den i nærværende sag omhandlede overdragelse.

SKAT's indstilling

SKAT har indstillet afgørelsen stadfæstet.

I koncerner med datterselskaber og datterdatterselskaber gælder der ifølge formueskattekursreglerne et samtidighedsprincip. For at kunne værdiansætte moderselskabet er det nødvendigt først at værdiansætte datterdatterselskaber, dernæst datterselskaber og til sidst moderselskabet. Når selskaberne har samtidig regnskabsafslutning, skal værdiansættelsen af alle selskaber foretages den samme dag.

Den del af et datterselskabs formue, som udloddes til et moderselskab, og som derfor ikke medregnes ved kursberegningen af anparterne i datterselskabet, skal medregnes i moderselskabets formue og dermed ved kursberegningen af anparterne i moderselskabet. Som følge af samtidighedsprincippet kan det ikke accepteres, at det deklarerede udbytte på datterselskabets side fragår som gæld, mens det på moderselskabets side ikke anses for tilgodehavende udbytte med henvisning til, at udbyttet endnu ikke er endeligt deklareret på generalforsamlingen.

Den samlede værdi af de udbyttemodtagende selskaber bliver hverken større eller mindre ved datterselskabernes udlodninger. De forventede udbytter skal derfor medregnes ved opgørelsen af moderselskabernes indre værdi.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

En gaves værdi fastsættes i henhold til boafgiftslovens § 27, stk. 1, til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen.

Værdiansættelsen skal ske i overensstemmelse med cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 (værdiansættelsescirkulæret) vedrørende værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer mm. og ved gaveafgiftsberegning. I punkt 17 er der anført følgende vedrørende værdiansættelsen af unoterede aktier:

"Ofte vil der ikke kunne fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra stedfundne omsætninger, eller omsætningerne har fundet sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overdragelseskurs er uegnet som udtryk for handelsværdien. I så fald vil en kurs udregnet efter de af ligningsrådet fastsatte retningslinjer for beregning af formueskattekursen kunne anvendes ved værdiansættelsen. Denne kursberegning foretages i almindelighed på grundlag af selskabets regnskab for det regnskabsår, der er udløbet nærmest forud for det tidspunkt, der er afgørende for skatte- og afgiftsberegningen. I særlige tilfælde må beregningen dog foretages på grundlag af regnskabet for regnskabsåret, der udløber efter afgiftstidspunktet, navnlig i tilfælde, hvor den afgiftspligtige begivenhed er indtruffet ganske kort tid forud for regnskabsårets udløb."

Som følge af lov nr. 1219 af 27. december 1996 (Ændringer som følge af afskaffelse af formueskatten m..) beregnes der ikke længere formueskattekurser for unoterede aktie- og anpartsselskaber. Den hidtil gældende praksis for værdiansættelse af unoterede aktier og anparter ved arv og gave kan i princippet fortsat finde anvendelse, uanset at kurslisten er afskaffet, jf. Ligningsvejledningen 2007 afsnit S.F.2.3.3 og S.G.2.3. Der er senest fastsat retningslinjer for formueskattekursberegning af unoterede aktier i ligningsvejledningen 1996 afsnit A.H.3.1.1. Heraf fremgår, at:

"(...)ved beregningen af indre værdi foretages fradrag for de på statustidspunktet endnu ikke forfaldne beløb, der medgår til betaling af udbytte for selskabets seneste afsluttede regnskabsår, samt for selskabsskatter, som er eller kan forventes pålignet selskabet for tiden forud for opgørelsesdagen."

I overensstemmelse hermed er foreslået og afsat udbytte fratrukket egenkapitalen ved beregning af indre værdi G5 A/S og G4 Holding A/S.

Den samlede værdi af de modtagende selskaber, G4 Holding A/S og G1 Holding ApS, ændres ikke ved datterselskabernes udlodninger, og de forventede udbytter må som følge heraf medregnes ved beregning af indre værdi af selskaberne.

Det tiltrædes herefter, at de forventede udbytter medregnes til indre værdi af de modtagende selskaber. Da skattecentrets beregning af formueskattekursen ikke i øvrigt er anfægtet, stadfæstes skattecentrets afgørelse.